Tak for svar, men jeg er ikke sikker på jeg helt forstår det aligevel. Herunder eksempler.

1. Den tegnede løsning Returvand 35 gr løftes til 40 gr. Geotermisk vand ender også på 40 gr. Varmepumpen modtager 40 gr geotermisk vand og opvarmer fjernvarmevandet til 80 gr.

2. Varmepumpen modtager 43 gr geotermisk vand og opvarmer fjernvarmevandet fra 35 til 80 gr.

Intuitivt virker scenarie 2 mere effektivt - og jeg har jo bare gættet tal på dit input.

Returvand 30-40°C Geotermi 43°C (Thisted temperaturer) Fjernvarme lokalt 60-70°C / Fjernvarme transmissions net 80°C

Lavest mulige temperaturforskel øger COP. Mest stabile indløbstemperatur giver optimeringsmuligheder for valg af gas til fordampning

Fjernvarmen holder selv styr på sit tryk og differenstrykket der reelt driver systemet i hele byen, så der er sandsynligvis rigeligt drivtryk over vekslerne, differenstrykudlignerne til et sådant system er pænt massive. Det er trykforøgerne iøvrigt også.

Hvorfor forvarmes returvandet fra fjernvarmen inden det yderligere opvarmes af varmepumpen ?

Alternativet var, at lade det geoterme vand, med højere temperatur, gå til varmepumpen. Den ville vel så få bedre COP ?

Kan der ikke oplyses nogle temperaturer til de relevante 6 steder på tegningen ?

Der mangler mindst een pumpe på tegningen - fjernvarmevandet.

Hvorfor ikke bore ned til en dybde hvor der er virkeligt stabil høj varme og blive 110% selvforsynet med varme og strøm:https://www.quaise.energy/

Ville tæt på 100% så ikke være mere oplagt?</p>
<p>måske? Har du læst linie2 + 3 i #1? Samt de sidste to linier?

Hvis det <em>virkelig</em> er en god og økonomisk fornuftig ide

Ville tæt på 100% så ikke være mere oplagt?

Er du sur på aarhusianerne?? :)

"Det svarer til 20 procent af Aarhus’ varmebehov."

Hvis det virkelig er en god og økonomisk fornuftig ide, hvorfor så kun 20%?

Ville tæt på 100% så ikke være mere oplagt?

Selvfølgelig med redundans og/eller opbakning mulig.

Økonomi ved geotermi

Det er lidt underligt at Århus vil satse på geotermi, når 2 ud af 3 etablerede anlæg i Danmark ikke rigtig fungerer. Derudover er der fadæsen fra Viborg.

Der er mange anlæg der fungerer i Polen, Frankrig, Tyskland og på Island, men de har bare en helt anden geologi.

De anlæg der er etableret i Danmark bruger alle absorptionsvarmepumper til at løfte temperaturen af varmen. Som drivenergi bruger anlæggene i Thisted og Sønderborg varme direkte fra hhv. en affaldsfyret kedel og en flisfyret kedel. Det forekommer mig ikke at være den rigtige vej i omstillingen til vedvarende energi.

Anlægget på Amagerværket blev drevet af udtagsdamp fra turbinen på blok 3. Men Amagerværket blok 3 kørte så meget op og ned i last, at det netop skabte problemer for geotermianlægget.

Men hvis de, som figuren viser, vil bruge en kompressionsvarmepumpe, så vil det være betydelig billigere at tage varmen enten fra luften eller måske grundvandet. Da varmepumper i fremtiden nok primært skal køre når vindmøllerne og solcellerne producere mere end behovet, så bliver driften af varmepumper fluktuerende og med relativt få drifttimer pr år (nok mindre end 3000 timer pr år).

Det passer ikke ret god sammen de forhold som de geotermiske borringer kræver eller det forhold, at geotermi er investeringstungt.

Denne problemstilling har været diskuteret en del gange før .

https://ing.dk/artikel/branchen-derfor-gik-galt-danske-geotermi-projekter-231502#comment-951560

Derfor virker det som om, dem der arbejder med geotermi i Danmark, er afkoblet både fra den danske historik på området, og udviklingen i energisystemet i det hele taget.