Varmere klima kan lukke kernekraftværker

At CO2-frie atomkraftværker er svaret på truslen om klimaændringer, er et ofte gentaget argument for at opføre flere kernekraftværker, men nu rejser en norsk forsker røsten for at advare om, at varmere klima kan skabe problemer for atomkraftværkerne.

Årsagen er begrænsning i atomkraftværkernes kølesystem og for høje temperaturer på det vand, som skal føres tilbage til naturen. For henholdsvis fire og syv år siden var 17 europæiske atomkraftværker tvunget til at lukke ned i de varmeste perioder.

»Dertil kommer ni kraftværker, der skulle have været lukket, men som fik dispensation til at fortsætte,« fortæller seniorforsker Kristin Linnerud fra Norges Center for Klimaforskning, Cicero.

»I Frankrig, hvor mere end 75 procent af al elproduktion kommer fra atomkraftværker, var effekten af hedebølgerne i 2003 og 2006 særlig stor. Så for at forebygge strømmangel og høje elpriser, lempede de franske myndigheder kravet til returvandets temperatur på seks atomkraftværker,« siger Kristin Linnerud.

»Men eftersom varmt returvand skader livet i vådområder, må vi regne med modstand mod den slags løsninger i fremtiden,« vurderer hun.

Høje strømpriser

Derfor råder hun både myndigheder og ejerne af værkerne til at tage højde for klimaændringer, når der skal bygges nye kernekraftværker, der er afhængige af koldt vand i tilstrækkelige mængder.

»Hvis man bare overlader det til værkernes ejere, kan de føle sig fristet til at lukke produktionen ned i perioder, hvor samfundet har et stort behov for energi og derved presse prisen i vejret. At de svenske atomkraftværker var nede på halv kraft sidste år, medførte f.eks. høje priser i både Norge og Danmark,« siger Kristin Linnerud.

At klimaændringer i fremtiden vil føre til flere nedlukninger af atomkraftværker, og at det vil udgøre en trussel mod forsyningssikkerheden, er europæiske energieksperter ret enige om.

Det kom frem i en undersøgelse for Cicero, udført af det tyske energiforskningsinstitut, Zentrum für europäische Wirtschaftsforschung sidste sommer.

Planlæg efter klimaændringer

»Men man kan planlægge kernekraftproduktion efter det varme klima. Det sker i forvejen i lande med varmere klima. Det vil imidlertid kræve både tid, penge og strategisk styring,« påpeger Kristin Linnerud.

»Man kan vælge mere velegnede lokaliteter til nye kernekraftværker, opbygge vandforsyningssystemer, investere i mere kølekapacitet eller andre køleteknologier. Øget pumpekapacitet for kølevand kan opretholde strømproduktion ved højere temperaturer. Og ved at gå over til køling med luftetårn frem for vandkøling, bliver værkerne også mindre sårbare,« siger Kristin Linnerud.

EU må afveje interesser

I stedet for at overlade det til ejerne af kernekraftværkerne mener Kristin Linnerud, at det er nødvendigt, at ikke bare de nationale myndigheder griber ind, men også EU.

For fem år siden lancerede EU et program for at beskytte kritiske infrastrukturer, European Prgramme for Critical Infrastructure Protection. EPCIP nævner i forvejen både vand og energi. Men i stedet for at beskytte infrastrukturen sektor for sektor, er det nødvendigt at koordinere politikken på tværs af både sektorer og landegrænser:

»EU må afveje de forskellige interesser, dvs. energisektorens brug af vand, der kan komme i konflikt med grundlaget for liv i vådområder,« siger Kristin Linnerud.

Fakta: Varme til kraft:

Et atomkraftværk konverterer varme til energi ved hjælp af en termodynamisk cyklus, hvor vand bliver til damp med hjælp af en kernereaktor. Dampen driver en turbine, og en generator producerer strøm. Når dampen forlader turbinen, bliver den nedkølet og returneret, så vandet kan genbruges.

Nedkølingen kan ske i luftetårn eller ved at vand fra havet, floder eller søer ledes igennem kraftværket. En lav udendørs temperatur giver en god nedkøling og øger værkets effektivitet.

Mere end 80 procent af al kraftproduktion internationalt sker i termiske kraftværker, som også omfatter de fleste kraftværker, hvor gas, kul og biomasse bruges som brændsel. (Kilde: US Energy Information Administration, 2009, og World Nuclear Association , 2008)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men i stedet for at beskytte infrastrukturen sektor for sektor, er det nødvendigt at koordinere politikken på tværs af både sektorer og landegrænser

Når EU geografisk er så stort at det dækker forskellige klimazoner kan man ikke have fælles regler, hvis man vil det, må man starte med at definere nogle klimazoner, og beslutte hvad ekstrem-vejr i hver enkelt zone kan betyde, og først derefter opsætte reglerne.

Nede sydpå er der ofte sammenfald så der i perioder med ekstremt varmt vejr også er meget solskin, måske man kunne skrue ned for A-kraften og stabilisere el-nettet med solpaneler.

  • 0
  • 0

der findes andre løsninger på dette problem end ligefrem at LUKKE værker!

Faktisk er det svært at tage bekymringerne i artiklen arvorligt.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke køle ned med store varmepumper, hvor man køler dampen ned, og bruger varmen til igen at drive endnu en turbine ?

Reactor -> Turbine -> Varmepumpe -> Turbine -> afkøling __<___Retur____<_____/

  • 0
  • 0

De danske kulkraft værker har samme problem. Prøv at se på Odense værket det har en meget dårlig beliggenhed og har svært ved at overholde temperatur krav om sommeren. Så det er ikke en større trussel mod A-værker end mod de sorte kul værker.

  • 0
  • 0

......hvis denne artikkel var fremkommet i børnehavenes pædagogfagblad.....men ikke her.

Det er ikke temperatur forøgelsen der kan give problemer det er mangel på kølevand som den Frankrig var ude for sidste år. Efter en meget lang tørke periode var der vandmangel i Rhomen. Dog var den ikke mere udtalt, Jeg holder ferie ved siden af den, end man var druknet, hvis man havde troet at man kunne vade over den......men ja, der var meget mindre vand i floden.

Men det korte og lange så betyder den måske kommende temperaturstigning intet. Temperatur forskellen mellem Oscarshamn i Sverige og Tricastin i Frankrig overstiger langt de 2 grader alamisterne har set i deres glaskugle. Ikke forglemme Akraftværkerne i Saudi og Iran.

Det er et rent teknisk problem at sørge for at der er køling i rigelige mængder. Hidtidigt har man kunne klare sig med køletårne med fordampning af vand fra en nærliggende flod og eller sø, når der var tale om et indenlands Kraftværk. Det er muligt at man skal finde på noget andet i fremtiden. Luftkøling eller såvidt muligt med havplaceringer.

Temperaturer ikke problemet, det er de mindre begavede derimod.

  • 0
  • 0

:-) ja, beklager meget - jeg opdaterede bare mit profilbillede, og så kæntrer det hele :-( Jeg har kontaktet admin for at få afklaret problemet.

  • 0
  • 0

Nedkølingen kan ske i luftetårn eller ved at vand fra havet, floder eller søer ledes igennem kraftværekt. En lav udendørs temperatur giver en god nedkøling og øger værkets effektivitet

Ja tænk med kræfter sådan et kernekraftværk har, det kan varme næsten hele verden op!!!

Vi har tidligere været inde på atomkraftvarme, hvor Anders Dyrelund beskrev ekstrem høj copværdier ved anveldelse til fjernvarme også.

Han beskrev kort, at man ved udtag af lavtryksgeneratoren - ca. 15% af elproduktionen - ville opnå en cop-værdi på 5-7 til brug for fjernvarme.

Når denne samtidig vil sikre en betydelig større produktionsfleksibilitet ved at kunne ind- og udkoble lavtryksgeneratoren, ja så vil der være meget store økonomiske gevinster.

Desuden kan fjernvarme jo anvendes til mange andre ting, som ex. reduktion af elforbrug i slutledddet. Fjernkøling, brug af opvarmet vand i vaske- opvaske maskiner mv. Et meget stort og let tilgængelig område, som desværre endnu ikke har haft den store ingeniørbevågenhed.

Derfor kan overskriften faktisk bruges som øjenåbner for atomkraftvarme.

Men artiklen bygger jo tydeligt på gamle teknologier, måske ing skulle tage en runde til hvor man så muligheder fremfor begrænsninger indenfor atomkraftvarme - det kunne være meget spændende.

Beklager jeg ikke kan konkurrere med Claus´ profilbillede.

  • 0
  • 0

At folk med alle mulige agendaer i deres livsmål bruger GW til at fremme deres sag, er ikke et ukendt begreb.

At et tidsskrift som INGENIØREN skulle lade sig bruge i en så åbenlys vendetta mod kk er ganske enkelt uforståelig.

Journalisten kunne jo bare have set på faktaboksen for at se, at der var vikarierende motiver:

Mere end 80 procent af al kraftproduktion internationalt sker i termiske kraftværker, som også omfatter de fleste kraftværker, hvor gas, kul og biomasse bruges som brændsel.

Så kunne hun se, at problemet med manglende køling gælder for 80% af alle kraftværker - ikke bare for de få %, der drives af kernebrændsel.

Desuden: Når emnet er så generelt behandlet, så er der almindelig enighed blandt klimaforskere om, at der generelt vil blive mere nedbør og at det er minimumstemperaturerne, der bliver højere (vinter og nat) - og ikke maksimumstemperaturerne. At der så kan være lokale afvigelser fra dette mønster - fordi klimabælterne flytter sig mod polerne - kan da godt retfærdiggøre, at forskere henleder opmærksomheden på problemet, når nye kraftværk, der skal stå i over 60 år, skal planlægges. - At gøre det til et "frontalangreb" mod kernekraft er simpelthen for useriøst. - Basta.

At bruge det som et argument mod evt. fremtidig dansk eller norsk atomkraft er fuldstændigt vås eller total udvidenhed: Frankrigs problemer under sidste hedebølge skyldtes mangel på vand i elvene til at fordampe og skabe kulde i deres køletårn. - I Danmark og Norge bruges havvand til alle termiske kraftværker, og temperaturen i blot få meters dybde påvirkes ikke af en hedebølge Med hilsen

Peder Wirstad

  • Nu ser jeg, at andre kom før mig. - Det skulle da også bare mangle!!
  • 0
  • 0

Den norske artikel taler om at hedebølger kan standse KK værker. Det er i overskriften blevet til varmere klima. Da den påståede temperaturstigning ved klimaændring skulle være på et par grader, og KK værkernes køletårne virker ved fordampning af vand, så vil temperaturstigningen kun have en indflydelse på promilleniveau. Endvidere præsenteres den norske forfatter som forsker. Dette er korrekt, men hun er ØKONOM, så måske er hun ikke den mest kvalificerede til at udtale sig om køleproblemer på KK værker.

  • 0
  • 0

Næsten alt Norsk om KK = total vildledning. Norge tjener godt på fossilerne og vandkraften, og har "undersøgt" kernekraften inklusiv thoriumkraft, og "eksperterne" har fundet ud af at der vil gå mindst 30 år før thoriumkraft er aktuel at se på. O.s.v.

Jeg finder det ikke sørgelig at nordmændene konstant "spammer" debatten med indlæg af lav kvalitet.. Det er de i deres gode ret til; bare de også lægger navn til!

Men det er meget uværdigt for debatten at det alt alt for ofte er laveste fællesnævner der får lov til at komme frem i lyset - også på ing.dk. ØV Stor TAK til de mange der gang på gang kæmper for at give informationsniveauet en vis højde. Karlo Brondbjerg

  • 0
  • 0

Næsten alt Norsk om KK = total vildledning. Norge tjener godt på fossilerne og vandkraften, og har "undersøgt" kernekraften inklusiv thoriumkraft, og "eksperterne" har fundet ud af at der vil gå mindst 30 år før thoriumkraft er aktuel at se på. O.s.v.

gør vi danskere egentlig ikke det samme for at fremme vindkraft/bio fuel selv om vi har tabt kabløbet om vedvarende energi på grund af skatte tænkning som kvæler alt privat initiativ(jeg er ordblind undskyld) her i landet

  • 0
  • 0

Så kunne hun se, at problemet med manglende køling gælder for 80% af alle kraftværker - ikke bare for de få %, der drives af kernebrændsel.

Det skal dertil nævnes at akraftværker bruger mere kølevand end kulkraftværker - 10-20% og typisk er betydeligt større end kulkraftværker. Den globale opvarmning fører både til øgede regnmængder - nogen steder - og mindre regn - andre steder. Altså nye regnmønstre.

Akraftværker som er opført efter gældende klima og kølevandforhold står derfor i første række hvis det lokale klima og specielt regnmønster ændrer sig i ugunstig retning.

Selvfølgelig kan man løse problemet og specielt tage højde for dem når man bygger nye - ligesom man allerede gør ved almindelig infrastruktur, men når først har bygget værket et uheldigt sted er det jo svært og dyrt at gøre noget ved det. Men sådan er livet jo. Jeg husker for nogen tid siden at et havkølet akraftværk måtte lukke på grund af vandmænd. Naturen er bare så dum.

http://ing.dk/artikel/92856-vandmaend-blok...

Mvh Søren

  • 0
  • 0

I artiklen hedder det: For henholdsvis fire og syv år siden var 17 europæiske atomkraftværker tvunget til at lukke ned i de varmeste perioder.

Men varme lukkede altså 17 atomkraftværker. Jeg går ud fra, at denne oplysning i artiklen er faktuel. Og det er da en interessant oplysning, uanset hvad man i øvrigt måtte mene om atomkraftværker.

  • 0
  • 0

Til: Re: Second agenda - EB-juornalistik Af Søren Fosberg, 09.04.2010 kl 00:09

Søren henviser til: Re: Second agenda - EB-juornalistik Af Søren Fosberg, 09.04.2010 kl 00:09

Dengang glemte Søren vist at fortælle os, hvad han mener med forurening og skadedyr i forbindelse med kondenskraftværker?

Per A. Hansen gav definitioner, jeg kender igen. Hverken land-, vand- eller brandmænd har lukket kondenskraftværker, de har lokalt givet kortere driftsafbrud. Kun et par vel fungerende KKværker i Barsebäck er lukket på grund af (skade)dyr.

Henvisningen har dog meget lidt at gøre med denne tråd, det håber jeg, at Søren forstår? En dampturbine er dimensionert for en afløbstemeratur i et veldefineret område. Ligger temperaturen udenfor dette går man ned i last uden at lukke; og det handler dette indlæg om.

Søren slutter med: "Naturen er bare så dum." - Jeg ser ikke, at naturen er dum i denne tråd, men dumhed er der måske andre som viser eksempl på; og så er der nogle, der forsøger at anpasse sig til naturen og andre mennesker, som den og de udvikler sig, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Da vi jo alle ved, at KK er sikkert og fri for forurening kan man jo bare bygge værkerne i (nærheden af) storbyer og sende kølevandet rundt i byen i store rør, af nogle kaldet fjernvarme. Man kan evt. bruge uisolerede rør for at øge afkølingen.

Det vil øge nyttevirkningen betragteligt og fjernvarmen kan blive så billig, at rigtig mange mennesker gerne vil bo i disse KK-byer.

  • 0
  • 0

Herligt med ironi, blot synd at det ikke har nogen som helst relevans

Det kan sørme have stor relevans, måske endda afgørende, Finland, Rusland, Schweiz kan allerede finde ud af det.

  • 0
  • 0

Et atomkraftværk konverterer varme til energi ved hjælp af en termodynamisk cyklus, hvor vand bliver til damp med hjælp af en kernereaktor. Dampen driver en turbine, og en generator producerer strøm. Når dampen forlader turbinen, bliver den nedkølet og returneret, så vandet kan genbruges. Nedkølingen kan ske i luftetårn eller ved at vand fra havet, floder eller søer ledes igennem kraftværket. En lav udendørs temperatur giver en god nedkøling og øger værkets effektivitet

  • Cicero er det norske svar på IPCC, der producerer artikler af vekslende kvalitet - som oftest af høj kvalitet. En undtagelse må siges at være den nævnte analyse, hvor K. Linnerud er en smule ude på dybt vand og åbenbart er lidt uenig med IPCC, hvor man mener at en højere global temperatur vil give mere nedbør. Med så forskellige forudsætninger vil klimaalarmisterne altid få ret. Dampen bliver i øvrigt ikke nedkølet, der er tale om at man fjerner fortætningsvarmen. Man leder ikke flodvand ind i kraftværket, man sprøjter den ud på de rør, der fører dampen fra turbinerne, så dampene fortættes til vand, der så pumpes tilbage til reaktoren. At produktionen af kondensationsværker må indskrænkes om sommeren, hvor flodernes vandføring bliver lav er ikke noget nyt. Det sker i den periode, hvor strømforbruget er lav, mange a-kraftværker foretager deres årlige brændselsskift i netop denne periode. Problemet med a-værker er, at der skal bruges mare kølevand end til et kul/gasværk, da den temiske udnyttelse er lavere p.g.a. lavere temperaturer i systemet.

@Ole, der må gentages endnu en gang, at kølevandet fra et kraftværk ikke kan bruges til fjernvarme - ingen på kloden bruger kølevandet til dette formål. Når dampen ledes ind i kondensatoren er temperaturen ikke over 30 grader varmt. Kølevandets temperatur stiger ca. 8 grader - her taler vi om anlæg, der køles af havvand, om vinteren stiger temperaturen til ca. 10 grader. Hvis du vil bruge det i din radiator er det fint, men det vil din nabo sikkert ikke.

De i artiklen nævnte eksempler er køletårne, der køles med flodvand. Her ledes intet vand tilbage til floden, kølevandet fordamper. Det kan give store problemer i visse år, hvor vandføringen er lille. Men mon ikke man har lavet grundige analyser over dette forhold fra værkernes side?

Nu må den utrolig sejlivede skrøne med, at vi bruger kølevand til fjernvarme da snart være begravet?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Til Per A Hansen Som lægmand har jeg lidt svært ved at forstå, at man kan udnytte jordvarme til et varmepumpeanlæg men ikke kan udnytte at kølevand fra et A-kraftværk som stiger med 8-10 grader. Principiel må denne forskel vel kunne udnyttes i en varmepumpe??

  • 0
  • 0

Hej Per Jeg mente, at vi hade overstået denne debat.

Men vi tager den igen: Kølevand for en dampturbine i dennes kondensator kan have forskellige temperaturer ind. Mellem 0 C og noget under friskdamptemperaturen. De laveste damptemperaturer finder man ved køling med koldt havvand, de højeste hvor dampen udnyttes i en proces ved f.eks 400 C, men som regel i en kondensator hvor dampen kondeseres til vand. Hvor meget kølevandet varmes op beror på layout og driftform.

Fra den forrige debat om dette forstod jeg at du mente, at alle fjernvarmeturbiner var eller kaldes udtagsturbiner, men det er ikke tilfældet. Jeg henviste til en oversikt over 12 større danske kraftvarmeværker, hvor de 5 hade fjernvarmekondensatoren koplet efter det sidste turbinetrin; det du måske kalder en modtryksturbine.

Men det er en almindelig kendt og yderst fornuftig måde at bygge et kraftvarmeværk på. "Min" smarte fjernvarmeturbine i Örebro, 100 MW, har Baumantrin som afslutning mod fjernvarmekondensatorer (2) med temperaturer omkring 100 C.

Koldt vand < 30 C kan ikke bruges til fjernvarme, og det kan heller ikke betale sig at bruge el til varmepumper på et dampkraftværk med damp ved alle temperaturer.

Man har omsorgsfuldt undersøgt mulighederne for fjernvame fra kendte KKværker, men ikke fundet kompatibilitet. Man finder ikke muligheder at tilpasse driftformerne. Det er beskrevet i tidligere debatindlæg.

Men Per husk nu: En kondensator efter en dampturbine kan kondensere dampen ved ca 100 C og kølevandet kan bruges og afgive sin varme i et fjernvarmenet.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

[quote]Så kunne hun se, at problemet med manglende køling gælder for 80% af alle kraftværker - ikke bare for de få %, der drives af kernebrændsel.

Det skal dertil nævnes at akraftværker bruger mere kølevand end kulkraftværker - 10-20% og typisk er betydeligt større end kulkraftværker.

Mvh Søren [/quote] Arbejder kk værker med lavere damptemperaturer end kul siden de bruger mere vand?

For mig at se må den primære grund til større vandmængder være at man producere mindre el/ton damp.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Så kunne hun se, at problemet med manglende køling gælder for 80% af alle kraftværker - ikke bare for de få %, der drives af kernebrændsel.

Det skal dertil nævnes at akraftværker bruger mere kølevand end kulkraftværker - 10-20% og typisk er betydeligt større end kulkraftværker.

Mvh Søren [/quote] Arbejder kk værker med lavere damptemperaturer end kul siden de bruger mere vand?

For mig at se må den primære grund til større vandmængder være at man producere mindre el/ton damp.[/quote]

Ja kk værker bruger normalt ringere dampdata end f.eks. kulværker. Dvs. lavere temperature og tryk. Præcist hvorfor er jeg faktisk ikke sikker på. Muligvis for at være helt sikre på rørene osv. kan holde til det?

  • 0
  • 0

@Tyge,

Fra den forrige debat om dette forstod jeg at du mente, at alle fjernvarmeturbiner var eller kaldes udtagsturbiner, men det er ikke tilfældet. Jeg henviste til en oversikt over 12 større danske kraftvarmeværker, hvor de 5 hade fjernvarmekondensatoren koplet efter det sidste turbinetrin; det du måske kalder en modtryksturbine

  • når der hersker den opfattelse, at man kan bruge kølevandet fra kraftværker til fjernvarme, så er det nødvendigt at gentage sig selv, desværre bidrager du til forvirringen ved at blande fjernvarmesystemer sammen med grundlastværkerne. Et modtryksværk er ikke et udtagsværk, det er et fjernvarmeværk, der sekundært producerer el. Tyge, du blander det en smule sammen. Skal vi ikke være enig om, at man med "kraftværker" mener grundlastværkerne - ikke diverse systemer, hvor man leverer fjernvarme som det primære - og elproduktion som et sekundært produkt. Der er to former for grundlastværker, de rene elproducerende værker, der ikke leverer damp til fjernvarme, og så udtagsværkerne, hvor man i mellemtryksdelen udtager damp til fjernvarmeformål. Det er udelukkende dem, jeg kommenterer.

I et grundlastværk har dampen en temperatur på ikke over 30 grader C, kølevandets temperatur stiger ca. 6 grader ved passeren gennem kondensatoren - i følge ELSAMS principskitse fra den tid, hvor man diskuterede energiplanlægning i Danmark. Jeg reagerede mod den misopfattelse, at man anvender kølevandet fra udtagsværkerne til fjernvarmeformål, temperaturen er ganske enkelt alt for lav til at kunne anvendes til noget fornuftigt. ELKRAFT prøvede at bruge denne "spildvarme" til at holde væksthuse frostfrie for en del år siden, hvor de slog sig på tomatdyrkning. En udmærket ide, men hvad skal vi med 4-5 kv. kilometer tomatdrivhuse? Mit svar til Ole gik alene på forholdene på kraftvarmeværkerne, idet han jo ikke kunne mene modtryksværkerne, der i forvejen leverer fjernvarme - vel? Derfor igen - ingen kraftværker udnytter kølevandet til fjernvarmeformål, temperaturen er alt for lav. Fjernvarmevand under 55 g C forurener det varme vand med Legionella-bakterier. Er vi ikke enige om, at man ikke kalder forskelligt fungerende værker med den samme benævnelse? Betegnelsen "udtagsværk" er som tidligere nævnt defineret i en af Folketingets skrivelser. Jeg står en smule uforstående, hvorfor du hele tiden vil blande så forskelligt virkende systemer sammen? Der er da himmelvid forskel på et lokalt fjernvarmesystem og et stort grundlastværk, der kører synkront med anre i nettet.

Men Per husk nu: En kondensator efter en dampturbine kan kondensere dampen ved ca 100 C og kølevandet kan bruges og afgive sin varme i et fjernvarmenet.

Nej Tyge, der var tale om at udnytte spildvarmen fra kølevandet (altså fra et grundlastværk), her er dampens temperatur under 30 g C. Ole kan jo ikke have ment et fjernvarmeværk, for her udnyttes jo allerede "spildvarmen" til fjernvarmeformål.

@Bent, KK-værker arbejder med lavere tryk og tremperaturer, end de kulfyrede grundlastværker - henholdsvist 180-220 gr C mod ca. 540 g C. Det giver en termisk dårlige udnyttelsesgrad og dermed et større behov for kølevand. Derfor er temperaturen et par grader højere på kølevandet, når det forlader kondensatoren, typisk øges ten ca. 8 g C ved passagen. Hvis havvandet er 8 gC varm, er udgangstemperaturen ca. 16 g C, hvilket også Tyge sikkert er enig i, ikke er egnet til fjernvarmeformål. Det skyldes alene at kk-værket fungerer bedst ved disse lavere temperaturer. De nyere typer, der er på tegnebordet, opererer med en højere udnyttelsesgrad end pt.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten