I gamle dage faldt julesneen hvid. Det gjorde den i 'Peters Jul', det gjorde den i 'Grantræet' og ikke i julekalendere som 'Jul i Gammelby'. I udlandet hyldede Bing Crosby og Dean Martin også snefaldet til jul i deres velkendte sange.
Jo, før verden gik af lave, og vi fik global opvarmning, dryssede der ALTID blide fnug ned, når anden var i ovnen. Og der var sne til knæene på vej til kirke ... eller hvad?
Det har vi spurgt meteorolog hos DMI Lone Seir Carstensen om, som til lejligheden har haft de store tabeller fremme.
»Vi har kun målinger fra 1900, og i denne periode har vi kun haft ni hvide jule,« siger hun.
Den allerhvideste jul var faktisk i nyere tid, nemlig i 1981, da der lå 10-40 cm sne på jorden juleaftensdag.
»Og det var så først her, vi overhovedet begyndte at interessere os for fænomenet 'hvid jul' i Danmark. Fordi den var så usædvanlig,« siger Lone Seir Carstensen om det år, da DMI uddelte fem snemænd til julen, hvorimod den hvide jul i 1956 kun fik én sølle snemand, som følge af et meget tyndt lag sne.
1981 printede sig så hårdt ind i danskernes bevidsthed, at DMI præcis i denne forbindelse besluttede sig for at få sig en definition af hvid jul. Hvordan skulle vi ellers kunne vide, om 1981 var særlig?
Klimatologerne satte sig derfor sammen for at finde de rette kriterier. Og det første kriterium blev tidspunktet - sat til den 24. december kl. 17.
»Det var meget subjektivt, hvordan vi skulle gøre det op, men dette tidspunkt så vi som det mest højtidelige. Mange er ude, der er turen til kirken, og man ser familien i hestetrukken kane for sig,« fortæller Lone Seir Carstensen.
Nu til snedækket: DMI lagde ud med at undersøge, hvor mange gange hele landet havde været dækket, og det var det kun i 1981, så det kriterium blev lige smalt nok, hvis meteorologerne nogensinde skulle have en chance for at love hvid jul.
Derfor blev kriteriet sat til 90 procent af landet, så flere jule kunne komme i spil. Og derefter blev det besluttet, at der skal ligge mindst en halv cm sne på jorden, som ikke er rim. Og det skal ligge der kl. 17. Sharp!
DMI har til det formål aftaler med forskellige personer rundt om i landet, der ganske manuelt går ud og stikker en lineal i jorden for at se, hvor dybt snedækket er vinteren igennem. Det er disse snedybdemålinger, der er med til at afgøre, om der kan dømmes hvid jul.
»Nogle steder er dog lukket juleaften, og derfra kan det nogen gange knibe med at få snedybdemålingerne i hus juleaften. Det kan for eksempel være på en af de mindre lufthavne. Andre større lufthavne foretager de manuelle snemålinger uanfægtet af, at det er juleaften,« siger Lone Seir Carstensen.
Og summa summarum: Var der så mere sne at stikke linealen i i gamle dage.
Nej, tværtimod!
Statistikkerne viser nemlig, at der slet ingen hvide jule var i perioden 1938-1956, og at den første hvide jul herefter - nemlig i 1956 - ikke var overdrevet hvid - blot et par cm sne blev det til.
Til gengæld er det ikke så mange par år siden, at vi havde to landsdækkende hvide jule i træk. Det skete nemlig i 2009 og 2010.
Og udsigterne for i år? Her er chancerne for en hvid jul meget små. Vi får nærmere bare blæst og byger. Faktisk regner det fire ud af ti juleaftener, så giv hellere Julemanden en paraply med.
