Varme til aarhusianerne: Geotermi godkendt til at dække 20 procent af fjernvarmen

Plus10. november 2022 kl. 05:308
Varme til aarhusianerne: Geotermi godkendt til at dække 20 procent af fjernvarmen
Innargi, der står for projektet i Aarhus, regner med 17 boringer fordelt på syv anlæg ud over Aarhus. Illustration: Kredsløb.
Aarhus Byråd har godkendt Kredsløb Fjernvarme og Innargis ansøgning om at etablere et 111 megawatt geotermi-fjernvarmeanlæg i byen.
Daniel Dan Jørgensen
Artiklen er ældre end 30 dage
Daniel Dan Jørgensen

Aarhus Byråd har besluttet, at kommunen skal være CO2-neutral i 2030. Et af tiltagene til at realisere den målsætning bliver geotermi i fjernvarmeproduktionen.

Således har byrådet mandag den 31. oktober godkendt, at forsyningsselskabet Kredsløb Fjernvarme og geotermiselskabet Innargi skal etablere et geotermiske anlæg, der tilsammen skal producere 111 megawatt fjernvarme i 2030. Det svarer til 20 procent af Aarhus’ varmebehov.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
8 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
Jan Heisterberg
11. november 2022 kl. 11:17

Tak for svar, men jeg er ikke sikker på jeg helt forstår det aligevel. Herunder eksempler.

  1. Den tegnede løsning Returvand 35 gr løftes til 40 gr. Geotermisk vand ender også på 40 gr. Varmepumpen modtager 40 gr geotermisk vand og opvarmer fjernvarmevandet til 80 gr.

  2. Varmepumpen modtager 43 gr geotermisk vand og opvarmer fjernvarmevandet fra 35 til 80 gr.

Intuitivt virker scenarie 2 mere effektivt - og jeg har jo bare gættet tal på dit input.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Jakob Tolstrup Hansen
11. november 2022 kl. 10:35

Returvand 30-40°C Geotermi 43°C (Thisted temperaturer) Fjernvarme lokalt 60-70°C / Fjernvarme transmissions net 80°C

Lavest mulige temperaturforskel øger COP. Mest stabile indløbstemperatur giver optimeringsmuligheder for valg af gas til fordampning

Fjernvarmen holder selv styr på sit tryk og differenstrykket der reelt driver systemet i hele byen, så der er sandsynligvis rigeligt drivtryk over vekslerne, differenstrykudlignerne til et sådant system er pænt massive. Det er trykforøgerne iøvrigt også.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Jan Heisterberg
11. november 2022 kl. 00:04

Hvorfor forvarmes returvandet fra fjernvarmen inden det yderligere opvarmes af varmepumpen ?

Alternativet var, at lade det geoterme vand, med højere temperatur, gå til varmepumpen. Den ville vel så få bedre COP ?

Kan der ikke oplyses nogle temperaturer til de relevante 6 steder på tegningen ?

Der mangler mindst een pumpe på tegningen - fjernvarmevandet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Jesper Kofoed
10. november 2022 kl. 22:55

Hvorfor ikke bore ned til en dybde hvor der er virkeligt stabil høj varme og blive 110% selvforsynet med varme og strøm:https://www.quaise.energy/

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
John Johansen
10. november 2022 kl. 18:21

"Det svarer til 20 procent af Aarhus’ varmebehov."

Hvis det virkelig er en god og økonomisk fornuftig ide, hvorfor så kun 20%?

Ville tæt på 100% så ikke være mere oplagt?

Selvfølgelig med redundans og/eller opbakning mulig.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Jens Møller Andersen
10. november 2022 kl. 18:03

Økonomi ved geotermi

Det er lidt underligt at Århus vil satse på geotermi, når 2 ud af 3 etablerede anlæg i Danmark ikke rigtig fungerer. Derudover er der fadæsen fra Viborg.

Der er mange anlæg der fungerer i Polen, Frankrig, Tyskland og på Island, men de har bare en helt anden geologi.

De anlæg der er etableret i Danmark bruger alle absorptionsvarmepumper til at løfte temperaturen af varmen. Som drivenergi bruger anlæggene i Thisted og Sønderborg varme direkte fra hhv. en affaldsfyret kedel og en flisfyret kedel. Det forekommer mig ikke at være den rigtige vej i omstillingen til vedvarende energi.

Anlægget på Amagerværket blev drevet af udtagsdamp fra turbinen på blok 3. Men Amagerværket blok 3 kørte så meget op og ned i last, at det netop skabte problemer for geotermianlægget.

Men hvis de, som figuren viser, vil bruge en kompressionsvarmepumpe, så vil det være betydelig billigere at tage varmen enten fra luften eller måske grundvandet. Da varmepumper i fremtiden nok primært skal køre når vindmøllerne og solcellerne producere mere end behovet, så bliver driften af varmepumper fluktuerende og med relativt få drifttimer pr år (nok mindre end 3000 timer pr år).

Det passer ikke ret god sammen de forhold som de geotermiske borringer kræver eller det forhold, at geotermi er investeringstungt.

Denne problemstilling har været diskuteret en del gange før .

https://ing.dk/artikel/branchen-derfor-gik-galt-danske-geotermi-projekter-231502#comment-951560

Derfor virker det som om, dem der arbejder med geotermi i Danmark, er afkoblet både fra den danske historik på området, og udviklingen i energisystemet i det hele taget.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link