Vanskelig fundering på Femerbælt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vanskelig fundering på Femerbælt

Havbunden under Femerbælt rummer fedt, plastisk ler Af Niels Foged, overingeniør, Geoteknisk Institut En fast forbindelse fra Danmark til Tyskland over - eller under - Femerbælt kommer til at hvile på fed, sprækket, plastisk ler med et højt vandindhold. Denne type undergrund har desværre givet anledning til mange funderingsuheld i tidens løb, fordi man ikke har erkendt lertypens særlige geotekniske egenskaber. Det vil gøre projekteringen til en overordentligt krævende opgave.

De geologiske forhold under Femerbælt fremgår af en ny rapport fra Geoteknisk Institut. Den samler det eksisterende erüfaringsmateriale og resultaterne af tidligere geotekniske undersøgelser af havbunden.

Konklusionen er, at det plastiske ler er projektets 'Achilles hæl'.

Femern er med andre ord, geoteknisk set, en ganske anden opgave end for eksempel Storebælt.

Det fede, plastiske ler stiller endog meget store krav til konstruktionen. Eocænt plastisk ler, som der er tale om, 'udmærker' sig blandt andet ved lav styrke, stor sammentrykkelighed og udkvældning ved aflastning.

Konkret betyder det, at byggeprojektet hører hjemme i 'skærpet funderingsklasse'. Det vil blandt andet sige, at funderingsnormens vejledninger og anvisninger sættes delvist ud af spillet. Jordens styrke- og deformationsegenskaber skal dokumenteres på baggrund af forsøg og ikke skønnes, som det ellers kan være acceptabelt. Til gengæld får man så den tekniske fordel selv at fastlægge sikkerhedsfaktorerne på baggrund af viden og erfaring.

SÆRLIGE HENSYN Det fede ler er ikke nogen hindring for en fast forbindelse til Tyskland, men der må tages ganske særlige hensyn. Således er fedt ler under Lillebælt, hvor den gamle Lillebæltsbro stadig sætter sig mærkbart. Det fede ler er ikke nogen hindring for en fast forbindelse til Tyskland, men der må tages ganske særlige hensyn. Således er fedt ler under Lillebælt, hvor den gamle Lillebæltsbro stadig sætter sig mærkbart.

Det fede ler kender vi også fra en lang række bygge- og anlægsopgaver i det østlige Jylland samt fra Limfjords-området og Kalundborg. Det findes på begge sider af Femerbælt ved Gedser og Heiligenhafen.

For nylig er det også fundet i tykke lag under den faste moræneler ved Rødby. Her er leret af en teknisk kvalitet, som svarer til bentonit. Det er en dyr lertype, der bl.a bruges i olieindustriens boremudder og til lermembraner under losseplaüdser.

Desværre betyder det også, at leret giver en meget dårlig fundering på grund af lermineralernes vandopsugningsevne.

Også på landjorden er der brug for at tage særlige hensyn til fedt ler.

Det sker desværre ikke altid: I Østjylland har det fede ler voldt en del husejere problemer, både sidste år og tidligere. På grund af den meget varme og tørre sommer tørrede leret særlig meget ud, og når det sker, trækker det sig meget sammen.

Resultat har været en bølge af sætningsskader på husene i de områder, hvor det fede ler er fremherskende.

Vores erfaring med denne type ler siger os, at det ikke findes i et fast mønster under Femerbælt. Leret kan både forekomme som faststående lag og som flager i de glaciale aflejringer. Den nøjagtige beliggenhed af leret er imidlertid afgørende for, hvilken løsning på byggeprojektet, man bør vælge.

De nødvendige, omfattende og detaljerede geotekniske undersøgelser af strækningen fra Rødby til Puttgarten vil gøre det muligt at optimere konstruktionerne. Sammen med et indgående kendskab til undergrunden er det på den måde muligt på forhånd at udelukke ubehagelige overraskelser ved byggeriet. Overraskelser, der ikke bare kan blive utroligt kostbare, men som ofte også er skyld i store tidsforsinkelser.

FEM TYPER UNDERSØGELSER De geotekniske undersøgelser er de samme, uanset hvilken projektløsning, der vælges. Forslagene på dette område er mange og forskellige: en højbro og to lavbroer, en kombination af to lavbroer, en sænketunnel og to De geotekniske undersøgelser er de samme, uanset hvilken projektløsning, der vælges. Forslagene på dette område er mange og forskellige: en højbro og to lavbroer, en kombination af to lavbroer, en sænketunnel og to kunstige øer, en sænketunnel hele vejen eller en boret tunnel hele vejen.

Undersøgelsesprogrammet bør derfor omfatte fem typer af undersøgelser i et fire kilometer bredt bælte omkring den planlagte linieføring.

Bathymetrisk opmåling, det vil sige opmåling af havbundens niveau.

Refleksionsseismisk opmåling, der kortlægger de forskellige jordtypers forekomst. Resultatet kan præsenteres som en tredimensionel model af jordtyperne.

Korte kalibreringsboringer, der bruges til at kalibrere resultaterne af refleksionsseismikken. Disse boringer har en dybde på tre til seks meter.

Jordstyrkemåling ved hjælp af tryksonderingsforsøg. Ved disse forsøg presses en sonde ned i undergrunden fra en såkaldt CPT-rig. (Cone Penetration Test). Riggen betjenes fjernstyret fra et skib.

Specielt placerede boringer med in situ målinger og udtagning af prøver til avancerede laboratorieforsøg.

Med disse undersøgelser vil det være muligt at kortlægge bunden under Femerbælt så nøjagtigt, at man kan begrænse uforudsete problemer til et minimum. Hvis der så samtidig tages højde for det plastiske lers særlige natur, er der al grund til at formode, at en fast forbindelse til Tyskland vil kunne bygges uden væsentlige vanskeligheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten