menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I gamle dage faldt julesneen hvid. Det gjorde den i 'Peters Jul', det gjorde den i 'Grantræet' og ikke i julekalendere som 'Jul i Gammelby'. I udlandet hyldede Bing Crosby og Dean Martin også snefaldet til jul i deres velkendte sange.
Jo, før verden gik af lave, og vi fik global opvarmning, dryssede der ALTID blide fnug ned, når anden var i ovnen. Og der var sne til knæene på vej til kirke ... eller hvad?
Det har vi spurgt meteorolog hos DMI Lone Seir Carstensen om, som til lejligheden har haft de store tabeller fremme.
»Vi har kun målinger fra 1900, og i denne periode har vi kun haft ni hvide jule,« siger hun.
Den allerhvideste jul var faktisk i nyere tid, nemlig i 1981, da der lå 10-40 cm sne på jorden juleaftensdag.
»Og det var så først her, vi overhovedet begyndte at interessere os for fænomenet 'hvid jul' i Danmark. Fordi den var så usædvanlig,« siger Lone Seir Carstensen om det år, da DMI uddelte fem snemænd til julen, hvorimod den hvide jul i 1956 kun fik én sølle snemand, som følge af et meget tyndt lag sne.
1981 printede sig så hårdt ind i danskernes bevidsthed, at DMI præcis i denne forbindelse besluttede sig for at få sig en definition af hvid jul. Hvordan skulle vi ellers kunne vide, om 1981 var særlig?
Klimatologerne satte sig derfor sammen for at finde de rette kriterier. Og det første kriterium blev tidspunktet - sat til den 24. december kl. 17.
»Det var meget subjektivt, hvordan vi skulle gøre det op, men dette tidspunkt så vi som det mest højtidelige. Mange er ude, der er turen til kirken, og man ser familien i hestetrukken kane for sig,« fortæller Lone Seir Carstensen.
Nu til snedækket: DMI lagde ud med at undersøge, hvor mange gange hele landet havde været dækket, og det var det kun i 1981, så det kriterium blev lige smalt nok, hvis meteorologerne nogensinde skulle have en chance for at love hvid jul.
Derfor blev kriteriet sat til 90 procent af landet, så flere jule kunne komme i spil. Og derefter blev det besluttet, at der skal ligge mindst en halv cm sne på jorden, som ikke er rim. Og det skal ligge der kl. 17. Sharp!
DMI har til det formål aftaler med forskellige personer rundt om i landet, der ganske manuelt går ud og stikker en lineal i jorden for at se, hvor dybt snedækket er vinteren igennem. Det er disse snedybdemålinger, der er med til at afgøre, om der kan dømmes hvid jul.
»Nogle steder er dog lukket juleaften, og derfra kan det nogen gange knibe med at få snedybdemålingerne i hus juleaften. Det kan for eksempel være på en af de mindre lufthavne. Andre større lufthavne foretager de manuelle snemålinger uanfægtet af, at det er juleaften,« siger Lone Seir Carstensen.
Og summa summarum: Var der så mere sne at stikke linealen i i gamle dage.
Nej, tværtimod!
Statistikkerne viser nemlig, at der slet ingen hvide jule var i perioden 1938-1956, og at den første hvide jul herefter - nemlig i 1956 - ikke var overdrevet hvid - blot et par cm sne blev det til.
Til gengæld er det ikke så mange par år siden, at vi havde to landsdækkende hvide jule i træk. Det skete nemlig i 2009 og 2010.
Og udsigterne for i år? Her er chancerne for en hvid jul meget små. Vi får nærmere bare blæst og byger. Faktisk regner det fire ud af ti juleaftener, så giv hellere Julemanden en paraply med.
Men da jeg var ung i tresserne havde vi en periode med rimelig sne, og senere i firserne havde vi også en periode med sne om vinteren. Sidste hvide jul i Vallensbæk var vist i 2005, men vi havde også en sidst i halvfemserne, hvor jeg var ude at stå på ski juleaftensdag. Hvordan krigsvintrene var ved jeg ikke, men man hører mange historier.
Det er da også en fordømt snævert definitionsspørgsmål.
Det er muligt der normalt ikke er 'hvid jul', men da jeg var barn sneede det inden jul så godt som hvert år.
Og der var sne hvert år. Og der var meget.
I mit voksne liv stilnede sneen lige så stille af, og i mange år var snevejret her i landet én dag (!!) hvor der faldt en centimeter eller to, og efter tre dage var det hele væk igen.
I de sidste par år er der så sket lidt, hvor vi har haft et enkelt år med nogle ordentlige snedyner, og så et år med ingenting, og så et år med noget seriøs sne igen. Sådan la-la.
Den er jeg så enig i, da mormor kun boede et sted som barn. Vil man undersøge, om der altid var sne juleaften, da mormor var barn, bør man undersøge, hvor ofte der var sne indenfor et vilkårligt kvadrat på fx 5 x 5 km
Jeg tror det er meget med hvordan man oplever det. Om man bliver inde og lige hopper i bilen og ellers bliver inde i varmen, eller som ungerne løber ud og hopper på kælken og kaster med sne dagen lang. Når man gør det, så kan 3 dages sne godt blive til en snevinter i ens bevidsthed, mens man næppe ænser det som voksen.
da jeg var en yngre knægt end jeg er nu,hver vinter i hornbæk var der der is på vores sø, vi spillede ishockey eller bare øvede os på vores skøjter. jeg bor der ikke mere, men min mor gør stadig, de sidste 20-25 år har jeg ikke været vidne til at det var muligt at løbe på skøjter på søen (eller gå på det is der var). måske der er en milliardær der fylder glycol i. men jeg tror det ikke. mvh claus
P.S. vinterbadning er nu heller ikke at foragte.
Som jeg siger - øjnene der ser. Man er ikke så opmærksom som voksen længere :-)
http://sn.dk/Helsingoer/Hornbaek-Soe-er-sk...
Havde vi også snedriver så store som bjerge og det varede i 24 måneder... Sandt at sige tror jeg der er tale om en erindringforskydelse. Jovist havde vi sne - men den er garanteret faldet senere på sæsonen. DMI mod min hukommelse tror jeg desværre DMI vinder. Specielt efter ham den dér lede tyskerfryns er flyttet ind som flytter på mine ting. Alzheimer tror jeg han hed. :-)
Det kunne være spændende med et mål for hvornår landet er dækket første gang, f.eks. ud fra samme kriterier som hvid jul. (1 cm, 90%, kl. 1700)
Inden frokosten fandt jeg på at plotte DMI's "snemands-historik" for at undersøge tendensen. Det viser sig, at trend-linien (lineær) er svagt stigende - og nu ligger over 3 snemænd. Altså må vi i 2018, eller senere, forvente 3+ snemænd i en kommende statistik. Jeg gætter på senest 2025 ....
Og bemærk, bare 10 grader koldere til Jul, så var "julesneen faldet tæt og hvid"....
Men, selvfølgelig, som min Bedstefar (civilingeniør) sagde: -" der er løgn, sort løgn og statistik..."
kan klimaforandringer faktisk godt give flere hvide "jule". Samtidig med at det bliver varmere, bliver vejret mere ustabilt med mange ekstremer, som Jesper Teilgaard har skrevet om. Men jeg er enig med Karsten: Definitionen af at 90 % skal være dækket har jo ikke noget med vores opfattelse at gøre. Jeg boede til leje i et hus i Århus i 5 år sidst i 70'erne. Det var en stor hjørnegrund. Jeg husker, at vi ALTID skovlede sne om vinteren - og det var næsten altid i weekenderne. Vi stod også på ski i Marselisborg Skoven et par år. Jeg husker ikke de varme vintre, eller om resten af landet havde regn eller sol - eller om sneen faldt op til jul. Siden 1986 har jeg boet ved Vadehavet - Jeg købte hus med haveredskaber, og først efter 6 år opdagede jeg, at jeg manglede en sneskovl. Herovre på vestkysten sner det sjældent! og når der endelig falder et par cm tør det i løbet af et døgn - og så er der for resten også her et par undtagelser, som vi husker, som var det i fjor.
Det er måske rigtig med hvid jul, fordi at Østjylland og Lolland har mere sne end resten af landet.
Lige præcis. Med DMIs definition kan 89% af danskerne hvert eneste år opleve sne juleaften, uden at det ifølge DMI nogen sinde har været hvid jul. Det relevante spørgsmål må være, hvor tit oplever gennemsnitsdanskeren sne juleaften.
Hvid jul (24/12 kl 17.00) har jo intet med vinteren i øvrigt at gøre, hverken i tresserne, firserne eller under krigen.
Jeg er lige ved at vove den påstand at hvis vi kikkede på den 24/1 så ville der være flere end 9. Og det samme ville gøre sig gældende for international kvindekampsdag (8/3)!
Vi havde ganske vist et år for nyligt hvor der var 4 måneders sne ca men ellers synes jeg trenden er ganske klar at vi stort set ikke har vinter længere i dk. Jeg har spillet golf i korte ærmer i februar i sol og 13 grader. Og global warming er vist mere end romantisering af fortiden så lad os få noget data på bordet istedet for denne usaglige artikel. F.eks. sne-nedbør over hele december og temperatur for alle årene. Temperaturstigningen er sikker men mon ikke også snechancerne følger temperaturen.
Jeg mindes også løst at vinteren startede noget tidligere. Nu om stunder starter vinteren først i december/nytår. Efterår går til jul. En opgørelse over minusgrader*dage per år er sikkert også dramatisk. Jeg mindes dage hvor der var godt under -10 . Måske endda -20 men det er måske at presse den. Nu om stunder kommer den knap i minus. Lad os se nogle grafer.
Det er bundtarveligt af Ing. at berøve alle de barnlige sjæle illusionen om den hvide jul. Hvad fa'en skal de så ellers gå og drømme om i en barsk verden? Når det nu er det, de har set frem til hele året. Det kan I sq ikke være bekendt.
Når man, som jeg kommer en del rundt i bil og arbejder både inde og ude, så oplever man helt klart i mere detaljeret grad, hvordan vejret skifter, samt om det rent faktisk var mere glat midt i landet end langs kysten osv. Der var i hvert fald ingen tvivl om at det er koldere midt i landet her på Sjælland. Min gamle bil havde nemlig manuel kontrol af varmen, så man blev helt automatisk mindet om at temperaturen faldt, på vej til arbejdet. Desuden er jeg nørdet med detaljer og holder derfor ivrigt øje med visere og instrumenter undervejs. Følger også næsten dagligt med på trafikken.dk og dmi.dk - for at se om data, udsigter og virkeligheden hænger sammen. Vi har ikke hvid Jul så tit, men jeg husker bestemt alle de gange jeg har holdt ind til siden og taget billeder af landskabet eller bilen med en bunke sne på taget. Kan med sikkerhed og billeddokumentation sige at vi har haft mindst 1 hvid Jul i hvert årti siden jeg blev født i slutningen af halvfjers - mit fødselsårti inklusiv.
"Statistikkerne viser nemlig, at der slet ingen hvide jule var i perioden 1938-1956,"
siger meteorologerne. De må have sovet i tiden under besættelsen, for her var lange og strenge vintre. Vi fik ski i julegave, de blev brugt flittigt i nogle år, da en flerårig sneperioden blev afløst af mange snefrie år. Der var så strenge vintre i 1940-erne, at nordlysene kunne nydes ude på gårdspladsen i snelaget. Det var i denne periode at tyskerne overfaldt Rusland, tusindvis føs ihjel. Jo, i mormors tid var der sne i julen, det er blot lidt ærgerligt at vor tids meteorologer ikke ved det.
- ja, en lille 'frontberetning anno 1942' (uddrag):
(Fra boganmeldelse i Weekendavisen december 2005).
- måske? Men lange og strenge vintre er jo ikke uden videre ensbetydende med 'hvid jul': Dels kan kuldeperioderne falde uden for (efter) julen, dels kan det være koldt uden udbredt snedække. DMI har faktisk månedsvise statistikker for vejret i (Syd)Danmark siden 1874; for hvert år er der en kort verbal opsummering af julevejret, som for 'krigsvintrene' lyder:
Så tog jeg lige '45 med - selvom det jo var den første 'fredsvinter'! ;)
Men 1940 er faktisk det eneste år, der 'smager (lidt) af hvid jul'.