Varmere og varmere - 2016 satte ny rekord

Den globale gennemsnitstemperatur i perioden 1880 til 2016. Illustration: Copernicus Climate Change Service, ECMWF

2016 blev det hidtil varmeste år, siden detaljerede målinger begyndte i slutningen af 1800-tallet.

Det oplyser Copernicus Servides og European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF).

Gennemsnitstemperaturen for året endte på 14,8 grader celsius, det er 1,3 grader højere end det typiske niveau i midten af 1800-tallet, og 0,2 grader højere end i 2015.

Foranlediget af en kraftig El Niño passerede gennemsnitstemperaturen allerede i februar 1,5-graders-grænsen. I andet halvår faldt den globale temperatur noget igen, da El Niño døde ud. Af samme årsag er det næppe sandsynligt, at 2017 sætter ny temperaturrekord.

Copernicus og ECMWF er ikke de eneste organisationer, der opgør den globale temperatur.

Organisationerne oplyser, at forskellen mellem Copernicus' data og andre datasæt normalt er bedre end 0,1 grader, men at forskellen for 2016 kan vise sig at være noget højere, da forskellige datasæt ikke medtager det usædvanligt lave omfang af havisens udbredelse på samme vis.

Temperaturen i to meters højde i 2016 vist relativt i forhold til gennemsnittet for 1981 til 2010. Illustration: Copernicus Climate Change Service, ECMWF
Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Billedet viser jo med al tydelighed at jorden vender den rigtige vej, idet varmen stiger opad og kulden falder ned mod syd.

Nogle bud på hvad årsagen er til denne skævvridning?

  • 8
  • 2

...forskellen for 2016 kan vise sig at være noget højere, da forskellige datasæt ikke medtager det usædvanligt lave omfang af havisens udbredelse på samme vis

  • hvis der er tale om temperaturmålinger (?) er det umiddelbart svært at se, hvorledes havisens udbredelse kan forårsage (så stor) forskel mellem datasæt!?
  • 3
  • 6

Hvorfor er det når vi snakker klimaforandringer, at vi ikke kigger længere tilbage? Når man kigger 10.000 år tilbage er billedet jo noget helt andet. Der er iskerne boringer som viser vi er i en kold periode. Eller er der noget jeg har overset?

  • 16
  • 20

Havstrømmene har de sidste mange millioner af år haft en periodisk skiftende netto-transport af varme mellem nord og syd. I øjeblikket går den mod nord, dvs. opvarmning af den nordlige halvkugle på bekostning af den sydlige halvkugle.

Derudover har den nordlige halvkugle mere landareal end den sydlige, hvilket giver hurtigere opvarmning (landjord bliver varmet hurtigere op end havvand).

http://www.climatecentral.org/news/in-glob...

  • 12
  • 0

Hvorfor er det når vi snakker klimaforandringer, at vi ikke kigger længere tilbage? Når man kigger 10.000 år tilbage er billedet jo noget helt andet. Der er iskerne boringer som viser vi er i en kold periode. Eller er der noget jeg har overset?

Fordi det kun er den periode vi har fysiske målinger fra. Du kan imidlertid sagtens finde længere måleserier, basseret bl.a. på iskerneboringer som du selv nævner. Pt. befinder vi os i en "mellemistid", så jeg ville blive forbavset hvis iskerneboringer viste at vi befinder os i en kold periode. Tag evt. et kig på https://xkcd.com/1732/, for en populærvidenskabelig illustration af udviklingen i temperaturen over de sidste 20.000 år.

  • 22
  • 2

Grunden til at det ikke passer med andre datasæt er jo at man ikke har målet jordklodens temperatur men i stedet for taget nogle målepunkter (hist og her) og derefter vha. en supercomputer fusket sig frem til et resultat. Resultatet bliver efter hvordan man så har valgt at modellen skal opføre sig: f.eks. favorisering af global opvarmning.

Hvis det havde været matematik så ville det svaret til at man påstod 1 + 1 er lig 3.

  • 6
  • 21

Temperaturen på sydpolen bliver ikke påvirket af havtemperaturen på samme måde som Nordpolen, hvor der er ocean under isen.

Præcis. Der er ingen havstrømme, der kan varme sydpolen op. Derudover er ozonhullet over sydpolen med til at nedkøle kontinent yderligere, da der ikke absorberes så meget ultraviolet stråling i stratosfæren, hvorfor denne er koldere.

Temperaturgradienten mellem lavere breddegrader og sydpolen er derfor voksende, hvilket styrker jetstrømmen omkring sydpolen og giver kraftigere vinde i sydhavet, hvor havisen bliver blæst længere nordpå, og vi har set en øgning af havis omkring antarktis de sidste par år. I år er det dog gået kraftigt den anden vej.

  • 8
  • 1

Var fru Thatcher ikke den første, der talte om global opvarmning, og hun ville lukke kulminerne, hvad de blev. Fyrer de så stadig med kul derovre, har det slet ikke hjulpet eller har andre fyret så meget mere? Mange har mange forklaringer, men de er ikke altid ens...

  • 2
  • 6

Jordkloden, dvs . planeten jord med alle dens sfærer, opvarmes 1): ved stråler fra solens energidepot 2): ved forbrænding af klodens eget energidepot, dvs. kul og kulbrinter

jordkloden køles ved en meget mindre udstråling af energi til det kolde himmelhvælv.

Som følge heraf øges jordklodens energiindhold, og dermed dens temperatur i mange år.

Det er uundgåeligt !

  • 3
  • 4

Ikke at jeg mener at den generelle tendens ikke er at det bliver varmere, men 1816 er også et ualmindeligt dårligt sammenligningsgrundlag pga Tamboras udbrud, som havde en klimaeffekt på ca minus 1,5 grader og gav snefald i USA i juli måned og hungersnød i Europa. Hvis man iøvrigt kigger på istidstendensen, så ville man egentligt forvente at temperaturen var på vej ned nu.

Jeg vil godt lige her kippe lidt med flaget for radio interview med Carsten Rahbek fra 17 december på radio24syv under 24 spørgsmål til professoren. Man kommer så let til at miste perspektivet på de samlede udfordringer for menneskeheden når man kigger på dag til dag temperaturer. Find det podcast, og tag et kig med 100års brillen.

  • 3
  • 2

3): ved kerneprocesser i jordens indre, hvor temperaturen (måske) er ca. 5000 gr. C: http://illvid.dk/naturen/undergrunden/hvor...

Jeg er selvfølgelig godt klar over at man næppe får boret ind til kerne eller bare i nærheden men hvad har forhindret at man borer mere end de 12 km ned man hidtil har nået ? Det er vel problematikken med rør, bortskaffelse af boremateriale og måske endda den øgede temperatur. Er der nogen som ved om der stadig gøres forsøg på dybere boringer ?

  • 0
  • 0

men hvad har forhindret at man borer mere end de 12 km ned man hidtil har nået ?

https://www.damninteresting.com/the-deepes...

The Russian researchers were also surprised at how quickly the temperatures rose as the borehole deepened, which is the factor that ultimately halted the project’s progress. Despite the scientists’ efforts to combat the heat by refrigerating the drilling mud before pumping it down, at twelve kilometers the drill began to approach its maximum heat tolerance. At that depth researchers had estimated that they would encounter rocks at 100°C (212°F), but the actual temperature was about 180°C (356°F)— much higher than anticipated. At that level of heat and pressure, the rocks began to act more like a plastic than a solid, and the hole had a tendency to flow closed whenever the drill bit was pulled out for replacement. Forward progress became impossible without some technological breakthroughs and major renovations of the equipment on hand, so drilling stopped on the SG-3 branch. If the hole had reached the initial goal of 15,000 meters, temperatures would have reached a projected 300°C (572°F).

  • 4
  • 0

Når vi taler op opvarmning, så er temperaturmålinger normalt det første vi anvender. Dog er varmeindholdet i vand også bestemt af fasen. En balje vand ved 0C er har mere varme end en balje is ved 0C. Forskellen er ca. som mellem en balje vand ved 80C og en ved 0C. Altså vil en stor afsmeltning af havisen være en indikator for større opvarmning end hvad termometeret umiddelbart viser.

  • 3
  • 1

Men hvorledes skulle dette - i forbindelse med temperaturmåling - få ét datasæt til at afvige væsentligt fra et tilsvarende andet datasæt??

Man har valgt at definere den globale varmebalance ved hjælp af en gennemsnitstemperatur baseret på et antal målepunkter. Når nu nogle af disse punkter befinder sig i zoner med is/vand omkring 0C, så må man korrigere for mængden af smeltet is, da det svarer til en ækvivalent højere temperatur. Det er den store svaghed ved hele analysen af den globale tilstand. Man er ikke i stand til at monitorere den aktuelle entalpi, men bruger en mængde temperaturmålinger og statistik.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten