Vanskelig undergrund giver Femerns brofolk valg mellem cement og pæle
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vanskelig undergrund giver Femerns brofolk valg mellem cement og pæle

Skal den sydligste tredjedel af Femernbroens piller stå på stålpæle? Eller skal nedpumpet cement i undergrunden blande sig med sand og ler og danne den prop i havbunden, som broen skal hvile på?

Det er det fundamentale spørgsmål, som broprojektgruppen i Femern A/S arbejder med nu og det næste års tid. Når brofolkene har svaret, kender de også broens miljøeffekt og pris - og dermed dens skæbne.

Alt afhænger imidlertid af, om fed ler dur som blandingsmateriale med cementmørtel. Grus og sand er oplagte blandingsmaterialer. Hvis ler dur, kan forbindelsen mellem Danmark og Tyskland blive den første bro uden for Japan, der er funderet på nedpumpet cement blandet med undergrundens eksisterende materiale.

Læs også: Derfor er funderingen af Femernbro så udfordrende

»Metoden er ikke anvendt til havs på store broprojekter her i Europa. Det er også derfor, vi ikke uden et meget omfattende testprogram vil turde vælge den løsning. Men i Japan er det en gennemprøvet teknologi. Det er simpelthen japansk innovation, der er på vej ud i verden, men endnu ikke er nået hertil,« fortæller Henrik Christensen, brodirektør i Femern A/S.

»Men er metoden gangbar, er det er en meget interessant løsning, for den vil både minimere afgravningsmængderne og binde det afgravede materiale og dermed mindske spildet,« fastslår han.

Alternativ fundering med pæle

Samtidig undersøger brogruppen nu alternativt fundering med stål- eller betonpæle.

For selv om Henrik Christensen er enig med Femerns miljøchef, der langt foretrækker at pumpe cement ned i undergrunden, så tror han nu mest på, at broen bliver funderet på stålpæle.

Det er ikke så underligt, at miljøchef Anders Jensen foretrækker at pumpe cement ned i undergrunden, for det vil på det nærmeste halvere sedimentspildet. Og det vil både bæltets plante- og dyreliv samt kystmorfologien have glæde af. Men ifølge Henrik Christensen er det mest sandsynlige valg nu stålpæle:

»Alle muligheder er stadig åbne. Vi undersøger både 'deep cement-soil mixing' og 'cutter soil mixing' (henholdsvis lodret og vandret cementinjicering, red.), stål- og betonpæle samt afgravning og udskiftning med stenpude. Vores mål er først og fremmest at lave en miljømæssig bestseller, der er økonomisk optimal. Men den foretrukne løsning er indtil videre det sikre kort. Og det er stålpæle,« siger han.

»I konkurrence med tunnelen er vi ude efter at afgrave så lidt materiale som muligt. Og cutter soil og deep cement-soil mixing medfører afgravningsmængder helt nede omkring én million kubikmeter med et minimalt sedimentspild til følge,« siger Henrik Christensen.

I forhold til en forundersøgelse fra 1999 er det meget lidt. Dengang forudså feasibilitystudiet, at broen vil føre til, at fire millioner kvadratmeter skal graves ud. Tunnelen vil medføre, at 20 millioner kvadratmeter skal udgraves.

Det er i den fede, palæogene ler i den sydlige del af Femern Bælt, hvor broen enten skal pælefunderes eller cementinjiceres. Men det er samtidig netop leret, som kan spænde ben for cementinjicering. I den danske del af bæltet vil broen stadig kunne funderes direkte.

»Nu har vi sat et testprogram i gang og taget jordbundsprøver hele vejen langs den planlagte linjeføring. Jordbundsprøverne tager vi til laboratoriet for i første omgang at undersøge, om det går at blande den fede ler med cementmørtel og få en betonklump ud af det,« siger Henrik Christensen.

Fuldskalatest på vej

Hvis det går, og det er Femern A/S' rådgiverkonsortium, Cowi og Obermeyer, ret overbevist om, bliver der lavet fuldskalatest, enten på stedet, dvs. ud for Puttgarden, eller på land på Lolland, hvor der også findes palæogene lerformationer.

»Vi kan lave et testforløb i løbet af et halvt år, hvilket er tids nok til, at vi kan få det med i udbudsmaterialet,« siger Henrik Christensen.

Testforløbet skal bl.a. verificere bæreevnen:

»Vi borer hele kerner op. Og når vi kender bæreevnen, kan vi afgøre det nødvendige omfang og dermed fastsætte prisen. Hvad stålpælene kan, har vi ret godt styr på. Men dem undersøger vi også ved vores fuldskalaforsøg, så de er en klar benchmark på, hvad der er økonomisk optimalt. Formentlig er deep cement-soil mixing en lidt billigere metode,« vurderer han.

Lige nu tester brogruppen stål- og betonpæle i storskalaforsøg ud for Puttgarden. Det foregår i et samarbejde med Norges Geotekniske Institut og indgår i et forskningsprojekt med fire testsites i Norge og et i England under forskellige jordbundsforhold.

»Dernede indhenter vi også lidt information om cutter soil og deep cement-soil mixing. Teorien er, at beton virker drænende på ler. Derfor kan der opnås forskydningsstyrker, som giver den overfladefriktion, vi efterstræber,« forklarer Henrik Christensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først