Varmebatteri klar til test: Lagrer overskudsvarme og VE langt bedre end tidligere

Opfinderen Olaf Adan er ivrig efter at teste varmebatteriet, hvis prototype (til venstre) er opdelt i 30 separate enheder der sammen kan rumme 200 kWh. Illustration: Vincent van den Hoogen

Den grønne omstilling bliver kun nemmere, hvis man kan få så meget ud af produceret energi som muligt, og til det formål skal en ny hollandsk opfindelse testes i fire private hjem senere i år.

Der er tale om et varmebatteri, der udnytter reaktionen fra salthydrater og vanddamp til at lagre og frigive varme.

Den nuværende prototype på opfindelsen er i stand til at lagre over 200 kWh, langt mere end dens demo-model fra 2019, der trods sin kapacitet på 7 kWh vandt et støttebeløb på 7 mio. euro fra EU. Et konsortium bestående af Eindhoven University of Technology og flere industrielle partnere arbejder på at gøre den klar til testen.

Olaf Adan, professor på Eindhoven University of Technologys Institut for Vedvarende Energisystemer og batteriets opfinder, håber at det kan lette overgangen til grøn energi, især nu hvor udfasning af russisk gas er i fokus.

Læs også: Smarte termostater er endnu et skridt på vej væk fra gasopvarmning

Opfindelsen udnytter en simpel kemisk proces

Batteriet bruger specifikt salthydratet kaliumcarbonat, der udsættes for vanddamp, så saltkrystallerne suger vand, udvider sig og derved producerer varme.

Men den proces kan også gøres omvendt, så der tilføres varme til de hydrerede saltkrystaller, og de tørrer og skrumper ind. Så længe det tørrede saltpulver ikke udsættes for vand, har det i princippet varme lagret i sig, der kan frigives senere.

Processen har også de fordele, at den i sig selv er fri for varmetab og derfor meget effektiv, og at den kan gentages gang på gang enten den ene eller anden vej.

Selvom batteriets grundlæggende princip er simpelt, har Olaf Adan brugt tolv år på at udvikle et system, der kunne udnytte det på en effektiv måde, og mener at være kommet rigtig langt med det:

»De 200 kWh, som den nuværende prototype kan lagre, svarer til kapaciteten på to fuldt opladte Teslaer,« siger han i en artikel på Eindhoven University of Technologys hjemmeside.

Prototypen er ikke helt færdig endnu, men der er blevet udviklet en del på den. Den består af 30 separate enheder, der kan kobles fra og bruges som enkeltstående varmebatterier, så den kan tilpasses forskellige private hjem.

Den inkluderer også et kontrol- og målesystem til at vise, hvor meget varme den indeholder og hvornår den skal oplades.

Læs også: DI Energi: 100.000 husstande kan opvarmes med overskudsvarme

Skal installeres i fire private europæiske hjem som test

Batteriet skal testes senere i 2022, hvor 4 mindre enheder bliver placeret i fire hjem: to i Eindhoven, ét i Frankrig og ét i Polen.

Enhederne lagrer hver især 70 kWh, nok varme til et par dage uden energi fra de vedvarende energikilder som sol og vind, som batteriet er designet til at supplere.

Solceller og vindmøller producerer ikke energi, når tilstrækkeligt sollys eller blæst ikke er tilgængelig, men hvis batteriet spildfrit kan lagre overskydende varme fra tider, hvor energikilderne producerer overskydende mængder, ville de komplementere hinanden godt.

Derudover kunne batteriet, i sin opfinders øjne, også åbne op for alternativ transport af overskudsvarme fra industrielle processer. For selvom spildvarme på 150 grader Celsius eller derunder ville være ubrugelig for en del industri, kunne den komme mange hjem til gode.

Derfor planlægger konsortiet bag batteriet også en anden test, hvor de vil transportere overskudsvarme fra et universitetscampus i kommunen Sittard-Geleen til halvtreds boliger i nabolaget.

Batterierne vil kunne lades ved en ladestation på campus og vil så blive kørt til en omdannelsesstation i nabolaget, som hjemmene er koblet op til.

»Batterierne tranporteres ganske vist via lastbil, der ikke just er klimavenlig, men udledningerne fra den er små i forhold til dem, man kan spare med transport af et batteri uden varmetab,« vurderer Olaf Adan i artiklen fra Eindhoven University of Technology.

Der kunne være en del fordele i transport af batteriet frem for eksempelvis fjernvarme, der bruger opvarmet vand til transport gennem rør, som mister varme jo større afstanden til fjernvarmeanlægget er. De fleste hollandske hjem ligger derimod inden for 30 kilometers afstand af kilder til industriel spildvarme.

Olaf Adan er selv meget ivrig efter at lære af de kommende tests og forhåbentlig optimere teknologien bag, så den kan komme klimaambitionerne til gode:

»Batteriet har stort potentiale, men vi har set en del andre teknologier med lignende muligheder, der aldrig nåede langt. Så vi vil tage det ét skridt ad gangen. Det vigtigste er at bidrage til den grønne omstilling.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"A battery of about 70 kWh will be installed – enough to last a few days without sun or wind"

Det er måske mere lovende end forsøgene med fixersalt, men batteriet kan jo ikke lave strøm, og du får ikke varmen ud uden noget strøm til pumper og styring.

Jeg savner også effektiviteten, hvor meget energi kræver det at lade op og hvormeget fylder og vejer det?

  • 32
  • 2

Enhederne lagrer hver især 70 kWh

Er det ikke ca. hvad 1 m3 vand kan afgive ved at gå fra 90C til 30C?

Enhederne ser ud til at være væsentligt mindre end 1 m3, og det er vigtigt. På den anden side er vandtanke kendt og billig teknologi som er svær at konkurrere med.

Det bliver spændende at se hvad prisen bliver.

  • 23
  • 1

Helt enig Benny.

I forhold til boliger er lagring til længere tid vel ikke et behov, men plads kan være en faktor.. men kobler man solvarme med en masse ståltanke med vand, kan man til meget få penge skabe betydelige varmelagre med et relativt lavt varmetab… jeg har selv en 1000L akkumuleringstank på varmeanlægget der kører overtemperatur når strømmen er billig eller gratis

  • 15
  • 1

Ad #3

Enhederne ser ud til at være væsentligt mindre end 1 m3

Enheder bruges i flæng i artiklen. Der er de seperate enheder (30 stk. til 200 kWh) og enheder af 70 kWh. Så der bruges skal bruges 10 af de små enheder til 70kWh, hvilket ud fra figuren godt kunne ligne noget i retning af 1m3.

  • 4
  • 0

Nogen der ved hvor varmt det er? er det tanken det skal bruges til opvarmning eller el?

Det er kun til opvarmning og det bliver næppe over 100 grader ved vandtilsætning. Til gengæld kan det transporteres og opbevares uendeligt i kold tilstand. Lidt ligesom olie, der først bliver varmt når det brændes af. Bagefter kan du lave olie igen af CO2'en.

Løsningen med fixersalt har faktisk været brugt kommercielt før krigen med tankvogne, så forskerens ideer om det samme er ikke noget nyt.

  • 5
  • 1

Jeg forstår ikke, hvorfor man vil flytte hele konstruktionen rundt, i stedet for blot at aftappe hydreret K2CO3 og fylde på med tør potaske?

Det gives der ikke svar på, men det skal måske udtørres i den samme beholder. Det afføder så spørgsmålet hvordan det udtørres og hvor meget energi det kræver. Måske det kræver el, eller kan gasfyret måske gøre det?

Man kan tænke meget over det, så måske man i stedet for olie får leveret tørret potaske.

Det er trods alt et ingeniørsite, hvor der kræves lidt mere end "se vi kan gemme varme".

  • 8
  • 3

Udfordringen vi står med, for os der foretrækker VE, er fluktuerende energiproduktion.

Varme (og kulde) udgøre en væsentlig del af det verdens energiforbrug.

De perspektiver jeg syntes er spændende, er den potientielle mulighed for sæsonlagring (i modsætning til store vandtanke mm.)

At flytte rundt på et pulver, virker ikke så lovende - det ville være meget mere nyttigt, hvis det var en væske, med disse egenskaber. Også af mekanisk stabilitetshensyn.

Flere tal tak!

  • 8
  • 0

De perspektiver jeg syntes er spændende, er den potientielle mulighed for sæsonlagring (i modsætning til store vandtanke mm.)

Helt enig - formålet er at få et tabsfri varmelager, som "lades" op når der er overskud af VE og bruges når der er underskud. At kombinere det med (egne) solfangere / solceller ligger lig til højrebenet, og så bruge "ekstern" overskydende VE når det ikke rækker. Så har man et "husstandsbatteri" bare til varme. Kombiner det med et lav- eller nulenergihus - så begynder det at ligne noget. Så det bliver interessant at se om løsningen lever op til forventningerne. Transport af enheder/salte tror jeg derimod ikke meget på.

  • 7
  • 0

Kaliumcarbonat danner to hydrater. Et hexahydrat der er stabilt mellem -36 og -6 grader og sesquihydratet (2K2CO3·3H2O) der er stabilt mellem -6 og 150 °C. Ved almindeligt tryk skal temperaturen altså være over 150 °C før kaliumcarbonat slipper sit vand.

  • 6
  • 0

De perspektiver jeg syntes er spændende, er den potientielle mulighed for sæsonlagring (i modsætning til store vandtanke mm.)

Hvorfor er sæsonlagring en modsætning til store vandtanke?

Vandtanken (damvarmelageret) i Vojens på 203.000 m3 kan lagre 18 GWh, svarende til 257.000 af disse 70 kWh "enheder".

Ifølge Rambøll koster et lager som det i Vojens 150 kr/m3, og tabet er på 7-8% af den samlede varmeproduktion i hele systemet, hvilke næppe gøres mere effektivt med disse K2CO3-enheder.

Det svarer til at hver 70 kWh enhed skulle koste 117 kr installeret!

Lageret i Vojens kan altså lagre næsten hele års-varmeforbruget i 1.000 standardhuse - hvilket det dog ikke skal, for udover at lagre varme fra solvarmeanlægget i sommerhalvåret, tilføres der jo varme gennem vinterhalvåret, hver gang det blæser, så det dækker rigeligt lagerbehovet for 3.000 varmeforbrugere, og repræsenterer således en investering på 10.000 kr pr forbruger for sæsonlager.

Et sæsonlager med lignende kapacitet, ville kræve 86 af disse 70 kWh enheder pr husstand.

  • 22
  • 1

Hvorfor er sæsonlagring en modsætning til store vandtanke?

Størrelse betyder noget (nogle gange :)

Vojens damvarmelager er en god løsning, der bør udbredes, hvor det giver mening.

Du sammenligner en helt ny prototype, til husstandsformål, med en mere lavpraktisk fjernvarmeløsning. fleksibilitet og infrastruktur er vidt forskellige, og dermed også prisstruktur og anvendelsesmulighder.

Hvis man kan lave en husstandsløsning, der ikke fylder op mod 200m3, med lave tab, kunne der tænkes andre anvendelsesmuligheder, end for fjernvarme

Tab i en husstandsløsning, er desuden mindre acceptable (Ingen vil have ekstra varme i huset om sommeren)

  • 3
  • 3

Ville du da lagre varme fra KK eller gas? :)

Jeg tror, du misforstår Svend - -

Det er imho ikke, hvilken energiform, man evt. vil lagre, hans input går på. Det skal nok nærmere ses som en Pavlovsk reaktion på, at artiklen indholder termen VE. Ethvert oplæg med enten det eller klima, får troll'en af æsken.

Men selvfølgelig er det (primært) VE, der skal lagres - forstået på den måde, at det er den fluktuerende produktion af samme, der (primært) skaber behovet for lagring. Men Svends kæphest er jo, at man ikke kan se på en elektron, om den kommer fra en vindmølle eller fra et termisk kraftværk, hvilket er hans begrundelse for denne besynderlige "argumentation"

  • 15
  • 7

... i sådan en kaliumcarbonat varme-batteri?

Er der en kemiker tilstede? ( Kaj Thomsen?)

Det engentlige spørgsmål er vel hvor stor en silo jeg skal bygge, for at kunne oplagre solvarme, til hele vinteren?

  • 1
  • 1

Er der en kemiker tilstede? ( Kaj Thomsen?)

Det engentlige spørgsmål er vel hvor stor en silo jeg skal bygge, for at kunne oplagre solvarme, til hele vinteren?

Ifølge Kaj Thomsen #14 er solvarme svært at gemme i materialet, da det skal opvarmes til 150 grader. Det vil i praksis betyde elopvarmning, hvor du ikke kun kan regne med prisen som indikator for hvor VE den er.

Men det ville være rart at vide hvor mange kWh (Wh måske) man kan få ud af et kg af materialet eller 1 liter.

  • 1
  • 6

Det er imho ikke, hvilken energiform, man evt. vil lagre, hans input går på.

Jeg er ligeglad om hvad brugeren vil lagre, det væsentlige er jo at det kan lagre, og så må brugeren bruge det som han synes.

Når det påpeges at det er VE, får jeg en lumsk mistanke om at det måske ikke er særlig økonomisk.

Har du noget overskudsvarme på et tidspunkt og du vil gemme det til senere brug er det jo ligegyldigt hvordan den varme er fremkommet. Du kan gemme den, eller smide den væk som det overskud den er. Problemet er måske at overskudsvarmen skal være 150 grader.

  • 1
  • 5

solvarme svært at gemme i materialet, da det skal opvarmes til 150 grader.

Det er måske ikke den optimale temperatur for en solfanger, men en moderne en af slagsen kan godt komme op på 200 grader på en sommer dag. Det handler jo bare om ingenørkunst ;) Det er ineffektivt af lave solenergi om til strøm først, hvis det kan undgås. Men måske kan en anden kemi, fungerer ved lavere temperaturere? Jeg kender ikke nok til matrialerne, til at kunne opveje fordele og ulemper.

Jeg er ligeglad om hvad brugeren vil lagre

Det er ikke helt uvæsentligt for designet - specielt ikke for en husstands-enhed. Det giver ikke meget mening at diskuterer for forssile og fissile energikilder, der sagtgens kan sæsonlagres uden tab.

Målet for os "klimatosser" er at producerermere energi i rigelige mængder, der på lang sigt ikke belaster klima og miljø, samtidigt med at kunne leverer den, når og hvor behovet er der. Ud over at være en bunden opgave, er det også en spændende teknisk udfordring. Ekstrapolation af den nuværende teknologisk udvikling, tyder på at der gode løsninger, som kunne komme i tide, og til en fornuftig pris.

  • 5
  • 0

Er det ikke ca. hvad 1 m3 vand kan afgive ved at gå fra 90C til 30C?

Nu er der jo tale om en avanceret løsning.

At påpege simple løsninger med vand giver derfor ingen mening.

Her må vi også være avancerede. :-D

  • En masse vand i en beholder der kan tåle +45c.
  • En kompresser fra en kummefryser og lidt rør.

Vi kan nu høste ret megen energi i temperatur spændet: +45c til -5c Grundet vandets udvidelse ved frysning, benyttes en gummi beholder der er fleksibel læs: badebassin, og derfor kun 45C!

Et bassin af samme folie som fjernvarmens damlagre kan også benyttes hvis man vil gå efter de 90c

Vi kan endda også lave kompressoren reversibel for at øge effektiviteten ved opvarmning af vandet.

Ved at gemme vandet i flydende tilstand fra sommer til vinter har vi også lavet et sæsonlager. Der er pænt megen energi at hente i faseskiftet.

Da vi de fleste dage i vinter halvåret har temperaturer over 0c, der kan man bruge en almindelig "radiator" placeret udenfor og benytte udeluft til at hæve temperaturen i beholderen fra -5c til +1c. Hvilket giver en ret stor energi mænge retur for strømmen til en cirkultionspumpe.

Når vinteren lakker mod enden så holder vi op med at tø isen, og har derfor også sæson lagring af køling, (igen, så er der ret meget at hente i faseskiftet)

Jeg tror godt jeg kan lave en prototype hvis nogen sender mig 1 mill Euro, om end jeg nok ender med at bede om en til, inden jeg kan fremvise noget der fungerer i en demo opstilling.

Når jeg har fremvist noget der virker, tænker jeg at der skal mindst 37 millioner Euro mere til, for at fremme serie produktion.

Er der mon en der kan lave en flot powerpoint præsentation til dette "Send os dine penge" projekt ? (Så deler vi i porten !)

  • 3
  • 3

Er der mon en der kan lave en flot powerpoint præsentation til dette

Mon ikke der er nogle der sikrer sig sul på sidebenene ved at lave fjernvarmerørs - projektforslag som udviser god bruger og samfundsøkonomi ved hjælp af hovedsagligt importeret afgiftsfri biomasse og som bliver arbejdsløse i følge Olaf Adan, da man i fremtiden vil kunne få energien energieffektivt leveret til matriklen i stil med pakkeposten:

"Der kunne være en del fordele i transport af batteriet frem for eksempelvis fjernvarme, der bruger opvarmet vand til transport gennem rør, som mister varme jo større afstanden til fjernvarmeanlægget er."

  • 0
  • 5

En teknisk artikel om et muligt relevant emne. Samt en debat på 26 indlæg. Der er meget tekst og snik-snak. Har også skimmet den engelsksprogede artiklen som der linkes til. Den er mere omfattende, hvilket betyder endnu mere snik-snak og endnu flere detaljer. På trods af min hurtige gennemgang har jeg ingen anelse om det er genialt, eller om det bare er en fis i en hornlygte. Mange opfindelser som er rettet mod VE glimrer ofte ved en meget lav virkningsgrad og et meget snævert anvendelsesområde. Føler at jeg spilder min tid, hvis jeg forsøger at finde ud af om den beskrevne teknik er brugbar eller nyttig. Lidt lige som at finde Holger på en stor side med mange irrelevante detaljer. Og hvor tegneren - bare for sjov - helt har undladt at tegne Holger på netop denne side. Er der nogle i debatten som kan finde hoved og hale på den beskrevne "opfindelse"? Så gør os andre en tjeneste. Skær ind til benet af opfindelsen og brug 10 linier til at beskrive det som er væsentligt og essentielt.

  • 6
  • 0

Skær ind til benet af opfindelsen og brug 10 linier til at beskrive det som er væsentligt og essentielt.

Man bruger energi på at tørre salthydrater, de tørrede salt hydrater kan i fugtfrie miljøer lagres næsten evigt. (Kaustisk Soda er et eksempel vi vel alle kender)

De tørrede salt hydrateter bliver varme når der tilføres vand, derved kan der laves varme når andre kilder ikke levere energi til varme.

"Genopladning" sker ved at fragte salthydrattet frem og tilbage fra tørre sted, til forbrugs sted.

Alt i alt, et ret avanceret alternativ til fjernvarmens damlagre.

Men det kræver i modsætning til fjernvarmen ikke at der graves mange kilometre rør ned i jorden.

Et, for mig, tænkt anvendelses sted kunne være fjernt liggende boliger som alternativ til oliefyr. (der kører olielastbilerne jo til i forvejen, nu bliver det så bare en amindelig lastbil, jeg tænker el-lastbiler må være det rigtige)

Dermed kan vi nyttiggøre spildvarme fra f.eks industriprocessor og overskuds VE på steder der ligger meget langt uden for FV nettene.

Tørres salthydraterne decentralt med VE, så kan spildvarmen fra tørringen bruges med det samme, eller bare lade den gå tabt hvis man mener at lagring skal betragtes vigtig nok.

  • 2
  • 2

Dermed kan vi nyttiggøre spildvarme fra f.eks industriprocessor og overskuds VE på steder der ligger meget langt uden for FV nettene.

Tak til Michael Mortensen for et overskueligt resume af processen. Det minder i princippet om de håndvarmere som jeg kan aktivere ved at klikke en metalplade. Men har på fornemmelsen at jeg bruger 3 x så meget energi på at Genoplade den. Derfor - har nogen et bud på virkningsgraden af den omtalte proces. Selv om der er tale om "Spildvarme" er virkningsgraden meget vigtig. Måske ikke for et lille Pilotprojekt, men særdeles vigtig når Pilotprojektet skal opskaleres til "Fuldskala". Fortalere for Bølgeenergi er tilfredse med meget lav virkningsgrad. Det begrundes med at der er "uendelig" meget bølgeenergi til rådighed. Det er selvfølgelig noget sludder. Det er i virkeligheden en blot en erkendelse af at bølgeenergi har en virkningsgrad som er ekstrem ringe.

  • 2
  • 0

Hej Michael Mortensen

Er det ikke ca. hvad 1 m3 vand kan afgive ved at gå fra 90C til 30C?

Nu er der jo tale om en avanceret løsning.

At påpege simple løsninger med vand giver derfor ingen mening.

Men man kunne godt ønske sig den "standard varmtvands beholder" på 1-2m3 preisoleret, med til varmespiraler, noget styring evt delt i to for brugsvand, som simpelt kunne installeres og kobles til en varmepumpe. Gerne tænkt ind i nybyggeri.

Man kan købe en kummefryser til 2500,- så hvad kunne ovenstående koste når serieproduktion slår ind?

  • 3
  • 2

Hej Flemming Qvist

Men man kunne godt ønske sig den "standard varmtvands beholder"

Kommentar til # 30. Artiklen handler om noget helt andet. Dit indlæg vurderer jeg derfor som aldeles irrelevant.

Nu er det sådan at Michael Mortensen kommer med lidt almindelig brok over hvad forskningsmilder bruges, noget artiklen ikke handler om og du ikke finder grund til at vurdere som aldeles irrelevant, og en lidt munter, tolker jeg det som, forslag om varmelager med et "islager", noget artiklen ikke handler om og du ikke finder grund til at vurdere som aldeles irrelevant.

Når nu Michael Mortensen løfter blikket og tænker over projektet i forhold til at løfte et reelt problem, så tillader jeg mig såmænd at tænke med og det uanset om hvad du finder irrelevant.

Og god lørdag.

  • 6
  • 1

Derfor - har nogen et bud på virkningsgraden af den omtalte proces. Selv om der er tale om "Spildvarme" er virkningsgraden meget vigtig.

Jeg tænker at det kun er den økonomiske virkningsgrad der reelt er vigtig. (hvilket også er den bølgekraften synker så fint med)

Den energieffektive virkningsgrad kan for salthydrater godt være ret tæt op mod de 100.

Dette betragtet ud fra f.eks et stålværk der har enorme mængder varme, den varme skal selvfølgeligt ud i fjernvarmen:

Hvis varmen passerer en tørrestue med salthydrater inden den passerer afkølingsrummet for det tørrede salthydrat. Mens fjernvarmens kolde vand tager den modsatte tur, så vil der være næsten samme fjernvarme udbytte på udgangen som hvis der ikke blev tørret salthydratter, dette kræver selvfølgeligt at fjernvarmen har en varmepumpe der kan kondensere vanddampen.

At vi skal bruge energi til transport af det tørrede salthydrat er ikke taget med, dette fordi olie lastbilen i mit tænkte scenarie, blev erstattet af en batteri lastbil.

At transportere tonsvis af salthydrater på vejene frem og tilbage til almindelige mennesker, er ikke noget man "bare lige" gør.

Alt i alt:

Jeg tænker at VE + varmepumper + 1m3 akkumuleringstank + brændeovn er en både billigere og bedre løsning. (varmepumpen kan måske med fordel undlades og så lave 5m3 akkumulerings tank i stedet)

  • 2
  • 2

. Det minder i princippet om de håndvarmere som jeg kan aktivere ved at klikke en metalplade. Men har på fornemmelsen at jeg bruger 3 x så meget energi på at Genoplade den.

Genoplader du din håndvarmer i vinterhalvåret, og indenfor på dit komfur hvad er virkningsgraden så?

Du tager 3L vand + en håndvarmer i en gryde og bruger 1 Kwh i strøm, og lader det hele stå og køle af : 1Kwh elvarme.

Og da du måske får 200Wh med ud i lommen, er der så kun afsat 800Wh elvarme ?

Jeg kan ikke gennemskue hele processen, derfor spørger jeg, og det får mig så også til at tænke om mit "stålværk" lider at samme manglende overblik ? (men i alt er det jo stadigt næsten 100)

  • 4
  • 1

Jeg tænker at det kun er den økonomiske virkningsgrad der reelt er vigtig. (hvilket også er den bølgekraften synker så fint med)

jeg har ledt efter steder hovr jeg kunne finde priser ved 100 tons salthydrater, det kunne jeg ikke.

Så jeg har i stedet betragtet hvad jeg kan købe 1kg Kaustisk Soda til og divideret med 1000.

Dertil skal man have beholdere og ting der kan tåle kontakt med salthydrater og så skal skidtet enten transporteres eller der skal opstilles decentral tørreanlæg.

GLEM DET !

Decentralt: Akkumuleringstanke, eller en masse brugt rockwool, en bunke sten og en elektisk glødestråd.

Og så ellers bare overlade industriens spildvarme til simple varmevekslere og fjernvarme.

  • 3
  • 4

Dette er jo Seaborgs nye forretningsområde. Gade vide hvad de siger til den konkurrence?

Hvornår finder "folk" mon ud af at varmelagre under 300C ikke rigtig rykker noget!

  • 0
  • 11

Et el-lager, der lagrer elektriciteten som varme, forslår ganske rigtigt ikke så meget, hvis temperaturen er under 300 gr. C.

Men det her er et varmelager, der … øh … lagrer varmen som varme.

  • 11
  • 1

Til #40:

Det bør virkelig ikke være svært at forstå, at tidsforskydeligt elforbrug gør omstillingen til VE-elproduktion en del lettere.

Så løsninger, der kan tidsforskyde elforbrug i et elopvarmet hus, har naturligvis stort potentiale til at rykke.

Om denne løsning så er vinderen, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan med sikkerhed sige, at det ikke er den lave temperatur, der fører til, at den taber. Tværtimod vil jeg faktisk påstå, at temperaturen er for høj, da den gør det svært at få til at spille sammen med en husstandsvarmepumpe.

  • 3
  • 1

Det bør virkelig ikke være svært at forstå, at tidsforskydeligt elforbrug gør omstillingen til VE-elproduktion en del lettere.

Så løsninger, der kan tidsforskyde elforbrug i et elopvarmet hus, har naturligvis stort potentiale til at rykke.

Det klarer en tank med vand nemmere end løsningen beskrevet i artiklen.

Fleksibelt el-forbrug er billigere end energilagering. Det skriver du ofte selv om og er ganske korrekt. Det er dog ikke det samme som at endnu en løsning til at gemme lunken varme kommer til at rykke ved noget, også selvom løsningen kan være smart i sig selv. Det står der jo sådan set også i artiklen!

  • 1
  • 1

Debatten drejer i retning af at den såkaldte opfindelse ikke fremviser noget brugbart. Det var også min første indskydelse da jeg skimmede artiklen. I løbet af den lange debattråd har jeg ikke set noget positivt om opfindelsen. Hvil i fred varmebatteri.

  • 4
  • 2

Til #43:

Vandtanke til hjemmelagring lyder fint, indtil man regner på det. Det er let at beregne, at vandtanken inkl. isolering skal være umanerligt stor, hvis den skal arbejde i et brugbart temperaturområde og have acceptabelt temperaturtab.

Derfor kan en løsning, der bygger på faseskift eller en anden tilsvarende reversibelt varmeforbrugende/-afgivende proces vise sig at være en bedre løsning.

Jeg plejer nu i øvrigt at skrive, at fleksibelt elforbrug er billigere end ellagring. Ikke, at det er billigere end energilagring. Faktisk har jeg netop ofte argumenteret for, at fleksibiliteten kan opnås ved at gemme varme til varmeforbrug - altså netop energilagring - så man slipper for at lagre el til formålet. Det findes der allerede gode løsninger på til fælles varmeanlæg, men jeg mangler at se noget rigtigt brugbart til husstandsvarmeanlæg.

  • 10
  • 2

Det er let at beregne, at vandtanken inkl. isolering skal være umanerligt stor, hvis den skal arbejde i et brugbart temperaturområde og have acceptabelt temperaturtab.

Man starter med at beslutte sig for formålet med energi lagringen.

Intra døgn, og badevandet = 200L Intra døgn, opvarming af hus og -10c ude = 2.000L (hvis huset ellers er nogenlunde isoleret)

Sæsonlagring, giver ikke mening da både sol og vind løbende leverer noget hele året. Men der skal en solid størrelse til, hvis skal man klare sig 5-8 dage i et ringe isoleret hus.

Derfor kan en løsning, der bygger på faseskift eller en anden tilsvarende reversibelt varmeforbrugende/-afgivende proces vise sig at være en bedre løsning.

Jeg regnede ikke på min "kumme fryser" men 334kj/kg er en hæderlig energi koncentration.

COP3 burde være muligt og der behøves ikke synderligt megen isolering.

  • 2
  • 2

Der er flere i debatten som har foreslået en isoleret vandbeholder på 1 til flere m3. Det er godt nok Off-topic i forhold til den aktuelle artikel. Men denne lavpraktiske og noget klodsede = store løsning virker umiddelbart mere fornuftig end det udokumenterede snik-snak i den aktuelle artikel. En vandbeholder kan opvarmes med spildvarme, solpaneler eller med billig strøm til en varmepumpe. Det er til at forstå og har desuden en rimelig virkningsgrad via varmevekslere eller ligefrem 300 % virkningsgrad, når en varmepumpe leverer effekten.

  • 4
  • 1

I løbet af den lange debattråd har jeg ikke set noget positivt om opfindelsen. Hvil i fred varmebatteri.

Der manglede alle de væsentlige detaljer, og ud fra opladning der kræver 150 grader, virker det til kun at være brugbart i et elopvarmet hus, hvor man så kan forskyde elforbruget til opvarmning.

Det er heller ikke klart om det ved afladning kan blive så varmt at man kan lave varmt brugsvand.

Jeg gad godt se den tekst der gav ham støtten. Jeg kan jo tage fejl, men tror den har været fyldt med de "rigtige" ord.

  • 3
  • 4

Kommentar til Svend Ferdinandsen # 48: Når man ser på alle de mange millioner der i tidens løb er bevilget - og efterfølgende blevet spildt på Bølgeenergi anlæg. Så indser man at mange af den som vurderer en opfindelses lødighed er "Teknologiske Analfabeter." Som du er inde på bliver en ansøgning vurderet ud fra de samme kriterier som en "Fristil" med rigelig brug af de "Rigtige ord". At vurdere en opfindelse mht. Teknisk virkning og Forretningsmæssigt potentiale kræver meget mere. Meget gerne en med en ingeniøruddannelse og helst med en god del erfaring, krydret med en veludviklet kritisk sans.

  • 6
  • 3

Flamco har et tilsvarende færdigt produkt med oplagring af varme ved fasetransformation af salte. Disse varmtvands batterier kan fås i størrelser fra mindre køkkener til villaer svarende til 300 liter varmtvandsbeholder. De er 3 gange så dyrere end en tilsvarende varmtvandsbeholder, men fylder 3 gange så lidt og kan opvarmes både varmt vand og med EL. De kan også fås i store størrelser hvor containere bliver brugt som beholder for saltblandingen (CPM 58). Det er stadig en nyhed og lad os se hvad der sker med prisen når produktet finder sin plads på markedet. Se dette link: https://flamcogroup.com/dk/catalog/buffer-...

Hilsen Jens Pedersen

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten