Varmeplagede træer får huse til at slå revner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmeplagede træer får huse til at slå revner

Boligejere på Vestfyn og Østjylland især oplever, at der pludselig opstår revner i deres huse. Årsagen er, at husene er funderet på fed ler, som er meget vandholdigt. Den langvarige sommervarme får træer og buske til at suge mere vand fra undergrunden, og det kan få lerlagene til at komprimere, så der opstår revner i husene ovenpå. Illustration: Byg-Erfa

Revner er begyndt at dukke op i murværket på flere huse i Jylland og på Fyn. Den langvarige sommervarme har nemlig udtørret jorden i sådan en grad, at der opstår sætningsskader på husene. Det fortæller TV2 Fyn og DR i indslag med eksempler fra henholdsvis Asperup på Fyn og Herning i Midtjylland.

Læs også: Huse revner efter varm og tør sommer

Årsagen er, at husene er funderet på såkaldt plastisk ler. Jo højere plasticitetsindeks, leren har, jo mere følsom er den overfor ændringer i det naturlige vandinhold og jo mere ustabil er leren. Når sommersolen skinner stort set uafbrudt, som den har gjort i den seneste måneds tid, mister træer og buske mere vand, og de suger derfor mere op gennem rødderne. Træernes tørst betyder, at vandindholdet i lerjorden mindskes, hvorefter leren komprimeres og sætningsskader opstår i de bygninger, der er bygget ovenpå.

Forventer ekstra mange skader

Denne sammenhæng er gammel viden, og tørke er hvert år årsag til talrige sætningsskader. Men den usædvanligt tørre sommer, betyder, at fagfolk forventer ekstra mange skader i år.

»Vi forventer at se flere skader i år, fordi vi har haft usædvanlig lidt nedbør. Leret vil mangle vand i år, så vi vil se udtørringskader,« siger miljøingeniør Line Mai fra virksomheden Jens Johan Andersen Geoteknik A/S eksempelvis til DR.

Opstår uden varsel

Problemet for bygningsejerne er, at skaderne er svære at forudse.

»Udtørringsskader udvikles - ofte pludseligt - i en tør sommerperiode, efter at huset i årevis har stået uden skader,« står der således i Byg-Erfas erfaringsblad om sætningsskader forårsaget af træer.

Læs også: Geoteknikere: Lillebæltsbroen vakler

Det er især boligejere på Vestfyn og Østjylland, der skal være opmærksom på risikoen. I disse områder er der nemlig meget fedt ler fra tertiærtiden. Ifølge det 24 år gamle erfaringsblad var 30-40 procent af alle opståede revneskader på parcelhuse i disse områder således forårsaget af nærtstående træer og buske.

Grib telefonen i stedet for motorsaven

Husejerne skal imidlertid ikke bare finde spade og motorsav frem og fælde alt grønt i umiddelbar nærhed af deres huse, understreger Line Mai.

»Selvom det er træer, der trækker vand ud af leret, så er det ikke altid løsningen at fælde træerne i haven. Vandindholdet i leret skal holdes så konstant som muligt, så derfor er det godt med kompetent rådgivning,« lyder hendes råd til TV2 Fyn.

Politikere overvejer hjælp

Desværre for boligejerne er der ikke hjælp at hente hos forsikringsselskaberne.

»Årsagen skal være pludselig, og det er den ikke i den sådan situation. Udtørring har fundet sted over en længere periode, og derfor er årsagen ikke pludselig, forklarer konsulent i brancheorganisationen Forsikring og Pension Ole Vidstrup således til DR.

Ifølge DR vil Socialdemokraterne efter sommerferien se på, om der politisk skal gøres noget for at hjælpe de ramte husejere.

»Ud over at gøre mere for at bekæmpe klimaforandringerne bliver vi også nødt til at tilbyde en hjælpende hånd til nogle af de mennesker, der kommer i klemme undervejs,« siger Jens Joel, klima- og energiordfører for Socialdemokratiet således til DR.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Ud over at gøre mere for at bekæmpe klimaforandringerne bliver vi også nødt til at tilbyde en hjælpende hånd til nogle af de mennesker, der kommer i klemme undervejs,« siger Jens Joel, klima- og energiordfører for Socialdemokratiet således til DR

  • utrolig velvilje og indlevelse, politikerne (mest fra oppositionen) giver udtryk for i sommervarmen...nå forresten, der er jo også valg i sigte! :)
  • 12
  • 6

"Årsagen skal være pludselig, og det er den ikke i den sådan situation. Udtørring har fundet sted over en længere periode, og derfor er årsagen ikke pludselig", forklarer konsulent i brancheorganisationen Forsikring og Pension Ole Vidstrup således til DR.

Men hvis Ole Vidstrup nu havde sagt, at forsikringsselskaberne selvfølgelig dækker disse pludseligt opståede spændingsrevner, ja, så havde vi virkelig fået et chok !!!

Så dybfølt tak til Ole Vidstrup for ikke at udsætte os for en unødigt voldsom mental belastning.

Nå, men mon ikke den forsikringsmæssige tilgang til dette nye fænomen - herunder begrebet "pludselig" - kunne trænge til at blive (re)defineret i en retssal, før der udstedes alt for mange skråsikre udtalelser.

  • 13
  • 6

Måske vi generelt ikke skal stjæle så meget vand fra vore haver? Jeg bor i Østjylland i en højde af ca 125 m o. h. og har længe undret mig over at mit tagvand skal i kloakken og ledes ind til Horsens hvor det strømmer ud i fjorden, hvis vandstand ofte er en kilde til bekymring og ekstraudgifter inde i byen.
Nu er jeg jo heller ikke kommunal tekniker, så måske er det blot en naiv tanke at både min grund og de lavtliggende gader i byen ville have mere gavn af at jeg gravede fire gammeldags sivebrønde og lod vandet hvile under huset så længe tørken tillader det?

  • 9
  • 1

Har aldrig forstået folk der lader træer gro lige ved menneske konstruerede ting, da rødderne altid vil ødelægge konstruktionen.

  • 2
  • 1

Ny spørger jeg i min uvidenhed, om det måske kunne forebygges med en eller anden form for simpel buffer. Er der nogen, der ved, om man fx. kunne fræse en 5 cm bred og meget dyb rende rundt om husene. Skulle underlaget ville ændre sin størrelse, så ville presset jo letter ligge på en sådan rende frem for at afsættes i fundamentet. Der jo formentlig meget store kræfter på spil, så krav til husets fundament klares vel næppe ved generelt at bruge stærkere fundamenter i fremtiden.
Er der mon nogen her, der ved, om man kan foretage sig noget fornuftigt frem for at se på hvem, der rammes økonomisk?

  • 0
  • 0

Når man bygger, laver man en jordbundsundersøgelse. Opdager man derved at man skal til at bygge på plastisk ler?
Under antagelse af at svaret er ja:
Hvorfor forstærker man så ikke fundamentet ved brug af pæleramning?
Når man vælger ikke at gøre det, er det sådan en "går den så går den" tankegang for at spare nogle penge. Fair nok at forsinkringsselskaberne ikke dækker det. Jeg synes ærligt talt ikke det ville være rimeligt at jeg skulle betale fordi nogle andre ikke bygger deres huse ordentligt.

  • 6
  • 1

Med den definition så er stormskader heller ikke pludselige? Vi kan se lavtrykket komme lang tid i forvejen? Eller hvad?


Forskellen er at der i Danmark er konsensus om at vi f.eks. ikke behøver lave vinduer af plexiglas. Når en storm smadrer dit vindue, så er der enighed om at det kunne ske for enhver, og at forsikringen skal dække også selvom man man kan forudse at der vil opstå storme i hele husets levetid.

Når man vælger at bygge sit hus i en sump eller på lignende utilregneligt underlag, så er konsensus at man skal fundere ordentligt. Kort sagt rettidig omhu.

  • 6
  • 0

Når man vælger at bygge sit hus i en sump eller på lignende utilregneligt underlag, så er konsensus at man skal fundere ordentligt.

Nu er jeg djævelens advokat et øjeblik, men hvad med når man bygger sit hus i lavtliggende område eller på (vest)kysten?

Det virker mest af alt som om, at forsikringen ikke dækker fordi ekstrem tørke indtil i dag ikke har været en naturkatastrofe man har kendt til i Danmark.

For mig at se bør det være sådan, at man laver en definition for, hvornår en tørkeperiode er en naturkatastrofe. Nøjagtig som man har nogle parametre for, hvornår noget er en stormflod. Når man så har erklæret en tørkeperiode som en naturkatastrofe bør forsikringen dække ligesom ved stormflod.

  • 7
  • 1

Tak for svaret. Ved du også, om det er relativ ny viden? Var det fx noget man vidste, da murermesteren byggede sin villa i 1930 eller 20 år senere? Fremadrettet er det jo yderst fornuftigt, men er der noget at gøre nu, hvor en del husejere sidder i saksen? Da jeg fx købte hus i 2007 anede jeg faktisk ikke, det kunne ske.

  • 5
  • 1

Når man vælger at bygge sit hus i en sump eller på lignende utilregneligt underlag, så er konsensus at man skal fundere ordentligt. Kort sagt rettidig omhu.

Der ligger en store fremtidig byggeskandale klar i den detalje: Der bygges stadig huse som kun funderes i 90cm dybde.

"Man plejer at sige' reglen lyder at i frit land er frostfri dybde 120 cm, men for opvarmede konstruktioner kan man nøjes med 90cm.

Husfundamenter ikke er længere "opvarmede konstruktioner", de er isoleret det bedste vi kan.

  • 6
  • 1

I mange lande bygger man mindre huse, på en "slab" dvs en jernarmeret betonplade, der ligger på jorden.
I sumpede områder er "slabben" ofte bygget som et kar og ofte som et omvendt kar.

Det er både billigt og stærkt og holder faktisk udemærket.

Jeg har sågar set en hus på en" slab" stå uskadt tilbage efter at en "Katuysha" raket eksploderede i jorden under huset, i Baghdad i 2006!

Så måske er Dansk byggeteknik ikke altid overlegen, når vi bygger uarmerede fundamenter?

  • 1
  • 0

Det hedder en bundplade på dansk, og bruges ofte i forbindelse med både kompenseret fundering og pælefundering.

Der er efterhånden et stort fokus på differenssætninger og at få lavet nogle robuste løsninger der både er konstruktive og energi fornuftige.

En nyere trend er at isolere udenpå fundamentet, det udskyder katastrofen med de 90cm. Den anden trend med sokkel affugter 150-300 mm under terræn, sætter gang i de bange anelser

  • 4
  • 0

Så måske er Dansk byggeteknik ikke altid overlegen, når vi bygger uarmerede fundamenter?

Det er næsten uforståeligt, at undlade armering. Prisforskellen er så lille !
Og så er der jo selvfølgelig også “fagidioter, som mig selv. Der byggede hus på en 30*60 armeret betonbjælke med armering i bund, top, bøjler og det hele.
Men jernbinding er jo også lidt sjovt 👍

  • 2
  • 0

Det er ikke jernet, der koster i jernbeton, det er logistikken.

Udført forkert koster det en bondegård i bindetid og et utal af støbninger og formarbejde.

Mht. Den fede ler og træer er det ofte et opmærksomhedspunkt, men glemmebogen er stor.

  • 0
  • 0

Det er ikke jernet, der koster i jernbeton, det er logistikken.

Udført forkert koster det en bondegård i bindetid og et utal af støbninger og formarbejde.

Enig - ordentligt armeringsarbejde tager tid
På den anden side koster det igen forholdsmæssigt lidt at bare smide f.eks. 2 stk 16 mm armeringsjern med afstandsskiver på ned i bunden af en jodrrende,, hvorved man da opnår nogen effekt, især hvis man også gjorde det samme i toppen af støbningen,, inden der typisk bliver muret isoleringsblokke på fundamentet.

  • 0
  • 0

Enig - ordentligt armeringsarbejde tager tid
På den anden side koster det igen forholdsmæssigt lidt at bare smide f.eks. 2 stk 16 mm armeringsjern med afstandsskiver på ned i bunden af en jodrrende,, hvorved man da opnår nogen effekt, især hvis man også gjorde det samme i toppen af støbningen,, inden der typisk bliver muret isoleringsblokke på fundamentet.

At stå med rø... højest og binde bøjler i fundament, er ikke det mest sjove og kreative arbejde.

Min tilgang til opgaven ville være, nogle ribbet armeringsstål med afstandsskiver i bunden, samt nogle stænger hængt op foroven, alle med behørig stødlængde.

Skulle en passende mængde af fiber i betonen, ikke kunne erstatte bøjlerne og bøvlet med jernbindingen ?

( jeg tænker: det er trods alt kun talen om et fundament til hus )

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten