Varmepumper straffes hårdt med skattereform
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmepumper straffes hårdt med skattereform

Støv oliefyret af igen, hvis du er den ulykkelige ejer af en varmepumpe og vil spare penge på den nye skattereform.

Nye beregninger, som rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro har foretaget for Børsen Klima, viser, at varmepumper bliver straffet hårdere økonomisk end naturgas og oliefyr i regeringens forslag om grønne afgifter i den store skattereform. Stik imod regeringens grønne visioner.

»Forslaget vil svække udbredelsen af varmepumper. Helt sikkert,« siger Sigurd Bunk Lauritsen, chefrådgiver i Grontmij Carl Bro.

Det bliver dyrere at have de her under sit hus. Varmepumper bliver den store taber blandt energiformerne med regeringens nye skattereform. (Foto: flickr) Illustration: flickr

I Dansk Energi er vicedirektør Lars Aagaard dybt frustreret:
»Det er direkte skadeligt for udbygningen af varmepumper. Det kan kun tolkes som om, regeringen vil have danskerne til at bruge noget andet end el til opvarmning,« siger Lars Aagaard til Børsen Klima.

Forskel på 1.121 kroner om året

Ifølge beregningen fra Grontmij kommer et parcelhus på 220 kvadratmeter med varmepumpe til at betale 734 kroner ekstra om året i energiregning - uanset om varmepumpen er baseret på jordvarme, luftvarme eller søvarme.

Det afgørende er effektfaktoren, der varierer fra pumpe til pumpe. Beregningerne er baseret på en pumpe, der giver tre gange mere energi, end der tilføres.

Opvarmes boligen med naturgas eller olie koster det derimod kun cirka 547 kroner om året - altså en besparelse på 187 kroner om året i forhold til opvarmning med varmepumpe, mens fjernvarme-brugere scorer en nettogevinst på 387 kroner. Det giver en forskel på 1.121 kroner om året i forhold til varmepumper.

»Rentabiliteten i at installere varmepumper vil blive kraftigt reduceret. Fremover vil det formentlig kun være folk, der virkelig brænder for at blive CO2-neutrale, der installerer varmepumper,« siger Sigurd Bunk Lauritsen, chefrådgiver i Grontmij Carl Bro.

Ups!

Hos Venstre erkender energiordfører Lars Christian Lilleholt, at skatteudspillet har en uheldig indvirkning på varmepumperne.

»Varmepumperne er et hjørne af skatteudspillet, hvor vi har en særlig udfordring. Vi vil meget gerne fremme varmepumperne, og derfor må vi se på, hvordan vi fjerner de barrierer, der er,« siger Lars Christian Lilleholt til Børsen Klima.

Han lover at forsøge at løse problemet, efter skatteforhandlingerne er afsluttet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat fra ovennævnte henvisning:
"Men hvordan skal vi overhovedet få råd til fremtidens velfærd, når der ikke længere kommer 35 milliarder kroner, eller lige så meget som 6.500 kroner per indbygger, flyvende ind i finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) pengekasse hver eneste år?"

Det er da mange penge, men pr. indbygger ligger det vel i samme størrelsesorden som selvrisikoen på en bilforsikring.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig er det for dårligt, at OVK-regeringen ikke har styr på konsekvenserne af deres reform, men med alle de usikkerheder der trods alt ligger i beregningen af om det ene eller andet varmesystem betaler sig bedst, er mest stabilt, miljøvenligt osv. tvivler jeg på, 187 kr/år (50 øre/dag) spiller den helt store rolle for valget. Prisen på olie/gas til fyret svinger langt mere end det på få dage!

Så ulven er nok ikke for alvor kommet, trods alt.

  • 0
  • 0

Øgede energiafgifter fremmer energiforbedringer i klimaskærmen. Rigtigt mange huse, der i de sidste 15 år har fået enten træpillekedel eller varmepumpe i stedet for det gl. oliefyr, har ikke i samme omfang investeret i minimeret varmetab, dvs. forbedret klimaskærm. Så her vil øgede driftpriser måske øge fokus på at nedsætte energitabet? - og dermed nedsætte elforbruget.

  • 0
  • 0

Det står i din BBR hvilken varmekilde(r) boligen anvender... hvorfor ikke bare korrigere for varmepumperne den vej igennem.
Det virker ihvertfald lidt tåbeligt at man (jeg selv bl.a.) først bruger flere penge på at vælge den mere miljørigtige varmekilde,- og dernæst skal straffes ekstra igennem højere afgifter...

  • 0
  • 0

Tja, nu er BBR'en jo ikke altid rigtig. Af personlig erfaring ved jeg, at det kan være endda meget svært at få de rigtige informationer med på en BBR. Faktisk tog det mig ca. 6 måneder at overbevise Dragsholm kommune om, at mit hus blev opvarmet med jordvarme og ikke fjernvarme.

  • 0
  • 0

Vi glemmer ofte i debatten om opvarming at ca 1/3 af vores danske olieforbrug, det går diretke til opvarming i form af fyrings olie, her har vi virkeligt et sted hvor vi effektivt enkelt og med relativt, få midler kan ændre både med at sænke vores co2 udslip markant, og ændre vores energi balance til VE drastisk.

Jeg efterlyser den svenske løsning i Danmark i Sverige har de set lyset, Svenskere ved godt at olie ballet er over, og at vi skal bruge den sidste olie med fornuft, og her er det bestemt spild af energi og resurserne, at bruge olien til opvarming, varme pumper er ligeprecist beste og mest logiske afløser af et olie fyr. Svenskerne har en målrettet plan der slukker de sidste olie fyr til opvarming, i år 2020. det er en del af den svenske regerings plan den der med atomkraft, debatten om atomkraft overdøvende totalt, den faktisk geniale beslutning som svenskerne har truffet med at udfase olien i opvarmingen og at sætte en klar deadlinje for hvornår udfasningen sker endeligt.

Danske forehold.
Helt enkelt så kan udfasningen af olie til opvarming. forlænge vores tid som olie exportør helt væsneligt og strategisk , med måske op til 5-7 år. hvor er de økonomer der beregner hvilken nasional økonomisk fordel denne beslutning efter økonomisk model af, John Meynard Keynes, er ret enkel at beslutte, man sætter et helt enkelt mål, og siger år exembelvist 2017 Der kan man ikke længere købe fyrings olie, i Danmark og kompinere det med et direkte forbud mod at bruge olie til opvarming i Danmark, indføre en skrotnings ordning for olie fyr, ex 10.000-15.000 kr og et støtte system for køb af varme pumper ex. 5000-10.000 pr stort pumpe anlæg.

beregner hvilken fordel denne beslutning har på vores olie export regnet efter en vis export pris pr tønde olie, og samtidigt medregner vi værdien af den varme som vi nu bruger i varmepumperne ved at udnytte vindenergien rigtigt.

Dette link som jeg lage op fra berlinske tidne, det har faktisk forkerte tal, det rigitige tal for den danske olie prodution ja det er faktisk endnu mere dyster læsning end de 20% som energistyrelsen oplyser i berlinske linket det er ca 1½ år gamle tal, Danmark producere pt ca 27% mindre olie end vi gjore i peak året 2004, her er et link til de rigtige tal.

http://www.oliebranchen.dk/Statistik%20og%...

Det er direkte grotæsk at et land der er så afhængelig af olien som finansing i vores velfærd ikke har en plan der, målrettet udfaser olien i opvarmingen, det er her der effektivt enkelt kan gøres noget billigt. nej vi skal istædet bruge bio massen, til bio etanol der er ca 8x mindre effektivt end at bruge den samme bio masse direkte til opvarming.

Det er nu langt mere effektivt at brænde træpillerne i et stokerfyr direkte, end at forgære dem til etanol/metanol (transport energi)

Så varmepumper til private husholdninger og kontore, der idag er olie/naturgas opvarmet og bio masse til de store anlæg i industrien der idag bruger olie eller naturgas til opvarming, det er den enste rigtige løsning, sæt nu den deadline for oliens tid som opvarmning i Danmark tak.

  • 0
  • 0

Så må vi da ikke håbe at varmepumperne bruges alt for meget til afkøling om sommeren, da det måske ellers vil blive vores næste store energisluger, hvis det ikke allerede er det.
Desuden skal fremstillingsomkostninger og skrotomkostninger m.m. (også miljømæssigt) tages med i varmepumperne.
De er fine til erstatning for ren elvarme, men nok ikke bedre end f.eks. fjernvarme

  • 0
  • 0

Så må vi da ikke håbe at varmepumperne bruges alt for meget til afkøling om sommeren, da det måske ellers vil blive vores næste store energisluger, hvis det ikke allerede er det.
Desuden skal fremstillingsomkostninger og skrotomkostninger m.m. (også miljømæssigt) tages med i varmepumperne.
De er fine til erstatning for ren elvarme, men nok ikke bedre end f.eks. fjernvarme

Kommer det ikke an på hvordan afkølingen frembringes?
Hvis afkølingen samtidig giver varme til det varme brugsvand kan jeg ret faktisk ikke se noget problem.
Ensidig afkøling kan være et energimæssigt problem.

Desværre vil Dansk Fjernvarme også gerne sætte sig på afkøling som et monopol - men fri os fra monopolerne og tvang, de gør mere skade end gavn.

Et luftudskiftningssystem som f.eks. Vølunds, der genanvender varme fra udluftningen om vinteren og varmen i luftindtaget om sommeren til at lave varmt brugsvand, samtidig med at det er 100 % forbrugerstyret er langt at foretrække, det giver 2 ting afkøling + varmt brugsvand.

  • 0
  • 0

Du glemmer vist at nu skal vindmøllejerne til at betale op til 1,70 kr/kwh hvis de leverer strøm, når der ikke er brug for det. Her kommer varmepumperne på tale.
Elafgiften bør helt bortfalde, når strømmen er gratis.
Til gengæld bør man brandskattes når der er stort forbrug. Derved ville vi formentlig kunne spare et af de helt store elværker helt bort. Mend prøv at overbevis Bodega-lykke om det. Det er "gamle købmænd", der sidder i vor regering. Der mangler "tænkere".

  • 0
  • 0

Det er nok en overfortolkning at tro at regeringen ikke ønsker at folk installerer varmepumper. Men man må antage, at regeringen har glemt at tage en teknisk rådgiver med ved forhandlingerne, for det er en eklatant bommert at glemme varmepumperne.

En varmepumpe er normalt samfundsmæssigt rentabel i de områder, hvor den erstatter et oliefyr og sandysnligvis også i de områder hvor den erstatter et gasfyr. I fjernvarmeområder vil den samfundsmæssigt være økonomisk, hvis den overflødiggjorte fjernvarme kan sælges til andre kunder, og i mange tilfælde også, hvis fjernvarmeværket frembringer varmen ved olie eller gas. Derimod er den ikke altid samfundsmæssigt rentabel, hvis fjernvarmen er et biprodukt ved elektricitetsproduktion.

Men i mange fjernvarmeområder og gasområder er man forpligtet til at aftage en vis mængde fjernvarme eller gas, og så er der uanset beskatningen ikke megen gevinst ved at installere en varmepumpe.

  • 0
  • 0

Men i mange fjernvarmeområder og gasområder er man forpligtet til at aftage en vis mængde fjernvarme eller gas, og så er der uanset beskatningen ikke megen gevinst ved at installere en varmepumpe.

Nej, der er ikke og kan ikke indføres aftagepligt til fjernvarme og det er kun de såkaldte "kogekunder" der betaler et minimumsbeløb for naturgas.

Fjernvarmekunderne kan blive tvunget til at betale de fasteafgifter på fjernvarme og naturgas, hvilket i sig selv kun er noget et monopol kan tillade sig. Derfor afskaf monopolerne og sæt både fjernvarme. naturgasforbrugerne fri, samtidig kunne hvile-i-sig-selv princippet også afskaffes. Lad fjernvarme og naturgas konkurrerer på lige fod med alle andre opvarmningssystemer.

  • 0
  • 0

Jeg foreslog skattekommissionen og partierne i forliget at de skulle sætte en progressiv afgift på forbruget. 1000kWh strøm pr. person samt 3000kWh varme. Har man varmepumpe får man 1:3 gange el istedet for varme. Hertil kommer billig strøm når man køber det om natten.

Med strafafregningen for vindmølle strøm er der endnu mere at bygge på - ekstra billig aftag af strøm på disse tidspunkter - måske endda gratis hvis det teknisk er muligt at styre.

Men det ville man ikke...man ville give 700kr til støtte til grønne afgifter og så lave nogle besynderlige afgifter som ikke fremmer VE.

Er det ikke snart på tide at vi får nogle ind der tænker med hovedet istedet for pungen...bogstaveligt talt?

  • 0
  • 0

Jeg er grundlæggende enig i at det ikke bør være dyrere at anvende varmepumper end olie og gas, men når chefkonsulenten fra Carl Bro hævder at varmepumpen er co2 neutral, så har han da ikke forstået hele sammenhængen.
Den el der nødvendigvis skal drive varmepumpen er langt fra co2 neutral.

  • 0
  • 0

Den el der nødvendigvis skal drive varmepumpen er langt fra co2 neutral.

Strøm til varmepumper er Co2 neutral: Hvis studstrupværket afsætter 40 c’ varmt fremløbsvand til århus og varmepumper decentralt for flere huse eller enkel huse med varmepumpe øger temperatur på energi fra studstrup.

Studstrup øger nu el-virkningsgraden med 25 % og varmepumperne i århus bruger ikke denne merproduktion.

Når mølleproduktionen tager over er co2 reduktionen til at få øje på.

  • 0
  • 0

Du mener at el kan BLIVE co2 neutral, det er jeg da enig i.

Jeg har tidligere tilbagevist teorien om 40 grader til fjernvarme og brug af varmepumper i hver husstand. Brændselsforbruget ØGES og dermed co2 udslippet, så længe der anvendes fossilt brændsel på kraftavarmeværkerne.

Jeg synes du skyldes os en henvisning til de 25% forøgelse af el-virkningsgraden på Studstrupværket, hvis værket omstilles fra kraftvarme til el-værk.

Og så er jeg da helt enig i at flere vindmøller reducerer co2 udslippet.

  • 0
  • 0

Jeg synes du skyldes os en henvisning til de 25% forøgelse af el-virkningsgraden på Studstrupværket, hvis værket omstilles fra kraftvarme til el-værk.

Hej Flemming
Det er Nils Peter Astrupgaard der har fremført dette i en anden tråd. Det gælder kun dampsystemer og ikke gasmotor.

Men med udgangspunkt i produktion fra møller og forbrug hvor mølleproduktionen er fordoblet med udgangspunkt i en vintermåned for jylland se.
http://isenergi.dk/coppermine/displayimage...

Hvis kraftværkerne skal leverer varme til byerne må de nødvendigvis producerer denne varme uden om el-produktionen ved at afbrænde gas eller kul som må betegnes som miljøbelastende hvis varmepumper ude i nettet kan omsætte møllestrøm og producerer varme til byerne. Dette vil med udgangspunkt i viste graf ske i langt over halvdelen af produktionstiden.

De tiltag med varmepumper i nettet skal overvejende ses i den sammenhæng at kraftværkerne overvejende i vinterhalvåret afbrænder gas eller kul uden om el-produktionen for at producerer varme. I den mindre del af produktionstiden i fyringssæsonen, hvor el-produktion er brugbar fordi møllerne ikke producerer, her er det rigtigt at en mindre del af denne el-produktion omsættes i varmepumperne uden i nettet. Men det skal jo ses i den sammenhæng, at nu skal kraftværket ikke afbrænde gas eller kul som ikke producerer el, men kun varme, når møllerne producerer fordi nu kan varmepumperne producerer denne varme ude i nettet via denne møllestrøm som er så umanerlig svær at forbruge.

Hertil hvis der fremcirkuleres 40 c kan over halvdelen af en bys forbrug uden problem omsættes i gulvvarme uden brug af varmepumpe.

Forbrugere kunne med fordel opstille simple akkumuleringssystemer så kun møllestrøm forbruges.

  • 0
  • 0

Hej Niels

Jeg prøver at forstå dig som følger:
- De timer, hvor et kv-værk ikke skal levere el, men kun varme, bør leverancen af varme ske med varmepumper i nettet.
- at du mener kraftværkerne overvejende kun leverer varme om vinteren.

Første bullet er jeg enig i.

Den anden bullet må du kunne dokumentere.

Med hensyn til de 40 grader, så er der jo hovedsageligt radiatorer i disse eksisterende brugeranlæg.
Disse skal så ændres til gulvvarme eller hvorn?

  • 0
  • 0

Hej Flemming.

Jeg kan ikke dokumenter hvor mange gulvvarmeanlæg der er gennemsnitlig i den danske boligmasse.

Men i varmepumpebranchen er det alm kendt at 55 c’ kan forsyne en bolig med radiator.

Hvis en varmeveksler i boligen først opvarmer brugsvand og den kolde retur fra boligen til 40 c’ eller 37 c pga af veksling i varmeveksler ved fremløb fra varmeværk på 40 c’ eller decentral varmepumpe for en bydel så er spørgsmålet hvor stor en del af det samlede forbrug til boligen skal nu over en varmepumpe. Og herunder hvor mange boliger en by har, som faktuelt er monteret med gulvvarme som trækker det samlede varmeforbrug over på lavtemperatur vand fra kraftværket.

Du har jo også den mulighed for 50 – 100 husstande for en bydel: de boliger som betinger højtemperatur energi at der her monteres en mindre akkumuleringsbeholder som et fyr i køkken eller bryggers med energi til en time eller to. Nu styres, alle boliger via modem når temperaturen i fjernvarmenettet øges og sænkes i forhold til hvilke huses ventiler som er åbne. Når temperaturen i fjernvarmenettet er høj er ventiler til huse som betinger højtemperatur forbrug åbne og når temperatur falder åbner de huses ventiler som passer med temperatur i nettet.

Herunder at de boliger som har gulvvarme kan faktuelt udtage en delstreng af fjernvarmereturen ude i vejen og lede den ind i gulvvarmen og afkøle denne.

  • 0
  • 0

Mulighederne er mange og langt fra alle er i dag udnyttet.

Men lad os i første omgang få varmepumper til at erstatte oliefyr udenfor gas- og udenfor fjernvarmeområderne.

I fjernvarmeområderne er det helt rigtigt at varmepumper på den ene eller anden måde kan og bør spille en rolle som regulering af vindkraften.

  • 0
  • 0

Hej Flemming

Hvorfor kan nogle varmeværker med produktioner på 20 - 30.000 Mwh godt nøjes med 70 – 75 c i fremløb, hvor alle større og store værker skal have 85 c i vinterhalvåret. Ved varmepumper er 75 c langt bedre og 85 c er stort set umulig eller meget bekosteligt. Ka’ man ikke bare pumpe noget mere vand igennem hoved fjernvarmerøret ud til bydele.

75 c må da være tilstrækkelig til en bydel, eller er der så stort et varmeTab også i hovedledningen eller hvad er forklaring.

  • 0
  • 0

Vil jo godt stille meget store spørgsmål omkring møllesstrøms påståede co2 neutralitet, kan være at den er der når møllerne står på sin plads og køre men regn dog produktionen og skrotningen med også før man udtaler sig.

JEsper

  • 0
  • 0

Jesper Jepsen - den diskussion er for årtier siden blevet uddebateret. Møller tjener sin egen produktion ind på mellem 4-7 måneder. Den samme størrelsesorden gælder sol-celler og a-kraft - så helt CO2 neutralt er det da ikke, men der er ikke noget der er mere CO2 neutralt i dag.

  • 0
  • 0

Niels - der er intet miljømæssigt vundet ved fjernvarmeværker! Det er ren politik og de giver intet fornuftigt. Varme er det mindst ædle af de 2 former - el og varme. Derfor siger al fornuft at man skal producere el og ikke koncentrere sig om varme.

At producere rent varme med samme brændsel som kunne producere el, er derfor totalt tåbeligt og burde aldrig være blevet tilladt - og nu skal det forbydes hurtigst muligt. Ethvert værk SKAL producere el hvis det skal have en berettigelse.

For faktum er jo at den ene liter olie der bruges i et oliefyr er lige så effektiv som en liter olie i et fjernvameværk. Første har 80-85% effektivitet mens sidste selv med 99% effektivitet vil ende under 80% hos forbrugeren.

Koncentrerede man sig om strøm kunne man hæve effektiviteten fra de 35% den i gennemsnit er i dag til mindst 45% (når nu store containerskibe kan udnytte over 50% af energien til fremdrift så kan et stationært værk også!). Samtidig er varmevirkningsgraden kun 25% (tallene er fra energistyrelsen) fordi man ikke kan udnytte al varmen mens el-produktionen øges.

Alene denne grund beviser at fjernvarmeværker er tåbelige når man ikke engang udnytter varmen fra elproduktionen som der er i dag.

100kWh brændsel giver i dag således 35kWh el og 25kWh varme (20kWh hos forbrugeren). Effektiviserede man og fik 45kWh el, ville man stadig have de 25kWh til varme! Faktisk ville man jo kunne udnytte op til 65% el og stadig have varme nok til det der forbruges.

De 10kWh ekstra el, ville samtidig kunne give 40kWh ekstra varme i varmepumper - eller mere end det man udnytter ved hele fjernvarmedelen.

Så lad os dog holde os fra subjektive holdninger og se på fakta - ren fjernvarme er tåbeligt, men kraftvarme er fornuftigt hvis man først fokuserer 100% på el. Og selvfølgelig er fjernvarme fornuftigt i byer, hvor varmepumper er langt sværre at integrere.

  • 0
  • 0

Niels - der er intet miljømæssigt vundet ved fjernvarmeværker! Det er ren politik og de giver intet fornuftigt. Varme er det mindst ædle af de 2 former - el og varme. Derfor siger al fornuft at man skal producere el og ikke koncentrere sig om varme.

Hej Ole.

Lige præcis min konklusion, derfor skal varmepumper overtage varmeproduktionen ved møllestrøm, så værkerne kun arbejder når behovet for strøm forekommer.

Men om et kraftværks virkningsgrad er 30 – 50 % står langt fra i forhold til det spild som sker i store dele af fyringssæsonen nemlig hvor brændsler afbrændes uden om el-produktionen,

  • 0
  • 0

Hej Niels

De alt for høje temperaturer fra værket skal ses på baggrund af en dårlig stand af brugernes installationer.

Basalt set har vi to ting vi skal forsynes med:
Varmt vand á 55 grader. Her er forsyning med 60 - 65 grader tilstrækkeligt.
Opvarmning, hvor 70 - 80 grader vil være nødvendigt ved maksimalt behov (minus 12 ude)
ved mildere vejr er behovet lavere - omkring 60 grader ved frysepunktet og endnu lavere jo nærmere vi kommer sommeren.

Af ovenstående ses at der er behov for 60 - 65 grader i indløb ved forbrugerne langt den største del af året.

Det har de små værker formået at opnå. For mig at se gennem det fællesskab som små varmeværker ofte er, nemligt andelsselskaber med generalforsamling, en valgt bestyrelse etc.

Der hvor det kniber, er på de store, ofte kommunale værker, hvor frmeløb er for højt. I øvrigt ofte fordi returen er for høj fra brugerinstallationerne.

Derfor er der fokus og skal være fokus på at optimere alle installationerne, startende med brugernes anlæg.
Hvis der skal isntalleres varmepumper er problemstillingen principiel den samme hvad angår den ofte dårlige stand af brugerinstallationer.

  • 0
  • 0

Hej Flemming

Nu i Viborg har man varmevekslere ud til mindre bydele fra det overordnede fjernvarmenet: Ku’ man ikke bare sætte noget mere flow på det overordnede net. Så der kommer mere vand igennem. Ude i enden af en hovedstreng der lukker man simpelhed vand over i returen for at holde flow oppe.

Dette gør man kun når en stor central varmepumpe skal virke ved møllestrøm som feks producerer 70 – 75 c’ så en bydel kan modtage de 70 c’. Når kraftværket virker hæver man fremløbet til 80 – 85 c’

  • 0
  • 0

Jo i princippet.

Men intet er gratis. Ved at lukke noget 70 grader varmt over i returen, vil returen på værket jo også stige til ugunst for især varmeudnyttelsen ved kondensering som Viborg sikkert har.

I fremtiden med et lavere rumvarmeforbrug og et formentligt uændret varmt vandsforbrug i eksisterende bygninger vil brugernes radiatorer jo kunne klare sig med væsentligt lavere temperaturer end i dag og bibeholde den lave returtemperatur.
Derved tegner der sig et fremtidigt effektivt system med lavtemperatur varmeforsyning, hvor mange flere varmekilder end i dag kan være med. Her tænker jeg på industriel overskudsvarme, solvarme, varmepumper og selvfølgeligt varme fra affalds- og biomasse kraftvarme. Varmeproduktion alene skal vi selvsagt gøre meget for helt at undgå. I dagens fjernvarmeforsyning er den så vidt jeg husker under 20%, men er ikke sikker. Resten er kraftvarme.

  • 0
  • 0

Men intet er gratis. Ved at lukke noget 70 grader varmt over i returen, vil returen på værket jo også stige til ugunst for især varmeudnyttelsen ved kondensering som Viborg sikkert har.

Hej Flemming

Nu var det jo kun når kraftværket ikke kunne afsætte strøm hvorfor varmepumper overtog varmeproduktionen, det vil ikke have så store en indflydelse på cop'en hvis retur øges minimalt.

Hvis nu man opsatte varmepumper ud i nettet der hvor varmeveksler virker i Viborg og så sænkede temperaturen i det overordnede net som herved fremførte energi til de decentrale varmepumper som så virker i nettet.

Varmepumperne producerer nu 70 c’ fremløbsvand til en bydel når møllestrøm er overvældende.
Men kan det overordnede net holde til at blive kølet til feks 30 c’ og så opvarmet igen til 80 – 85 c’

  • 0
  • 0

Nedkøling til 30 og derefter opvarmning til 80 grader mener jeg er muligt i et nyt net, dimensioneret for disse daglige udsving, men formentligt ikke i et eksisterende net, hvor der ikke er taget højde for så store udsving.

Til de store solvarmeanlæg er driften med endu større udsving i temperatur, varierende fra 10 før osptart til over 80 i drift om sommeren. Her anvendes almindelige fjernvarmerør, hvor opbygningen tager hensyn til disse udsving.
De ældste anlæg af den type har været i drift siden 1988 og har migbekendt ikke fået skiftet rør på noget tidpsunkt.

  • 0
  • 0

Hvad har Dansk Energi og Venstre tænkt sig at gøre ved den uheldig indvirkning på varmepumperne. Hvad gør i for at fremme varmepumper?

Intet, tværtimod!

Med en vakkelvorn elforsyning med for mange ustyrlige vindmøller og en del ældre kraftværker tæt på at være nedslidt vil enhver flytning af energiforbrug i retning af øget elforbrug skabe behov for bygning af nye kraftværker.

Når man så ved hvilket ramaskrig miljøorganisationer og opposition vil rejse hvis der bliver givet tilladelse til at bygge ny kulkraft eller måske endda atomkraft så dukker man sig så godt man kan for ellers bliver man helt sikkert ikke genvalgt.

Derfor forbyder eller afgiftsbelægger man elforbrug så meget man kan, også selvom det måtte dreje sig om fornuftige og miljøvenlige omlægninger, for derved håber man at udskyde problemet til sine efterfølgere.

At denne handlingslammelse ledsaget af nogle rituelle handlinger og besværgelser naturligvis er vanvittig dyr for forbrugerne af el og varme er en anden sag, men det kan man nok ikke stille noget op med sådan som det politiske system fungerer?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten