Varmt LED-lys forlænger levetiden på ost og kød
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmt LED-lys forlænger levetiden på ost og kød

Men kan ikke umiddelbart se det, men Signifys nye lysløsninger til fødevarer bremser udviklingen af oxidation, som misfarver og harskner blandt andet ost og kød. Illustration: Signify

Når du køber en pakke hakket oksekød i supermarkedet, så er det i langt de fleste tilfælde gaspakket. Det betyder at pakkens luftblanding indeholder mere kuldioxid end i almindelig luft. Det giver en lidt længere holdbarhed og ikke mindst den flotte røde farve, som mange forbinder med friskhed, selvom luftblandingen som ulempe kan få kødet til at se gennemstegt ud, før det faktisk er det.

Det er en af flere forskellige metoder til at få i forvejen friske og holdbare produkter til at se friske ud i længere tid. Her har lys vist sig at være en effektiv måde til at forlænge fødevarernes levetid. Sådan lyder det fra en af verdens største belysningsproducenter Signify (tidligere kendt som Philips Lightning, red.)

Den hollandske virksomhed har undersøgt hvordan belysningen i supermarkeder påvirker udseendet på kødpålæg og ost, og de har med succes fundet frem til lyssammensætninger, der kan udskyde og bremse oxidation, også bedre kendt som harskning.

Harskning sker når det primære pigment i kød, myoglobin oxiderer på grund af påvirkning af lys. Det får pigmentet til at skifte til metmyoglobin, som ændrer kødets farve fra rød til brun. I første omgang misfarves kødet og på sigt nedbryder fedtstofferne og giver dårlig, harsk smag og lugt.

Når det handler om kød, så er misfarvningerne af kødet ikke udtryk for at kødet er uhygiejnisk eller kvaliteten er forringet. Lyset giver blot kødets overflade en misfarvning, som dog får mange forbrugere til at undgå produkterne.

Ved at ændre på lysets spektrum og tæthed, har Signify været i stand til at forlænge levetiden af kødpålæg på supermarkedshylderne med op til 20 procent, ved at ændre lyset fra det konventionelle White SON spektrum til en varmere lyssammensætning.

»Vi har undersøgt hvad der sker og hvilken rolle lys har i de her processer. Vi har to grundlæggende parametre vi kan ændre på, nemlig spektrum, altså hvordan længden af bølgerne er bygget op, og så lysintensiteten. Vi har undersøgt hvad de parametre betyder for misfarvningen af kødpålæg. Vi har formået at forlænge levetiden på hylderne i supermarkederne med 20 procent, og det er med til at reducere madspild,« siger Simone Poort, senior scientist og lightning application specialist hos Signify.

Læs også: Robotter skal tage sig nænsomt af den fynske rygeost

Ost hader hvidt lys

Hvis du spiser meget ost, har du sikkert også prøvet at sætte tænderne i en sur og harsk ostemad. Den kedelige smagsoplevelse skyldes en særlig oxideringsproces kaldet lipoxidation, som især bliver fremprovokeret af forskellige typer hvidt lys, som får fedtstofferne i osten ændre udseende, for senere også at give en anderledes harsk og sur smag i osten i løbet af få dage.

»Her har vi undersøgt hvilket spektrum, der er mest optimalt til at forsinke processen. For er lipoxidation i ost først begyndt på grund af hvidt lys i supermarkedet, så fortsætter processen, selvom forbrugeren sætter osten i køleskabet med det samme, når man kommer hjem,« siger Simone Poort.

Læs også: Danske forskere DNA-analyserer vin for at finde kilden til den gode smag

Dyrker grøntsager kun med LED

Det er ikke kun når kød, ost og grøntsager ligger klar til forbrugerne i supermarkedet, at lys har en væsentlig betydning. Virksomheder og forskere eksperimenterer også med at bruge lys til at dyrke planter bedre og mere effektivt.

Blandt andet belyser amerikanske Aerofarms sine planterne med LED-lys 24 timer i døgnet. Rødt, hvidt og blåt lys er de varianter fra naturligt lys, som planter bruger til at vokse, mens Grønt og infrarødt lys er til gengæld sorteret fra. For selvom det er meget vanskeligt for et insekt overhovedet at komme ind på den indendørs facilitet, er det dét lys, som insekter bruger til henholdsvis at navigere og formere sig.

Læs også: Den vertikale farm: Landbrug uden jord og naturligt sollys

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der står: "Det betyder at pakkens luftblanding indeholder mere ilt og kuldioxid end i almindelig luft"

Mon ikke der menes mindre ilt (evt. mere kuldioxid og kvælstof). Ilt har normalt en uheldig virkning på fødevarers holdbarhed, da bl.a. harskning af fedstof bl.a. skyldes tilstedeværensen af ilt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten