Varmeplaget supersygehus er bygget efter fortidige vejrdata: »Vi bliver udfordret, hvis der er somre med ekstremt vejr«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmeplaget supersygehus er bygget efter fortidige vejrdata: »Vi bliver udfordret, hvis der er somre med ekstremt vejr«

Illustration: Aarhus Universitetshospital Pressefoto

Da man i løbet af 00'erne planlagde projektet om et nyt supersygehus i Aarhus, overvejede man ikke, hvordan fremtidige temperaturer kunne se ud - på trods af, at forskning allerede dengang havde konkluderet, at man gik anderledes vejrforhold i møde.

»Vi arbejder med fremskrivninger på mange områder, men lige med temperaturer er det bagudrettede data. Det er svært at spå om ekstremt vejr, og vi har mig bekendt ikke kigget på fremtidsscenarier for temperaturer,« siger Carsten Kronborg, der er projektdirektør for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Der blev lavet fremskrivninger over eksempelvis nedbørsmængder, men med hensyn til temperaturniveauer brugte man DRY-data fra 2002 (design reference year), der indeholder standarder for tidligere års vejr. Det til trods for, at forskning allerede dengang havde varslet forandringer i forhold til fremtidens vejr.

Ingen særlige krav - kun anbefalinger

Der findes ingen lovkrav for sikring mod klimaforandringer med hensyn til temperaturer, og der er ingen specifikke krav for indeklima på hospitalers sengeafsnit. Det generelle funktionskrav i bygningsreglementet lyder, at »I rum, hvor personer opholder sig i længere tid, skal det sikres, at der under den tilsigtede brug og aktivitet kan opretholdes et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima.«

Under byggeprojektet i Aarhus har man sigtet efter en anbefaling, der lyder, at temperaturen som udgangspunkt skal være 25,5 grader på sengeafsnittene. Denne grænse skal overholdes i 95 procent af brugstiden, lyder det i byggeriets designmanual.

Læs også: Varmen kan ikke holdes nede ved blot at justere systemerne på ophedet sygehus

Justeringer er ikke nok

I øjeblikket er man i gang med at justere på blandt andet solafskærmning og nattekøling. På trods af justeringerne er det ikke sikkert, at det nuværende system kan holde sig inden for anbefalingerne ved høje temperaturer.

»Man kan i fremtiden være nødt til at leve med højere temperaturer på sengeafsnittene, hvis der ikke bliver installeret køl. Dette er også, hvad anbefalingerne siger i gældende normer. Vi bliver udfordret, hvis der er somre med ekstremt vejr, og de kommende måneders arbejde må vise, om der skal laves tiltag mod dette. En løsning med køl vil naturligt indgå i vurderingerne,« siger projektdirektør Carsten Kronborg.

Konsekvenserne af den manglende køling i det nye sygehus har imidlertid indfundet sig allerede i år, hvor patienter og ansatte oplevede temperaturer på op mod 30 grader på de nye sengeafsnit.

Læs også: Fravalgte aircondition: Patienter på supersygehus har 30 grader på stuen

Ifølge ham er det dog stadig for tidligt at installere køl allerede efter denne sommer, hvor det nuværende system ikke har været justeret på plads.

Ingen beregninger for pris på køling

Det nye supersygehus er ifølge projektdirektøren bygget, så det er muligt at tilføje køling til ventilationssystemet på sengeafsnittene. Det er dog ikke klart, hvad prisen for en sådan tilføjelse vil være.

»Der er ikke blevet regnet på, hvad det vil koste at tilføje køling på det nuværende system, men det vurderes ikke at være dyrere at indbygge køl på et senere tidspunkt, end det havde været at gøre det fra starten,« siger Carsten Kronborg, der påpeger, at et kølesystem vil have større driftsomkostninger end det nuværende.

Ansatte og patienter kan ikke se frem til, at temperaturanbefalingerne bliver ændret foreløbig, selvom projektdirektøren ikke afviser, at man skal kigge på, om retningslinjerne er stramme nok.

»Vi mangler stadig tallene med temperaturer fra de varme sengestuer sammenholdt med de justeringer, som er i gang i øjeblikket, og så må vi vurdere, hvad acceptable temperaturer er, når vi kender tallene,« siger Carsten Kronborg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en mærkelig melding. Bygninger og anlæg designes altid ud fra en worst case betragtning, fx
- regnvandsopsamling skal kunne håndtere et skybrud med xx mm vand over en vis periode,
- bygninger og tagkonstruktioner skal kunne bære et vist lag af sne og et vist vindtryk
- ventilations / HVAC anlæg skal kunne håndtere et vist temperatur og fugtighedsinterval.

jf nedenstående er ekstrema filtreret fra, hvorfor det vil være direkte forkert at benytte dette datasæt som designspecifikation.

https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/R...

The reference year.
As described above, the dataset contains one year of hourly or daily data. The dataset is not measured continuously throughout a specific year; rather it is constructed from monthly data from different years. Each month has been selected with the climatological premises in mind, that it should exhibit typical climatological variation. This means no extremes, yet some variation is indeed tolerated.

jf side 9/34, data for station 6102, er midlet max temperatur for juli måned 29.1 grC. Hertil burde lægges et tillæg der korrigerer for midlingen af data.

Så lad os få design specifikationerne på bordet så kan vi vurdere om det virkelig er 'ekstreme' betingelser eller de har underdimensioneret (="prioriterede besparelser" ift Helikopterpladsen...)

  • 9
  • 0

...hvilke data skulle bruges?

Hospitaler burde vel generelt bygges til at holde længe og overleve den værst tænkelige situation, dels fordi det koster kassen at bygge et sygehus og dels fordi et sygehus helst ikke skal være det første som skal evakueres ved den mindste krise.

  • 7
  • 0

"I øjeblikket er man i gang med at justere på blandt andet solafskærmning og nattekøling"
Store vinduespartier bør vel altid have mulighed for maximal solafskærmning i form af skodder eller markiser. Specielt i et byggeri der skal rumme patienter, der er lænket til en seng.
Vi skal ikke langt syd for grænsen, før man ser betydelig flere vinduesskodder/markiser, selv i private boliger. Almindelig sund fornuft.

  • 6
  • 0

»Vi mangler stadig tallene med temperaturer fra de varme sengestuer sammenholdt med de justeringer, som er i gang i øjeblikket, og så må vi vurdere, hvad acceptable temperaturer er, når vi kender tallene,« siger Carsten Kronborg.

Det vil altså sige, at temperaturer, som er acceptable for patienter og personale, nu skal til at være afhængige og defineres i forhold til, hvad målinger af opnåelige temperaturer viser.

Mon ikke det er omvendt, og at de målte temperaturer skal give anledning til korrigerende handlinger, således, at temperaturerne derefter bliver acceptable for patienter og personale.

  • 6
  • 0

Det nye supersygehus er ifølge projektdirektøren bygget, så det er muligt at tilføje køling til ventilationssystemet på sengeafsnittene. Det er dog ikke klart, hvad prisen for en sådan tilføjelse vil være.
»Der er ikke blevet regnet på, hvad det vil koste at tilføje køling på det nuværende system, men det vurderes ikke at være dyrere at indbygge køl på et senere tidspunkt, end det havde været at gøre det fra starten,« siger Carsten Kronborg

"Vi ved ikke hvad det koster men det bliver i hvert fald ikke dyrere end noget vi kunne have installeret før"

hmmmm.

  • 5
  • 0

Vi skal ikke langt syd for grænsen, før man ser betydelig flere vinduesskodder/markiser, selv i private boliger.

Genau.

Her i Leipzig, hvor jeg pt. opholder mig, er det vanskeligt at finde en bolig uden ydre persienner eller skodder. Vi har selv udendørs persienner i et klima, som næppe er varmere end det danske (næsten identisk med Københavns).

https://de.wikipedia.org/wiki/Leipzig#Klima
https://da.wikipedia.org/wiki/København#K...

  • 0
  • 2

På et sygehus har man prioriteret en helipad (helikopter-parkeringsplads) i stedet for air condition. Måske det kan forsvares med at en helipad kunne man sandsynligvis ikke få lov til at bygge og/eller finde plads til at efterinstallere, mens aircon kan efterinstalleres, i værste fald klaskes på ydervæggene. Jeg skal ikke love at det har været et strategisk valg, men det lugter lidt derhen.

  • 0
  • 1

Det fremgår af artiklen her, at grundlaget for HVAC-anlægget på sengestuerne er BSIM-beregninger, hvor der er anvendt mere end 20 år gamle gennemsnitsværdier for vejrdata (!?)

Det kan undre.., da det aktuelt-gældende DRY-år (”Danmark_2013.DRY”) har været obligatorisk ifbm. BSIM- og BE-beregning siden 2016, men har været kendt og almindelig anvendt siden 2013, dvs. været kendt de seneste 5 år.

DRY-året består af gennemsnit af udeklimaets timeværdier (temperaturer, vindhastigheder mv.) for årerne 2001-2010.
Med de seneste 5-8 års (dog med enkelte undtagelser..) sommertemperaturer, skal det overvejes om den nugældende vejrdatafil også bør have et review.

  • 0
  • 0

For interessen skyld.. og når nu der er “gang i blæsten” omkring sagen her.., kunne det være interessant at kende til mertime-tallet med rumtemperaturer over 26 og 27oC, ved udskiftning af projektteringsgrundlagets vejrdatafil (i artiklen benævnt “fra 2002”) med den nugældende, “Danmark_2013.DRY”.
En konsekvensanalyse af et nyt projekteringsgrundlag. Kan det give mening?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten