Varmepumper en langt bedre forretning end milliardkabel til England
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmepumper en langt bedre forretning end milliardkabel til England

Illustration: Statnett

Den danske stats energiselskab, Energinet.dk, og dets private britiske samarbejdspartner, National Grid Interconnector Holding, vil forbinde Danmark og England med et 740 kilometer langt jævnstrøms­kabel, der skal kunne overføre 1.400 MW effekt.

Kablet, der har fået navnet Viking Link, er et kæmpe projekt til 11,3 milliarder kroner for den danske del, der også omfatter en ekstra luftledning mellem Tyskland og Danmark på 1.000 MW og en forstærkning af en transmissionsforbindelse i Vestjylland. En så stor enhed som et 1.400-MW-kabel kræver ifølge gældende regler tilsvarende stor backup.

Viking Link er ét blandt flere kabelprojekter, der er undervejs eller under planlægning i Nordsøen – og som alle vil påvirke prisdannelsen på det nordeuropæiske elmarked. Norske Statnett har besluttet at udføre de to projekter fra Norge til henholdsvis England og Tyskland, mens investeringen i Viking Link-kablet endnu ikke er godkendt af den danske energi-, forsynings- og klimaminister, som i øjeblikket kigger på ansøgningen. Illustration: MI Grafik
Illustration: MI Grafik

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

Energinet.dk’s begrundelse for at bygge kablet er, at der nu og i fremtiden vil være meget store forskelle mellem de danske og engelske elpriser, hvilket vil gøre kablet til en god samfundsøkonomisk investering.

Det dækker over, at de danske termiske kraftværker kan sælge strøm til høje engelske priser med god fortjeneste, mens Energinet.dk får store, såkaldte flaskehalsindtægter for at stille kablet til rådighed. Forbrugerne holdes ifølge de få offentliggjorte beregninger stort set skadesløse.

Fire gange bedre

Energinet.dk har også bedt konsulentfirmaet Ea Energianalyse om at kigge på såvel Viking Link som forskellige tiltag til at integrere vindkraft, herunder varmepumper.

Konsulenternes beregninger tager udgangspunkt i en samlet, dansk omkostning for kabelforbindelsen på 13,4 milliarder kroner og en pris for varmepumper på fem millioner kroner/MW-varme.

Analysen viser, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at bygge kablet, men gevinsterne ved at etablere varmepumper er fire gange så store.

Rapporten viser ikke, hvordan samfundsøkonomien er fordelt mellem landene, men i begge tilfælde tilfalder en væsentlig del Danmark, siger partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.

I konkrete tal giver Viking-kablet omkring 5,6 milliarder kroner i nutidsværdi i 2020, målt over 30 år.

Kablet kan altså blive 5,6 milliarder kroner dyrere, uden at det ødelægger samfundsøkonomien.

Skader ikke hinanden

Gevinsterne ved at etablere op til 4.000 MW varmepumper i fjernvarmeværkerne og omkring 250 MW elpatroner på kraftværkerne har derimod en nutidsværdi på 20,2 milliarder kroner.

»Når varmepumperne giver så meget bedre en samfundsøkonomi, er det, fordi disse samlet set sparer dyrt brændsel (biomasse) i Danmark,« forklarer Hans Henrik Lindboe.

Rapporten viser også, at hvis man både bygger Viking-kablet og varme­pumperne, ligger nutidsværdien på 22,8 milliarder kroner, altså kun 3 milliarder kroner lavere end det teoretiske maksimum, hvor de to tiltag slet ikke påvirker hinanden.

»Det betyder, at varmepumper og Viking-kablet ikke modarbejder hinanden. Uanset hvilket af tiltagene der etableres først, er der stadig god økonomi i det andet tiltag,« forklarer Hans Henrik Lindboe.

Kabel øger kulkraft-produktion

Ea Energinanalyses modelleringer viser i øvrigt også, at Viking-kablet i den første tid øger elproduktion på kul fra de europæiske værker, der skal eksportere strøm til englænderne.

Til gengæld reducerer englænderne deres elproduktion på naturgas.

I 2022 er godt en tredjedel af den ekstra strøm produceret på kul, mens det reduceres i 2030 og helt overtages af atomkraft, vind, biomasse og sol i 2040.

Kigger vi bare på danske kraftværker, vil de ligeledes øge deres elproduktion på kul i 2022, mens biomasse og vind er kilde til hele eksporten i 2030.

Modellerne viser også, at den danske eksport til briterne gennem Viking-kablet blot står for 10 pct. af energien, som kablet transporterer i 2022. De 90 pct. udgøres af andre europæiske producenter som Norge, Sverige, Tyskland og Polen.

Vi vil have begge dele

Ifølge afdelingsleder Bjarne Brendstrup fra Energinet.dk bestilte statens energiselskab konsulent­rapporten for at få en uafhængig vurdering af, hvordan Viking Link påvirker en udbygning med store varmepumper:

»Rapporten viser, at Viking-kablet ikke står i vejen for en senere udbygning med varmepumper – altså at en både-og-løsning vil være det bedste,« siger han.

Hvorfor vælger I at bygge et kabel, når en varmepumpeløsning har fire gange så god samfundsøko­nomi?

»Du opstiller et enten-eller. Vi ser det som et både-og, fordi begge dele er gode investeringer. Det er ikke Energinet.dk, der kan bygge de store varmepumper. Det skal fjernvarmeværkerne gøre med de rette rammebetingelser,« siger Bjarne Brendstrup.

Han påpeger også, at rapporten fra Ea Energianalyse er uafhængig, og at Energinet.dk derfor ikke kan stå 100 procent inde for resultaterne.

Energinet bør gå til politikerne

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet mener, at Energinet.dk også selv bør regne på scenarier med både varmepumper og kabler før milliardinvesteringen.

»Hvis det viser sig, at der er økonomi i både at bygge varmepumper og kabler, så bør man bygge varme­pumperne først, fordi det er en langt sikrere investering, og så kablet bagefter, hvis der stadig er brug for det,« siger han.

Professoren kritiserer Energi- net.dk for at forsømme at udfylde sin rolle:

»Energinet.dk bør gå til Energistyrelsen og til politikerne og sige, at den bedste løsning er at bygge store varmepumper og opfordre dem til at sørge for, at det sker,« siger Henrik Lund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ligger det ikke næsten i kortene, at vi alle kommer til at gemme strøm både på husbatterier. Og at der også kommer rigtig grid storage?

Med det for øje, så er et forsigtigt gæt, at transport af strøm over store afstande bliver mindre relevant i fremtiden.

  • 4
  • 2

Der gives pt tilskud pr kwh:

http://www.energinet.dk/DA/El/Vaerker/Nett...

til små regulerbare kraftværker uanset om der er overskud af el. Hvis dette tilskud blev erstattet af et grundbeløb ville vi kunne anvende mere VE uden at bygge en eneste ekstra vindmølle. Det er en langt bedre investering end varmepumper. Hvis varmeværkerne kunne anvende egen elproduktion til varmeproduktion når elprisen er lav ville det øge egenanvendelsen yderliger. Vi producere 55% af vores el produktion i Danmark med VE, men bruger kun 40% i DK.

  • 0
  • 0

I 2022 er godt en tredjedel af den ekstra strøm produceret på kul, mens det reduceres i 2030 og helt overtages af atomkraft, vind, biomasse og sol i 2040.

Virkelig langsigtet tankegang: Det skal blive værre før det kan blive bedre.
Manglen på logisk sammenhæng er øredøvende..

  • 1
  • 2

Det er et stor varmetab omkring transport af varme fra varmepumper, hvis varmen genbruges og transportere i stor metal rør på loftet i en familie huse. Det er mest energi rigtig at den varme luft blæses direkte ud i rummet uden varmefordeler. Hvis varme fordelene skal laves med et lille varme tab, er plastik måske mere egnet?

  • 0
  • 0

Ligger det ikke næsten i kortene, at vi alle kommer til at gemme strøm både på husbatterier. Og at der også kommer rigtig grid storage?

Med det for øje, så er et forsigtigt gæt, at transport af strøm over store afstande bliver mindre relevant i fremtiden.

Der er lang vej igen. Et bud på ellagring i Li-ion batterier i fremtiden er $100/kWh. Teslas powerwall ligger på $350/kWh i dag uden inverter.
Hvis vores udveksling med nabolandene skulle erstattes af batterier skulle vi bruge i størrelsesordenen 2-3 TWh. Et sådant batteri vil altså koste i størrelsesordenen:
$100/kWh * 2 * 10^9 kWh * 6 DKK/$
= 1200 milliarder kr!
Det kan man få mange vikingekabler for

  • 4
  • 0

Med dette slagord forsvarede Svend Auken vindkraften for 25 år siden, og nu vil man bygge kabler tværs over Nordsøen, fordi man ikke kan hitte ud af at anvende en energikilde, der varierer som vinden blæser.

Man må gå ud fra, at de teknikere, der beskæftiger sig med et elkabel til England, er kompetente.
Men man kan have sine tvivl om alle andre involverede. Man kan vel antage, at alle vil mene, at formålet med kablet vil være at udglatte vindkraftens variation, idet vi jo alle ved, at vinden kommer 24 timer senere til Danmark end til England. Eller ved vi?
Det er ikke så ligetil, at sammenligne det danske og engelske vindkraft system, idet de er af noget forskellig størrelse.
Beregnet ud fra en måling for hver time 2*8760 i alt 17520 målinger, så ydelserne i 2015 således ud.

Vindkraft Danmark + UK, 2015, MW

..................UK..........DK..........UK+DK
Middel.....2669........1613............4282
Maks.......6584........4455..........10373
Min..............70..............1................83
Stdafv......1641........1172 ............2355

Standardafvigelse i % af middelværdi
....................61............73................55

Mest bemærkelsesværdigt er, at hvis man adderer minimumsværdierne, så løfter man kun den britiske minimumværdi fra 70 til 83 MW. Så et nordsøkabel vil ikke reducere det britiske back-up behov. Med andre ord, de engelske entreprenører, der flittigt stiller dieselgeneratorer op ved siden af vindmøllerne, har ikke noget at frygte.

En metode til at forbedre sammenligneligheden er at dividere de enkelte målinger med årsmiddelværdien og derefter multiplicere med 1000, hvorved man får enheden kW/MW. Derefter kan man lave en varighedskurve, der viser ydelsen i de mest vindstille 876 timer, de næstmest vindstille 876 timer etc. idet vi har opdelt året i 10 perioder a 876 timer.

Undersøger man Danmark + UK på denne måde finder man (DK normeret +UK normeret):
Periode .....kW/MW gennemsnit
1.................213
2.................399
3.................544
4.................693
5.................843
6................1010
7................1184
8................1397
9................1676
10..............2055

I den mest vindstille tiendedel af årets timer er gennemsnitsydelsen 21,3 % af gennemsnitsydelsen for året. I den næstmest vindstille tiendedel er gennemsnitsydelsen 39,9 % og i den mest blæsende tiendedel af timerne er middelydelsen 205.5% af årsgennemsnittet.

Det burde være klart, at man ikke kan basere et lands elforsyning på et sådant system. Desuden bør man tage i betragtning, at England vil udtræde af EU, og derfor i fremtiden vil kunne opbygge et rationelt energisystem, der ikke dirrigeres af populisme og uvidenhed.

Englænderne vil kunne finde det interessant at være hægtet på det norske vandkraftsystem. Men konkurrence om dettes ydelser kan næppe være i Danmarks interesse.

Det danske vindkraftsystem kan næppe interessere englænderne, ligesom vor eleksport til Tyskland jo også falder, når det blæser.

  • 2
  • 6

fordi man ikke kan hitte ud af at anvende en energikilde, der varierer som vinden blæser

Korrekt; rapporten viser en værdi på 20mia kr for varmepumper, men statsafgiften bremser fornuften.

nordsøkabel vil ikke reducere det britiske back-up behov. Med andre ord, de engelske entreprenører, der flittigt stiller dieselgeneratorer op ved siden af vindmøllerne, har ikke noget at frygte

Forkert; rappporten viser at tysk kulkraft presser engelsk naturgas (og dermed diesel) de første år, for senere at blive neddroslet. Bevægelsen af lavtrykkene medfører at en del af kraften også vil komme fra møllerne.

ikke kan basere et lands elforsyning på et sådant system

Igen et stråmands-argument om at "vind skal sørge for alt". Stråmænd brænder godt i et biomasse-værk.

hægtet på det norske vandkraftsystem. Men konkurrence om dettes ydelser kan næppe være i Danmarks interesse

Der bliver som nævnt ikke konkurrence om norsk vandkraft på det engelske marked, da regionsmarkedet er meget større end kablerne. NorthConnect lander i det nordøstlige Skotland, og det direkte Norges-kabel NSL lander 250km nord for Viking. Imellem 1,4 GW NSL og 1,4 GW Viking ligger industribyerne Leeds, Sheffield, Manchester og Liverpool med stort forbrug. Af produktion er der 4 GW fleksibel grundlast fra Drax (som fyres delvist med biomasse fra USA), plus de andre lokale værker. Søkablerne kan næppe "nå hinanden" med strøm, og det kan være et bevidst valg.

Danmark har en god mulighed for at være handelscentrum for strøm, og tjene penge uanset hvilken vej strømmen går og uanset hvilken vej vinden blæser.

opbygge et rationelt energisystem, der ikke dirrigeres af populisme og uvidenhed

Ja, den nye regering er naturligt nok skeptiske overfor HPC.

  • 6
  • 0

@Søren Holst

idet vi jo alle ved, at vinden kommer 24 timer senere til Danmark end til England. Eller ved vi?


Jeg ved ikke hvilke vejr udsigter du ser, men af dem jeg ser på TV2 og DR fremgår det ret tydeligt at der er ca et døgns forskel på vejr situationen i UK vs DK og igen DK vs FI+Baltikum.

Det sidste kan, trods få vindmøller i FI+Baltikum, ses på:
http://www.svk.se/drift-av-stamnatet/kontr...

Kig der et par gange om ugen de næste par uger, tryk et par dage baglæns, så er det ret tydeligt at se.
Sjovt nok så passer det med vindsystemernes bevægelser hen over DK, SE, FI+Baltikum

At benytte ydelsen fra etablerede vindmøller til at undsige muligheden for at vi i fremtiden kan dele vindmøllestrøm fra mangefold flere vindmøller over store geografiske afstande er en skæv tilgang.

  • 7
  • 1

Man må gå ud fra, at de teknikere, der beskæftiger sig med et elkabel til England, er kompetente.
Men man kan have sine tvivl om alle andre involverede. Man kan vel antage, at alle vil mene, at formålet med kablet vil være at udglatte vindkraftens variation, idet vi jo alle ved, at vinden kommer 24 timer senere til Danmark end til England. Eller ved vi?


Mon ikke at formålet mere er at hjælpe England med ikke at gå i sort hver aften når deres atomkraftværker ikke kan følge med forbruget mere??? Eller, hvis man ser på den korte bane, hjælpe dem med at få adgang til noget lidt billigere energi og ikke kun en våd drøm om at de kan få deres atomkraftstrøm næsten gratis om 45 år når fastprisen udløber (der går jo nok mindst 10 år før Hinkley Point C begynder at producerer)... Uden at det kommer til at betyde noget nævneværdigt for den pris vi skal betale...

  • 5
  • 2

Ja, måske... Vi må heller stoppe al udvikling, det kan være der måske er et par fugle på et tag om nogle år...


Lange kabler, kræver ganske rigtigt udvikling; men mest fordi de leveres oprullede.

Nu stopper udviklingen i Danmark næppe fordi man vælger andre løsninger end kabler til de brittiske øer og 740 km søkabel og indtjeningen fra samme kan nemt vise sig at være mere "fugl på taget" end andre løsninger, man kunne overveje.
Hvilket nærværende konsulentrapport også giver udtryk for.

Ærgeligt at "billig" vindmøllestrøm, er så afsindig dyr at bruge, og at økonomien skal basseres på tvivlsomme internationale kæmpeprojekter underlagt et statsmonopol, hvilket med sikkerhed sender regningen videre til Danskerne.

Forbrugerne holdes ifølge de få offentliggjorte beregninger stort set skadesløse.

Det er svært ikke at undre sig over, at ambitionen med så stort et projekt, og et så massivt forbrug af danskernes penge, er, at holde forbrugerne stort set skadesløse.

  • 1
  • 6

Ærgeligt at "billig" vindmøllestrøm, er så afsindig dyr at bruge, og at økonomien skal basseres på tvivlsomme internationale kæmpeprojekter underlagt et statsmonopol, hvilket med sikkerhed sender regningen videre til Danskerne

@Preben
Hvis disse projekter nu ikke blev underlagt et statsmonopol, så ville regningen med sikkerhed blive større, når/hvis en privat investor skulle have dækket risikoen og oveni en fed fortjeneste.

Det er svært ikke at undre sig over, at ambitionen med så stort et projekt, og et så massivt forbrug af danskernes penge, er, at holde forbrugerne stort set skadesløse.

Formuleringen er vel også misvisende, idet alternativet (manglende udførelse) ikke er beskrevet udtømmende.
Men udgangspunktet for energiforsyning i Danmark må stadig være non-profit, hvis vi skal sikre de lavest mulige priser og den bedst mulige forsyningssikkerhed.

  • 3
  • 1

Formuleringen er vel også misvisende, idet alternativet (manglende udførelse) ikke er beskrevet udtømmende.


Du kunne passende bekrive alternativet udtømmende så der er noget reelt at forholde sig til.
Hemmeligholdte tal fremmer ikke forståelsen, og det gør dine forsikringer heller ikke.

Hvis disse projekter nu ikke blev underlagt et statsmonopol, så ville regningen med sikkerhed blive større


Men ikke nødvendigvis for forbrugeren, og det er den afgørende forskel.

  • 1
  • 0

Men ikke nødvendigvis for forbrugeren, og det er den afgørende forskel.


Hvem skulle ellers betale de øget omkostninger???

Det er svært ikke at undre sig over, at ambitionen med så stort et projekt, og et så massivt forbrug af danskernes penge, er, at holde forbrugerne stort set skadesløse.


Den store fordel er at nettet udbygges så det kan rumme mere VE dvs. mindre forurenende produktion på sigt, forsyningssikkerheden forbedres og forbindelserne til Tyskland forstærkes... Alt sammen uden at det koster noget...

  • 2
  • 2

Støtten til energiforbedringer til brivate er så lille at den er rent til grin. Der er mange muligheder for at reducere energiforbruget og producere mere vedvarende energi

hykleriske politikere, tror at Englænderne kan betale for den strøm :-) , ?

  • 0
  • 1