Varm ballon får diabetikere til at smide insulinpennen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varm ballon får diabetikere til at smide insulinpennen

Sukkersyge på grund af dårlig livsstil kan nu afhjælpes med en ballon-operation, viser hollandske forsøg. Illustration: Bigstock

Operationer er helst noget, man undgår i sundhedssektoren, hvis patienternes problemer kan løses på anden vis. Men når det gælder sukkersygeramte med type 2-diabetes, så tyder hollandske erfaringer på, at operationer måske alligevel kan betale sig.

Hollandske læger fra Amsterdam UMC har nemlig udviklet en teknik, hvor de via en ballonoperation kan genskabe de celler i tarmen, som forhindrer sukkersygepatienter i at producere nok insulin. Efter operationen, der tager en time, kan patienterne smide insulinpennen i skraldespanden og bekymrer sig mindre om følgesygdomme som hjerteproblemer og blindhed, skriver Dutch News.

I forsøg med 50 patienter har 90 procent vist et stabilt blodsukkerniveau i et år efter operationen, og lægerne er nu spændte på, hvor længe virkningen af operationen holder. På samme tid er lægerne gået i gang med forsøg på yderligere 100 patienter.

Nye, raske celler vokser frem

Operationerne foregår ved, at lægen med hjælp fra røntgenbilleder fører en slange ind gennem munden og videre gennem maven til begyndelsen af tolvfingertarmen. For enden af slangen er en tre centimeter lang ballon, som bliver fyldt med næsten-kogende vand, som begynder at ødelægge cellerne i tarmens slimhinde. Når tilstrækkeligt med celler er ødelagt, sender lægen koldt vand gennem ballonen, fortæller gastroenterolog Rehan Haidry fra University Hospital i London til Daily Mail.

Cellerne i tolvfingertarmen er normalt gode til at registrere mængden af sukker i blodet og sende signal til bugspytkirtelen om at producere mere insulin, når niveauet er højt. Men hos type 2-diabetikere er cellerne så skadet, at de konsekvent registrerer for lavt blodsukker og dermed medvirker til for lav insulinproduktion.

Ved at brænde cellerne væk med kogende vand giver lægerne grobund for nye celler, som vokser op inden for to uger, og indtil videre ser det ikke ud til de bliver skadet igen, skriver The Guardian.

Om 12 år kan vi have 430.000 type 2 diabetiker

I Danmark lider mere end 200.000 danskere af sygdommen, der står for 80 procent af sukkersygetilfælde i Danmark. Den resterende del er type 1-diabetes.

Sukkersyge koster det danske samfund 86 millioner kroner om dagen, hvis man medregner tabt arbejdsfortjeneste, pleje, medicin og behandling. Og siden 2010 er antallet af patienter med sukkersyge mere end fordoblet. I 2030 skønnes Danmark at have 430.000 danskere med type 2 diabetes, hvis udviklingen fortsætter.

Det er da egentligt interessant at vide hvordan de celler er blevet beskadiget i første omgang. Hvis forkert kost (måske i kombination med en uheldig tarmkultur) kan forårsage de skader, så kan det da meget godt forklare den stigning man har oplevet i T2D i de senere år da vores kost generelt har ændret sig i retning mod en højere grad af processerede fødevarer, mere kød osv.

Så burde man også kunne gå ind og forske mere detaljeret i præcist hvad forskellige kostsammensætninger har af effekt.

  • 7
  • 1

Der må være tale om diabetes 2 i et sent stadium, hvor stort set alt andet er opgivet. D2 starter med insulinresistens, hvor der bliver produceret masser af insulin i kroppen, men hvor cellerne ikke reagerer p.gr.a. mætning.
Hvis man er fremme ved insulinsprøjter mm., er så meget allerede gået stykker at det er svært at forudsige hvad man ellers kan gøre.
Dette lader til at være en slags "panik før lukketid" kur.

  • 1
  • 0

Der må være tale om diabetes 2 i et sent stadium, hvor stort set alt andet er opgivet. D2 starter med insulinresistens, hvor der bliver produceret masser af insulin i kroppen, men hvor cellerne ikke reagerer p.gr.a. mætning.

Bent - er selv D2 på 21 år; men er kommet ud af insulinen igen med nogle nye mediciner.

Så vidt jeg har læst, er D2 op til 8-10 forskellige kombier mellem lav insulin produktion og resistente celler.

Iøvrigt inden man angriber D2 for dårligere madvaner etc. så husk lige at 60-70% af D2 er arveligt belastede

  • 0
  • 0

Når i nu vælger at bringe en historie som denne, så forventer jeg som læser at i som minimum henviser til de pågældende studier!

Hvad hjælper det mig at i sender mig til et andet ligegyldigt medie? Som teknisk læser vil jeg gerne have detaljer, ikke mere ligegyldig populær videnskab.

For dem der ønsker en højere detaljegrad har jeg fundet to videnskabelige artikler om behandlingen:
https://gut.bmj.com/content/67/Suppl_1/A32.2 (free access)

http://care.diabetesjournals.org/content/3... (paywalled)

Lad os kigge på hvad der står i abstraktet til den sidste artikel:

"
Abstract
OBJECTIVE:
To assess procedural safety and glycemic indices at 6 months in a first-in-human study of duodenal mucosal resurfacing (DMR), a novel, minimally invasive, upper endoscopic procedure involving hydrothermal ablation of the duodenal mucosa, in patients with type 2 diabetes and HbA1c ≥7.5% (58 mmol/mol) on one or more oral antidiabetic agents.

RESEARCH DESIGN AND METHODS:
Using novel balloon catheters, DMR was conducted on varying lengths of duodenum in anesthetized patients at a single medical center.

RESULTS:
A total of 39 patients with type 2 diabetes (screening HbA1c 9.5% [80 mmol/mol]; BMI 31 kg/m2) were treated and included in the interim efficacy analysis: 28 had a long duodenal segment ablated (LS; ∼9.3 cm treated) and 11 had a short segment ablated (SS; ∼3.4 cm treated). Overall, DMR was well tolerated with minimal gastrointestinal symptoms postprocedure. Three patients experienced duodenal stenosis treated successfully by balloon dilation. HbA1c was reduced by 1.2% at 6 months in the full cohort (P < 0.001). More potent glycemic effects were observed among the LS cohort, who experienced a 2.5% reduction in mean HbA1c at 3 months postprocedure vs. 1.2% in the SS group (P < 0.05) and a 1.4% reduction at 6 months vs. 0.7% in the SS group (P = 0.3). This occurred despite net medication reductions in the LS cohort between 0 and 6 months. Among LS patients with a screening HbA1c of 7.5-10% (58-86 mmol/mol) and on stable antidiabetic medications postprocedure, HbA1c was reduced by 1.8% at 6 months (P < 0.01).

CONCLUSIONS:
Single-procedure DMR elicits a clinically significant improvement in hyperglycemia in patients with type 2 diabetes in the short-term, with acceptable safety and tolerability. Long-term safety, efficacy, and durability and possible mechanisms of action require further investigation.
"

Vil i som teknisk medie ikke være søde at refere til original litteratur når i bringer artikler om forskningsresultater, da jeg ikke blev ret meget klogere af reference til andre medier!

  • 4
  • 0

Så vidt jeg har læst, er D2 op til 8-10 forskellige kombier mellem lav insulin produktion og resistente celler.

Det har jeg også læst, men jeg køber det ikke rigtigt. Hvis man er ovre i den slags underopdelinger, så er der noget galt med "root-cause analysis".
En D1 (børnesukkersyge) er kendetegnet ved ingen eller forringet insulinproduktion og behandles med insulin.

D2 udviser i starten normalt stærkt forhøjet insulinproduktion p.gr.a. insulinresitens. En senere forringet insulinproduktion hænger ofte sammen med, at bugspytkirtlen en overbelastet og delvist udbrændt.

Iøvrigt inden man angriber D2 for dårligere madvaner etc. så husk lige at 60-70% af D2 er arveligt belastede

Jeg har intet sagt om madvaner mm.

  • 0
  • 0

D2 udviser i starten normalt stærkt forhøjet insulinproduktion p.gr.a. insulinresitens. En senere forringet insulinproduktion hænger ofte sammen med, at bugspytkirtlen en overbelastet og delvist udbrændt.


Sådan er det ofte, men ikke altid.

Insulinfølsomheden + bugspytkirtlens kapacitet kan godt være normal men reguleringen blot slået ud af kurs hvilket kan have mange årsager, og endeligt kan bugspytkirtlen godt være svag uden at det er fordi den har været overbelastet. Det kan f.eks. være en dårlig genetisk disposition som gør at man starter med en 'dårlig hånd' hvad det angår.

Endeligt kan det være en kombination af lidt af det hele.

Iøvrigt inden man angriber D2 for dårligere madvaner etc. så husk lige at 60-70% af D2 er arveligt belastede


Det er velkendt at madvaner er stor medvirkende årsag til mange tilfælde af type 2 diabetes. Jeg ville aldrig påstå at det var den eneste årsag for som du nævner så spiller genetik også en stor rolle. Nogle mennesker kan godt æde sig halvt fordærvet, aldrig dyrke motion, være overvægtig hele livet og som 70 årig stadig ikke have skyggen af diabetes. Det er bare heldigt for dem hvis de har super-gener på det punkt, men vi kan jo ikke alle have de samme forældre.

  • 1
  • 0

Som followup til mit eget indlæg, hvad med at ændre ekstrablads overskriften til noget mere reelt? Der er jo ikke nogen af patienterne i studiet der tog andet end orale antidiabetiske stoffer, så som metformin, så hvor kommer insulin pennene ind i billedet???

  • 3
  • 0

Jeg er enig med Jeppe. Diabetes 2 holdes i ave med Metformin, kostændring, motion og vægttab. Det sidste vægttabet, kan forbedres med Victosa fra Novo.

Jeg er selv D2 ramt, men klarer mig med vægttab, motion og metformin. Velbehandlede D2 ramte klarer sig med metformin og super ovevægtige kan suppleres med Victosa ( som ikke er et insulinpræparat)
Insulin til D2 patienter kommer først på tale, ved forværrede tilstande.

Metormin forbedrer muskecellernes accept af kroppens egen insulin, der kommer fra binyrerne

https://www.victoza.com/

https://da.wikipedia.org/wiki/Metformin

Men det hollandske forsøg lyder interessant, bestemt.

  • 2
  • 2

Den simpleste måde at undgå T2D og generelt alle sygdomme er intermitten fasting samt en ketogenic diet.

Hvis man skal se på kroppen objektivt, er kroppen så dum eller klog?

Vi mennesker har været på jorden i mange tusind år nu, og ikke før de seneste par år har sygdom og lidelse været på så højt et niveau som det er nu.
Hvad gør vi anderledes nu, som vi ikke gjorde for 1000 år siden?

Dengang spiste man primært (økologiske) grønsager, kød og mælke produkter.
(dengang var alt økologisk fordi vi ikke havde brug for at sprøjte gift på alt for at få naturen til at opfører sig som vi ønsker. Man lod naturen gå sin gang).

Man spiste ikke hver anden time, 6 gange om dagen, for at holde sit energi niveau oppe. Men gik nogle gange op til flere dage uden at spise, hvilket gjorde at kroppen skulle finde en måde forsat at virke på, selvom man var på jagt og i farlige situationer. Derfor begyndte kroppen, (så klog som den nu er) et genbruge de ting vi havde oplagret i kroppen. Glukose, ketoner, proteiner mm. Dette gjorde vores mitrokondria meget effektiv til udvinde energi. En blanding af en klog krop som bruger sine resourcer klogt, samt indtagelsen af en sund og varieret kost (ketogenic diet) blev kroppen en sand kamp maskine som kunne klare næsten hvad som helst.

Se på det sådan her;
Hvor mange penge ville en læge/regeringen tjene hvis de sagde til folk; ''Du skal stoppe med at tag medicin og i stedet fokusere på din livstil, ernæring, fysiske vaner og dit mentale helbred'' SOM VI GJORDE FOR 1000 ÅR SIDEN!

Jeg henviser til ;
https://www.youtube.com/channel/UC8RPuonNx...

https://www.youtube.com/channel/UC3w193M5t...

https://www.youtube.com/channel/UC5c8dET53...

Samt diverse studier som kan findes i en bog..

  • 1
  • 1