Varmefølsomt kamera giver cyklister grønt lys
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmefølsomt kamera giver cyklister grønt lys

Et varmefølsomt kamera registrerer cyklisten og tænder grønne LED-lys i asfalten. Dermed ved cyklisten, at han har grønt lys, og kan trygt krydse vejen foran de ventende biler. Foto: Alf Bergin Illustration: Alf Bergin

Cyklisten suser langs Grannessletta i højre side af cykelstien, adskilt fra vejbanerne og fortovet. Det er fredag eftermiddag. Han har arbejdet sent og er nu ude for at købe fredagstacoen.

De grønne LED-lys i asfalten foran ham slukkes et for et.

Han øger farten, indhenter de grønne lys og når at at krydse vejen, før de grønne lys i asfalten slukkes, og den ventende bil får sit grønne lys til at køre mod Sola.

»Cyklister bliver meget glade, når de prioriteres frem for biltrafikken,« siger Fredrik Nåstad Jensen, rådgiver og cykelkontakt for Statens vegvesen i Rogaland.

Varmesensor

LED-lysene i asfalten, såkaldte ‘lane lights’, kaldes en ‘grøn hale’.

Grunden til, at dette signalanlæg blev installeret på Grannes i Sola Kommune, lige ved grænsen til Stavanger, er, at Elin Dalen-Rasmussen, planprojektleder i Statens vegvesen, googlede ‘signalregulering for cykler’.

Se Teknisk Ukeblads video fra et af de automatiske lyskryds (På norsk).

Video: Alf Bergin.

Da hun så Swarcos løsning til ‘grønne bølger’ i Danmark, tænkte hun at dette var noget for dem.

Men i modsætning til den grønne bølge i Danmark, som er tidsbestemt og følger myldretidstrafikken, er den grønne hale på Grannes styret af en varmefølsom sensor, som reagerer på bevægelse.

Langs Grannessletta ved Hafrsfjord blev der 2. oktober sidste år åbnet en tosporet cykelsti, som er to kilometer lang og tre meter bred. Den er adskilt fra både fortov og vejbaner.

Pendlercyklisterne på vej fra Stavangers vestre bydele til arbejdspladserne på Forus, skulle ikke så gerne komme i konflikt med skolevejen for eleverne på Grannes grundskole.

Sikkerheden skulle også øges ved krydsning over Grannessletta.

Samtidig skulle Statens vegvesen tage hensyn til Grannesbukta naturreservat, som ligger lige der, hvor de cyklende krydser.

Den grønne hale blev valgt, fordi dette signalsystem var bedst både i forhold til trafiksikkerhed og de grønne områder, der skulle værnes om.

Varmesensoren reagerer på bevægelse og tænder de grønne LED-lys i asfalten. Bilisterne får rødt lys, mens cyklisterne får grønt lys i cykelovergangen ved siden af fodgængerfeltet.

Derefter slukkes lysene et efter et bagfra, men tilpasset sådan, at cyklister som ser, at lysene slukkes, kan nå at krydse vejen for grønt.

Fra pc-skærmen på kontoret inde i Stavanger har Statens vegvesen kontrol over, om varmesensoren slår ud på andet end cyklister. Illustration: Fredrik Njåstad Jensen/Statens Vegvesen

»Cyklist nummer to skal kunne hægte sig på den cyklist, som satte signalet i gang. Deraf navnet ‘grøn hale’,« forklarer Dalen-Rasmussen.

Øget cykelbrug

De har fået meget positiv respons. Cyklisterne er glade, og bilisterne har ikke klaget. Små skolebørn, som kan gå på både fortovet og cykelstien, er derimod ikke så glade for cyklister i stor fart.

»Signalanlægget for den grønne hale kostede cirka 1,5 millioner NOK. Det er meget mindre, end en tunnel eller bro ville have kostet. Sådan nogle løber hurtigt op i 7-8 millioner NOK,« siger Dalen-Rasmussen.

Før hun overtog cykelprojektet i 2013, var hun ikke særlig bevidst omkring cyklisme. Men nu, efter seks år med at forbedre fremkommeligheden for regionens cyklister, er hun selv blevet bidt af det.

»Jeg købte mig elcykel og cykler mere end nogensinde,« siger hun.

Og det har hun til fælles med rigtig mange andre i regionen.

Statistikken for cykeltællere i Stavanger Kommune viser, at antallet af cykler blev øget med 336.049 fra 2017 til 2019.

Den største forøgelse skete fra 2018 til 2019. Den gælder også tællerne nærmest den grønne hale: Møllebukta, Sørmarka og Forus Vest.

Selv om nogle måneder mangler data på grund af, at cykeltællere ude af drift, er tendensen, at antallet af cyklister er i vækst.

»Det ser ud til, at vores nye cyklister foretrækker at cykle på asfalt i forhold til grus. En anden tendens er, at øgningen er størst vinter og efterår,« siger Roar Børresen, leder for cykelsatsningen i Stavanger Kommune.

Passer bedst på landet

Det planlægges ikke flere grønne haler i distriktet. De passer bedst til transportetaper i landlige omgivelser med mindre biltrafik og uden mange personer, som uforvarende udløser sensorerne.

»Vi har haft lidt problemer med signalsystemet, men helt i begyndelsen slog varmesensoren ud, selv om der ikke var cyklister på vejen. Det viste sig, at kraftig regn, som blev kastet tilbage fra jorden, var årsagen. Regnvandet var så varmt, at sensoren registrerede det. Det her var lige efter åbningen, og sensoren blev kalibreret, så det ikke er noget problem længere,« siger Nårstad Jensen.

Den grønne hale må ikke skabe problemer for bilerne.

Hvis der kommer så mange cyklister, at der bliver bilkø helt tilbage til rundkørslen i Madlaveien, som leder biltrafikken fra Stavangers vestre bydele mod Sola, vil en sensor dér overtrumfe den grønne hale.

Så får bilerne i Grannessletta grønt lys, mens cyklisterne må vente nogle sekunder, til køen ikke længere blokerer rundkørslen.

Selv om der ikke planlægges flere grønne haler, overvejes der en dansk variant med 'grøn bølge' i Oalsgata, hovedåren vestover fra Sandnes centrum.

»Den grønne bølge er planlagt i myldretiden for at forbedre trafik-flowet. Dette vil også være til fordel for cyklisterne. En sådan tidsbestemt bølge passer bedre inde i en by,« siger Dalen-Rasmussen.

Artiklen er fra tu.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Cyklister foretrækker asfalt!?
"Det ser ud til, at vores nye cyklister foretrækker at cykle på asfalt i forhold til grus. En anden tendens er, at øgningen er størst vinter og efterår"

Det er forhåbentligt ikke overraskende at cyklister - især pendlere - foretrækker jævn asfalt frem for grus eller ujævn asfalt. At antage noget som helst andet burde efter min mening lede til en diskvalificering.

  • 16
  • 0

Jeg er fan!
Men det behøver nu ikke være så avanceret. Til en start ville det være en stor hjælp, hvis man (i mangel af dedikerede indikatorer) tændte lyset i fodgænger-trykkene, når systemet har detekteret en cyklist. Og hvis spolerne i vejbanen reelt ikke "fanger" en cykel så måske starte der? For det er pænt frustrerende at holde laaang tid i et (tomt) reguleret kryds. Næsten alle alternativerne er ulovlige - men man kan selvfølgelig stå af cyklen og hen og trykke på fodgængertrykkene... ;-)
Løsningen i hovedstaden med nedtællinger til rødt/grønt lys er i øvrigt en god ide - specielt til de langsomme lys. Så kan man da se at der sker noget!

  • 5
  • 1

Lane lights burde bruges meget mere, selv steder med helt almindelig grøn bølge. Det ville være fantastisk at kunne se om man skal sætte farten op eller ned for at ramme det grønne lys.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten