Varmepumper og frit brændselsvalg skal redde de decentrale kraftvarmeværker

Partierne bag energiforliget kaster nu en redningsplanke ud til landets 250 decentrale kraftvarmeværker, der står over for store økonomiske problemer, når et såkaldt grundbeløb forsvinder fra regnskabet efter 2018. Problemer, der vil føre til markant højere varmepriser og måske lukning af flere værker.

Læs også: 400.000 boligejere får fjernvarmesmæk på 4.300 kroner

Konkret har partierne for det første aftalt, at de mindste og dyreste værker nu får mulighed for at udskifte dyr naturgas og kraftvarmeproduktion med en kedel på maksimalt 1 MW, som fyres med afgiftsfri biomasse og altså kun producerer varme.

For det andet har man vedtaget, at det skal være nemmere for kraftvarmeværker at komme i gang med at etablere store varmepumper, som kan modvirke de stigende varmepriser efter 2018. Etablering af større varmepumper forventes især at være aktuelt for de lidt større kraftvarmeværker.

Læs også: Fjernvarmeværker dropper store varmepumper: De er for dyre

Konkret skal dette ske ved at ændre på forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger for varmepumpeprojekter, så det fremadrettet bliver indregnet i projektforslagene, at varmepumperne kan udnytte perioder med lave elpriser.

Det skal gøre det lettere for værkerne at opnå den positive samfundsøkonomi, der kræves, for at kommunerne kan godkende varmepumpeprojektet.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) mener, at aftalen slår to fluer med ét smæk:

»Der har længe været efterspurgt stabile rammer, når grundbeløbet forsvinder efter 2018. Med de nye beslutninger sikrer vi, at værkerne kan få gode rammer for en stabil økonomi. Vi gavner samtidig omstillingen af energisystemet og forbrugerne, der over en bred kam kan se frem til lavere varmepriser. Groft sagt kan værker, der bruger de nye muligheder og omstiller til ny teknologi, i gennemsnit reducere varmeprisen med 2-3.000 kr. pr. husholdning pr. år,« siger han.

Nye drøftelser i 2015

Ifølge Dansk Fjernvarme har partierne samtidig aftalt, at de vil drøfte fjernvarmeværkers økonomiske situation efter 2018, så snart den verserende afgifts- og tilskudsanalyse er afsluttet i foråret 2015.

Og det vækker tilfredshed hos Dansk Fjernvarme.

»Vi har argumenteret stærkt for, at politikerne bliver nødt til at se på den meget alvorlige situation, som de naturgasfyrede kraftvarmeværker er på vej ind i, hvis grundbeløbet som planlagt forsvinder. Hvis ikke støtteordningen bliver afløst af andre tiltag, vil varmeforbrugerne komme til at bøde meget hårdt. Derfor er det positivt, at forligskredsen nu giver hinanden håndslag på at tage sagen op igen,« siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Beregninger fra Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi, har tidligere vist, at op mod 400.000 husstande risikerer et prissmæk på 4.300 kr. på den årlige varmeregning, hvis grundbeløbet bortfalder, uden at fjernvarmeværkerne bliver kompenseret på anden vis.

I Finanslovsaftalen for 2015 blev der afsat midler til at fremme de store varmepumper i elsystemet i form af et rejsehold for varmepumper, der kan hjælpe fjernvarmeselskaber med varmepumpeprojekter samt midler til demonstration af storskalavarmepumper.

Aftalen, som er indgået af samtlige Folketingets partier minus Liberal Alliance, udmøntes i konkrete lovændringer i 2015.

Listen over de 50 værker kan findes her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det store problem med varmepumper er at de kræver lav fremløbstemperatur, dvs. max 50 grad. Men det er kraftvarmeværkerne langt fra at kunne tillade sig at levere. Der ville ellers være rigtig megen billig opvarmning at hente hvis man gav sig til at finde ud af hvordan man kunne få omlagt de små hjems omvarmning så man kunne klare sig med lavere fremløbstemperatur.

  • 0
  • 0

Det store problem med varmepumper er at de kræver lav fremløbstemperatur, dvs. max 50 grad. Men det er kraftvarmeværkerne langt fra at kunne tillade sig at levere. Der ville ellers være rigtig megen billig opvarmning at hente hvis man gav sig til at finde ud af hvordan man kunne få omlagt de små hjems omvarmning så man kunne klare sig med lavere fremløbstemperatur.

Det helt store problem er at fjernvarmerør ikke kan tåle at køre op og ned i temperatur således at man kun lige netop sendte så varmt vand ud som der er behov for i takt med vejrliget.Den smule strøm, som så skal holde badevandet legionærfri ,kan sagtens være vindmølle-baseret. En gang om ugen op til 70 grader er alt rigeligt og det er sjældent vindstille så længe ad gangen. Det er en meget grundlæggende fejltagelse at fjernvarme har til formål at levere billig varme. Den skal først og fremmest levere beskæftigelse og gør det formidabelt. Endnu bedre bliver det i rigtige mangelstuationer hvor et altid beredt bureaukrati med glæde vil administrere rationering med mærker og sortbørs.

  • 0
  • 4

For større varmepumper er gældende at de uden videre kan levere den nødvendige temperatur til nettet på 65 - 80 grader. Udfordringerne knytter sig tll at fremskaffe lavtemperatur varmen til varmepumpens fordamper.

  • 1
  • 0

Hej Niels

Jeg kan rigtigt godt forstå du spørger.

For mig var det teknisk facination og så spændingen ved at arbejde med noget nyt der var masser af hype omkring. Der var rigeligt med penge og i min ungdommelige naivitet troede jeg at så var der nok nogen der havde tænkt sig om og skulle bruge det - engang. Da jeg havde arbejdet med udvikling af Viking forgasseren i 3 år - fra 1987 til 1990 kunne jeg godt se at der var nogen seriøse tekniske udfordringer. Jeg indgav der for en patent ansøgning på en tryksat indføder idet jeg mente det måtte være fremtidens teknologi. Men inertien i støtte bevilingerne gjorde at det var i small scale der var penge. Selv efter jeg crashede med TK Energi 2,3 MWth 3 trinsforgasser i Gjøl blev der bevilget penge til Weiss til at bygge en 500 KWel forgasser i Hillerød. På det tidspunkt var det helt åbenbart at der ALDRIG ville komme en konkurrencedygtigt marked.

dansk-energidirektor-flyt-energiforskning-til-universiteterne-121279

Nu - efter 30 års erfaring - kan jeg se at det at der er masser af penge er ikke nogen som helst garanti for at der er tænkt - se blot på - SOFC - 2G Bioetanol - Pyroneer -Køge biopille fabrik - Stirling.dk - Wavestar osv osv osv.

  • 0
  • 1

De sidste 50 barmarksværker som nu også har fået dispensation til at må bruge biomasse, har kun brug for en velgennemprøvet - og ukompliceret teknologi til at producere varme til en rimelig pris. Den får de via biomassekedlerne. På de mellemstore gasfyrede kraftvarmeværker er der bedre basis for at integrere store varmepumper, solvarme og evt. andre mere uprøvede teknologier. Der er simpelthen flere forbrugere til at dele omkostningerne, og typisk en mere robust økonomi.

  • 2
  • 0

Hvor jeg er meget glad for at bo. Der er ingen vindmøller inden for synsvidde ,vandet er godt,både salt og ferskt og nu slipper vi så omsidderfor at skulle betale overpriser for den naturgas-fejltagelse vore folkevalgte lavede for mange år siden. Forhåbentlig fik de det godt betalt. Fjernvarme-nettabet er mere end 35% så en nedsættelse af fremløbstemperatur gavner under alle omstændigheder. Hvis man nøjes med at sende 30 til 45 grader frem i over 95% af tiden og så booster med en stor gaskedel for resten ,er i vi i varmepumpe-paradis. Tæt forbi bymidten(Ha-ha,jeg tillod mig at spøge) er der en meget ren og aldrig frysende å med masser af vand som i takt med klodens ustoppelige opvarmning ,sagtens kan tåle en afkøling på 0.2 grad om vinteren og nul og nix om sommeren.Hvis kompressoren drives af VE strøm og en sjælden gang af en naturgasmotor har vi et system man ovenikøbet ville kunne være bekendt at vise frem

  • 2
  • 1

Niels - det er sørme svært at sammenligne forgasseren i Harboøre med en trinopdelt medstrømsforgasser. Forgasseren i Harboøre er et gennemprøvet princip der virker kombineret med et tjære gasrense system. Den har kørt stabilt i en del år efterhånden. Trinopdelte forgassere er nyudviklinger hvor der er del udvikling tilbage. Da vi forlod Gjøl vurderede Søren Houmøller og Henrik Houmann at der skulle bruges jeg tror 17 mio kr - og vi sagde 70 mio før den fungerede. Det var den rigtige beslutning at stoppe det projekt. Men efter min mening burde det have været gjort nogen år før - reelt da Gjøl havde fået deres biomasse kedel. Hvad der fik "systemet" til bevilge penge til at bevilge penge til at bygge en forgasser efter samme grundlæggende princip i Hillerød (der nu også er crashet) kan godt undre mig. Det er ikke klart hvor meget der er brugt i Harboøre men mon ikke det nærmer sig 200 mio kr med national og EU støtte und das gaze molevit!! Min vurdering er at begge principper er for kostbare og har for mange tekniske udfordringer til nogen sinde at blive konkurrence dygtige. Og med de nye muligheder for naturgas varmeværker kan skifte til biomasse kedler er markedet for små forgassere af samme størrelsesorden som markedet for elektriske tog.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten