Varmepumper forbudt: Forældet lov stavnsbinder kommuner til fossil gas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmepumper forbudt: Forældet lov stavnsbinder kommuner til fossil gas

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Mange kommuner og virksomheder landet over kæmper for at reducere deres CO2-udledning. Men hvis de er så uheldige at få varmen fra et lidt større naturgasfyret varmeanlæg, kaldet en blokvarmecentral, så er det umuligt at stille noget op: Ifølge gældende lov skal de bruge naturgas, og gassen skal dække 100 pct. af varmebehovet.

Det betyder, at de ikke må etablere en eldrevet varmepumpe, en hybridvarmepumpe eller supplere med solvarme, selvom det både for kommunekassen og klimaet er en god forretning.

I et konkret tilfælde vil en skoles udskiftning af naturgas med en varmepumpe, der både kører på naturgas og på el, for eksempel kunne reducere skolens gasforbrug med 85 pct. og kommunens samlede CO2-udledning med 3 procent. Samtidig vil kommunen spare penge.

Læs også: 19.000 km ledninger uden debat: Derfor er gassen gået under radaren

Selskabet Best Green, der leverer bæredygtig nærvarme til kommuner, erhverv og private, oplever stor interesse fra kommuner og virksomheder for at supplere eller udskifte gasfyret med varmepumper:

»De konkrete besparelser afhænger af, hvorvidt der er tale om at supplere eller udskifte en eksisterende gasinstallation med nærvarme. Overordnet set er det dog realistisk at opnå en CO2-besparelse på op mod 95 pct. og samtidig en økonomisk besparelse på 10-20 pct.,« siger kommunikations- og marketingchef Martin Bak.

Men når det gælder blokvarmecentraler, forhindrer loven – i form af den såkaldte projektbekendtgørelse – altså at droppe naturgassen. Og det har konsekvenser ikke kun for kommuner og virksomheder, men for Danmarks totale CO2-udledning.

Naturgasforbruget i blokvarmecentralerne udgør ifølge en konsulentrapport, som Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen, op til 17 PJ; et tal, som dog er behæftet med stor usikkerhed. Det svarer til 18 pct. af det samlede danske naturgasforbrug i 2017 eller til en CO2-udledning på 1,265 mio. ton årligt.

Ifølge partner Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse skal der gøres noget ved det danske forbrug af naturgas, hvis vi skal leve op til klima-ambitionerne.

»De brugerbindinger, der ligger i fjernvarme- og gassektoren, hører en anden tid til. Valget til afløsning af naturgas står mellem fjernvarme, varmepumper og grøn gas,« skriver han i en mail.

Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet kalder lovgivningen vedrørende blokvarme­centraler for »en absurd teknikalitet, som alle Folketingets partier burde kunne enes om at sætte en stoppe for«:

»Vi skal have elimineret gas til opvarmning og have lunkent vand fra fjernvarme ind i stedet,« siger han.

Selv det statsejede og landsdækkende gasdistributionsselskab DGD mener, at det kan være en rigtig god idé at etablere en hybridvarme­pumpe, der både kører på el og gas:

»Vi anser gashybridvarmepumper for at være én af fremtidens teknologiske løsninger til opvarmning. Derfor er vi positivt indstillet over for at deltage i et arbejde med at ændre projektbekendtgørelsen, så hybridløsningerne kan tillades på blokvarmecentraler,« siger Peter Kristensen, chef for marked og forretningsudvikling i DGD, der ejes af Energinet.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trist at lovgivningen stemmer så ringe med de store forkromede mål.
Men desværre meget typisk.
Folk der vil efterisolere gamle tage får nej i kommunen, fordi det er nødvendigt at hæve taghøjden ca 20 cm. (ellers er det en sur nabo - men i København bygger man højrt uden respekt for Landsbyggeloven og lægger naboen i store skygger)
Eller fabrikken der samlede tagvand for at spare de høje vandafgifter - nej det var forbudt.
Eller jeg ville påkalde mig opmærksomheden for Skat's uhyrlige overgreb (EFI fejl og fejl i grundkonto frivillige indbetalinger bogføres ikke) - men bliver smidt væk af en politibetjent, der ikke har andet at lave end at køre efter ministeren. (udgift 5 mio om året)

Det er gået for vidt.

  • 2
  • 3

Det helt overordnede problem er, at vi har så mange indviklede love og regler om alt muligt her i landet, at der ikke er nogen som efterhånden kan finde ud af det mere.
Og man fortsætter med at dreje og skrue på alt muligt for at få det til at fungere.
Man burde sætte sig ned og kassere det hele, og så sætte et simpelt regelsæt op.
Det vil rigtignok medføre en masse arbejde på sigt gøre nogle advokater og revisorer arbejdsløse, men det vil tjene sig inde igen.
Man bliver jo heller ikke ved med at reparere på en bil som efterhånden er én stor rustbunke holdt sammen af svejsninger på kryds og tværs, man skifter den ud med en ny.

  • 14
  • 2

Fra artiklen:

Det betyder, at de ikke må etablere en eldrevet varmepumpe, en hybridvarmepumpe eller supplere med solvarme, selvom det både for kommunekassen og klimaet er en god forretning.

I et konkret tilfælde vil en skoles udskiftning af naturgas med en varmepumpe, der både kører på naturgas og på el, for eksempel kunne reducere skolens gasforbrug med 85 pct. og kommunens samlede CO2-udledning med 3 procent. Samtidig vil kommunen spare penge.

Selskabet Best Green, der leverer bæredygtig nærvarme til kommuner, erhverv og private, oplever stor interesse fra kommuner og virksomheder for at supplere eller udskifte gasfyret med varmepumper:

Solvarme og varmepumper betragtes juridisk faktisk som en energibesparelse. det betyder faktisk at netop disse anlæg må etbleres, uagtet bestemmelsen i Projektbekendtgørelsen.
Når det så er sagt, så skal der altid foreligge et Projektforslag, som udviser samfundsøkonomisk overskud og selskabsøkonomisk overskud.
Det bliver opad bkke for disse anlæg, som er dyre at etablere, servicekrævende og med moderat levetid.
Det skal også tages i betrgtning at hvis kommunen selv ejer anlæggene, kan der ikke søges refusion af dele af energiafgifterne.
Det kan der, hvis det er en ekstern part, der ejer anlæggene. For eksempel et energiforsyningsselskab.

Jeg tror mere det er problemer med at få positiv samfundsøkonomi i et givent projekt, end det er at få en tilladelse til at skifte - evt. en dispensation fra Energistyrelsen, som vil hindre omstilling til andre individuelle former.

  • 4
  • 3

Hvor svært ska det være?
https://eniig.dk/privat/naturgas/biogas


Jeg var ikke klar over, at man kunne bestille biogas i stedet for naturgas.

Dog, så er heller ikke godt at ødsle med biogassen, og en naturgasdrevet varmepumpe, giver altid bedre udnyttelse end at brænde naturgassen af.
En naturgasdrevet varmepumpe giverover det dobbelte energi per m3 gas.

At skifte til biogas er ikke løsningen, men det bliver mere rentabelt, når der investeres i en varmepumpe. Den pris, som biogas koster ekstra, betales rigeligt af investeringen i varmepumper.

  • 1
  • 1

I et konkret tilfælde vil en skoles udskiftning af naturgas med en varmepumpe, der både kører på naturgas og på el, for eksempel kunne reducere skolens gasforbrug med 85 pct. og kommunens samlede CO2-udledning med 3 procent. Samtidig vil kommunen spare penge.

Den der med at de sparer penge er måske ikke helt sikker.
Hvis operationen lykkes, så trækker man forbrug væk fra blokvarmecentralen, og dermed kan man underminere økonomien i denne.
Hvem skal betale den regning?

Fjernes lovkravet, vil det være at betragte som en ekspropriation der skal kompenseres.
Jeg forstår godt hvis ministeren er tavs.

  • 1
  • 2

Det ideelle er, hvis varmepumpen anvender gas, når der mangler el på nettet, og anvender el, når der er overskud fra vindmøller. Dette kan løses ved en variabel elpris. Store kunder, såsom skoler og erhverv, burde kunne få en ordning, så de betaler strømpris efter om vinden blæser, og derved kan kode deres anlæg til at bruge el og ikke gas, når prisen er lav. Betales efter en øjeblikkelig strømpris, så kan forbruget af el styres øjeblikkeligt, måske indenfor få sekunder. Og målerne kan sikkert nemt omkodes, så de giver besked om forbrug per sekund, for store virksomheder og skoler.

  • 8
  • 1

Intet nyt her: Al dansk miljø- og klimapolitik har aldrig været andet end et skalkeskjul for at indføre stadig nye skatter og afgifter.
Eksempel: Man bildte folket ind, at "vand er en begrænset ressource" og derfor måtte man nødvendigvis lægge skat på vand af hensyn til miljøet og fremtiden. Men vand falder ned fra himmelen i et omfang der svarer til 16 tons vand pr. borger pr. dag, og vi bruger heraf kun 200 liter hver. Så rigeligt og billigt rent vand i hanerne er blot en simpel ingeniøropgave.
Og naturgassen SKAL bruges ude i landet, for ellers får Staten ikke skatteindtægter ind fra Nordsøen. Skat igen-igen, og intet andet.

  • fortsæt selv . . . . . .
  • 10
  • 6

**Gasselskabet er høringspart - og de siger nej. **
Du mangler i ligningen (der er faktisk god samfundsøkonomi), skal de der har den kollektive forsyning i området høres. Og DGD/HMN har i et notat skrevet at de ikke vil godkende denne slags projekter med hybridvarmepumper, selvom det underbygger deres egen vej mod at blive CO2 neutrale i 2035.

  • 4
  • 1

Hvis gasselskabet er høringspart så lav loven om så de ikke er det. De har alt for længe haft monopol på at tvinge aftagere (f.eks. barmarksværker) til at aftage deres produkt. Vi skal have de regler væk som forhindrer os til et fornuftigt skift væk fra fossil energi. Også naturgas, selv om det ikke er så slemt som olie, som ikke er så slem som kul. Der må ikke være teknikaliteter der forhindrer fravalg af fossil energi, men gerne stadigt stigende afgifter der giver incitament til at vælge det fra.

  • 3
  • 1

Intet nyt her: Al dansk miljø- og klimapolitik har aldrig været andet end et skalkeskjul for at indføre stadig nye skatter og afgifter.


Det var det sådan set i starten, men det gik galt, for staten blev afhænging.
Og så kom kravet om omkostningseffektivitet. En fin forklædning af skatteindkrævningen. Den siger, at samfundsøkonomisk er energibesparelser kun attraktive, hvis de også ville blive gennemført uden energiafgifter. Så staten ligger hindringer i vejen, så vi ikke laver "unødige" energibesparelser, og spare på afgifterne.

  • 6
  • 1

Her er problemet så bare, at fjernvarmeindustrien har ikke nogle systemer der tilnærmelsesvis kan yde varme fossilfri som er til at betale hvis altså ikke der skal 'brændes noget af'..

@MagnusNiels
Du plejer ellers at skrive varmepumpe til hvert andet ord. Efter seneste afgiftsændring kommer der flere og flere varmepumper i fjernvarmesystemer
https://www.hofor.dk/nyhed/stor-varmepumpe...
Så endnu et af dine indlæg, som er udokumenteret.

  • 1
  • 1

Du plejer ellers at skrive varmepumpe til hvert andet ord. Efter seneste afgiftsændring kommer der flere og flere varmepumper i fjernvarmesystemer
https://www.hofor.dk/nyhed/stor-varmepumpe...
Så endnu et af dine indlæg, som er udokumenteret.

Men kunne vi ikke få en opskrift på hvad man f.eks. skulle have gjort i de nye fjernvarmeråder i oplandet til Horsens som 100 % får deres varme fra et nyt flisanlæg på havnen i Horsen, hvad skulle man have gjort her hvis ikke der skulle brændes de store mængder træ.

Eller hvis et naturgasområde med individuelle gasfyr skulle omlægges til fjernvarme hvordan skulle energisystemet så laves, hvis udgangspunktet er at distribution og el-afgifter er 25 øre/KWh som vil være realistisk fremadrettet til varmepumper. Hvordan skal et nyt system laves ude bål.

  • 1
  • 2

gasområderne skal konverteres til fjernvarme på ve, eller individuelle anlæg på ve.
Det er der konkurrencen skal stå. Ikke mellem gas og noget andet.


Det andet bør være el !
Det for både FV og individuelle løsninger, så vi ikke skal brænde noget at.

FV må dog gerne tiltuske noget ekstra fra affaldsforbrædningens overskudsvarme og betalt fjernkøling.
Gratis fjernkøling af datacentre forklædt som overskudsvarme skal standses, de skal betale for kølingen !

Dertil skal det være helt fri konkurrende, helt uden favorisering.
Vi skal bla. have bygningsreglementets skævvridnings faktor helt fjernet.

  • 0
  • 1

Dertil skal det være helt fri konkurrende, helt uden favorisering.
Vi skal bla. have bygningsreglementets skævvridnings faktor helt fjernet.


Michael

MAn er jo nød til at have nogle reelle samfundsøkonomiske instrumenter til at afgøre om et projekt skal fortsætte eller det skal erstattes af anden produktion.

Dette er de 4 hovedtal vedr. samfundsøkonomiske beregninger for et varmeprojekt på over 250 KW varmeeffekt se

Det er de talværdier der ligger til grund for f.eks. Emissioner som der kan skrues på for at få bedre samfundsøkonomi vedr. varmeprojekter ved strøm.

Og så selvfølgelig den samfundsøkonomiske værdi af strøm til varmeproduktion se

Når naturselskaberne kan skyde et mindre projekt ned ved en skole, så er det fordi at gas i samfundsøkonomisk henseende er meget billig, og så fordi kedelcentralen givet har skullet fortsætte, og så vil det aldrig kunne hænge sammen når det eneste der skal betale for den nye hybridvarmepumpe på skolen der er en mindre reduktion af gasforbruget ved kedelcelntralen.

Hvis man havde lavet et stort projekt som helt erstattede kedelcentralen, så ville man givet samfundsøkonomisk kunne lave et sundt projekt...

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten