Varmeforbrugerne betaler gildet for den ambitiøse, grønne omstilling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmeforbrugerne betaler gildet for den ambitiøse, grønne omstilling

Den brede og ambitiøse energiaftale, som torsdag blev indgået af samtlige partier minus Liberal Alliance, skal hovedsagelig betales af alle Danmarks varmeforbrugere via en helt ny afgift, kaldet forsyningssikkerhedsafgift. I praksis en rumvarmeafgift og i øvrigt en størrelse, som blev opfundet under den forrige regering.

Ud af de 3,5 mia. kroner, som energiaftalen umiddelbart kommer til at koste forbrugerne i 2020, skal varmeforbrugerne betale de 2,8 mia. via forsyningssikkerhedsafgiften, der pålægges alle brændsler til varmeproduktion - også biomasse. Resten af beløbet, 0,7 mia. kroner, som hovedsagelig går til vindkraft-støtte, finansieres over el-regningen på posten kaldet PSO-tarif.

Pengene fra den nye rumvarme-afgift skal betale for mere biogas og dække det afgiftsprovenu-tab, som mere biomasse skaber i statskassen. Den skal finansiere mere vedvarende energi i industrien, industriel kraftvarme, en energisparepakke i private lejeboliger og endelig betale for, at en række procesvirksomheder kan slippe med lavere afgift på brændsel og el.

Ifølge et notat fra Energistyrelsen skal den nye afgift indføres allerede i 2013 og vil herfra gradvist stige frem mod 2020.

Elvarme og varmepumper slipper

I 2020 koster afgiften således 1.512 kroner om året for en husstand med oliefyr, 1.483 kroner for en husstand med naturgasfyr, 1.757 kr. for et hus med fjernvarme og endelig 2.462 kroner for en husstand med træpillefyr. Elvarme og varmepumper er undtaget afgiften med den begrundelse, at de allerede betaler elafgift.

Men fjernvarmekunderne må forvente at skulle til lommerne igen: For at de store energiselskaber kan få økonomi i at omstille deres kraftværker til biomasse, åbnes der nu mulighed for, at fjernvarmekunderne kan deltage i betaling af denne omstilling via varmeprisen.

Det sker via en ændring af varmeforsyningsloven, så el- og varmeproducenter og varmeaftagere må aftale at sprede omkostningen ud på varmeforbrugerne også. Hidtil har det kun været elforbrugerne, der dækkede de 15 øre pr. kWh, som kraftværkerne får, hvis de producerer strøm på basis af biomasse.

Ifølge aftalen skal disse aftaler indgås frivilligt. Men blandt andre Københavns Kommune er interesserede i at få en CO2-neutral varmeforsyning og har tidligere meldt ud, at man kunne være interesseret i en sådan aftale.

I energiaftalen hedder det, at en gennemsnitlig husholdning skal betale 1.300 kroner i 2020 for omstillingen.

Dokumentation

Notat om forsyningssikkerhedsafgift

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan har de tænkt sig at indkræve afgifterne? Er det på selve træpillerne eller kommer der bare et ekstra girokort? Hvis det er på selv træpillerne, øger det jo bare grænsehandlen yderligere. Det er i forvejen en del billigere at købe pillerne i Tyskland og så bliver det da bare endnu mere attraktivt.

  • 0
  • 0

Jeg kunne ikke forestille mig andet end at afgiften blev pålagt via ejendomsskatten udfra BBR-oplysninger om antal m2 beboelse og opvarmningsform.

Men jeg kan tage fejl.

  • 0
  • 0

Det er underligt at netop dem med et træpillefyr skal betale forsyningssikkerhedsafgift når de kun køber træpiller ca en gang om året. Hvorimod fjernvarmekunderne kan mærke et forsyningsstrop op til et halvt døgn efter fx fjernvarmeværket bryder ned og dem der bruger el til opvarmning vil kunne mærke et forsyningsstop med det samme.

  • 0
  • 0

Jeg har tre brændeskure fyldt op med dejligt træ, i kan bare sende regningen til min nabo - jeg har ikke behov for offentlig forsyningssikkerhed, den står jeg SELV for :D

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med dig Uffe, jeg bruger også en del brænde, men da mit gasfyr står til udskiftning og jeg overvejede træpillefyr i stedet for, er det jo ikke helt ligegyldigt hvordan denne nye afgift kommer til at ramme.

  • 0
  • 0

Er der nogle der ligger inde med nogle argumenter for at netop pillefyr skal være den absolut dyreste opvarmningsform?

I forhold til olie/gas er det vel mere co2 neutralt.

Det eneste jeg selv kan komme på er selve transporten - men brændstof til transport er jo i forvejen tæppebombet med grønne afgifter.

  • 0
  • 0

Interessant betragtning, for det er nemt at se problemet med at indkræve afgifterne, når en mængde enkeltpersoner individuelt anskaffer sig brændsel. Erfaringen fra pizzeriaer, døgnkiosker og etniske grønthandlere beviser klart hvor håbløs ideen er.

  • 0
  • 0

Tak for det Kenneth.

Så kan man nøjes med at undre sig over at der er så mange elementer klemt inde i een afgift. Det bliver sjovt at se hvordan det bliver reguleret (op) i fremtiden, og hvordan argumenterne ser ud til den tid :)

  • 0
  • 0

ja kunne være en god ide at køre det over BBR /ejendomsskatten. Men lav så lidt rabat på solceller, solfanger, vindmølle, varmepumpe mv. Der skal jo ske lidt hvis de 50 % kul vi i dag bruger skal erstattes med VE.

  • 0
  • 0

@Morten
Det er en bureaukratisk fiktion, at sætte CO2-udslip fra al slags biomasse lige nul (som energistyrelsen m.fl. gør). Målt ved skorstenen kan biomassefyring ikke undgå at udlede MERE CO2 - alene p.g.a. molekylstrukturen. Fossile brændsler er blevet raffineret til rene kulbrinter, det er 'levende' biomasse (kulhydrater) ikke. Derfor udledes mere CO2 pr. energi-effektenhed. Jeg håber, ingeniører holder sig til naturvidenskaben frem for de love, Folketinget vedtager på trods af dem. Det vil hævne sig og måske indses, når beruselsen er overstået.
Glorien med klimavenligheden gælder slet ikke træfyring - dertil er skovene et for usikkert pant i fremtiden. Allerede i dag protesterer demokratiske samfund f.eks. i Nordamerika, jf. Greenpaece Canadas rapport fra november sidste år: http://www.greenpeace.org/canada/en/recent... Eller Concito-rapporten fra 25.november. Eller rapporten fra Det Europæiske miljøagenturs videnskabskomitee fra den 15.9. (hvor vi alle kiggede på valgcirkusset). Alle disse klare advarsler har et folketingsflertal nu siddet overhørig. Demokratiske problemer?

  • 0
  • 0

@Morten

Det er en bureaukratisk fiktion, at sætte CO2-udslip fra al slags biomasse lige nul (som energistyrelsen m.fl. gør). Målt ved skorstenen kan biomassefyring ikke undgå at udlede MERE CO2 - alene p.g.a. molekylstrukturen. Fossile brændsler er blevet raffineret til rene kulbrinter, det er 'levende' biomasse (kulhydrater) ikke. Derfor udledes mere CO2 pr. energi-effektenhed. Jeg håber, ingeniører holder sig til naturvidenskaben frem for de love, Folketinget vedtager på trods af dem. Det vil hævne sig og måske indses, når beruselsen er overstået.

Glorien med klimavenligheden gælder slet ikke træfyring - dertil er skovene et for usikkert pant i fremtiden. Allerede i dag protesterer demokratiske samfund f.eks. i Nordamerika, jf. Greenpaece Canadas rapport fra november sidste år: http://www.greenpeace.org/canada/en/recent... Eller Concito-rapporten fra 25.november. Eller rapporten fra Det Europæiske miljøagenturs videnskabskomitee fra den 15.9. (hvor vi alle kiggede på valgcirkusset). Alle disse klare advarsler har et folketingsflertal nu siddet overhørig. Demokratiske problemer?

Rolf
Det er et indlæg du før har været fremme med, og det er stadig ikke rigitg.
For så vidt der er tale om skove i omdrift, som i Danmark, så vil biomassen være så godt som CO2 neutral (undtaget fældning/transport)
Tager du derimod udgangspunkt i at fældede træer ikke genplantes eller genopstår kan regnstykket modereres.
Men Danmarks skovareal er faktisk voksende, og i forhold til lavpunktet omkring år 1800 har vi i dag næsten 10 gange mere skov.

  • 0
  • 0

Jakob
at skovarealet i DK forøgedes (næppe med 10 gange, men det er ligegyldigt) er et historisk forløb, der faldt sammen med øget anvendelse af fossil energi. Når denne nu skal afskaffes, er faren reel at der kommer et for stort run på skovene igen. Rovdriften er begyndt, i hvert fald her i Storskoven på Midtsjælland. Aldrig blev der hentet så mange bøgetræ-stammer med stor diameter ud af skoven som i disse tider.
Og de politisk vedtagne planer fra 1989 om at fordoble skovarealet i løbet af en trægeneration er ikke noget der opfyldes. Dertil er tilvæksten for lille (ca. 1/3 af havd der skulle til).
Genplantning er en god idé, men omfanget vil ikke kunne matche den tilvækst, som omlægningen fra kul til træpiller nu kræver. Derfor er importen jo allerede i gang i stor stil. Fornylig var billedet fra Århus havn af en skibslast gummitræer fra Vestafrika på Politikens forside - og det er kun toppen af isbjerget. I Nordamerika er mere end 500 projekter i gang, hvor skovens træer bliver småhakket til træpiller (i industrielt format), bl.a. af europæiske elselskaber, der her i Europa tjenere kassen på disse tvivlsomme CO2-kvoter, som andre så bruger til endnu engang at forurene med.
Klimamodeller for skovene har alledere for år tilbage summet den globale situation op derhen, at skovene tipper med stor sandynlighed, når gennemsnitstemperaturen stiger med mere end 2,5 grader. Og dette er vi direkte på vej til (snarere plus 4 grader). I denne situation er det selvmorderisk at øge CO2-udslippet på kort sigt gennem storstilet overgang til biomasse - og især træ. Så hellere tage fat i noget naturgas, som mange andere har bemærket. Da er (1) Co2-reduktionen direkte (2) en hurtig regulering mulig som der er brug for i forbindelse med øget vindkraft (træfyrede enheder er meget længe om at nå 100% effekt).

  • 0
  • 0

Jeg har tre brændeskure fyldt op med dejligt træ, i kan bare sende regningen til min nabo - jeg har ikke behov for offentlig forsyningssikkerhed, den står jeg SELV for :D

Nu bliver afgiften jo opkrævet over skattebilletten lige som renovation, rottebekæmpelse og andet sjovt.

Det er en stykafgift, ikke en forbrugsafgift.

Så jo, du kommer til at betale.

  • 0
  • 0

Fjernvarme fra naturgas koster kassen.

Øv at det så kommer til at koste mere - men så må jeg jo i gang med energibesparende foranstaltninger, der ikke laver om på bygningen.

For mit ved kommende bliver det flyttekasser med Rockwool, eller lignende pakket ind i flyttekasser af pap så de er lidt nemme at flytte til opmagasinere ved næste sommer. De skal også lige behandles med brandhæmmende middel - bare for at være på den sikre side.

Flyttekasserne kommer så op foran en kuldebro (en piv-utæt* 5-punkts dør), som boligforeningen nægter at gøre noget ved.

Det skulle ikke undre mig om det mere end halverer varmeregningen, da temperaturen ved den utætte dør kan være så lav som omkring 12 grader celsius, hvor der foran radiatoren er 40 grader eller mere.

*: Døren skal have bestemt velanrettet spark (uden at smadre termoruden, forstås) for at lukke uden et flere millimeter x ca 1 meter langt hul direkte ud til kong vinter/moder natur.

  • 0
  • 0

*: Døren skal have bestemt velanrettet spark (uden at smadre termoruden, forstås) for at lukke uden et flere millimeter x ca 1 meter langt hul direkte ud til kong vinter/moder natur.

Det er jo derfor der findes LLO.

Aftalen har intet med CO2, forsyningssikkerhed eller andre tilsvarende akronymer at gøre, det er ene og alene en måde at staten får flere penge i kassen.
Det skal siges at det heller ikke er noget den nuværende regering i bund og grund er ansvarlig for, det er en simpel konsekvens af den måde skiftende regeringer gennem tiden har ført politik på og den kortsigtethed som vælgerne lægger for dagen i nutidens danmark og for den sags skyld resten af verden.

  • 0
  • 0

Rolf

Der findes talrige link vedr. væksten i skovarealet i Danmark.
Fakta er at tilvæksten i de danske skove er større end mængden som høstes. Der sker derfor en opsparing af træ.
Indrømmet mit skøn med at arealet var 10 doblet siden år 1800 er et skøn. Der findes ikke landsdækkende statistikker før 1881, men netop omkring år 1800 var skovene på et minimum pga. hugsten efter flådens tab i Englandskrigene 1801-1814.
Danmarks skovareal udgør idag mere end 11 % af landets samlede areal.

At bruge eksemplet med gummitræ fra vestafrika er måske et dårligt valg.
Ihvertfald kan en virksomhed som Vattenfall dokumentere at der i Buchanan Renewable Fuel (BRF) producerer biomasse af gamle gummitræer, der efter 25-30 år ikke længere producerer latex.
Hvert træ, der fældes for at blive brugt til biomasse produktion,
erstattes som en del af aftalen med BRF med to nye træer.
Der er alene i Europa et uudnyttet biomassepotentiale i land- og skovbrug på 193 PJ. Selvfølgelig skal det bruges med omhu. Men biomasse er en del af løsningen.

  • 0
  • 0

Nu bliver afgiften jo opkrævet over skattebilletten lige som renovation, rottebekæmpelse og andet sjovt.

Det er en stykafgift, ikke en forbrugsafgift.

Så jo, du kommer til at betale.

Hvis du læste mit indlæg, ville du se, at jeg skriver at jeg ikke behøver nogen offentlig forsyningssikkerhed på varmefronten, for den står jeg selv for.

Jeg er klar over at jeg kommer til at betale - mit indlæg var bare en humoristisk måde at gøre opmærksom på at vi er nogle der ikke er så afhængige af forsyninger tvangsindlagt af det offentlige.

  • 0
  • 0

Egentlig troede jeg Kåre Press-Kristensen var ene om at udstille sin uvidenhed om skovdrift offentligt, men Rolf Czeskleba-Dupont har åbenbart samme tilbøjeligheder.

Der er ikke tale om rovdrift i Storskoven på midtsjælland, hvis det er Storskoven i Hvalsø Rolf har i tankerne. Der er tale om udvoksede træer der fældes for at give plads for blandet skov med hovedvægt lagt på bøg. Hugsten i Storskoven er forberedelserne til en omdrift der tager vidtgående hensyn til biodiversiteten i erkendelse af at tradionel skovdrift nok ikke er fremtiden.

Desuden reetableres hegn og skovbryn med flere arter hvor den dermed øget biodiversitet får særlig betydning for insekter og smågnavere til gavn for vildtbestanden længere oppe i fødekæden. Til Rolfs orientering kan jeg oplyse at alle andre for længst har opdaget at samspillet mellem skov og det åbne land har langt større indflydelse på biodiversitet og udnyttelse af skoven end hvad en tilfældig hundelufter tilfældigt ser en tilfældig dag.

Den fældede vedmasse der ikke kan anvendes til gavntræ, hugges meget fornuftigt op til flis da forrådnelse på jorden kun få organismer har gavn af. Samtidig lades nogle udvoksede stammer stå urørt for at tilgodese de hulrugende arter.

Genplantning har været praktiseret i Danmark siden begyndelsen af 1800 tallet hvor den første skovlov blev vedtaget, så Rolfs påstand om sammenfald i det historiske forløb m.h.t. fossil brændsel er ikke korrekt. Det var først efter WW II fossil brændsel for alvor tog fart i den private boligmasse. Tidligere blev brænde anvendt i stor stil uden skovarealerne af den grund blev reduceret.

Klimamodellerne medtager ikke den kendsgerning at de europæiske løvtræer ikke er en ensartet størrelse selv inden for samme art hvilket også Rolf har overset. Der findes varianter af stort set af alle løvfældende træer der er specielt tilpasset den location hvor de har udviklet sig. Det betyder i praksis at eksempelvis stilkeg fra Bøhmens højland ikke trives nær så godt i Danmark som de lokale arter.

Skovende tipper ikke hvis gennemsnitstemperaturen stiger 2,5 grad som Rolf påstår. Temperaturen betyder stort set intet hvilket kan ses på tilvæksten i perioder med særlige lange hedebølger hvor gennemsnittemperaturen i de kritiske perioder langt oversteg de nævnte 2,5 grad. Det vigtigste er rigelig vand i vækstperioden. Endelig må jeg påpege at CO2 ikke er forurening som Rolf har bildt sig selv ind, men et vigtigt element i træers vækst.

Det er fint nok at Rolf argumentere for naturgas og vindmøller. Kan energiselskaberne få en fornuftig økonomi med rimelige priser for forbrugerne er det helt fint, men argumenterne bliver ikke mere overbevisende ved at bringe misvisende oplysninger om træ og skove.

Jeg kunne derfor få den kætterske tanke, at både naturgas og vindmøller står så svagt i argumentationen, at de behøver selv de sygeste løgnehistorier for at stive sig selv af.

Derfor burde overskriften rettes til: Varmeforbrugerne betaler gildet for de grønnes drøm om egne opvarmningsformer.

  • 0
  • 0

"I 2020 koster afgiften således 1.512 kroner om året for en husstand med oliefyr, 1.483 kroner for en husstand med naturgasfyr, 1.757 kr. for et hus med fjernvarme og endelig 2.462 kroner for en husstand med træpillefyr. Elvarme og varmepumper er undtaget afgiften med den begrundelse, at de allerede betaler elafgift."

"I energiaftalen hedder det, at en gennemsnitlig husholdning skal betale 1.300 kroner i 2020 for omstillingen. "

Mon der er så mange med elvarme at det kan passe?

  • 0
  • 0

Så kom energiforliget på plads og resultatet er ufatteligt. Tænk at en teknologiform kan medføre en så massiv omkostningsforøgelse for danskerne.
Særlig er jagten på fjernvarmen meget voldsom, jeg kan ikke huske en så voldsom stigning, end ikke pinsepakken i Aukens periode er i nærheden.

Derudover vil udbygningen af vindkraften medføre endnu lavere elafregninger til kraftvarmeværkerne, en manglende indtægt som også sendes til fjernvarmebrugerne.'

Og hele seancen gennemføres med en lovmæssig tvang via varmeforsyningsloven, således bliver stort set hele energimarkedet i DK sat ud af funktion i en hel særlig totalitær løsning, som selv gamle sovjet-præsidenter ville have misundet.

Desværre må vi nok også se at udflagningen af arbejdspladser fortsætter, jo det er virkelig en trist beslutning for DK.

Endelig er beløbsstørrelserne helt forkerte, og det er utroligt, at man kan få lov at udsende så forkerte tal uden at eksperter og pressen straks gennemskuer dette her spin.

At dette forlig blev bredt er om muligt endnu mere ufatteligt, V og K afslører her deres form for løftebrud.

  • 0
  • 0

En interessant lille sammenligning af varmeformerne kan illustreres ved at sammenligne vores brændeovn med vores jordvarme.

Hvis jeg står med brænde svarende til 1 kWh energi, kan jeg vælge at brænde det i brændeovnen, og dermed få ca. 0,7 kWh varme. Alternativt kan jeg sælge træet til et kraftvarmeværk, som kan producere f.eks. 0,5 kWh el, plus en del fjernvarme af træet. Hvis jeg derefter anvender de 0,5 kWh el i vores jordvarme, opnår jeg 2,1 kWh varme i huset. Dvs. ca. tre gange mere varme, end hvis jeg blot havde brændt træet i brændeovnen.

Her til kommer den mindre partikelforurening og den producerede fjernvarme.

Interessant tanke.

  • 0
  • 0

Tanken er interessant, men...

Kraftvarmeværker er overhovedet ikke så effektivt som du forudsætter. Det mangler eget forbrug af energi til produktionen samt transporttab i nettet. Har dit jordvarmeanlæg en års COP på over 4?

  • 0
  • 0

Fjernvarme fra naturgas koster kassen.

Flyttekasserne kommer så op foran en kuldebro (en piv-utæt* 5-punkts dør), som boligforeningen nægter at gøre noget ved.

Det skulle ikke undre mig om det mere end halverer varmeregningen, da temperaturen ved den utætte dør kan være så lav som omkring 12 grader celsius, hvor der foran radiatoren er 40 grader eller mere.

*: Døren skal have bestemt velanrettet spark (uden at smadre termoruden, forstås) for at lukke uden et flere millimeter x ca 1 meter langt hul direkte ud til kong vinter/moder natur.

Så lav dog den dør selv i stedet for at spille pigefornærmet. Kan sikkert fixes på 20 sekunder med en hængselvrider og lidt tætningsliste.

Det er da lidt dumt at betale en høj varmeregning, bare for at holde på sin ret.

  • 0
  • 0

@Bo Madsen

Jeg er helt enig - og selvom det egentligt fremgår af dit indlæg, er det værd at understrege at der også bliver produceret fjernvarmre til gavn for dem, som er tilsluttet det anlæg, hvor brændet sælges

På trods af transport af brændet/brændslet, må det være det mest logiske at afbrænde det dér, hvor man har skorstenshøjden, filtreringen (af røgen), og styringen af afbrændingen, som gør miljøgenerne mindst mulige.

Mvh. Rune

  • 0
  • 0

Pengene fra den nye rumvarme-afgift skal betale for mere biogas og dække det afgiftsprovenu-tab, som mere biomasse skaber i statskassen.

Det kan vel dårligt siges tydeligere, at energi og varme er blevet til et skatteobjekt. Uanset den grønne fernis, så ligger der bagved store skattemæssige indtægter, som nok er det væsentlige, desværre.

  • 0
  • 0

Hej Henrik, hvad er da et rimeligt tal for effektiviteten af elproduktion, leveret hos forbrugeren?

NB. Jordvarmen har en COP på 4,3 i snit.

Jeg tvivler meget på at du i denne sammenhæng kan bruge COP værdien til noget. Det der må være interessant er SCOP værdien (årsvirkningsgraden)
Og her kommer du desværre ikke nær så højt op på normale husstands anlæg.
Ca 3,5 ville jeg nok regne ud fra !

  • 0
  • 0

Tak for belæring om, havd hensigten er med massefældningerne i Storskoven ved Hvalsø, hvor jeg er gået tur i over 20 år. Aldrig har skoven været så ramponeret som nu, men det kan da godt være det kun rammer os, der bruger skoven til afstressning, altså til rekreative formål. Imidlertid har den lokale skovfoged uopfordret indrømmet at han ikke mere har kontrol over situationen...
Problemet med betragtnignerne om en eventuel CO2-neutralitet af at afbrænde træ er, at man ikke rigtigt tænker på hvornår og hvor afbrændingen finder sted. Den sker jo her hos os i de nordlige breddegrader, når der ikke er meget gang i plantevæksten hos 'os'. Altså går CO2 i den globale cirkulation - og det ved vi selvfølgelig også. Sagen er bare den, at folk ofte tror, der er en lokal sammenhæng mellem frigivelse og binding af CO2 f.eks. i den danske natur (indbefattende lufthavet). Når vi så tænker på de gloable balancer, der jo er afgørende for klimaets udvikling, så er det vel relevant at både de tropiske skove og også store dele af de boreale skove (tilsammen størstedelen af Jordens skove) er ved at tippe. Og dette kan kun forstærkes med stigende gennemsnitlig temperatur nær jordens overflade. Allerede i 2009 advarede den internationale skovforskerorganisation IUFRO herom (endda med et diskussionsforum på Skovdag 3 under COP15). Disse ting var baseret på svejtseren Fischlin's udredninger der kan læses i PCCC-rapporten fra 2007. Skynd Jer, fordi der kommer snart den næste rapport fra den kant!

  • 0
  • 0

En interessant lille sammenligning af varmeformerne kan illustreres ved at sammenligne vores brændeovn med vores jordvarme.

Hvis jeg står med brænde svarende til 1 kWh energi, kan jeg vælge at brænde det i brændeovnen, og dermed få ca. 0,7 kWh varme. Alternativt kan jeg sælge træet til et kraftvarmeværk, som kan producere f.eks. 0,5 kWh el, plus en del fjernvarme af træet. Hvis jeg derefter anvender de 0,5 kWh el i vores jordvarme, opnår jeg 2,1 kWh varme i huset. Dvs. ca. tre gange mere varme, end hvis jeg blot havde brændt træet i brændeovnen.

Her til kommer den mindre partikelforurening og den producerede fjernvarme.

Interessant tanke.

Der er nogle mellemled som du har glemt i din energibetragtning, medmindre kraftværket ligger tæt på hvor du bor, så vil du skulle betale for transport til kraftværket samt transmissionstab på elnettet og i fjernvarmenettet.

Jeg tror godt du kan trække ca. 30% fra i transmissionstab på varmesiden og ca. det samme i el.

  • 0
  • 0

.
[/quote]

Der er nogle mellemled som du har glemt i din energibetragtning, medmindre kraftværket ligger tæt på hvor du bor, så vil du skulle betale for transport til kraftværket samt transmissionstab på elnettet og i fjernvarmenettet.

Jeg tror godt du kan trække ca. 30% fra i transmissionstab på varmesiden og ca. det samme i el.

Uffe
Det mere retvisende at regne med ca. 20% på fjernvarmedistribution, og ca. 7 % på eldistributionen.

  • 0
  • 0

Hej Jacob, jeg er glad for at høre at den typiske SCOP er 3,5, så kører vi da ikke helt dårligt med de 4,3, som jeg har målt vores anlæg til.

Retfærdigvis, bør beregningen selvfølgelig udføres med den generelle SCOP (læs: kWh varme per kWh el i snit) på 3,5 som Jacob angiver, og de 7% nettab. Det giver vel en faktor på godt to, på at køre brændet igennem kraftværker i stedet for brændeovnene.

Tak for hjælpen.

  • 0
  • 0

@Rolf:

Det er ikke temperaturen der er truslen mod løvtræer, men følgerne af tørke og bedre livsbetingelser for skadedyr.

Andreas Fischlins undersøgelser baseres netop på de borale skove, altså nåletræer der er mere følsomme for udtørring og dermed udsat for angreb at skadedyr end løvtræer.

Du har fået Andreas Fischlins forskningsresultater galt i halsen, for faktisk vil omlægningen i Storskoven i Hvalsø formindske følgerne af en eventuelt temperaturstigning da Hvalsø projektet kun omfatter løvtræer.

Det er forståeligt du som bruger af skoven til rekreative formål lige nu synes den ligner en slagmark, men skovdrift er både voldsomt, omfattende og rodet mens det står på og det er ikke dig, men dine børne- og oldebørn der får glæde af resultatet.

Tidspunktet for afbrænding af vedmassen er uden betydning. Det er tidspunktet for hugsten der er afgørende for om resultatet er CO2 neutral. Hugst foretages i hvileperioden. Tilvæksten vil i de efterfølgende vækstperioder være forøget indtil skoven igen er tæt.

  • 0
  • 0

@Johan,
Du kan da godt vaske Dine hænder i uskyld, men hvad skal dog en plet som Storskoven, der nu ligger hen som en molestreret størrelse, hjælpe i det golbale billede? Jeg brugte det kun som illustration for en lille side af sagen.
Det er fint, hvad hensigten er med de små tiltag, men dette skal suppleres med en realistisk indsigt i de trusler der er på vej, fordi det såkaldte internationale samfund - f.eks. forsamlet til de årlige COPer - ikke har grebet ind i tide (nu er vi på vej mod en opvarming langt over de 2 grader, politikerne talte om i deres skåltaler).
Klimaforandringernes lokale følger er som årsag betinget af den globale opvarming. Og hvad siger Du til IUFROs tolkning af Fischlins forskning? Det er dem Du beskylder at have fået noget galt i halsen. Du skulle så sandelig have været på pletten på Skovadg 3 i Falkoner Centeret og forklaret os andre det. Jeg skrev om problemet i november 2009- udgaven af GLOBAL ØKOLOGI, men ingen har dengang villet se på de trusler, da hypen om COP15 var på sigt højeste.

  • 0
  • 0

@Johan,
Du kan da godt vaske Dine hænder i uskyld, men hvad skal dog en plet som Storskoven, der nu ligger hen som en molestreret størrelse, hjælpe i det golbale billede? Jeg brugte det kun som illustration for en lille side af sagen.
Det er fint, hvad hensigten er med de små tiltag, men dette skal suppleres med en realistisk indsigt i de trusler der er på vej, fordi det såkaldte internationale samfund - f.eks. forsamlet til de årlige COPer - ikke har grebet ind i tide (nu er vi på vej mod en opvarming langt over de 2 grader, politikerne talte om i deres skåltaler).
Klimaforandringernes lokale følger er som årsag betinget af den globale opvarming. Og hvad siger Du til IUFROs tolkning af Fischlins forskning? Det er dem Du beskylder at have fået noget galt i halsen. Du skulle så sandelig have været på pletten på Skovadg 3 i Falkoner Centeret og forklaret os andre det. Jeg skrev om problemet i november 2009- udgaven af GLOBAL ØKOLOGI, men ingen har dengang villet se på de trusler, da hypen om COP15 var på sit højeste.

  • 0
  • 0

Hvis man har et flexibelt anlæg som jeg med : Akkumulerings- og ekspansionstank på 2600l, pille- og fastbrændselsfyr på 16 Kw , luft/vand varmepumpe på ca. 10Kw, 110l kombivandvarmer.
Jeg fyrer fortrinsvis med eget træ i koldeste perioder, medmindre jeg af en eller anden grund hellere fyrer med piller.
Når det så bliver som nu med høje dagtemperaturer, starter jeg - måske- varmepumpen i udhus ved fyrrum under et blik-tag mod syd - god indirekte solvarme om dagen.Så er få timers drift nok.Derudover kan jeg jo slukke det hele og nøjes med vandvarmeren på EL.
Det vil være komplet umuligt at beregne en afgift efter mit valg af driftform. Jeg havde også tænkt på alm. solvarme, men p.g.a. tilskud til skrotning af oliefyr ( det blev skrottet uanset) og tilbud på varmepumpe blev det ikke til noget.
Nogle har andre flexible kombinationer, hvor man ikke kan sige hvad, der er den primære varmekilde, men når det kommer til beskatning er der vel ingen grænser for fantasien.

Grøn omstilling. Energiforliget skal vi måske være glade for. Hele samlet reduktion på 0,5 promille på CO2 udledning - juhuuuuuu- huh.

  • 0
  • 0

@Rolf:
Den molesterede plet som du kalder Storskoven viser kun udviklingen når amatørerne tager styringen over skoven. Uden at kende detaljerne, er Storskoven et skoleeksempel på hvordan skoven forfalder når teoretikerne får indflydelse med efterfølgende kolossale forstyrrelser når skaderne skal rettes.

Realiteterne er, at det er de små tiltag der over tid har været grundlaget for skovrejsningens succes i Europa. Skovrejsningen har på intet tidspunkt taget udgangspunkt i miljøovervejelser, men udelukkende i brugsværdien fordi realiteterne er, at det er samspillet med hensynet til landbrug, bebyggelsernes pladsbehov og skovens økonomiske værdi der har vejet tungest. Alle de fromme vejbjærgede teoretikeres romantiske drømme har aldrig vundet indpas, fordi de er rendyrket utopi i virkelighedens verden.

Din udlægning af IUFRO,s resultater er misvisende, fordi organisationen tager udgangspunkt i den globale udvikling. Du overser væsentlige detaljer der er særegent for Europa. Disse detaljer er essentielt for projekternes succes.

Det er muligt du har beskrevet din opfattelse af udviklingen i Global Økologi, men den organisation fatter ikke en meter af skovdrift, så der har du nok haft et villigt publikum der sluger alt råt. Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd der til overmål har demonstreret deres inkompetence angående skovdrift. Organisationen er hovedsageligt en lobbyvirksomhed under Dansk Energi som nyligt dokumenteret i et dansk dagblad, som deler den manglende interesse i at fremme brændefyring.

Prøv at forstå at skovrejsningsprojektet i Europa efterhånden har over 200 års succeshistorie på bagen uden indblanding af de CO2 forvirrede. Prøv også at forstå, at Det Økologiske Råd og hele sammenrendet af mere eller mindre underlødige websides om brændeovne og brænderøg har et påfaldende personsammenfald med det tilfælles, at de gentager de samme usandheder igen og igen.

  • 0
  • 0

@Johan
Af given foranledning gentager jeg gerne udsagnet fra IUFRO og Fischlin (som IUFRO henviste til i 2009) samt Fischlin med fleres bidrag til IPCCs 2007-rapport om at skovene set ud fra en global CO2-balance ikke i længden kan opfattes som CO2-sinks, men med høj sandsynlighed vil skifte til NETTO (globalt) at afgive CO2 til atmosfæren - nemlig når den globale gennemsnitstemperatur er steget mere end 2,5 grader C over førindustrielt niveau. Og dette scenarie er efter flere COP-møders fiasko netop, hvad der står foran os.
Jeg har ikke udtalt mig om regionale projekter. Det er en anden diskussion.

  • 0
  • 0

Rolf

Med globale balancer må du i givet fald mene \"uden for Europa\"
For tråden har da vist tydeligt vist at CO2 balancen i Europa\'s skove er i orden.

  • 0
  • 0

@Rolf:

Jeg tog udgangspunkt i at du skrev: “Rovdriften er begyndt, i hvert fald her i Storskoven i Midtsjælland. Aldrig blev der hentet så mange bøgestammer med stor diameter ud af skoven som i disse tider”.

I forlængelse af dette henviste du til de politiske planer om fordobling af skovarealet som du mener ikke kan nås i en omdrift, så du tog faktisk udgangspunkt i regionale projekter som indtægt for de globale udfordringer.

Både Frankrig, Tyskland og til dels i Trentino-Alto Adige, Pigmonte og Lombardiet i Italien har de sidste 100 år stille og roligt tilplantet betydelige arealer med bl.a. eg. Det er bare forbigået IPCC,s opmærksomhed, så deres rapport fra 2007 er på afgørende punkter misvisende.

Som jeg opfatter dit indlæg, bedømmer du den globale situation med regionale briller, fordi du ikke tager hensyn til at europæisk løvtræ kan tåle en større udnyttelse end tilfældet er i dag uden det går ud over tilvæksten. Alt det har andre og jeg tidligere redegjort for, så det er der ingen grund til at gentage.

Nåletræer er lidt anderledes da de året rundt har fordampning fra nålene, men det er stadig ikke temperaturen der er problemet. Problemet er vandmangel som først ses på nåletræer fordi rodnettet ligger lige under overfladen, så dit entydige postulat, at en global CO2 balance ikke i længden kan opfattes som CO2 sinks er det rene vås fordi du bl.a. ikke tager højde for øget vækstsæson med deraf øget væksthastighed som netop ses på træer der vokser på varmere lokationer end oprindeligt.

Der er ingen problemer med at dyrke nåletræer på andre og varmere breddegrader end hvor de er naturligt forekommende, bare de får vand nok. Alt dette ville du opdage hvis du gravede dybt nok i Andreas Fischlins og andres undersøgelser.

At der også lokalt har været tilbageslag i skovarealerne indrømmer jeg gerne, men det ændre ikke det faktum at Europa som den eneste verdensdel har et voksende skovareal.

Din forkærlighed for rapporter af nyeste oprindelse lider i udstrakt grad af mangel på viden om skovenes tidligere artsfordeling. Det på trods af de lokationer hvor skovarealet er øget mest i Europa netop er resultatet at tidligere generationer forstfolks arbejde.

Helt galt bliver det når halvstuderede røvere som Det Økologiske Råd blander sig. De har ingen anelse om hvor omfattende skovenes arter har ændret sig de sidste par hundrede år i Europa.

Skal skovene have en fremtid i Europa, må vi håbe og bede til at fremtidige COP møder lider samme dundrende fiasko så længe du, Ryan Lund, Kåre Press-Kristensen og lignende idealister uden jordforbindelse fortsat forurener fakta med vås.

  • 0
  • 0

Den nye afgift på spec. træpiller er da helt hen i skoven, vi fyrer netop med træpiller fordi vi ikke her på landet kan få fjernvarme, fjernvarmeselskabet/kommunen er ikke interesseret i at lægge varmerør udenfor bygrænsen og jeg forstår helt enkelt ikke hvordan de får det til at hænge sammen at vi der netop ikke udleder co2 skal betale gildet, vi bruger 5500 kg træpiller om året så med fuld implementering
af afgiften så ender vi med at skulle betale or 3000 kr i ekstra afgift Helt hen i vejret.....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten