Varmere klima udsulter isbjørnen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmere klima udsulter isbjørnen

Mens den verdenskendte isbjørneunge, Knut, fra Berlin Zoo er sat på diæt, fordi den er blevet for fed, kæmper de vilde isbjørne i Arktis mod tiden i deres forsøg på at få kalorier nok til at opbygge deres fedtlag inden vintermånederne.

Den globale opvarmning får isen til at forsvinde langt hurtigere i forårsmånederne end før i tiden, og det påvirker isbjørnenes muligheder for at fange sæler.

"I Hudson Bugten bryder isen op tre uger tidligere, end den gjorde for 25 år siden. Isen er tyndere og smelter derfor også hurtigere i forårsmånederne. Det påvirker f.eks. ringsælernes reproduktion og adfærd. I sidste ende går det ud over isbjørnene, der får problemer med at få føde nok, fordi de ikke har adgang til det samme antal sæler som tidligere," fortæller seniorforsker Erik Born, Grønlands Naturinstitut.

En voksen isbjørn får normalt dækket 70-80 pct. af sit årlige energiindtag i foråret. Det svarer i gennemsnit til 30-40 sæler. Bjørnene går målrettet efter ringsæler på grund af deres kalorierige spæk - men sælerne er langt sværere at fange i åbent vand, end de er, når de ligger på isen.

Canadiske forskere har registreret et drastisk fald i isbjørnenes kropsvægt i løbet af de seneste 30 år. Et fald, der kan kædes sammen med, at isen i denne årrække er brudt tidligere og tidligere op om foråret.

De drægtige hunner i den sydvestlige del af Hudson Bugten er i gennemsnit ca. 75 kg lettere i dag, end de var for 25 år siden, hvor de vejede omkring 300 kg, og det er en tendens, der ser ud til at fortsætte.

"Hvis det sker, kommer de drægtige hunners kropsvægt på et tidspunkt så langt ned, at de ikke længere kan gennemføre en graviditet og opfostre ungerne," siger Erik Born. I forhold til bestandene i området mellem Vestgrønland og Canada, er isbjørnene på Svalbard ikke helt så påvirkede af klimaforandringerne - i hvert fald ikke endnu.

Svalbard er ikke det sted, som er hårdest ramt af klimaforandringerne. I dag har de fleste isbjørne på Svalbard stadig adgang til store områder med is. Forsvinder isen et sted, kan de ofte søge et andet sted hen.

Men hvis isen forsvinder i højere grad, end den gør i dag, snævres de områder ind, som isbjørnene lever på, og det påvirker bestandene.

"Den tydeligste effekt, vi har set hidtil, er et drastisk fald i antallet af drægtige hunner, der går i hi hen på efteråret i områder med mindre is end tidligere," siger forsker Jon Aars, Norsk Polar Institut.

Isbjørnepopulationen på Svalbard og områderne omkring Barentsha- vet skønnes at være på 3.000 individer. Den forholdsvis store bestand er endnu ikke så sårbar som de små populationer i Norwegian Bay i højarktisk Canada og Kane Bassin i Grønland.

De genetiske forskelle vokser

Én af følgerne af den forsvindende is er, at populationerne bliver isoleret i forhold til hinanden og dermed ikke kan udveksle gener.

"I dag er der små genetiske forskelle mellem populationerne, men de forskelle vil blive større, og populationerne vil have forskellige tilpasningsstrategier til det miljø, der er omkring dem. Det vil kunne udgøre en trussel for de små populationer i længden," siger Jon Aars.

Af samme grund er isbjørnene netop blevet klassificeret som "sårbare" på IUCN–s (World Conservation Union) såkaldte rødliste over truede dyrearter.

Kriteriet for at blive kategoriseret som en sårbar art er, at populationen forventes at ville gå tilbage med mere end 30 pct. i løbet af de næste tre generationer, hvilket i isbjørnenes tilfælde vil sige inden for 45 år.

Isbjørnen er ikke i fare for at uddø foreløbig, men analyser foretaget af amerikanske forskere sandsynlig- gør, at ca. to tredjedele af verdens isbjørne vil være forsvundet om 50-100 år.

Isbjørnenes ændrede livsbetingelser kan også blive et problem for de mennesker, der lever i de arktiske områder. Mens turister i dag håber at se de smukke dyr på rejser langs kysterne i Grønland og på Svalbard, risikerer beboerne i de arktiske kystområder at komme til at se alt for meget til de farlige dyr fremover i form af sultne isbjørne, der søger ind mod land i jagten på noget at spise.

"Vi får allerede tilbagemeldinger om isbjørne, der søger ind til bygderne for at lede efter føde. Problemet er særligt stort i visse områder af Canada. Den tendens vil også slå igennem i Grønland, hvis isen bliver ved med at skrumpe ind," fortæller Erik Born.

Isbjørnenes levevilkår ødelægges også af den stigende mængde miljøgifte, som ledes ud i havet.

"Vi har fundet vældig høje koncentrationer af miljøgifte i blod og vævsprøver fra isbjørnene omkring Svalbard. Giftene kommer med hav- og luftstrømmene i små koncentrationer, men ophobes i de forskellige led i fødekæden og ender til sidst i bjørnene," fortæller Jon Aars.

Miljøgifte er kendt for at påvirke immunsystemet og fertiliteten, men forskerne har endnu ikke data, der viser, hvor stor effekt det har på bjørnenes overlevelse og fertilitet.

"Hvis isen fortsat forsvinder, og bjørnene får sværere ved at finde føde, vil de også være mere sårbare over for forskellige sygdomme. Især hvis de samtidig har et nedsat immunforsvar på grund af en høj koncentration af gifte i kroppen," påpeger Jon Aars.

Sult aktiverer miljøgifte

Forsker Christian Sonne fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har gennem en årrække søgt efter sammenhænge mellem koncentrationen af miljøgifte og ændringer eller skader på isbjørnenes kønsorganer.

Han har fundet signifikante sammenhænge mellem ændringer i deres kønsorganer og koncentrationen af miljøgifte i kroppen.

Jo højere koncentration, jo mindre kønsorganer både hos hunnerne og hannerne. På længere sigt kan det betyde nedsat reproduktion, konkluderer han. Problemet med høje giftkoncentrationer i bjørnene kan blive yderligere forværret.

"Hvis isbjørne i højere grad kommer til at sulte, fordi isen forsvinder, skal de tære meget mere på deres spækdepot. Derved mobiliseres giftene, der netop sidder i spækket," siger Erik Born.

Desværre viser de nyeste målinger, at den globale opvarmning fortsætter med alamerende hast, og at isen smelter langt hurtigere end, hvad forskerne frygtede. Isbjørnene går derfor en dyster fremtid i møde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten