Varmeforbrugerne betaler gildet for den ambitiøse, grønne omstilling
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmeforbrugerne betaler gildet for den ambitiøse, grønne omstilling

Den brede og ambitiøse energiaftale, som torsdag blev indgået af samtlige partier minus Liberal Alliance, skal hovedsagelig betales af alle Danmarks varmeforbrugere via en helt ny afgift, kaldet forsyningssikkerhedsafgift. I praksis en rumvarmeafgift og i øvrigt en størrelse, som blev opfundet under den forrige regering.

Ud af de 3,5 mia. kroner, som energiaftalen umiddelbart kommer til at koste forbrugerne i 2020, skal varmeforbrugerne betale de 2,8 mia. via forsyningssikkerhedsafgiften, der pålægges alle brændsler til varmeproduktion - også biomasse. Resten af beløbet, 0,7 mia. kroner, som hovedsagelig går til vindkraft-støtte, finansieres over el-regningen på posten kaldet PSO-tarif.

Pengene fra den nye rumvarme-afgift skal betale for mere biogas og dække det afgiftsprovenu-tab, som mere biomasse skaber i statskassen. Den skal finansiere mere vedvarende energi i industrien, industriel kraftvarme, en energisparepakke i private lejeboliger og endelig betale for, at en række procesvirksomheder kan slippe med lavere afgift på brændsel og el.

Ifølge et notat fra Energistyrelsen skal den nye afgift indføres allerede i 2013 og vil herfra gradvist stige frem mod 2020.

Elvarme og varmepumper slipper

I 2020 koster afgiften således 1.512 kroner om året for en husstand med oliefyr, 1.483 kroner for en husstand med naturgasfyr, 1.757 kr. for et hus med fjernvarme og endelig 2.462 kroner for en husstand med træpillefyr. Elvarme og varmepumper er undtaget afgiften med den begrundelse, at de allerede betaler elafgift.

Men fjernvarmekunderne må forvente at skulle til lommerne igen: For at de store energiselskaber kan få økonomi i at omstille deres kraftværker til biomasse, åbnes der nu mulighed for, at fjernvarmekunderne kan deltage i betaling af denne omstilling via varmeprisen.

Det sker via en ændring af varmeforsyningsloven, så el- og varmeproducenter og varmeaftagere må aftale at sprede omkostningen ud på varmeforbrugerne også. Hidtil har det kun været elforbrugerne, der dækkede de 15 øre pr. kWh, som kraftværkerne får, hvis de producerer strøm på basis af biomasse.

Ifølge aftalen skal disse aftaler indgås frivilligt. Men blandt andre Københavns Kommune er interesserede i at få en CO2-neutral varmeforsyning og har tidligere meldt ud, at man kunne være interesseret i en sådan aftale.

I energiaftalen hedder det, at en gennemsnitlig husholdning skal betale 1.300 kroner i 2020 for omstillingen.

Dokumentation

Notat om forsyningssikkerhedsafgift

Hvordan har de tænkt sig at indkræve afgifterne? Er det på selve træpillerne eller kommer der bare et ekstra girokort? Hvis det er på selv træpillerne, øger det jo bare grænsehandlen yderligere. Det er i forvejen en del billigere at købe pillerne i Tyskland og så bliver det da bare endnu mere attraktivt.

  • 0
  • 0

Jeg kunne ikke forestille mig andet end at afgiften blev pålagt via ejendomsskatten udfra BBR-oplysninger om antal m2 beboelse og opvarmningsform.

Men jeg kan tage fejl.

  • 0
  • 0

Det er underligt at netop dem med et træpillefyr skal betale forsyningssikkerhedsafgift når de kun køber træpiller ca en gang om året. Hvorimod fjernvarmekunderne kan mærke et forsyningsstrop op til et halvt døgn efter fx fjernvarmeværket bryder ned og dem der bruger el til opvarmning vil kunne mærke et forsyningsstop med det samme.

  • 0
  • 0