Varmt havvand lukker svensk atomreaktor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Varmt havvand lukker svensk atomreaktor

Det er ikke kun mennesker, der har svært ved at holde temperaturen nede i sommervarmen. Mandag besluttede Vattenfall, der driver atomkraftværket Ringhals på den svenske vestkyst således at lukke for én af værkets fire reaktorer, fordi havvandet er blevet for varmt til at kunne køle alle værkets fire reaktorer. Det skriver Vattenfall i en pressemeddelelse.

»Da vi i løbet af mandagen nærmede os 25 grader, valgte vi at mindske effekten til 55 procent, men nu er temperaturen gået over 25 grader og derfor lukkes Ringhals 2 ned,« forklarer Sven-Anders Andersson, der er produktionschef på Ringhals.

Mandag aften ændredes beslutningen igen, men tirsdag, som også var meget varm i Sverige, vendte Vattenfall tilbage til den oprindelige beslutning.

Forventer genstart fredag

»Vi følger temperaturudviklingen og regner med, at vi kan starte op igen på fredag,« forklarede kommunikationschef Claes-Inge Andersson i går til tv-stationen SVT Halland.

Værket har fire reaktorer. Men reaktor 1 er lukket ned for tiden på grund af planlagt vedligehold. De to sidste reaktorer, 3 og 4, fortsætter normal drift.

Ifølge Vattenfall er det meget usædvanligt, at havvandet bliver så varmt, at man må lukke reaktorer ned. Det er kun sket nogle enkelte gange på Ringhals efter årtusindskiftet.

Sætter oliekraftværk i beredskab

Også atomkraftværket i Oskarshamm på den svenske østkyst kan blive påvirket af de høje havvandstemperaturer. Derfor har Svenska Kraftnät, som svarer til det danske Energinet.dk, sat det oliebaserede kraftværk i Karlshamm i beredskab, skriver mediet Fplus.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle termiske anlæg skal køles - dette er ikke noget specifikt for Ringhals. Kan vandet i et kulfyret anlæg heller køles, er man også nødsaget til at nedsætte produktionen.

En løsning kunne være:
- Træk et rør ud i Øresund, som kan benyttes til disse meget sjældne situationer. Ude på 20-30 meter er vandet 8-10 grader.

  • Byg et køletårn.
  • 7
  • 8

Hvor er det godt at Ingeniøren kan finde en flot overskrift frem om problemer med Svensk atomkraft.
Atomkraft er jo noget farligt skidt og vi kan ikke vente på at det bliver lukket ned, det kan kun gå for langtsomt?

Alle energikilder har problemer med varmen, men det er kun spændende når det går ud over atomkraft?
At prisen på el stiger i Danmark, pga dette problem, er så en helt anden ting.

I løbet af de sidste 4-5 uger har Kina startet 3 atomkraftværker på tilsammen ca 4000 MW.
De yder næsten hele Danmarks gennemsnitlige elforbrug og fjernvarmeforbrug, uden CO2 udslip og forurening.
Og det uafhængigt af sol og vind.

Det er til halv pris af Europas byggerier og på den halve tid, så det er nok ikke atomkraften der er noget galt med, men den absurde politik i Europa.

Vil nogen forklare hvordan Danskerne er blevet så paranoide overfor atomkraft, at selv Danmarks fagblad for teknologi og viden, glæder sig over at det går skidt for naboernes værker?

  • 20
  • 53

Alle termiske anlæg skal køles - dette er ikke noget specifikt for Ringhals. Kan vandet i et kulfyret anlæg heller køles, er man også nødsaget til at nedsætte produktionen.


Som udgangspunkt ja, der er dog en lille forskel og det er at atomkraft fortsat har brug for køling, efter at det er lukket helt ned. Det har kul og olie ikke.


Ja, det er et problem der kan løses i designfasen. Eller i hvert fald minimeres... Men som altid, så ender man med nogle designkriterier, som man dimensionerer anlæg efter. Der er jo også et budget der skal give mening... Det vigtigste er at man accepterer at der kan opstå sådanne situationer (både forudsete og ting man ikke havde tænkt på) og har en plan for hvad man gør. Som her hvor der er oliefyret kraftværker man kan trække på i stedet eller som i Tyskland hvor man har gaskraftværker som man kan aktiverer. Der er også andre backupmuligheder, men de skal være planlagt i forvejen...

Det værste man kan gøre er at påstå at man har en guddommelig energikilde der ikke får brug for backup...

  • 37
  • 3

Det er et spørgsmål om dimensionering og reelt en økonomisk afvejelse, med andre ord det er ikke noget man ikke kan designe sig ud af teknisk, og generelt er det også et mindre problem for nyere reaktor designs hvor restvarme passivt køles og særligt også højtemperatur reaktorer hvor temperatur forskellen er så høj at disse temperatur udsving er reelt uden betydning.

Godt nok på svensk men den forklarer det detaljeret:

http://www.analys.se/karnkraft-och-varmebo...

Nej du kan ikke designe en vindmølle til at forsyne vores klimaanlæg her i disse varme sommer måneder hvor vinden har været yderst begrænset det meste af tiden, solceller producerer ligeledes mindre i varmen og kan heller ikke designes til at indfange solen stråler når de ikke er der.

Så ja altså alle energikilder har reelt brug for backup i en eller anden form, men for atomkraft kan dette let kompenseres for i forhold til design og planlægning og det er generelt også noget nyere reaktor designs bliver designet til. Feks. Et design som Nuscales reaktor der er ved at blive godkendt og som der er kunder til i forhold til pilot anlæg. Det er vel reelt den eneste energikilde der kan køre et elnet i ødrift i over 12år uden menneskelig indblanding eller backup, brændsels forsyning mm.

  • 10
  • 13

Tjah, nogen mennesker formår desværre ikke at løsrive sig fra een gang indtagne standpunkter.

Det gør det jo så noget svært at opnå en frugtbar debat.

Om det er en politisk begrundet tankefastlåsning eller bare en nedarvet eller indpodet fobi, er svært at gennemskue, men debatten virker ind imellem lidt paranoid - hvis man overhovedet gør sig den ulejlighed at debattere med brug af valide argumenter.

Vores afvekslende regeringer har for længst indset, at det er kontroversielt territorium, med indbygget taburetrisiko, så herfra skal man ikke regne med andet end passivt håndsidderi, uanset partifarve.

Så indtil videre lader vi bare CO2'en strømme videre ud i naturen, lader som ingenting , afviser nytænkning - og ser forbavsede ud, når temperaturerne går amok.

"Tag til Costa Kalundborg....."

Ret forudseende, de drenge !!!

  • 9
  • 21

Nødkøleberedskabet har ikke noget med det at gøre.
Ringhals tager ind 110 kbm vand i sekundet for kølning af kondensatorene og forskellen mellen ind og ud er normalt bare 14 grader(hvis jeg husker ret) Hvis forskellen i temperatur mindsker bliver det svært at opretholde vackum i kodensatorn.
Ringhals har en damptemperatur på 286 grader og et tryk på 130 bar hvorimod et kulkraftværk i Danmark typisk har en temperatur på +500 grader og tryk + 190 bar.
Derfor er et Atomkraftværk mere følsomt overfor højere temperatur i kølevandet.
Hvis man vil kan man jo høje tryk og temperatur i et Atomkraftværk til det samme som et kulkraftværk og dermed blive mindre følsomt for høj køletempratur. men det gør vi ikke..vel?

  • 12
  • 0

Jeg undrer mig over at de har et design der opererer så tæt på grænsen at lidt lunkent havvand er for meget.

Og nej Michael Fos, det har ikke noget med frygt for atomkraft at gøre. Jeg vil også undre mig hvis det var et kulkraftværk.

  • 11
  • 4

Alle energikilder har problemer med varmen, men det er kun spændende når det går ud over atomkraft?

Ved kølesvigt i konventionelle værker er det værste der kan ske brand og/eller eksplosioner, men ved samme svigt i en atomreaktor er følgerne katastrofale, med en nedsmeltning af kernen som det værste.
Og især ved de svenske værker, der ligger så tæt på menneskelig beboelse

  • 11
  • 5

Alle solcelleejere i DK har lavet rekordstor produktion i maj, juni og juli, desuagtet de meget høje temperaturer.

Så du vil argumenterer imod at effektiviteten af solceller er angivet ved en omgivelses temperatur på 25 grader, samt omgivelses temperaturer derover og specielt kombineret med mindre vind til at afkøle panelet får solcellernes effektivitet til at falde?

Så skulle du måske lige prøve at kigge i et datablad for sådan et panel under “temperature coefficient (Pmax.)” eller evt. bare lave en basal søgning på google om det.

Tja det er vel sjældent her i Danmark der faktisk er en solcelle produktion der er i nærheden af installeret kapacitet, så "rekordstor solcelle produktion" siger i sig selv meget lidt og er meget Patos uden nogle relevante værdier...

  • 1
  • 5

Så du vil argumenterer imod at effektiviteten af solceller er angivet ved en omgivelses temperatur på 25 grader, samt omgivelses temperaturer derover og specielt kombineret med mindre vind til at afkøle panelet får solcellernes effektivitet til at falde?


Det tror jeg ikke at der er nogen der vil... Men solcellerne har haft mange flere fuldlasttimer... Deres maks output er ikke blevet større (kW) men energien de har produceret er blevet større (kWh)

  • 9
  • 1

Ved kølesvigt i konventionelle værker er det værste der kan ske brand og/eller eksplosioner, men ved samme svigt i en atomreaktor er følgerne katastrofale, med en nedsmeltning af kernen som det værste.
Og især ved de svenske værker, der ligger så tæt på menneskelig beboelse

Sjovt så 3 nedsmeltede reaktorer i Japan for nogle år siden viste simpelthen at 0 døde som følge af stråling, er en katastrofe. Videnskaben er meget uenig i din udlægning der kaldes radiofobi og betegner dette som den største fare ved sådanne ulykker som faktisk dræber.

Man kan kalde det en økonomisk katastrofe for ejerne, men en katastrofe som når et jordskælv og tsunami dræber mange tusinde mennesker, det er det kun i fantasien hos nogle.

De svenske værker har system til at filtrerer radioaktive partikler fra dampen ved en ulykke hvor man må ventilerer damp for trykudligning, som i Japan.

  • 5
  • 11

Tja det er vel sjældent her i Danmark der faktisk er en solcelle produktion der er i nærheden af installeret kapacitet

Nu er det dig der skal en tur tilbage til den tekniske dokumentation:

Mærkeeffekten af et solcellepanel er målt under standardiserede betingelser som svarer til at man opsætter solcellerne 10-20 grader syd for vores breddegrader.

Tommelfingerreglen for Danmark er at nogenlunde optimalt placerede solceller producerer ca. 1 kWh/år per W(peak) installeret mærkeeffekt.

  • 10
  • 2

Tja det er vel sjældent her i Danmark der faktisk er en solcelle produktion der er i nærheden af installeret kapacitet, så "rekordstor solcelle produktion" siger i sig selv meget lidt og er meget Patos uden nogle relevante værdier...


Det er ret tit at et samlet solcelleanlæg i Danmark producerer maksimalt output. Men dette er ikke at sammenligne med den maksimale indstråling på anlægget. En 3 kW inverter, kan godt blive forsynet fra 5 kW solpaneler. I det tilfælde er det maksimale output de 3 kW...

  • 3
  • 2

Det tror jeg ikke at der er nogen der vil... Men solcellerne har haft mange flere fuldlasttimer... Deres maks output er ikke blevet større (kW) men energien de har produceret er blevet større (kWh)

Tja det er jo det du sidder og gør, da det er produktions kapaciteten i forhold til varme påvirkning, artiklen og debatten handler om. Eller rettere man prøver at fremsætte en stråmand om at jeg skulle mene noget andet med hvad jeg skriver.

Ja det kan vel være de kommer helt op over en kapacitetsfaktor på 15% i år...

Skal vi tage dine indlæg som et forsøg til at afspore debatten?

  • 2
  • 9

@Ole Andersen

"Hvis man vil kan man jo høje tryk og temperatur i et Atomkraftværk til det samme som et kulkraftværk og dermed blive mindre følsomt for høj køletempratur. men det gør vi ikke..vel?"

Nej man kan ikke bare hæve temperaturen i en vandmoderet reaktor. Vands kritiske temperatur er 374 °C (så vidt jeg husker 218 atm.). Når temperaturen når derop opfører vand sig helt anderledes, og man skal derfor sikre sig, at der intet sted i reaktoren er vand, som kommer over kritisk temperatur. Derfor er det svært at hæve temperaturen i et a-kraftværk.

Det giver en lav virkningsgrad og en helvedes masse varme man skal af i tilfælde af et scram på reaktoren. Især hvis reaktoren er langt i sin brændstofcyklus, da en stor del af varmen så kommer fra spontane henfald af affaldsprodukter - en del af processen, som ikke lader sig kontrollere.

  • 10
  • 0

Danske ingeniører er IKKE bange for atomkraft!
Bortset fra nogle få der er bange for nedsmeltning og nødkøleberedskab.

Ingen af de 6 atomkraftværker i Europa, ud af 126, der har reduceret, eller stoppet deres produktion, har gjort det af sikkerhedshensyn.

De har gjort det af regelhensyn.

Atomkraftværker er underlagt rigoristiske regler om operationsparametre, herunder kølevand ind og ud temperaturer, og når de når en grænse skrevet i en godkendelse for 30 år siden, så følger de reglerne.

En anden regel er at kølevandstemperaturen ud i havet, floden eller søen, ikke må overstige en bestemt lokal grænse, da det vil skade det maritime liv.
Så ingen kogte fisk og dampet ålegræs.

Men ingen sikkerhedsproblemer, heller ikke med med nødkøleberedskabet!

Håber ikke at Indien får temperaturproblemer med deres nye kæmpeprojekt på 6 stk EPR reaktorer på et værk. Et lille smart anlæg på kun 9900 MWe.

https://www.powermag.com/agreements-sealed...

  • 3
  • 12

som vover at betvivle, at atomkraft er Fandens værk - eller fordømmer det kraftigt nok.

På een eller anden måde, er det nærmest lidt morsomt, grænsende til det komiske, at se de små nedadvendte tommeltotter hagle ned over de formastelige, der ikke følger trenden.

Jeg er selv ikke på nogen måde svoren tilhænger af atomkraft, men jeg er ingeniør, og som sådan pr. definition åben for ideer og forslag, incl. forskellige varianter af atomkraft - for det er det mindste, jeg synes, jeg skylder min uddannelse.

Så værs'go - hagl løs !

  • 6
  • 7

Alle svenske a-værker anvender havvand til afkøling, dvs. havvandet køler ikke reaktorerne, men opfanger den varme, der frigøres når vanddamp fortættes til vand i kondensatoren, der så igen sendes ind i reaktoren for at overføre varmeenergi til turbinen.
Hvis kølevandet bliver for varmt, skal der bruges mere vand til fortætningsprocessen, hvilket nedsætter reaktorens ydelse.
Da der er mindre forbrug af elenergi om sommeren, er der sikkert ingen problemer ved at stoppe en reaktor op, selv om vindenergien ikke leverer ret meget til nettet i den svage vind.
Det største problem om sommeren er ikke at havvandet bliver varmere, men de store mængder vandmænd, der vælter ind med kølevandet.

  • 1
  • 6

PAH

Jeg har lige været ved Ringhals med båd i et par dage og bemærkede 25.4 grader Celcius 1meter under overfladen.

Det har vel hidtil været usandsynligt på Kattegat kysten og vil næppe være tilbagevendende?

Vandmænd var der stort set ikke, men de ville da også med forholdsvist enkle midler kunne filtreres fra, hvis det var et virkeligt stort problem.

Ved du hvor meget vand reaktorerne normalt trækker og hvor meget temperaturen hæves?

Ved du hvorfor man ikke bare placerer indtaget på dybere vand. Ved udspring og et par raske tag når man ned i føleligt koldere vand nok ca. 3.5meter nede?

I weekenden roede jeg 56km i kajak på Roskilde Fjord, der godt nok er ramt af heden, hvordan fungerede det for Risø reaktorerne?

  • 2
  • 0

Det er billigere at lukke en eller to reaktorer i nogle uger end at straks opgradere hele køle systemet til at hente vandet længere ude/dybere samt et højere flow?

Hvor tit er det egentligt at Ringhals må lukke en reaktor grundet varmt havvand ?
Hvis det sker hyppigt nok, er jeg helt sikker på der sidder en mand med et regneark der tydeligt fortæller ham hvad der bedst kan svare sig:
- at opgradere kølesystemet
- eller lukke ned for en reaktor de få gange det sker
- eller hvis hyppigt nok, så konsekvent planlægge service på 2 reaktorer i de måneder.
- eller hvis virkeligt hyppigt, så helt afvikle en reaktor.

  • 0
  • 0

Vandmænd var der stort set ikke, men de ville da også med forholdsvist enkle midler kunne filtreres fra, hvis det var et virkeligt stort problem.
Ved du hvor meget vand reaktorerne normalt trækker og hvor meget temperaturen hæves?


Jens, vandmænd kan optræde i meget store mængder, når forholdene er tilstede. Der var kolossale mængder da jeg var deroppe, de blev skummet af ved de opsatte riste ved indløbet og kørt væk med lastbiler.
Det kan ikke betale sig at rørlægge. Man har foretaget beregninger vedrørende temperaturstigningerne i vandet pga. kølevandet, der vel udsender 30-40 tons/sec. når alle er i drift.
Den beskedne stigning af havvandet udenfor reaktorerne tiltrækker mange fisk i den kolde tid, det har fiskerne for længst fundet ud af.
Da der er sommervejr og derfor nedsat elforbrug, kan man sagtens klare sig med et par reaktorer mindre, problemet er vel at det går ud over vandmagasinerne.
Temperaturerne i kølevandet er normalt vel ca. 5 gr C højere efter kondensatoren, måske lidt mere om sommeren pga. den højere vandtemperatur.

  • 2
  • 3


Michael, der er naturligvis planer vedrørende nedlukning ved serviceeftersyn og brændselsskift.

Men det er et interessant forslag om muligheden for afvikling af en reaktor.
Man har afviklet 2 stk., især på sjællandsk foranledning, selv om de i perioder leverede 100% af Sjællands el-energi.
Det kompenserede man ved at opgradere de andre.

Problemet ved afvikling af en reaktor er vel nok, at Sverige ikke har haft en rigtig folkeafstemning om atomkraft, de kan vistnok ifølge loven bygge et a-værk, hvis det skal erstatte et nedlukket værk. Det er bedre at have den politiske mulighed i fremtiden, end blot at afvikle dem uden plan.
Nogen kan tyde på, at det ikke lige er tiden, hvor man skal beslutte en nedlukning inden de juridiske formaliteter er klarlagt.

  • 3
  • 3

Hvis man vil kan man jo høje tryk og temperatur i et Atomkraftværk til det samme som et kulkraftværk og dermed blive mindre følsomt for høj køletempratur. men det gør vi ikke..vel?

Arh, det kan man ikke bare lige. Ingen tør køle reaktoren med overhedet damp - dertil er energitætheden for stor (overhederne i et kulfyret kraftværk har måske 10 gange så stort overfladeareal som en atom reaktor eller den dampgeneratorer - i tilfældet trykvandsreaktor). Dermed vil vandkølede reaktorer altid være begrænsede af vands kritiske punkt på 374°C, og i praksis en del derunder (sikkerhedsmargin + varmeveksling).

Den eneste måde at få temperaturen op på er ved at have et primært kølemiddel, som ikke er vand. Det er en central del af konceptet i de fleste Thorium-baserede koncepter, men også USA's program for formeringsreaktorer anvendte flydende natrium (trykløst), og andre har forsket i "Lead-Bismuth" eutectik.

Thorium og U236 opløst i en flour, beryllium, lithium salt opererer ved ca. 700°C, og kan derfor opnå meget højere Carnot-virkningsgrad, og/eller højere køletemperatur uden at det koster så meget på virkningsgraden.

Edit: Sorry, jeg så ikke, at Jens Klindt har givet næsten samme svar...

  • 2
  • 0

Arh, det kan man ikke bare lige. Ingen tør køle reaktoren med overhedet damp - dertil er energitætheden for stor (overhederne i et kulfyret kraftværk har måske 10 gange så stort overfladeareal som en atom reaktor eller den dampgeneratorer


@Thomas,
Atomreaktorer har faktisk en lavere tryk og temperatur end et kulfyret kraftværk, derfor har den en lavere udnyttelsesgrad, omkring 35%.
Men det er nu ikke reaktoren, der skal køles, kølevandet anvendes alene til at optage den varme, der afgives af dampene når de fortættes i kondensatoren, hvorefter den returnerer til reaktoren, der så igen omdanner den til højtryksdamp. der driver turbinen.
Pga. lavere udnyttelsesgrad, så skal a-værker bruge ca. 50% mere kølevand til kondensatoren.
Når dampene ledes ind i kondensatoren, så er temperaturen ca. 30 gr. C!
Kølevandet opvarmes ca. 6-8 gr C, så det er ret begrænset, hvor meget returvandet opvarmet havet. Atomkraftværker anvender ca. 1/3 mere kølevand end kulfyrede værker pga. lavere udnyttelsesgrad. å det er voldsomme mængder vand, der pumpes ind i kondensatoren. For Ringhals omkring 30 tons/sec når alle er i drift.

  • 2
  • 4

Arh, det kan man ikke bare lige. Ingen tør køle reaktoren med overhedet damp

Det er nu mest fordi du ikke kan få enderne til at nå sammen rent neutronmæssigt med damp som kølemiddel, det modererer simpelthen ikke nok.

At blande damp og grafit er indlysende ikke løsningen og "tung damp" er der vist ingen der har penge til at lege med.

Desuden gør det mange utætheds-scenarier meget mindre håndterbare: Det tager trods alt nogen tid at miste vandet fra en reaktor, mens damp kan forsvinde meget hurtigt ved rørbrud.

Det nærmeste man kommer dampkøling er kogendevandsreaktorene, som konkurrerer dårligt med trykvandsreaktorer, fordi enten kører du radioaktiv damp direkte igennem turbinen, som bliver radioaktiv, eller også har du en varmeveksler på, som dræber effektiviteten.

Fukushima var kogendevandsreaktorer og det har definitivt dræbt princippet i markedet.

Der findes andre gaskølede atomkreaktor principper, Helium/Pebble Bead, CO2/Magnox, men i ingen af dem spiller gassen nogen rolle som moderator og ingen af dem ser ud til at have nogen fremtid.

Kan varmt anbefale at læse denne oplevelse af Magnox: http://www.antipope.org/charlie/blog-stati...

  • 5
  • 2

Det nærmeste man kommer dampkøling er kogendevandsreaktorene, som konkurrerer dårligt med trykvandsreaktorer, fordi enten kører du radioaktiv damp direkte igennem turbinen, som bliver radioaktiv, eller også har du en varmeveksler på, som dræber effektiviteten.
Fukushima var kogendevandsreaktorer og det har definitivt dræbt princippet i markedet


PHK,
det er noget nonsens.
Artiklen gik på lukning af en reaktor pga. for varmt kølevand fra havet.
Kølevandet har intet med reaktoren at gøre, kølevandets eneste opgaver er at fjerne fortætningsvarmen fra den ca. 30 g C varme damp fra turbinen, så dampene bliver til vand igen.
. Når dampene er kondenseret så vender den tilbage til reaktoren, hvor dens opgaver er at overføre reaktoren energi til turbinen igen.
Du skriver om noget andet kredsløb, nemlig det lukkede vandkredsløb, hvor reaktoren energiproduktion overføres til turbinen som højtryksdamp.
Hvad Fukushima har at gøre i den forbindelse står hen i det uvisse., den hændelse havde intet at gøre med for varmt kølevand, men en forkert dimensioneret tsunamibeskyttelse.
At Fukushima har dræbt princippet med at overføre energien med vanddamp er noget sludder, du blander begreberne sammen som vanligt.
. Der bygges masser af reaktorer med det samme velkendte princip med 2 adskilte vandkredsløb, som også fossilt fyrede kraftværker anvender.

  1. Overførsel af reaktorens energi til turbinen med højtryksdamp
  2. Fortætning af dampene fra turbinen i en kondensator.

Det er aktuelt punkt 2, som artiklen beskæftiger sig med.

.

  • 3
  • 3

Jeg ved at Tyskland som en konsekvens af Fukushima besluttede at afvikle atomkraft (og gøre sig afhængige af russisk gas)


De har hele tiden været afhængige af russisk gas og af deres egne kulfyret kraftværker. Atomkraft kan ikke stå alene. Men det gør ikke situationen bedre at de afvikler atomkraften inden de har et VE-alternativ klar til at tage over... De burde have afviklet deres kulkraft i stedet, men det var nok en økonomisk beslutning...

  • 7
  • 2

Bruger tyskerne kogende vand?
Jeg ved at Tyskland som en konsekvens af Fukushima besluttede at afvikle atomkraft (og gøre sig afhængige af russisk gas)
Det er en beslutning, som virker dybt irrationel.


Enig.
Tyskland har enkelte kogendevandsreaktorer (BWR), men deres fortrinlige standard-trykvandsreaktor er en af Verdens bedst fungerende. Engang var 7 ud af de 10 bedst producerende reaktorer fra de tyske standardreaktorer.
Men tyskerne har en irrationel aversion mod atomenergi, det har givet gode vilkår for alternativet - brunkullene.

  • 4
  • 7