Varmesøgende droner skal redde rålam fra at blive skåret i småstykker af mejetærskere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmesøgende droner skal redde rålam fra at blive skåret i småstykker af mejetærskere

Illustration: Ribe Brandsmandforening

Når kalenderen siger siger maj, sker der hvert år to ting rundt om på de danske græsmarker, som landmænd dyrker til foder. For første gør landmanden klar til at begynde at høste græsset. For det andet bliver mange rålam født og søger skjul i de selvsamme græsmarker, som landmanden vil slå.

Det er en rigtig dårlig kombination, som fortsætter helt frem til slutningen af juli. Op mod 20.000 rålam mister livet hvert år på danske marker i forbindelse med høst.

Nu har et forsøg på en flere hektar stor mark ved Lundsmarksvej vist, at en drone med et varmesøgende kamera er særdeles effektiv.

Godt nok blev der ikke fundet rålam, for der var ingen, men der blev set flere store dyr. Harer og sågar fasaner, der gik på marken, kunne også ses. En fasan lettede, da dronen kom, og i flere minutter efter kunne dronefører Tobias Miefeldt på sin skærm se, hvor fasanen havde ligget. Det termiske kamera registrerer temperaturforskelle i landskabet, og på skærmen kan konturerne af objektet tydeligt ses.

På skærmen kan droneføreren se temperaturforskelle i landskabet, som indikerer, om der er levende dyr på marken. Illustration: Ribe Brandsmandforening

Fylder kun som en underkop

Det var landmændene Jens Sandersen, Ove Beck og Aage Hansen, der kontaktede Sydvestjysk Brandvæsen for at få forsøget sat i stand.

»Et nyfødt råkid fylder ikke mere end en underkop, når det ligger krøllet sammen i græsset. Lammet er næsten umuligt at se i det høje græs, og man skal faktisk træde på det, før det rejser sig og løber. For føreren af en græssnitter er det umuligt at se lammet, men forsøget med droner har vist, at dronen er fantastisk effektiv,« siger Jens Sandersen i en artikel om forsøget fra Ribe Brandmandsforening.

Derfor trådte Tobias Miefeldt, som er en af flere frivillige dronepiloter fra Varde-kredsen i Sydvestjysk beredskab til, og mødte op med en drone med termisk kamera.

Læs også: Bloddroner redder liv i Rwanda

Lægges i papkasse

Hvis en drone spotter et rålam, bliver det indsamlet og placeret i en stor papkasse, indtil slåmaskiner er færdige med marken. Så lægges lammet på det sted, hvor det blev fundet.

»Når vi kan gøre det, har vi gode erfaringer med, at moderen vender tilbage og tager sig af sit lam,« lyder det fra Jens Sandersen.

Mange rålam gemmer sig i dagtimerne i græsmarker. Illustration: Landbrugstyrelsen

Det er ikke kun for rålammenes skyld, at de sønderjyske landmænd vil sende en drone i luften over marken. Resterne af et dødt rålam i græsset kan nemlig medføre forrådnelse og i yderste konsekvens give køerne, der spiser græsset, en dødelig forgiftning.

For hvis dyrerester blandes med i ensilagen eller wrap, kan det medføre en opformering af bakterien Clostridium botulinum, der findes i de døde dyrs tarmkanal. Bakterien kan danne et giftstof, der giver botulisme (pølseforgiftning, red.). Sådan lyder advarslen fra Landbrugsstyrelsen, der har udgivet en pjece med gode råd til landmænd om at undgå rålam på græsmarker.

Her kan man blandt andet læse om flere alternative forslag til at undgå rålam i græsmarker, blandt andet primitive fugleskræmsler med pilestiklinger viklet med bagepapir, som i øvrigt fint kan høstes sammen med græsset, eller at sprede hjortetakolie fra Matas rundt i kanten på marken.

Landmændene fra Ribe vil nu overveje, om de selv skal anskaffe drone-udstyret og sætte overvågningen mere permanent i gang.

»Det afhænger af prisen, så det skal vi have undersøgt.«

Læs også: Droner skal sprede nyttedyr på danske rapsmarker

te

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er tidligere maskinfører og har kørt med alle slags maskiner og har over 25.000timer bag et rat i store maskiner.

Jeg mener ikke at droner er vejen frem med mindre de er 100% fuld automatiske og selv kan finde/opsøge og skræmme dyrene ud af marken.
Landbrug er en forretning og når vejret er godt så skal man nå så meget som overhovedet muligt.. Så det er ikke nogen brugbar løsning af skulle spilde tiden på at at flyve med drone og kigge på en tv skærm... til=penge og man skal nå at lave arbejdet før det bliver regnvejr.

Hvad derimod er vejen frem, er at installere "militær" teknologi foran på maskinerne således at der udsendes ubehagelige lydbølger som gør det ubehageligt for dyret at være i nærheden... f.eks bruger det amerikanske militær noget som ligner en lille parabol som kan udsende mikrobølger som kan stoppe en hel folkemængde med mindre end 1 sekund aktivering... det føles simpelthen ulideligt varmt og folk som udsættes for det vender om og løber væk.
Det samme kunne man gøre brug af på maskiner og evt. kombinere te sådan system med termiske sensore på toppen af traktor som aktivere skræmme aktismen når den spotter noget min 25m foran maskinen.
Hvis bare dyret bevæger sig så bliver den også bemærket, men hvis den ligger stille og trygger sig så ser man det ikke.

Jeg har aldrig personligt oplevet at påkøre et dyr, og har ej heller hørt mine kolegae fortælle om det.. Men det må en trist oplevelse at opleve da et dyr bliver revet i stykker. Jeg ved det lyder ubehageligt hvad jeg nu siger, men enten har landmanden valget imellem at gå ud og slå dyret med f.eks. en hammer så den dør... Eller også køre hen over det igen med de store dæk og f.eks 18tons tunge traktor/maskine så den bliver knust.. uanset hvad handler det om at få aflivet dyret her og nu og ikke vente på en dyrlæge som kan komme og skyde den...
Hvis vi andre var smadret så ville vi jo nok også ønske at komme herfra hurtigt frem for at ligge i smerte i timevis.

PS.. evt kunne man bruge ovenstående på tog, for at skræmme folk/dyr væk fra sportet når toget kommer.. evt kunne det forhindre mange selvmord.

PPS... vedr droner og mark... hvis en drone kunne sende højt op i luften og scanne hele marken og sende data til en tv skærm i traktor så kunne det være brugbart.. så ved en chauffør at der måske er noget i x hjørne af marken som han skal holde øje med.
Da økonomien er elendig i dansk landbrug, så skal systemet været billigt og ikke kræve noget abodoment hver mdr.

  • 3
  • 8

Total vildledende overskrift !
Beskyttelse af rålam har intet med mejetærskere at gøre. På det tidspunkt, hvor mejetærskerne tages i brug, sørger råen for, at lammene ikke lide skade, - ved at flytte dem i tide. På det tidspunkt følger lammene moderen hele tiden.Det er fra midt i maj til midt i juni at lammene kan være i fare for at blive skadet/dræbt af høstmaskiner. Det er høstmaskiner til høst af græs til hø, ensilage eller til senere wrap. På det tidspunkt i lammenes tilværelse, får de besked på at blive liggende, når råen forlader dem. Og det er her den farlige situation for lammene opstår, hvis de er lagt af i en mark med græs til slåning.

  • 6
  • 0

For nogle år siden gjorde landbruget nogle forsøg med at slå markerne fra midten og ud af, så dyrene havde en chance for at flygte ud i læhegnene m.m.

Hvad blev der af disse og hvordan gik forsøgene?

  • 0
  • 0

Det var nu en vejledning landbruget gik ud med og var ikke, som dette direkte rettet mod redninge af rålam. Det var især mejetærskerne i juli august som man anbefalede at starte høstningenlængst borte fra skovbryn eller i midten af marken så dyr og fugle stille og roligt kunne sive mod skoven eller hegn. Problemet med rålam er, at de ikke altid følger råen i tidsrummet fra fødsel og til midt i juni.

  • 1
  • 0

Som professionel drone opperatør med en af de få radiometiske kamera i kongeriget Danmark, der påkræves en godkendelse af det Amerikanske sikkerheds tjeneste NSA.

Da kan jeg med ro i sindet sige.
Selve ideen er hammer god. Praktisk ej lade sig gør ligt alle 24 timer i døgnet.
Tager vi viden og erfaring fra dansk SAR og de amerikanske, canadiske og russiske bl.a. med Opperation Bøllebank på Balkan.
Straks at solen er kommet over en bestemt vinkel på himmelen da, vil der komme fejlkilder. Enkelte af dem kan ha fatale betydning. Derfor den mest troværdige tidspunkt er efter solned gang til solopgang.

De der kan bruge det i dagstimerne er brandfolk til at spotte ilden, og top trænet militær folk i brug af termisk kamera, disse militær folk har årligt minimum 260 timers træning. De koster så også en vis time pris.

  • 0
  • 0