Varmepumper fredes frem til 2012

Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop besluttet, at nye, skrappe effektivitetskrav til varmepumper i bygningsreglementet skal udskydes et år - og dermed først skal gælde fra årsskiftet 2012. Indtil da gælder nogle lidt mildere krav fra skrotningsordningen for oliefyr.

Udsættelsen kommer - ifølge chefkonsulent Marie Louise Hansen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen - fordi Energistyrelsens liste over varmepumpernes effektivitet, udtrykt i en såkaldt normeffektfaktor, ikke er evalueret færdig og derfor ikke er robust nok til de skrappere krav:

»Vi ville ikke risikere at skære nogle varmepumper væk, der efter evalueringen måske alligevel viste sig at være effektive nok. Derfor udsætter vi kravene, indtil Energistyrelsen er færdig med evalueringen,« siger hun.

Varmepumperne skal dog fra 1. januar 2011 overholde de samme krav, der har været stillet til anlæg, der søger om tilskud fra Energistyrelsens skrotningsordning. Det indebærer en såkaldt normeffektfaktor på 3,1 for varmepumper, målt på anvendelse i forbindelse med gulvvarme.

Fakta om de fire typer af varmepumper nederst i artiklen.

Kravene i bygningsreglementet ville ellers medføre, at en stor del af især luft-vand varmepumperne på markedet i dag ikke mere kunne sælges fra 1. januar 2011.

Derfor er Varmepumpefabrikantforeningen meget tilfreds med, at fristen skydes, så en planlagt evaluering og kvalitetssikring af selve grundlaget for at 'rate' varmepumpernes effektivitet bliver gjort færdig:

»Vi har principielt ikke noget imod, at der stilles krav om en vis effektivitet i varmepumperne. Men når selve grundlaget for at udregne effektiviteten ikke er evalueret færdig, så giver det ikke mening at stille disse krav. Ofte er det bittesmå marginaler, som adskiller en varmepumpe fra at kunne opfylde kravene,« siger sekretariatschef Lars Abel fra Varmepumpefabrikantforeningen.

Det var Klima- og Energiminister Lykke Friis, der annoncerede udsættelsen af de skrappe krav på 'Varmepumpedagen' i København tirsdag.

Hendes ministerium administrerer nemlig skrotningsordningen for oliefyr, og varmepumperne, der får støtte fra denne pulje, behøver heller ikke at skulle følge de nye, skrappe krav, sådan som det ellers var annonceret.

Frem til 2012 kan varmepumperne også her 'nøjes' at opfylde de hidtil stillede krav om en effekt-faktor på 3,1.

Ifølge Dansk Energi har 4.000 husejere søgt om tilskud til at skrotte oliefyret og købe en varmepumpe i stedet. Men der er stadig 240 millioner kroner tilbage i puljen, så man kan stadig nå at være med.

Fakta: Fire slags varmepumper:
+ Væske/vand-varmepumpen (til jordvarme) optager varme fra et slangesystem, der er gravet ned i haven. En frostsikret væske cirkulerer i slangen, og varmen herfra bliver omsat i varmepumpen til et temperaturniveau, der er velegnet til opvarmning af varmt brugsvand og til opvarmning af radiator- eller gulvvarmesystem.
Skrappe krav til effektivitet fra 2012

**+ Luft/vand-varmepumpen **optager varme fra udeluften via en 'udedel', som afgiver sin varme til et vandbårent afgiversystem inde i huset. Luft/vand-varmepumperne er mindre effektive end jordvarmeanlægget, primært fordi de i kolde perioder skal afrimes på den flade, der optager varmen fra udeluften.
Skrappe krav til effektivitet fra 2012

**+ Luft/luft-varmepumpen **henter varme fra udeluften og afgiver den direkte til indeluften i boligen. Anlægget består af en 'udedel' og en 'indedel', og der er normalt ikke mulighed for at opvarme brugsvand med denne varmepumpetype, ligesom den normalt primært vil opvarme det ene rum, hvor den er monteret.
Skal være A-mærkede ifølge EU's energimærkningsordning

**+ Boligventilations- og brugsvandsvarmepumper **er tilsluttet enten et ventilationssystem eller et aftrækssystem. Ventilationsvarmepumpen ses i vid udstrækning i forbindelse med nybyggeri f.eks. lavenergiboliger, hvor varmepumpen både klarer husets ventilationsbehov, rumvarmebehov samt boligens brugsvandsbehov. Brugsvandsvarmepumper tager normalt varmen fra afkastluften i boligen (f.eks. fra bad og toilet samt køkken) og forsyner en beholder med varmt brugsvand.

Kilde: Teknologisk Institut 2010

Dokumentation

Energistyrelsens oprindelige liste over varmepumper

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vasr da dejligt at få dokumenteret, at det er noget gammelt ineffektivt skrammel, som producenterne skal have fjernet fra deres lagre, og så til til fuld pris.

Se nu for pokker at få produktudviklet nogle pumper, der virker.

Tag blot ovenstående påstand: "Luft/vand-varmepumperne er mindre effektive end jordvarmeanlægget, primært fordi de i kolde perioder skal afrimes på den flade, der optager varmen fra udeluften." Der er også lige den ligegyldige detaille at jordtemperaturen har svært ved at komme under nul, hvilket absolut ikke gælder for lufttemperaturen, der er rimelig lav specielt om natten. Vendes gasstrømmen i veksleren bruges ikke meget energi i forhold til den med et varmelegeme koblet til elnettet.

Luft/Luft pumpens evne til at lave varmt brugsvand ? Gassen er da omkring 80 grader varm, så muligt er det da, ved at lime et vandrør på gasrøret. (Jeg skal så ikke udtale mig om der er mulighed for at systemet "vælter", det må efterprøves i praksis. Teoretisk er den god nok.

Man kan undre sig over fortjenesten på pumperne, når en pumpe med en COP på 5 koster omkring 15.000 og en med en COP på 3.3 koster omkring 90.000 kr.. Den billige er til Luft/Luft med ventillator og filtre m.m. mens den dyre er til vand/vand - altså to vekslere med gaskompressoren imellem i en kompakt enhed.

  • 0
  • 0

Principielt bør benævnelsen COP ikke stå alene, idet den ikke siger meget andet end virkningsgraden ved en normfastsat driftssituation. SCOP eller årsvirkningsgrav vil efter min opfattelse være en mere dækkende betegnelse for varmepumpers "effektivitet" Så må vi jo håbe Energistyrelsens liste over varmepumpernes effektivitet, udtrykt i en såkaldt normeffektfaktor udtrykker dette.

  • 0
  • 0

Ja men en COP på 5 på en luft til luft er ved 7 grader i udetemperatur.

På en jordvarmepumpe er det ved 0 grader i temp. på jordslangen man måler og ved henholdsvis et fremløb på 35 og 50 grader.

Ved 7 grader på jordslange og fremløb på 35 grader på vores jordvarmepumpe er COP 5,86. Ved 0 grader på jordslangen og 35 grader i fremløb er vores COP 4,81.

Prøv at se om du kan finde en luft til luft producent der opgiver COP'en ved 0 grader og 35 grader i den luft den blæser ud. Så har du sikkert en COP på under 3. Forstil dig så en vinter hvor det fryser -10 grader og dit hus kræver 40 grader varm luft for at du kan holde varmen. Så taler vi sikkert en COP på 1,8. Nå ja så har vi ikke taget med at luft til luft pumpen også skal bruge energi på at tø isen op i udedelen og jo koldere det er jo oftere skal den dette dvs. jo COP'en bliver endnu dårligere.

Mvh

En erfareren jordvarmepumpe ejer.

  • 0
  • 0

Søgte lidt videre på nettet og fandt ud af at COP'en på luft til luft pumperne måles ved 7 grader ude og 20 grader i indblæsning.

Vi leger lidt videre med disse tal i min jordvarmepumpe.

Indtaster jeg disse tal i mit regneark til udregning af vores pumpes COP får jeg en COP på 8,90 !!!!

Så med andre ord ha lige styr på om de tal du opgiver er ved samme temperatur på målingerne.

Tak.

  • 0
  • 0

Allan

Nu er jeg ikke helt sikker på hvad du refererer til i dine indlæg. Men hvis vi kigger på Energistyrelsens liste over varmepumper, så er der ingen af de testede varmepumper der kommer over en effektivitet på 4,3. Og her der ikke medregnet produktion af varmt brugsvand, som jo typisk skal ske ved en noget højere temperatur. Fo de fleste huse med f.eks. oliefyr der konverteret til et jordvarmeanlæg er det nok ikke helt urealistisk at regne med samlet COP på omkring 3,5 for de bedste anlæg.

  • 0
  • 0

Jeg svarer på Erik Nørgaard

Han skriver at en luft til luft til 15.000 kr kan have en COP på over 5 hvor jeg så svarer at det er ved en måling på 7 grader udenfor og 20 grader indenfor. Mens jordvarme pumper og luft til vand pumper bliver opgivet ved målinger på 0 grader udenfor og henholdsvis 35 og 50 grader fremløb.

I den nye liste fra energistyrelsen er der taget hensyn til nogle flere ting som gør at effektfaktoren bliver lavere efter de nye målemetoder.

Lidt mere om diskutionen fra heatpump.dk

Citat

"Læs http://www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparels...

Teknologisk Institut er åbenbart ikke gået ind i dette århundrede og forudsætter stadig noget der ligner 80'er teknologi hvad styring angår.

For nu lige at forsvare IVT'en (Bosch) som i sagens natur er dem jeg kender bedst.

Jordtemperaturerne kan de fleste på dette site vist ikke nikke genkendende til. Så lave temperatureer optræder vist kun ved slangedimensionering til kanten. Dvs i min verden for korte slanger! I februar nåede jeg vist ned på -5 tror jeg det var! Omvendt er 15 grader om sommeren ofte set, endda endnu højere nogen steder. Det hjælper med til at give høj COP til sommerbadevandet.

Ved radiatorvarme køres med to ret høje temperaturer, hvilket forekommer fuldkommen sindsygt, når nu mikroprocessorer er opfundet og udekompensering er indbygget i de fleste varmepumper. Det er jo gak at køre sådan. Min kører en ret lav kurve, forskudt et par grader. Det betyder fremløb forår/efterår måske på 25 - 35 grader, glidende reguleret mod max ca 40 ved -12. Det fungerer snildt når radiatorerne er overdimensioneret. Netop denne målemetodik belønner kondensering direkte i en tank og straffer flydende kondensering.

På gulvvarmen går det helt galt for d'herrer, der så operer med +35 hele året. Igen dybt mærkværdigt, når netop gulvvarmen er brandgod til at udnytte udekompenseringen. Dette straffer flydende kondensering væsentlig. Også lidt kondensering i beholderen.

Brugsvand kører så hele tiden 55 grader, hvilket vist ingen gør her. De fleste anvender ugentlig varmtvandsspids og kører 48 grader. Hvorfor køre varmere. Det er fint at skylle af i, og næsten alle har opvaskemaskine. Vi har masser af småbørnsfamilier der kører endnu lavere og dermed slipper for unger der brænder fingrene. Denne metodik belønner også kondensering i tanken.

Så da varmepumperne af idag er fyld med styring der tuner virkningsgrad, forstår jeg godt nok slet ikke at man måler efter en styringsfilosofi der kunne laves med termostater i 1979.

En regnemaskine, indbyggede følere og en effektmåler. Så kan effektfaktoren udmåles med rimelig nøjagtighed for varmepumper med pladeveksler. Og f. eks min vintervirkningsgrad er højere end den af TI opgivne årsvirkningsgrad.

Så min respekt for det der kan ligge på et meget lille sted. Vi mangler en prøvestation for varmepumper i DK. "

  • 0
  • 0

Jeg vil sætte Pris på at der kommer en brugbar økonomi ud af investeringerne. Forbrugerne er efterladt i midten af et "sort hul", hvad det angår, ENS kan ikke bruges til meget i den anledning. Det er hvad jeg er lidt harm over, hvorfor jeg bruger samme teknik som pumpesælgerne m.fl. Så kan de lære det, kan de. ;-D

@Allan K J: Hvor har du ret i de fleste af dine betragtninger. Jeg antager der er plads til min også, på dét sted. ;-D (altså mening) Hvad er det nøjagtigt for en pumpetype du anvender?

Den der med 5 +7/20 grader mangler at der køres på halv ydelse. Det er totalt til grin i virkeligheden, Sådan lidt afhængigt af hvor nøjagtigt termometeret er kan man som "voksen" godt nøjes med 21 grader, men så skal der lidt tøj på kroppen. ;-D

Nu er der jo flere metoder til at producere det "nødvendige" brugsvand, hvilket man bevidst kan sætte deløkonomi af til. (Er lidt tåbeligt at holde varmt, når man ikke skal bruge det - specielt hvis varmetabet ikke gør nytte i huset.)

Derfor vil jeg som forbrugeroplysning kræve, at der oplyses om, hvad pumpen kan levere af rumopvarmningsenergi på "årsbasis" i perioden Okt-Apr. De skal sgunte tjene ind i sommerperioden, selv om der kan foregå tilbageføring af energi til jorden.

Dét er information man kan levere simuleret efter en uges simulation, og når enheden har været produceret i et år, hen over en fyringssæson, kan data underbygges med praktiske data. Dét klarer producenterne sagtens selv på deres testopstillinger.

Der bør vist også etableres en mulighed for at tibagelevere anlægget, hvis det ikke kan leve op til det lovede. Så skal de nok holde sig til facts. Da man som forbruger har mistet besparelsen er det fuld pris for selve pumpeanlægget (ikke evt. jordslangeinstallation).

Der er noget der hedder produktANSVAR. Hvis man ikke kan leve op til dét, så må man stoppe salget af noget, der ikke virker godt nok.

Det er næppe en prøvestation vi mangler her i Danmark, men der skal strammes gevaldigt op på anvendelsen af en sådan. Informationerne skal kunne bruges af ganske almindelige borgere til at træffe relevante beslutninger.

Det er noget lalleri, der pågår med en positivliste, der er pakket ind i teoretiske uanvendelige beragtninger.

Så stopper jeg her. "Selv tak", til dem der siger Tak! ;-D

  • 0
  • 0

Da jeg fyrede med træ, brugte jeg ca 5.000 kr på træ og elforbruget var ca 9000 kWh om året i gennemsnit i 20 år. Det var altid lidt koldt i huset (17-18 grader) når jeg kom hjem fra arbejde om vinteren.

Jeg installerede da en IVT luft-vandpumpe for 8 år siden.

Årsforbruget er steget til ca 16.000 kWh men der er herligt 22 grader varmt i huset hele døgnet, hele vinteren.

Ingen udgift til ved.

Ingen udgift til skorstensfejeren.

Ingen vedhåndtering og kedelrensning hver uge og smånusseri hver dag.

Intet slid med att kappe, kløve og håndtere 20 kubikmeter ved, hvert år.

Når det er meget koldt, fyrer jeg lidt med elpatron, men helst med træ eller briketter. Den seneste, meget lange og kolde vinter var lidt dyr, idet jeg ikke havde noget træ hjemme og briketter var udsolgt overalt.

Nu har jeg garderet mig med 2 ton briketter som jeg regner med at holde i ca 10 år som ekstra varme.

Så nu skal jeg bare købe sneskovl og tø-salt som også var udsolgt sidste vinter!

  • 0
  • 0

Nu opbevarer du vel briketterne indendørs. Plastemballagen holder ikke fugten ude, så de kan vokse. ;-D

Så er det nok bedre med et par tårne asketræ. De vokser ikke! De er heller ikke så tunge at slæbe ind, da de kan tages i et par stykker ad gangen. ;-D

  • 0
  • 0

Hej Erik

Mit indlæg lød måske lidt hårdt. Det var ikke meningen.

Vores pumpe er en IVT HT Plus 6 C (6 kw pumpe). Den holder vores nye hus (bygget i 2008) fint varmt for 4.200 kwh om året incl varmt brugsvand. Strømpris cirka 1.80 kr da huset får rabat på el-afgiften da det i BBR meddelsen er registreret som el-opvarmet. Samlet regning cirka DKK 7.600 om året.

Vores lever ikke op til beregningerne fra leverandøren. Vi bruge 500 kwh mere om året. Men vi har også 23,5 - 24 grader i huset og ikke de 20 grader som leverandøren beregner med. Stor fejl at beregne kun med 20 grader mener jeg. De fleste har det varmere. Dog næppe så varmt som os men måske nærmere omkring de 22 - 22,5 grader.

Pumpen krævede en del justeringer inden forbruget og varmen i huset blev tilfredsstillende. Blandt andet krævede det en ret tidskrævende indjustering af flowet i de ekelte gulvvarmekredse. Samt frakobling af el-patronen idet den i fabriksindstillingen slå til efter 1 times drift. Men pumpen er Svensk og deroppe har de noget billigere el-pris samt radiator i mange huse. Vi har 16,7 m3 beton som radiator så når pumpen starter med at køre kan den ikke nå at varme betonen tilstrækkeligt op på 1 time. Når det er rigtigt koldt kan pumpen godt køre 12-14 timer i træk inden betonen er varmet nok op. Derfor har det været nødvendigt at koble el-patronen fra. I dag sætte el-patronen først til efter 5 timers drift og kun hvis det er under minus 10 grader uden for. Hele vinteren 2009/2010 var el-patronen ikke i anvendelse. Og må sige at den vinter ligesom var rimelig hård.

Det største forbrug jeg har registreret i på et døgn er 27 kw mellem den 15/1 og 16/1-2010. Synes dette er meget godt gået.

Det fleste af vores naboer har gas og forbruger om året for cirka 11.200 kr så vi lægger omkring en 1/3 under. I kroner og øre er det ikke så meget vi sparer og kan diskutere om vi kan forrente merinvesteringen. Men med tiden håber jeg på at vi sætter solceller på tage svarende til den mængde el pumpen forbruger. Kræver dog lige at solcellerene falder noget i pris og at el-prisen stiger lidt mere.

Allan

  • 0
  • 0

Aha. Ja sådan en fyr (jordvarmepumpe) ville jeg egentlig også gerne have,men desværre er der ikke forhave nok til den spøg her.

Nu skal jeg ikke vrimle rundt i priser nu, men hvorfor solceller der laver EL for spidsen af en jetjager, når du med vacuumrør til en LANGT billigere penge kan tappe mere energi til vandsystemet. Selv i gråvejr kan du få varmt brugsvand ud af systemet - og overskuddet kan ryge i jorden til natdriften. Alternativet er en isoleret beholder, der kan vedligeholde temperaturen i din betonklods (så kan JVP holde "ferie" så længe dét varer).

Jeg ville gerne have en Luft/Vand pumpe her, men den skulle have to vekslersystemer på både primær og sekundærsiden, så jeg kunne "flytte" energiniveauerne efter behov. I de lyse timer er en luftfordamper helt fin, men det kniber jo om natten, hvor et varmelager med smeltevarme til rådighed kan levere "varen". På tilsvarende måde kan man levere varm luft i dagtimerne (luftstøj) samt varmt radiatorvand (de er store -> lavtemperatur evt. med blæser).

Et plankeværk med energifanger kunne også benyttes til meget (lydløst) = Jordslange i luft.

Jeg ville ønske, at der kom nogle tekniske PRAKTISKE betragtninger om konsekvenserne i den anledning. Det vil selvklart være problematiusk i en serieproduktion, da selv en billig dims øger slutprisen dramatisk.

Man kan ikke "BARE" sætte komponenter ind i et højtrykssystem, men selv om de er godkendt til mere end det aktuelle tryk incl. sikkerhedsfaktor, så er der vist noget med, at hele molevitten skal sendes til typegodkendelse i et eller andet kontrolorgan underlagt arbejdstilsynet. Det er godt for meget, men ........ Når det nu er et godkendt montørfirma der sætter tingene op og sætter R410A på anlægget, så .........

  • 0
  • 0

Solvarme har jeg også overvejet men mit forbrug til at lave varmt vand lægger i månederne maj til september på 880 kr. Det kan næppe forrente investering i solfangere og en ekstra solvarmetank. Plus vores bryggers ikker er stort nok til at indstallere en ekstra tank.

Med lad os se om ikke effekten i solcellere snart bliver noget bedre plus de falder noget i pris for sådan et anlæg.

Se eventuelt heatpump.dk hvis du vil vide mere om varmepumper samt hvis du ønsker at få nogle kommentar til dine betragtninger til ovenstående ideer.

Mvh

Allan

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten