Varmen siver ud af piv-utætte, danske vinduer

2. januar 2008 kl. 14:149
Dårlige vinduer er skyld i, at en tredjedel af varmen i danske boliger årligt siver ud i det fri. Mere energirigtige vinduer kan skære ti milliarder kroner af danskernes varmeregning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det kræver et ekstra vrid på termostaten, hvis danskerne skal holde varmen, for hvert år siver en tredjedel af boligernes varme ud af utætte vinduer. Det skriver elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, i sit medlemsblad, El & Energi.

Den spildte mængde varme svarer til ti milliarder kroner, og den sum penge ville boligejerne kunne spare ved at investere i energirigtige vinduer.

I Danmark er langt de fleste vinduer enten A- eller B-mærkede, og en familie i et almindeligt hus vil ifølge Dansk Energi kunne spare 2.400 kroner om året med de bedste A-mærkede vinduer i forhold til de dårligste.

Man kunne tro, at det var vinduer som dette, der sidder i de danske boliger. Boligejerne herhjemme spilder nemlig årligt ti milliarder kroner på varmeregningen, fordi vinduerne i deres boliger ikke er tætte nok. Danmark halter generelt bagefter, når det kommer til udbredelsen af energirigtige vinduer, mener danske eksperter. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Dansk Energi er den dog helt gal med Danmarks interesse for energirigtige vinduer.

Hvis man kigger uden for Danmarks grænser, bliver de A-mærkede vinduer overgået af mere energieffektive trelags-vinduer udviklet til de energiøkonomiske passivhuse, men de har endnu ikke vundet indpas herhjemme.

»Dansk vinduesindustri har snorksovet i masser af år og har først nu opdaget, at man bør markedsføre trelags-vinduer. Passivhuskonceptet har ikke fået industrien til at vågne op,« siger Carl Axel Lorentzen, leder af teknisk kundetjeneste hos glasproducenten Pilkington, til Dansk Energis blad, El og Energi.

Det er den såkaldte U-værdi, der angiver et vindues samlede isoleringsevne. Men mens selve energiglasset har undergået en voldsom udvikling, har nytænkning af vinduesrammen og vinduet i sin helhed ikke rykket sig tilsvarende herhjemme, mener eksperterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Selv et nok så energieffektivt glas er spildt, hvis vinduets samlede isoleringsevne ikke er i orden. Et vindues energievner afhænger nemlig af såvel glas som ramme og indbygning i huset,« siger Christian Oxenvad, der er energivejleder ved Energitjenesten Sjælland.

Danske forbrugere har derfor endnu til gode at kunne købe et dansk produceret vindue med passivhus-standard. Kun Vipo Vinduer, en mindre producent med cirka en halv procent af markedet, sælger østrigske vinduer med tysk certifikat til passivhuse i Danmark.

Kravet for vinduer til passivhuse er en U-værdi på 0,8. Ifølge reglerne i det ny bygningsreglement skal vinduer pr. 1. januar 2008 overholde en U-værdi på 2,0. De fleste vinduer i parcelhuse i dag har en U-værdi mellem 2,6 og 2,8.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
7. januar 2008 kl. 18:56

Hvor mange af jer er opmærksomme på at Velux, Velfac, Ribo og Rationel Vinduer er fra den samme koncern....der normalt kaldes Velux, men som hedder V. Kann Rasmussen Industri med hovedsæde i Hørsholm.

Afdøde Villum Kann Rasmussen afskyede thermoruder, fordi de ikke levede op til hans krav om isolering. Han foretrak koblede vinduer i træ og trelags, men måtte erkende, at markedet( læs husmødre der afskyede vinduespudsning) krævede thermoruder.

Og sandt er det, at der endnu ikke er fundet en løsning på den kuldebro, som aluminiumsrammen i thermoruden danner. Denne kuldebro er et trævindue foruden.

Men åbner man munden og vil betale derfor, så leverer alle de ovennævnte firmaer, de viduer man kunne ønske sig, inden for "vide rammer" :-)

Og man bliver ikke snydt med produkter derfra. Det er topkvalitet,...... ja, de koster penge, men holder og holder ...meget længe.

Jeg har engang været ansat hos Velux og har 7 Velfac vinduer som bare er vedligeholdelsesfrie.

8
7. januar 2008 kl. 17:24

Se til Norge når det gjelder vinduer.

Som det fremgår af indlæggene her - og erfaringerne både i Danmark og her i Norge - så er problemerne først og fremmest, at arbejdet skal udføres godt.

Jeg kendte en dame, der boede i et nybygget kommunalt lejlighedskompleks. - Altså et nybyggeri, hvor kommunen selv havde været bygherre og derfor ekstra interesseret i at kontrollere byggeriet.

Da jeg skulle hjælpe hendes med at sætte en antenne op, opdagede jeg, hvorfor det var så hundekolt inde til trods for mindst muligt vinduesareal og 20 cm isolation: Rundt om alle vinduerne var der mellem 1 og 2 cm fuge, der ikke var fyldt med fugemasse. Denne var dækket med en liste både udvendigt og indvendigt, men da udvendigt panel ligger udluftet med 2,5 cm, kunne luften fra dette ventilerede hulrum frit ventillere ind gennem disse 5 m fuge rundt hver vindue, og på indersiden kunne luften brede sig mellem damspærren og spånpladen, hvorefter den kunne sive ud langs alle sprækkerne mellem gulv- og loftlister i hele rummets omkreds.

Godt nok sagde Rosevelt: "Look to Norway", men det var nok mest for at vinde nordmænds hjerter, så de tillod amerikanske baser til den nært forestående - og af Rosevelt forudsete - kolde krig. Når det gælder miljøtiltag er vi nok betydeligt bedre til at prale (skryte) end til at handle her i Norge.

Peder Wirstad

7
Indsendt af Ola Rise (ikke efterprøvet) den man, 01/07/2008 - 15:23

I Norge som jeg kommer fra har vi U-verdi 1.6 som myndighetskrav i dag. Fra 2009 vil dette bli skjerpet til 1,2. Dette forbreder den Norske bransjen seg på nå. Hvorfor kan ikke våre gode naboer også skjerpe seg. I dag produseres det vinduer med U-verdi på 0,6 i Norge. Kravet for vinduer til passivhuse er en U-værdi på 0,8. Ifølge Danske reglerne i det ny bygningsreglement skal vinduer pr. 1. januar 2008 overholde en U-værdi på 2,0. De fleste vinduer i Danske parcelhuse i dag har en U-værdi mellem 2,6 og 2,8. Se til Norge når det gjelder vinduer.

6
3. januar 2008 kl. 12:28

Det er for det meste helt galt i den danske byggebranche, her med med indlægget kun fokus på karmpartier og andre utætheder. Nogle nyopførte" boliger "går fri", f.eks. enkelte parcelhuse, men når det gælder etagebyggeri er det generelt rablende galt. Vi kan i DK producere nok så fine (energiteknisk gode) karmpartier, fine u-værdier på T-ruder, fine u-værdier på hele karmpartiet, med det nytter ikke meget når selve monteringen af karmpartiet sker på "løsagtig vis". Ingen isolerende bagstopning, eller i bedste fald en tynd strimmel mineraluld. Mineraluld isolerer, men hvis der kan suse luft ind i den tynde isolering er det ikke optimalt udført. Der skummes til en stor guldmedalje, men det er ikke alle steder skummet alene gør det. Hellere for lidtb skum end for meget. Hvem har ikke prøvet efterfølgende at skulle afrense det forbaskede skum fra overflader. Der kan i bedste fald afsluttes udvendig med en strimmel skumbånd eller "skumpølse og gummifuge". Indvendig mangler ofte noget lufttæt og det giver masser af "frisk luft" i boligen, nogle gange afsløret og først ved at der klages fra beboeren. Jf. Ole Balle-Petersens indlæg ovenfor kan udnyttelse af en 1. sal give mulighed for en "kold skunk", idet bjælkelaget, som er del af den kolde skunk, ikke er lufttætnet ind under etageadskillelsens gulvbrædder og luften suser fra luv side til læ side og vi får det kolde gulv på 1. salen. Det er også klassikeren i byggefejl. Vi kan i DK komme med al den kritik af dansk producerede karmpartier sammenlignet med Sverige eller Tyskland, men "her og nu" var det bedre at få dem monteret korrekt. Alle involverede i branchen ved sikkert godt, hvordan det burde være, selv ham M/K der står med værktøjet, men på et eller andet niveau svigtes der. Jeg vil beskylde tilsynet for dette svigt, og siden, ifm. afleveringen kan det blive bagatelliseret, vi efterfuger med det samme, men det der faktisk sker er, at der kommer en gummifuge eller en strimmel fugebånd, f.eks. Illmod. Hvor lang tid holder gummi eller Illmod, jeg tænker her på alle de facadeløsninger, hvor det er "totalt umuligt" efterflg. at kontrollere "her & nu" ved aflevering eller om - måske - 20 år. Med dette indlæg kaldes der til våben for at få et betragteligt kvalitetsløft af det lort der bliver udført i dagens Danmark, hvem der så en udfører det.

5
3. januar 2008 kl. 10:38

Det er jo pinligt hvis det forholder sig som beskrevet. Jeg har personligt oplevet at flytte ind i nybygget rækkehus i 2007. Dette rækkehus udmærker sig ved: Vinduer på 1. sal er piv-utætte - ubehagelig kold luft kommer ind under karmene. Vinduesrammerne er kedeligt kolde at opholde sig i nærheden af. Der er fodkoldt langs ydervægge i stueplan. Varmeregningen er ca. dobbelt så stor som i min tidligere bolig. Den nuværende bolig er rækkehus midt i rækken - ca 90 kvm fordelt på 2 plan. Den tidligere bolig var 150 kvm - fritliggende - opført i 1987. Et plan. Men - det tidligere hus var ikke fodkoldt - og der kom ikke kold luft ind rundt omkring. Klimaet inde var ens i hele huset - ingen kolde områder. Dette hus var opført med ventilation med varmegenvinding - der var sokkelsten med isolering - der var ekstra isolering i ydervægge, gulv og loft i forhold til BR gældende dengang. Og 2-lags vinduer - ikke 3-lags. Og - jeg havde så sandelig forventet at et nybygget hus på alle punkter ville være bedre end et 20 år gammelt - men nej! Tværtimod! Se - det er vel både pinligt og forunderligt? Det er jo muligt at bygge tæt ved 0-energi huse - hvorfor kvæver vi så ikke bare at man gør det?

4
3. januar 2008 kl. 03:16

Jeg har set på Vipo Vinduer's lavenergivinduer. De har en U-værdi ned til 0,74 W/m2K, og en lidt billigere model (ca 20%) på ned til 0,78W/m2K. Ulempen er at de åbnes indad.

Jeg faldt så over Pro-tec med en U-værdi ned til 0,76W/m2K. Jeg kender ikke til hvilke certificeringer de har. Derudover har Velfac og Jydsk Vindueskompagni også 3 lags vinduer, og der er sikkert flere. De fåes med både Argon- og Krypton-gas. Prisforskellen på et 3lagsvindue på ca. 1 X 1m med henholdsvis argon og krypton er ca 500kr! Der er 2 U-værdier på et vindue. Når man holder varme inde, holder man også varme ude, når solen falder ind, så der kan godt være økonomi i at bruge forskellige vinduer, alt efter hvor de sidder. Jeg er dog IKKE ekspert på dette område. Et 3 lagsvindue med krypton har en U-værdi på 0,5 på selve glasset, så det er tydeligt at karmen er mest kritisk.

3
3. januar 2008 kl. 00:39

For et par år siden udkom Søren Vadstrups glimrende bog "Huse med Sjæl". I den fremsætter han hvad der umiddelbart lyder som en sønderlemmende kritik af den danske vinduesbranche og for den sags skyld nyere vinduestradition som sådan.

Han påstår i bogen, at det er dokumenteret, at "gammeldags" vinduer, med sprosser og hele pivtøjet, isolerer bedre end moderne termovinduer, hvis man også måler varmetabet i rammen med, men at vores regler på området alene kigger på selve glassets isolationsevne.

Tankevækkende, ikke mindst hvis han har ret i at det faktisk er blevet målt og dokumenteret.

I øvrigt er jeg enig med Christian: der skal stilles skrappere krav til byggebrancen hvis vi skal videre, for magen til bagstræberisk og forstokket konservativisme skal man lede længe efter...

Poul-Henning

2
2. januar 2008 kl. 23:52

Med fare for at være en gammel kværulant, så er problemet vel ikke, som overskriften påstår at vinduerne er utætte, og at varmen siver ud. Det løses med tætningslister. Nej problemet er vel mere, at de vinduer vi har isolerer for dårligt. Her står vi så til dels med et andet problem, kvaliteten at vinduesrammerne. Ejere af ældre vinduer med rammer af ordentligt træ, er ikke meget for at 'smide dem ud' og få dem erstattet at noget af meget ringere kvalitet.

1
2. januar 2008 kl. 20:28

Hej Mikkel

Jeg mener ikke, at det er en korrekt beskrivelse at sige, at branchen har sovet. Brancher er altid passive på disse områder, fordi de producerer til et marked og opfylder dette markeds krav.

Derfor er kravenes indhold vigtige, og derfor er det vigtigt, at der stilles de rigtige krav i Bygningsreglementet og i standarder. Den almindelige borger, der skal have et vindue, kan jo ikke gennemskue dette.

Hvis der stilles de rigtige krav - det vil sige meget skrappe isoleringskrav - vil branchen straks tilpasse sig, og den frie konkurrence vil sikre, at kravene opfyldes og opfyldes på en fornuftig og prisbillig måde.

Det interessante er i denne forbindelse, at producenterne IKKE taber, men TJENER penge på skrappe krav til fx vinduer. Hvorfor: Fordi vinduerne bliver dyrere og derfor kan pålægges et større dækningsbidrag.

Staten skal derfor bare stille hårde krav, og gerne meget hårdere end det umiddelbart ser fornuftigt ud. Tænk hvis vi siden 1973 havde stillet hårde krav til danske vinduer - vi var alle blevet rigere.

At så nogle producenter "er for dumme" og kæmper imod enhver forbedring - selv til det bedre - er et velkendt problem i byggebranchen - men det skal Staten bare ignorere og stille krav.

Derfor Bendt Bendtsen - ignorer dit højttråbende barnche-bagland og stil skrappe krav til vinduer o.a.