Varmepumper kunne have øget værdien af vindstrøm med 1,75 mia. på fem måneder
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmepumper kunne have øget værdien af vindstrøm med 1,75 mia. på fem måneder

Hvis årets første fem måneders overskud af vindmøllestrøm var blevet brugt i store varmepumper ved fjernvarmesektoren i stedet for at blive eksporteret, så ville det have øget værdien af vindkraften fra 250 mio. kroner til 2 mia. kroner.

Det viser et regnestykke, som fjernvarmens tænketank, Grøn Energi, har lavet for brancheorganisationen Dansk Fjernvarme på baggrund af data fra Nordpool Spot.

Læs også: Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv

Regnestykket bygger på, at vi frem til den 4. juni 2015 har eksporteret 1,6 TWh vindmølle-el til en gennemsnitlig eksportpris på 157,13 kr. pr. MWh., hvilket giver 253 millioner kroner.

Var denne mængde vindmølle-el i stedet blevet udnyttet til fjernvarme via store varmepumper - med en COP på 3,5 og til en varmepris på 350 kr. pr. MWh - så ville værdien af den samme strøm i stedet have været 1,969 mia. kroner.
 
Direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme kalder det for rent galimatias, at vi forærer vindmølle-el til vore nabolande, når det rigtigt blæser:

»Til gengæld spænder vi i Danmark ben for at udnytte overskudsproduktionen i store varmepumper på grund af de gældende afgiftsregler,« siger Kim Mortensen i en kommentar til de nye tal.
 

Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug

Han påpeger, at nordmændene kan glæde sig over, at den gennemsnitlige eksportpris for vindmøllestrøm er nede på ca. 157 kroner pr. MWh.

Til sammenligning må danskerne importere norsk vandkraft til en pris på næsten 212 kroner pr. MWh, når vindmøllerne har stået stille.
 
»Samtidig har fjernvarmeværkerne jo været nødt til at bruge brændsler i deres produktion,« siger Kim Mortensen.

Den danske vindmøllestrøm, der er blevet eksporteret, er fritaget for elafgift, nettarif samt den såkaldte PSO-afgift.

I Dansk Fjernvarme ønsker man sig, at el til de store varmepumper fritages for PSO-afgift, samt at man sænker nettarif-betaling og betragter det første års produktion som energibesparelse. Først da vil der være økonomi for værkerne i at installere de store varmepumper.

Læs også: Minister til varmeværker: Tag jer sammen og køb de varmepumper

Et politisk flertal har tidligere tilkendegivet, at de mener, at afgiftsreglerne skal ændres til fordel for de store varmepumper, men at denne ændring skal ses i forbindelse med en samlet analyse af tilskud og afgifter på energiområdet, Analysen er endnu ikke offentliggjort.

Læs også: Energipolitikere: Vi SKAL have udbredt varmepumperne

Fjernvarmeværkerne skal passe på med hvad de ønsker sig.

Hvis man generelt fjernede afgifterne på el til varme så tror jeg ikke fjernvarmeværkerne vil have mange kunder tilbage. Så skulle de fleste nok installere deres helt egen varmepumpe. Det er også meget renere end oliefyr, pillefyr, varmeovne m.m.

Mvh
Steen

  • 20
  • 1

Mere radikalt kunne man ændre afgiften så den var proportional med spotmarkedsprisen - uafhængigt af hvad energien bliver anvendt til.

  • 15
  • 0

"Mere radikalt kunne man ændre afgiften så den var proportional med spotmarkedsprisen - uafhængigt af hvad energien bliver anvendt til."

JA det ville være en god ide, og naturligvis skrotte PSO afgiften samtidig.

Jeg kan fortælle at i Sverige hos EON koster det ca 85øre/kWh (inkl energiskat og mms) + en årlig afgift på 450kr. Og det i svenske kr :-)

Det er jo helt vanvittigt at brandskatte alt den gode el - Det dræber jo ethvert godt initiativ til at anvende vindmøllestrøm.

  • 15
  • 3

Nu er sådan en stor varmepumpe ikke gratis og hvis den kun kører når vinden blæser og taber en tredjedel af varmen på vej frem kan man ligeså godt lade være.
Det ,der virkelig batter, er at bruge strøm af mere eller mindre ædel byrd til at varme brugsvand direkte hos borgerne.
Fordelene er:
Ingen mulighed for blanding af borger og fjernvarmevand.
Ingen Legionella
Meget lavere fjernvarmerørtab og slukning udenfor fyringssæsonen

  • 16
  • 5

Hvad er egentlig grunden til fjernvarme systemet i Danmark?

I USA har man typisk et fyr i hvert hus.

Jeg gætter på at de høje priser har kunnet betale de store værker med tilhørende kilometervis af rør, vejarbejde osv, igennem deres højere nyttevirkning, men med varmepumper er teknologien nu miniaturiseret, så den ikke længere gælder.

  • 5
  • 4

Hvad er egentlig grunden til fjernvarme systemet i Danmark?

Historisk.
Lige omkring elværker var det oplagt at udnytte spildvarmen,men den grund dør ud med de store elværker.
I provinsbyer uden elværk brændtes der brændsel der var nettabet billigere end ren fyringsolie f.eks svær svovlholdig raffinaderirest,sildeolie og kul.
Forbudt i dag og erstattet af biomasse.
Dumhed.
Der tros i fuldt alvor at naturgas brændt af i fjernvarmesystemer med pampere bliver billigere

  • 4
  • 7

Fjermvarme skal kun laves af spildvarme fra el-kraftværker. Det giver ingen mening at grave km af rør ned i områder der ikke har et el-kraftværk og derefter bygge en fjernvarmeværk der brænder olie eller gas af.
Den gas elle olie kunne ligeså godt have været brugt til et ædlere formål som ikke kan erstattes af andet.
Men det hele ender med at være en afgiftsjonglering hvor det ikke drejer sig om fornuft og energibesparelse,

  • 6
  • 4

Fjermvarme skal kun laves af spildvarme fra el-kraftværker. Det giver ingen mening at grave km af rør ned i områder der ikke har et el-kraftværk og derefter bygge en fjernvarmeværk der brænder olie eller gas af.

Frantz.
Enig. Hvis det er alternativet at anvende olie eler gas.
Men det er jo netop ikke alternativet.
Alternativt er en eller flere af følgende:
- geotermi.
- overskudsvarme fra industri, køling inkl. fjernkøling.
- store solvarmeanlæg.
- varme fra elproduktion, når det forekommer.
- store varmepumper og elkedler, når det giver økonomisk fornuft.

Ingen af disse kilder kan effektivt udnyttes, uden fjernvarme.

Jeg er endnu ikke stødt på seriøse rapporter mv., som ikke medtager fjernvarme I fremtidens forsyning.
Er du ?

  • 16
  • 1

De siger varmepumper kan lave varmen for 350kr/MWh, men det forudsætter vist at de kører hele tiden med deres maksimale effekt.
1,6TWh på 5 måneder ~3600 timer svarer til middeleffekt på 400MW. Men varmepumperne skal kunne aftage 1000 til 2000MW for at få has på overskuddet. Der skal altså investeres i en urimelig overkapacitet.
Det kunne også være at prisen for effekt udefra steg, når vi ikke mere leverer noget.
Det er problemet med denne varierende energi, den varierer helt vildt, som det ses på http://www.emd.dk/el/

  • 9
  • 3

Mange fjernvarmeværk har store akkumuleringstanke... Disse vil være med til at kunne agere lager... Lad os nu få varmepumperne ind i fjernvarmeværkernes energi-mix via lavere/ingen afgift... så kan vi altid brænde træpillerne mv. af nå vinden ikke blæser.

  • 5
  • 4

Forkerte beregninger, eller rettere sådan kan man da ikke regne den potentielle gevinst ud.

Et vigtigt parameter mangler, for når vindmøllerne producerer så meget at vi må eksportere til Norge og Sverige, så skruer de tilsvarende ned for deres vandturbiner, effekten bliver at der er mere vand i magasinerne, som vi efterfølgende kan købe til en lavere pris end den ellers ville have været.

Hvis fjernvarmeværkerne havde brændt den påståede overskudsstrøm af i store varmepumper så var importprisen blevet væsentligt højere end de 212kr per MW som artiklen oplyser at det nu har kostet.

I stedet for at lave platte beregninger skulle fjernvarmeværkerne glæde sig over at i hvert fald strømmarkedet fungerer, at vi kan holde de udsving i produktion forbrug og pris på det nuværende niveau er et sundhedstegn der viser at markedet fungerer, og det sparer helt sikkert mest på.

  • 7
  • 4

Ligger der ikke en finte i denne fra Kim Mortensen: "at man sænker nettarif-betaling og betragter det første års produktion som energibesparelse ?

Er der ikke noget med at energibesparelsen kan sælges til 0,20-0,25 kr/ kwh til energileverandøren?

  • 2
  • 0

Benny Olsen: Og hvis vi nu lige fortsætter den markedsmekanisme der forudsætter at vi bliver nødt til at eksporterer til spotpris af under 16øre per kwh. så vil du jo finde ud af at prisen ikke er så lav når der er underskud af produktion og vi feks. som du skriver må importerer el. Så ja billig vindenergi, men ikke for os danskere der betaler den, men for feks. nordmændene som har reguler kapaciteten. Det presser ikke elprisen ned her i Danmark, men jeg tror nu de holder meget af os i feks. Norge...

Og det viser jo også lidt det tåbelige i vores energi planlægning og ikke mindst politik...

  • 1
  • 5

Anders - varmepumper er så dyre at de kun giver mening som base-load d.v.s. det bliver ikke dem der kommer til at lægge beslag på fjernvarmeværkernes akkumuleringstanke.
Det bliver nok nærmere den anden vej de vil blive driftet: afbrydelige når industrien kræver strøm og strømprisen topper


Karsten.

Der er noget meget selvmodsigende I at ville bruge dyre installationer, med et lille eleffekt-behov, som regulering.

Som Svend rigtigt påpeger, vil det ikke være muligt at kunne optage blot I nærheden af den effekt, som vi til tider eksporterer billigt.

Skule det så endeligt lykkes at få en god del installeret, så bliver udfordringen at hindre dem I at køre når det ikke er relevant.

Mon ikke landingen bliver nogle få 100 MW eleffekt til varmepmper. Betydeligt større eleffekt til elkedler og dertil et vist biomasse forbrug, når elpriserne er høje.

  • 7
  • 0

Skule det så endeligt lykkes at få en god del installeret, så bliver udfordringen at hindre dem I at køre når det ikke er relevant.

Det er selvfølgelig aktuelt at varmepumperne kører hele tiden, og forsyner byen med hele varmebehovet, for dels at få en god økonomi i varmepumperne med mange timer til afskrivning og at den samlede energiøkonomi er langt bedre ved store rationelle kraftværker som leverer strøm til varmepumpen, når møllerne ikke forsyner, i forhold til kraftvarmeværkernes middelmådige el-virkninger, som yder spilldvarme til fjernvarmeforsyning, og som typisk virker ude ved de mindre fjernvarmebyer. En typisk gasmotor yder 40 % el af gas hvor et stort rationelt moderne gaskraftværk kan yde 60 % eller mere strøm af gassen. Hvis varmepumpen overvejende efterspørger vindmøllestrømmen og ellers strøm fra effektive kraftværker så er energiøkonimen selvsagt den bedste.

  • 1
  • 3

Mon ikke landingen bliver nogle få 100 MW eleffekt til varmepmper. Betydeligt større eleffekt til elkedler og dertil et vist biomasse forbrug, når elpriserne er høje.

Det er jo virkelig det som er skrækscenariet at man opstiller lidt varmepumper lidt el-patroner, lidt solvarme og så et eller andet biomassekraftværk som med sikkerhed vil komme til at virke med en elendig el-virkning.

Hvis man tager de produktionstal som forelægger for 2014, og man øger møllernes produktion time for time 2,5 gang, så er der sammenfald med forbruget for 22,9 Twh af et samlet forbrug på 33,5 Twh eller 68,3 % af el-behovet kommer fra møllerne.

Når man så i perioder kan trække på billig strøm fra udlandet, så er der ikke særlig meget behov for dansk kraftværksproduceret strøm til el-nettet.

Men der er brug for varme, og der er i den grad brug for at fjernvarmeværkerne ikke afsætter deres strøm i konkurrence med møllestrømmen, hvorfor alt taler for at hele fjernvarmebyens varme skal komme fra varmepumpen og ikke andet. Ved en forøgelse af møllekapaciteten med 2,5 gang falder 10 Twh af produktionen uden for forbruget. En betydelig del af denne el-produktion kan omsættes i varmepumper til fjernvarmeforsyning. Hvis det antages 6 Twh er brugbar til varmeforsyning og varmepumper 4 dobler strømmen til varme så er det 24 Twh varme og det samlede behov for fjernvarme er typisk 32 Twh årligt. Herefter er det relativ begrænset, hvor meget strøm kraftværker skal producere for at yde den nødvendige strøm til de varmepumper som skal yde byernes varmebehov.

  • 1
  • 2

Stop fjernvarmeudbygningen

Det giver ikke mening at have op til 3 energiforbindelser til hver husstand, el, fjernvarme/gas
Distributionstab (20-30%), enorm initial investeringen, lavenergihuse og energirenoveringer gør fjernvarme til fortidens energiløsning, med undtagelse af helt lokale forhold hvor der er overskudsvarme der ikke kan optimeres væk.

Først skal el og energiafgifter reformeres til afgift pr basis energienhed
Derefter skal afgifterne gøres relativ iforhold til elprisen, og afregnes på time for både privat og erhverv

Hvis vi skal sikre en bæredygtig energiproduktion, mener jeg at fremtidens energisystem vil bygge på følgende søjler

Naturgas Infrastrukturen
til at distribuere biogas fra forskellige bæredygtige kilder og fungere som buffer for den svingende vedvarende energiproduktion

Elektricitet
Forsyne hundretusindvis af decentrale varmepumper, elbiler ( med både brint og batteri), elbusser, eltog osv.

  • 2
  • 2

Hvad med at det såkaldte udkants Danmark hvor der er mange oliefyr og træpillefyr, får mulighed for at købe billig strøm, overskudsstrøm det vil da nedbringe co2..Men det giver ikke så meget afgift til staten så det kan vist ikke lade sig gør. Selv om det vil gøre huse mere værd ude på landet

  • 4
  • 0

Distributionstab (20-30%), enorm initial investeringen, lavenergihuse og energirenoveringer gør fjernvarme til fortidens energiløsning, med undtagelse af helt lokale forhold hvor der er overskudsvarme der ikke kan optimeres væk.

Der er sandelig også tab i elnettet. Ca 7 % i det samlede net http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...
Og ved nye udstykninger er det faktisk muligt at nå ned på kun 10 % tab i fjernvarmenet.
http://www.starpipenordic.dk/index.php?opt...

  • 2
  • 3

Kan det eksisterende net klare belastningen. Hvis ikke hvad koster udbygningen?

Jeg troede at el-bilien som skal lades på forskellige tidspunkter at døgnet ville lægge el-nettet ned for en bydel. Men det viser sig faktisk at ved et normalt kørselsforbrug så er det relativ lidt kapacitet en vilavej/bydel vil belaste nettet selv om der er mange el-biler. Men selvfølgelig alt det andet som også bruger strøm det kan samlet belaste el-nettet så det skal udbygges.

  • 3
  • 0

Der er sandelig også tab i elnettet. Ca 7 % i det samlede net http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

Det er jo navnlig pga. alt det ubrugelige strøm fjernvarmeværkerne de afsætter som først skal produceres så skal det en tur til Norge, så på et andet tidspunkt skal det tilbage igen og konverteres op og ned flere gange i spænding og til jævnstrøm og tilbage til vekselstrøm osv. som giver et meget stort tab. Hvis møllerne have uhindret adgang til el-nettet og forbruget i nærheden af møllerne kunne aftage denne produktion og når møllerne ikke forsynede kunne kraftværker netop producere den strøm der var brug for. I den situation ville tabet i el-nettet være langt mindre.

  • 2
  • 4

I artiklen angives at det antages at man kan anvende alt den solgte strøm i Danmark og at man anvender tal for el eksport frem til 4 juni, men der er ikke angivet om man reelt kunne anvende overskuds strøm i maj og juni til fjernvarme, hvor forbruget jo er noget lavere end i december.
Ligeledes er der ikke angivet om man har taget i betragtning at overskuds energien fra vind fluktuere meget, har fjernvarme selskaberne mulighed for at anvende den meget varierende el? Det er spørgsmål man burde spørge Grøn energi om

  • 5
  • 0

Niels - jo; men de gør det ikke gratis, og især ikke når det kun er lejlighedsvis de skal levere. Og husk på! Regningen bliver sendt videre til alle forbrugere incl. dig og mig

@Karsten,

Hvis en industri skal bruge strøm så har el-selskabet nogle faste takster for at øge kapaciteten i tilslutningen til nettet. Til vores brande-projekt skal vi betale 1000 kr pr amp vi skal ha' frem til varmepumper eller 2 Mio pr mw. og det kan alle brugere da få uanset omkostningen for el-selskabet. Nogle gange er det billigt at etablere andre gange er det dyrt, for el-selskabet.

Men det er sikkert sådan at hvis forbruget ved modtagere er vigende, så kan el-selskabet måske stille nogle restriktioner op.

Vi arbejder med et projekt i Randers ved Superfos Plast hvor en gasmotor skal yde el og en absorptionsvarmepumpe med varme fra motoren skal yde køleeffekt til plastproduktionen og el varmepumper yde fjernvarme til Randers. Her bliver vi/superfos pålagt at betale for at ha' muligheden for være koblet på nettet, når gasmotoren overtager hele produktionen af strøm.

  • 0
  • 4

Hvis en industri skal bruge strøm så har el-selskabet nogle faste takster for at øge kapaciteten i tilslutningen til nettet.

Niels - jeg orker ikke at gå ind i en længere diskussion - Bo spurgte om: "Kan det eksisterende net klare belastningen. Hvis ikke hvad koster udbygningen?"

Hvortil jeg svarede med et par installationeksempler, hvor el-nettet ikke havde været kraftig nok til selv mere beskedne effekter end man må forvente der vil være behov for, hvis der skal opstilles varmepumper.

  • 2
  • 0

Jesper Pedersen: Utroligt velovervejet og præcist. Godt at der er nogle deltagere af debatten der faktisk har indsigt og kan rette fingeren over på de rette problemstillinger...

  • 1
  • 3

Koster det virkeligt kun 55 kr/MWh at gemme strøm i Norge. Det var billigere end jeg troede.

Enig med andre i at regnestykket for, hvor mange penge vi kunne have sparet (hvis priserne var upåvirkede af den ændrede markedssituation, og det ikke kostede noget at opstille varmepumper) er som når man siger at filmindustrien kunne have tjent $$$ billioner mere, hvis folk havde betalt fuld pris for de piratkopierede film, de ser. Altså; det har ingen forbindelse til virkeligheden.

  • 2
  • 0

I følge markedsdata fra Energinet så producerede møllerne i Vest samlet 10,4 Twh i 2014 og forbrugt var 20,1 Twh. Hele 9,8 Twh fra møllerne havde sammenfald med forbruget, og kun 0,56 Twh var der reelt behov for at eksportere fra møllerne.

Eller det havde været smartere at lade naturgassen blive i gasnettet, kullet i kuldyngen, affalds i affaldsdyngen og fliset i skoven i stedet for at brænde det af for at lave strøm som der reelt ikke er brug for, det er...

  • 0
  • 6

Tilbage til artiklens emne:
Fint, at andre nu opdager noget vigtigt, men jeg vil bemærke, at jeg og REO siden 2005 har skrevet mindst 50 gange på forskellige medier - også her - at:
Før vi bygger så mange vindmøller, skal vi indrette elsystemet, så vi kan udnytte den svingende effekt.
Det gøres vha. masser af varmepumper, differentierede eltariffer og aktive elmålere, så vi tvinges/lokkes til at bruge mest strøm, når det blæser, støtte til el- og hybridbiler, elektrificering af hovedjernbanenettet og evt. mere direkte elvarme (supplement til luft/luft-varmepumper).
Men politikerne har i stedet valgt at bygge masser af vindmøller (det er åbenbart sjovere!) end at kræve/støtte et mere fleksibelt elnet, så det hele spiller sammen.
Og her ved valget er hverken energi- eller klimapolitikken et vigtigt tema. Hverken journalister eller politikere synes det er tilstrækkelig vigtigt. - Selv om Concito for 2-3 måneder siden erklærede, at 44% af vælgerne ved et kommende valg vil stemme på et klima-parti. Det bliver svært! - Jeg kan ikke finde et!

  • 2
  • 0

Det gøres vha. masser af varmepumper, differentierede eltariffer og aktive elmålere, så vi tvinges/lokkes til at bruge mest strøm, når det blæser, støtte til el- og hybridbiler, elektrificering af hovedjernbanenettet og evt. mere direkte elvarme (supplement til luft/luft-varmepumper).

Det forekommer at være en fis i en hornlygte! Når 99,2 % af mølleproduktionen i 2014 lå inden for forbruget i det danske net time for time, og ene og alene fordi kraftværkerne producerede strøm i mens møllerne producerede blev møllestrømmen betragtet som 'overskudsstrøm'. Den umiddelbare løsning må sku' da være at lukke de kraftværker ned som producere strøm i konkurrence med møllestrømmen.

Troede egentlig det handle om at spare på brændsler som udleder co2. Hvorfor gør man det så ikke når netop møllerne producerer den strøm landet skal bruge.

  • 1
  • 3

Niels: Kun kort. Du har totalt misforstået, hvordan vi i Danmark både skal levere stabil el og fjernvarme.
Og så må du undskylde, hvis dit indlæg var sarkastisk. - Hvis ikke, så er forklaringen kort, at backupkraftværker dels ikke kan lukke helt ned, når vinden blæser, dels skal levere bunden el sammen med fjernvarme. Man skruer NATURLIGVIS så meget ned, man kan - af hensyn til både økonomi og forsyningssikkerhed.

  • 2
  • 0

Den umiddelbare løsning må sku' da være at lukke de kraftværker ned som producere strøm i konkurrence med møllestrømmen.

Troede egentlig det handle om at spare på brændsler som udleder co2. Hvorfor gør man det så ikke når netop møllerne producerer den strøm landet skal bruge.

Nå ! Og så betyder prisen måske ikke noget ?

  • 1
  • 0

Raymond og Jakob: OK, naturligvis er økonomi særdeles afgørende for handlingerne.
Så jeg burde i stedet have skrevet (fordi jeg for ofte tror på det bedste i mennesker!), at vore politikere nu eller snart indretter afgifts- og tilskudsreglerne, så kraftværker lokkes/tvinges til at agere "fornuftigt", set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt.
Jeg er så gammel, så jeg kan huske, at det var sådan i ELSAMs og ELKRAFTs gyldne dage.
Men dengang havde vi ministre (energi-) med ben i næsen. - Ja, flere havde faktisk viden om de emner, de havde ansvar for!

  • 1
  • 0