Varmende plaster af silikone kan advare om åreforkalkning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmende plaster af silikone kan advare om åreforkalkning

En ny ‘wearable’ har set dagens lys – nemlig en sensor, der kan sættes på huden som et plaster eller en midlertidig tatovering og måle på blodcirkulation.

Et hold amerikanske ingeniører fra University of Illinois har begået den lille enhed, som ved hjælp af to ringe af syv varmesensorer og en aktuator kan ‘kigge’ to millimeter ind under huden og monitorere blodet.

Ideen er, at patienter dermed løbende kan få overvåget, om der f.eks. er åreforkalkning på vej eller skader på årerne som følge af diabetes, uden jævnligt at skulle møde op til langvarige undersøgelser på en klinik.

De kun 100 nm tykke ringe af varmesensorer er monteret på et lille stykke silikone, som kan bevæge sig med huden, så man kan bære enheden uden at mærke den – heller ikke selv om enheden bliver seks-syv grader varmere, når den foretager målingerne.

Læs også: Plaster skifter farve ved infektion

Efter opvarmningen måler sensorerne, hvor lang tid det tager blod­årerne at varme op, hvilket giver en ret præcis indikation af størrelsen på åren. Desuden måler den, hvor hurtigt varmen bevæger sig med blodet, så blodgennemstrømningen bliver fastlagt.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER GRAFIKKEN

Innovationskonsulent på Odense Universitetshospital (OUH) Henrik Gaunsbæk spår, at enheden i første omgang kan tænkes at vinde frem på markedet for forbrugerelektronik, men at den også kan have en berettigelse i hospitalsmiljøet.

»Teknologien lyder supersimpel og giver egentlig god mening. På hospitalerne vil den måske kunne hjælpe dialysepatienter,« siger han.

Patienter med nyreproblemer skal nemlig have renset blodet flere gange om ugen, hvilket kræver, at blodårerne kan tåle at blive stukket i mange gange og har en bestemt blodgennemstrømning.

Derfor øger lægen tykkelsen på en blodåre i armen ved at forbinde den til en pulsåre, så trykket øges. Her bruger man i dag ultralyd for at finde og følge årernes udvikling, og det er her, Henrik Gaunsbæk mener, at sensoren kunne hjælpe.

Oplagt til private brugere

På grund af de langvarige procedurer, før et apparat kan tages i medicinsk brug, vurderer han, at produktet i første omgang kunne være interessant for private brugere, som ønsker at føje sensoren til rækken af sundhedsmonitorering, man kan koble op til f.eks. sin mobiltelefon.

»Man kan allerede få Apple- udstyr, som måler på puls, eller hvordan folk sover. Jeg vil tro, at vi ser denne type teknologi her først,« siger Henrik Gaunsbæk.

På OUH benytter lægerne sig allerede af et såkaldt E-plaster, som kan bruges til diagno­sticering af hjerte­rytmeforstyrrelser. Men til ikke-akut brug vurderer han, at det i højere grad bliver op til folk selv at monitorere sig.

Læs også: Intelligent insulinplaster med mikro-kanyler skal hjælpe diabetikere

»Det ville være os, der stod med ansvaret for at reagere, hvis målingerne viste udsving, og det ville kræve meget af organisationen. Og eftersom åreforkalkning er noget, der bygger sig op over længere tid, vil det give mening, at det er noget, man selv kan vælge at holde øje med,« siger han.

Forskerne fra Illinois har da også som udgangspunkt forbrugerelektronikmarkedet i tankerne, men udfordringen er foreløbig, at de endnu ikke har formået at gøre den trådløs. Dette vil kræve en meget lille strømtilførsel, og forskerne arbejder på forskellige muligheder i form af solceller og piezokeramiske materialer, som trækker energien ud af kropsvarmen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten