Varmepumper vipper biomasse af pinden, hvis lav elvarme-afgift gennemføres
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmepumper vipper biomasse af pinden, hvis lav elvarme-afgift gennemføres

Illustration: Sanne Wittrup

Elbesparende varmepumper vil virkelig få vind i sejlene og skubbe biomasse, naturgas samt olie- og naturgasfyr ud i kulden, hvis regeringens forslag om nedsættelse af elvarmeafgiften til cirka 15 øre pr kWh i 2021 realiseres.

Læs også: Her er regeringens energiudspil

Konkret vil op mod en femtedel af fjernvarmen blive produceret med varmepumper i 2030 – og langt over halvdelen af private hjem udenfor de kollektive energisystemer vil have en varmepumpe i 2030.

Analysen fra Dansk Fjernvarme viser, at varmepumper er førstevalg, hvis elvarmeafgiften sænkes til 15 øre pr kWh og kravet om samtidig produktion af el og varme ophæves. Illustration: Dansk Fjernvarme

Det viser beregninger, som brancheorganisationerne Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har foretaget på Ingeniørens opfordring. De to brancheforeninger har regnet på konsekvenserne for henholdsvis fjernvarmeværkerne og i den individuelle opvarmning – og sætter dermed konkrete tal på effekten af regeringens forslag om nedsættelse af elvarmeafgiften, som har været efterlyst i årevis fra mange sider.

Læs også: Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Varmepumper på 350 værker

Grøn Energi – som er Dansk Fjernvarmes tænketank – beregner, at der vil blive etableret eldrevne varmepumper i størrelsesordenen 1100 MW varme frem mod 2030 på cirka 350 af de mindste fjernvarmeselskaber. Det vil sige i selskaber med under 20 MW indfyret varmeeffekt.

De 350 selskaber står for 21 pct. af den samlede danske fjernvarmeproduktion.

Læs også: Ny aftale: 53 mio. kr. skal hjælpe varmepumper ind på små kraftvarmeværker

Ifølge analysechef fra Grøn Energi, Jesper Koch, vil afgiftsnedsættelsen sammen med fjernelse af det såkaldte kraftvarmekrav gøre varmepumperne til det absolutte førstevalg for værkerne. Også selvom de måske ikke har adgang til førsteklasses varmekilder. Det betyder dog ikke et fuldstændigt farvel til ny biomasse på de små fjernvarmeværker, vurderer han:

Læs også: Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde

»Varmepumperne vil typisk blive installeret som grundlast og stå for 60-70 pct. af varmebehovet, mens supplerende kapacitet højst sandsynligt bliver biomasse,« forklarer han.

Han mener dog, at der er en risiko for, at regeringens forslag om at ophæve forblivelsespligten (pligt til at forblive tilsluttet, hvis ejendommen én gang er tilsluttet fjernvarmenettet, red.) kan få nogle selskaber til at vælge biomasse alligevel, fordi de vurderer, at de hurtigere kan slippe af med et biomasseanlæg, hvis for eksempel kundeflugt skulle tvinge selskabet til at lukke.

600 varmepumper i 2030

Hos brancheforeningen Dansk Energi skønner seniorøkonom Torsten Hasforth, at antallet af varmepumper vil fordobles fra cirka 257.000 i 2018 til 602.000 i 2030, hvor de 180.000 vil være større, luft-til-vand varmepumper, der udgør husets primære opvarmningsform.

Dansk Energi anslår at antallet af varmepumper i private husholdninger vil fordobles frem mod 2030. Illustration: Dansk Energi

»Vi regner ikke med, at der vil være mange træpillefyr tilbage i husholdningerne i 2030, ligesom en del naturgasfyr stille og roligt vil blive udkonkurreret,« siger han.

Læs også: Sløvt varmepumpemarked truer elektrificering af varmeforsyningen

Torsten Hasforth vurderer, at over halvdelen af samtlige husstande udenfor de kollektive systemer dermed vil have en varmepumpe eller en kombination af en varmepumpe og en anden opvarmningsform.

Endeligt energiforbrug falder

Ifølge Dansk Energi vil energiforbruget til energieffektive varmepumper stige fra 11 til 26 PJ i 2030.

Læs også: Ny fremskrivning kridter banen op før energiforlig

De effektive varmepumper samt faldet i forbruget af naturgas og træpiller vil alt i alt give et faldende endeligt energiforbrug til opvarmning i husholdningerne.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, finder det rigtig positivt, at den foreslåede lempelse på elvarmeafgiften vil give varmepumperne så stor udbredelse i fjernvarmen og i den individuelle opvarmning udenfor de kollektive systemer.

Læs også: Spildvarme fra industrien kan dække forbruget i 128.000 huse

»Men jeg synes så også, vi mangler at finde ud af, hvordan 3-400.000 individuelle naturgasforbrugere skal omstilles og til hvad. Jeg mener, at de i langt overvejende grad skal forsynes med overskudsvarme og kollektive varmepumper. Ikke individuelle varmepumper,« siger han.

Brian Vad tilføjer, at det er vigtigt at begrænse afgifts-lempelserne til elvarmen og ikke sænke den generelle elafgift, fordi det sandsynligvis blot giver et større elforbrug uden at mindske mængden af fossile brændsler.

Citat: "»Varmepumperne vil typisk blive installeret som grundlast og stå for 60-70 pct. af varmebehovet, mens supplerende kapacitet højst sandsynligt bliver biomasse,« forklarer han."

Han glemmer at nævne at disse varmepumper typisk er tilsluttet under særlige vilkår, der gør at netselskabet kan skrue ned (eller slukke for dem) når nettet ikke kan klare effekten, enten i spidslastperioder eller ved fejl i nettet. Dette betyder at, selv om de generelt, fungerer som grundlast og producerer varme stort set hele tiden, så medvirker de ikke til at spidslasten bliver større og i fejlsituationer fungerer de som fleksibelt forbrug, der bare bliver slukket for.

Individuelle varmepumper er derimod tilsluttet under normale vilkår.

  • 11
  • 0

Det var en mærkelig udmelding fra professoren. Hvorfor skulle individuelle naturgasforbrugere dog omstilles til et centralt varmepumpeværk? Med nedgravning af fjernvarmeledninger og hele det administrations- og bestyrelseshelvede som følger med. Desuden kan nogen ønske jordvarme, andre luftbaseret og nogen tredie er måske glade for gassen som får et højere indhold af biogas i fremtiden. Andre igen vil gerne kombinere varmepumpen med en luftkølingsfunktion. Er ikke i tvivl om at det både er billigere og mere fleksibelt hvis folk selv sørger for det - i villa og tyndere befolkede områder.

  • 18
  • 3