Vanvidsmyrer med syreskjold invaderer USA

Illustration: Joe MacGown, Mississippi Entomological Museum

I det sydøstlige USA savner de deres gamle myre, ildmyren. Umiddelbart kan det virke underligt, da flokke af ildmyrer er kendt for at angribe mennesker ved at stikke med syre, hvis man kommer til at træde på dem. Men myrerne holdt sig til deres myretuer i baghaven, og amerikanerne kunne sove roligt om natten.

Men så kom vanvidsmyren.

I 2002 blev de første eksemplarer set i USA, nærmere bestemt i Houston. I mange år anede man ikke, hvilken type myre der var tale om, men den spredte sig til Texas og Florida. Efterhånden dalede populationerne af ildmyrer markant, og den nye myre begyndte at trække overskrifter i de lokale medier.

Historier dukkede op om invasioner af myrer i betræk på biler, invasioner i hjem i alt fra skuffer til rørføringer og møbler. Der var øjensynligt intet mønster i, hvor myrerne byggede reder, men især elektriske installationer blev foretrukket. Det hang muligvis sammen med de deraffølgende kortslutninger, der kun tiltrak flere myrer, skriver Scientific American.

Først i 2012 fandt forskerne ud af, hvilken art der var tale om. Myren havde det latinske navn Nylanderis fulva og kom oprindelig fra det nordlige Argentina og sydlige Brasilien, fremgår det af et studie offentliggjort i PLOS ONE. Oprindelig havde myren navnet hindbærmyren, men den bærer i dag navnet vanvidsmyren på grund af sin utilregnelige måde at bevæge sig på.

I dag har vanvidsmyrerne både forskere og myndigheders opmærksomhed, for selvom de ikke kan flyve og kun spreder sig med en hastighed på 200 meter om året, så sidder de så tætpakket i nogle områder, at det ligner områder af skidt.

Neglelak hjalp forskerne

Forskere ved University of Texas i Austin satte sig for nylig for at finde årsagen til vanvidsmyrens udbredelse. De vidste på forhånd, at myrerne angreb andre myrer ved brug af en simpel organisk carboxylsyre kaldet myresyre.

Men forskerne havde også lagt mærke til, at vanvidsmyren udviser en besynderlig adfærd under angrebene. Pludselig stiller de sig på bagbenene, strækker sig bagover og gnider sig ind i myresyre. Teknikken så ud til at gøre myrerne immune over for ildmyrernes modangreb, der består i at stikke deres fjender med gift, og den forklaring blev bekræftet ved et simpelt trick.

Forskerne smurte nemlig neglelak på en gruppe myrer på netop det sted, hvor de sprøjtede med gift, og myrerne klarede sig langt dårligere under kampe med ildmyrerne. I et andet forsøg blev en helt tredje myreart sendt ind i kampene enten med eller uden beskyttende myresyre påført af forskerne. Alle myrer med syrebeskyttelsen overlevede, mens kun en femtedel af de ubeskyttede myrer klarede kampen.

Endnu mangler forskerne en forklaring på, hvorfor myresyre kan virke som forsvarsmekanisme, men blandt mulighederne kunne være, at syren opløser enzymerne i ildmyrernes gift eller ændrer den biologiske aktivitet i giften, lyder det fra forsker Edward LeBrun fra University of Texas.

Forsker: Økosystemet er under forandring

Hvordan amerikanerne skal komme vanvidsmyrerne til livs, er endnu uklart. Klassisk giftfoder til myrer virker ikke, men pesticider bliver brugt i f.eks. hjem og kontorbygninger. For at forhindre yderligere spredning opfordrer forskerne til, at folk er opmærksomme på ikke at transportere dem rundt i landet, for det er via biler, busser og tog, at myrerne får et lift til nye jagtmarker.

Edward LeBrun er dog især bekymret for vanvidsmyrens indvirkning på økosystemet og dets insekter, herunder edderkoppearter. Problemet er nemlig ildmyrens forsvinden, fordi den er fundamental for økosystemet i Texas.

»Hele systemet er bygget op omkring ildmyrerne. Arter, der ikke kan tolerere ildmyrerne, er væk. De, som kan, har spredt sig. Nu er deres rolle skiftet ud med en art, der har en helt anden biologi. Det vil medføre mange forandringer,« siger Edward LeBrun i en pressemeddelelse.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der var øjensynligt intet mønster i, hvor myrerne byggede reder, men især elektriske installationer blev foretrukket. Det hang muligvis sammen med de deraffølgende kortslutninger, der kun tiltrak flere myrer, skriver Scientific American.>>

Tiltrækker kortslutninger myrer? Specifikt? Nu har vi godt nok haft myrer i stikdåsen til vores kobber udvendigt, og det var superintelligente myrer, der ikke gik i lokkedåser (de gik vel på nettet selv). Efter stikdåsen blev skiftet, blev de dumme igen- og vi har ikke rigtigt været plaget af dem siden. (Det var de små sorte havemyrer, der lugter af grannåle).

Neglelak>>- er vist ikke lige noget, man skal komme på dyr- der er acetone i skidtet- og det kan de færreste insekter tåle..?

Edderkopper>> er ikke insekter. SÅÅK. De er spindlere- i familie med mider mm. De har 8 ben. Insekter har seks ben.

Klassisk giftfoder til myrer virker ikke, men pesticider bliver brugt i f.eks. hjem og kontorbygninger.>>

Ja, jeg bruger fx loppegift i mit hjem. Og?! Virker myregift mod kræene? Hvad menes der?!

Artiklen virker noget rodet og sine steder uforståelig.

Det vil medføre mange forandringer,« siger Edward LeBrun i en pressemeddelelse.>>

Ja, det gør invasive arter: Ændrer økosystemet.

Er det danske navn "vanvidsmyren"- forresten? Og er det ("vanvid-"), så det nye sort, istedet for "dræber-" (indsæt selv udvalgt dyr/plante/svamp/gople/bakterie/andet- arter)

Mvh Tine-

  • 11
  • 0

Artiklen virker noget rodet og sine steder uforståelig

- ja, det tør man vist roligt sige! I min barndom var 'Det Bedste' meget udbredt, og jeg associerer uvilkårligt til til denne publikation, når jeg læser artiklen. For mig er en anden godbid dette udsagn:

Først i 2012 fandt forskerne ud af, hvilken art der var tale om. Myren havde det latinske navn Nylanderis fulva og kom oprindelig...

  • jeg kan naturligvis ikke vide, hvilken slags forskere, der var sat på sagen; men har der være myrekyndige iblandt, lyder det ret utroligt, at artsbestemmelsen skulle kunne kræve ti års indsats!?? :)

(Måske er det i USA tilladt at 'narre april' på Valentinsdag?).

  • 9
  • 2

(Eller Readers Digest= fordøjet læsning), var jeg da glad ved i min barndom, først på ferier i Kalundborg- der, kunne man gå på Loppemarkd og købe nogen gode stakke for et par kroner. (10 øre stykket!) Serien om Johns- og Evas organer var da god!

Jeg ved ikke, jeg læste måske ikke bare de mere anti-holdninger, som det, de var ment. Og Månedens bog- der var smagebidder af masser af bøger, som jeg efterfølgende har læst, en del er aldrig blevet oversatte. som dem med "Huset i skoven" (med de skønneste illustrationer og dejlige historiorier om dyr)- eller den barske "Saras lille liv".

Så deet.

Mvh Tine-

  • 2
  • 1

Kortlagt "dræbersneglenes"genom. Og eftersom de formerer sig uhæmmet med både røde og sorte skovsnegle- kan det blive vanskeligt.

Skal vi efterhånden ikke bare se dem, som natur? Hvor er de natur? i takt med "blandingerne"- kan man se, at fugle og pindsvin- godt vil tage dem.

Snegle er snegle- og de har alle dage ædt ting i haverne. (Derfor dyrker jeg ikke salat, salat er lig med snegle! UFF).

Forskere! Ja her i DK- kan du sende billeder til Fugleognatur.dk- og belægseksemplarer til musæer- hvad kan man i andre lande- hvis man får myrer?! (Jeg kommer her til at tænke på "Arachnofobia"- ham insektdræberfyren (det er vist ham, der er "Dennis Nedry" i "Jurrassic Park"- er det ikke?). Mvh Tine

Mvh Tine

  • 1
  • 1

Vanvidsmyren Nylanderis fulva. Nej hvor lyder det smukt og akademisk. Nu har NSA's computere og elektronic endelig fået en naturlig, fritlevende fjende, efter at de civiliserede pattdyr svigtede. Forhåbentlig vil man i USA's bibelbælte forstå det som et himmlens tegn og guds alvorlige straf.

  • 9
  • 1

Forskere! Ja her i DK- kan du sende billeder til Fugleognatur.dk- og belægseksemplarer til musæer- hvad kan man i andre lande- hvis man får myrer?!

- her er en omtale af en nyligt udkommen dansk bog om myrer:

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Na...

Jeg er ret sikker på, at Offenberg ikke ville have brugt ti år til artsbestemmelse af 'vanvidsmyrerne'! :)

Mon ikke også de i artiklen omtalte 'ildmyrer' svarer nogenlunde til vores 'tissemyrer'? :)

  • 2
  • 3

Kortlagt "dræbersneglenes"genom. Og eftersom de formerer sig uhæmmet med både røde og sorte skovsnegle- kan det blive vanskeligt.

Skal vi efterhånden ikke bare se dem, som natur? Hvor er de natur? i takt med "blandingerne"- kan man se, at fugle og pindsvin- godt vil tage dem.

Snegle er snegle- og de har alle dage ædt ting i haverne. (Derfor dyrker jeg ikke salat, salat er lig med snegle! UFF).

Forskere! Ja her i DK- kan du sende billeder til Fugleognatur.dk- og belægseksemplarer til musæer- hvad kan man i andre lande- hvis man får myrer?! (Jeg kommer her til at tænke på "Arachnofobia"- ham insektdræberfyren (det er vist ham, der er "Dennis Nedry" i "Jurassic Park"- er det ikke?).

  • 0
  • 0

Man bruger tit neglelak til at markere myrer med f.eks. når man skal studere adfærd.

Mht. kortslutninger så opfører forskellige myrearter sig meget forskelligt når en artsfæller dør i nærheden, nogen opfører sig defensivt og andre offensivt. Problemet med crazy ants er at de opfører sig MEGET aggressivt. Hvis bare en dør det forkerte sted (på grund af at den får stød eller andet) vil alle dens kolonifæller i nærheden straks komme til undsætning i stort tal. Det ender som en stor klump af myrer der sagtens kan forsage en kortslutning. Man mener også at de kan lide elektriske installationer pga. varmen.

  • 6
  • 0

Jow Tine, men du ved jo at "Det Bedste" fortalte nogle meget ubehagelige historier om Sovjet som de intellektuelle ikke brød sig om. Skidt med at de var sande. Så Det Bedste blev ildeset i de bedre kredse.

Forøvrigt har jeg læst næsten alle numre op til flere gange. Det er særlig morsomt at læse de gamle numre fra 46 til midt halvtredserne. Det er levende historieundervisning - og morsom at læse hvordan man nu har fundet det ultimative våben mod kræft etc. -

  • 3
  • 2

giv dem et skud mikrobølger , så er de færdige , skjold eller ej. de bliver stegt på stedet.det tager 20 sek. jeg har maskinen som kan gøre det. typisk folk herinde, det starter med en kommentar om en myre og ender i det bedste og bag om jerntæppet. det forekommer mig at ingniører mangler alm. folk at tale med.

venligst søren

  • 1
  • 0

Jeg tror det er fordi emnet var biologi, det har de svært ved at relatere til. Her er mere spændende/gang i den når de snakker IC4. :D

Men det bedste debatten havde nok hørt mere hjemme på de sociale medier eller i en chat.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten