Den danske stats energiselskab, Energinet.dk, og dets private britiske samarbejdspartner, National Grid Interconnector Holding, vil forbinde Danmark og England med et 740 kilometer langt jævnstrømskabel, der skal kunne overføre 1.400 MW effekt.
Kablet, der har fået navnet Viking Link, er et kæmpe projekt til 11,3 milliarder kroner for den danske del, der også omfatter en ekstra luftledning mellem Tyskland og Danmark på 1.000 MW og en forstærkning af en transmissionsforbindelse i Vestjylland. En så stor enhed som et 1.400-MW-kabel kræver ifølge gældende regler tilsvarende stor backup.
Energinet.dk’s begrundelse for at bygge kablet er, at der nu og i fremtiden vil være meget store forskelle mellem de danske og engelske elpriser, hvilket vil gøre kablet til en god samfundsøkonomisk investering.
Det dækker over, at de danske termiske kraftværker kan sælge strøm til høje engelske priser med god fortjeneste, mens Energinet.dk får store, såkaldte flaskehalsindtægter for at stille kablet til rådighed. Forbrugerne holdes ifølge de få offentliggjorte beregninger stort set skadesløse.
Energinet.dk har også bedt konsulentfirmaet Ea Energianalyse om at kigge på såvel Viking Link som forskellige tiltag til at integrere vindkraft, herunder varmepumper.
Konsulenternes beregninger tager udgangspunkt i en samlet, dansk omkostning for kabelforbindelsen på 13,4 milliarder kroner og en pris for varmepumper på fem millioner kroner/MW-varme.
Analysen viser, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at bygge kablet, men gevinsterne ved at etablere varmepumper er fire gange så store.
Rapporten viser ikke, hvordan samfundsøkonomien er fordelt mellem landene, men i begge tilfælde tilfalder en væsentlig del Danmark, siger partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.
I konkrete tal giver Viking-kablet omkring 5,6 milliarder kroner i nutidsværdi i 2020, målt over 30 år.
Kablet kan altså blive 5,6 milliarder kroner dyrere, uden at det ødelægger samfundsøkonomien.
Gevinsterne ved at etablere op til 4.000 MW varmepumper i fjernvarmeværkerne og omkring 250 MW elpatroner på kraftværkerne har derimod en nutidsværdi på 20,2 milliarder kroner.
»Når varmepumperne giver så meget bedre en samfundsøkonomi, er det, fordi disse samlet set sparer dyrt brændsel (biomasse) i Danmark,« forklarer Hans Henrik Lindboe.
Rapporten viser også, at hvis man både bygger Viking-kablet og varmepumperne, ligger nutidsværdien på 22,8 milliarder kroner, altså kun 3 milliarder kroner lavere end det teoretiske maksimum, hvor de to tiltag slet ikke påvirker hinanden.
»Det betyder, at varmepumper og Viking-kablet ikke modarbejder hinanden. Uanset hvilket af tiltagene der etableres først, er der stadig god økonomi i det andet tiltag,« forklarer Hans Henrik Lindboe.
Ea Energinanalyses modelleringer viser i øvrigt også, at Viking-kablet i den første tid øger elproduktion på kul fra de europæiske værker, der skal eksportere strøm til englænderne.
Til gengæld reducerer englænderne deres elproduktion på naturgas.
I 2022 er godt en tredjedel af den ekstra strøm produceret på kul, mens det reduceres i 2030 og helt overtages af atomkraft, vind, biomasse og sol i 2040.
Kigger vi bare på danske kraftværker, vil de ligeledes øge deres elproduktion på kul i 2022, mens biomasse og vind er kilde til hele eksporten i 2030.
Modellerne viser også, at den danske eksport til briterne gennem Viking-kablet blot står for 10 pct. af energien, som kablet transporterer i 2022. De 90 pct. udgøres af andre europæiske producenter som Norge, Sverige, Tyskland og Polen.
Ifølge afdelingsleder Bjarne Brendstrup fra Energinet.dk bestilte statens energiselskab konsulentrapporten for at få en uafhængig vurdering af, hvordan Viking Link påvirker en udbygning med store varmepumper:
»Rapporten viser, at Viking-kablet ikke står i vejen for en senere udbygning med varmepumper – altså at en både-og-løsning vil være det bedste,« siger han.
Hvorfor vælger I at bygge et kabel, når en varmepumpeløsning har fire gange så god samfundsøkonomi?
»Du opstiller et enten-eller. Vi ser det som et både-og, fordi begge dele er gode investeringer. Det er ikke Energinet.dk, der kan bygge de store varmepumper. Det skal fjernvarmeværkerne gøre med de rette rammebetingelser,« siger Bjarne Brendstrup.
Han påpeger også, at rapporten fra Ea Energianalyse er uafhængig, og at Energinet.dk derfor ikke kan stå 100 procent inde for resultaterne.
Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet mener, at Energinet.dk også selv bør regne på scenarier med både varmepumper og kabler før milliardinvesteringen.
»Hvis det viser sig, at der er økonomi i både at bygge varmepumper og kabler, så bør man bygge varmepumperne først, fordi det er en langt sikrere investering, og så kablet bagefter, hvis der stadig er brug for det,« siger han.
Professoren kritiserer Energi- net.dk for at forsømme at udfylde sin rolle:
»Energinet.dk bør gå til Energistyrelsen og til politikerne og sige, at den bedste løsning er at bygge store varmepumper og opfordre dem til at sørge for, at det sker,« siger Henrik Lund.
