Vanetænkning er robottens værste fjende

Det er svært, medgiver Ole Madsen. Altså at tænke ud af boksen. Det mærker han også selv efter at have beskæftiget sig med robotter og automation i flere årtier.

Men det er nok det, der skal til for at rykke brugen af industrirobotter videre, påpeger han. Altså tænke på robotter i andre termer end bare reduktion af lønomkostninger. For sandheden er, at der er ‘en fantastisk forandring på vej’, hvis man spørger den garvede professor fra Aalborg Universitet.

»Fremtidens robotter vil have nogle evner, de slet ikke har i dag. Vi vil se en eksplosion af muligheder, der er drevet af it, mindre og billigere robotter og sensorer osv.,« lyder det fra Ole Madsen, når han bliver bedt om at sætte nogle ord på den betydning, som Industri 4.0 og Internet of Things vil få for robotteknologien.

Så den største barriere bliver måske slet ikke teknologi, men snarere brugernes vanetænkning, mener Ole Madsen, der er én af oplægsholderne på konferencen ‘Fremtidens industrirobotter’. Det synspunkt vender vi tilbage til.

Karikaturen på den dumme robot

Først og fremmest skal vi til at gentænke begrebet ‘robot’, mener han:

»Karikaturen er, at robotten er dum, blind og enarmet. Det har vi sagt i 30 år. Det holder ikke stik længere.«

Han peger på, at morgendagens robot vil være mobil og langt lettere at oplære. Ikke nødvendigvis meget mere intelligent, men langt mere lærenem og i stand til at løse en opgave, uden at den skal forprogrammeres helt ned i detaljen først.

Går vi et par år længere ude i fremtiden, forudser professoren, at robotten bliver et håndværktøj på linje med skruetrækkeren. Et værktøj, man hiver ned fra væggen til en given opgave, som robotten udfører intuitivt og hurtigt:

»Jeg tror ikke, der går et tocifret antal år, før vi ser den slags.«

Mere intelligens, please

Forudsigelsen om mere mobile og kognitivt intelligente robotter står AAU-professoren langtfra alene med.

På robotkonferencen ‘RoboBusiness Europe’ i Odense i juni opridsede den internationalt anerkendte danske professor Henrik I. Christensen kravene til morgendagens industrirobotter, og også her lød det, at en højere grad af såvel intelligens som brugervenlighed bliver afgørende for robotteknologiens udbredelse.

»De fleste robotter i dag er uhyggeligt præcise, men de har en IQ på 0 – de er dumme. Så en af udfordringerne er, hvordan vi kan bygge mere intelligens ind i robotterne,« lød det fra Henrik I. Christensen, der er professor på University of California, San Diego, har rådgivet præsident Obama om robotter og været med til at udforme USA’s nationale robotstrategi.

Esben Østergaards 5. revolution

På samme konference tog stifteren af Universal Robots, Esben Østergaard, tilhørerne med et skridt længere ud ad den evolutionære kæde. Til den femte industrielle revolu­tion, der er Esben Østergaards bud på fremtidens robotscenarie – hvor man så at sige giver magten og kreativiteten tilbage til mennesket og lader robotten tage sig af det ensidige, gentagne arbejde – på fabriksgulvet eller hjemme i privaten.

»En af konsekvenserne af industrialiseringen er, at der er opstået et ‘gap’ i det meste produktion – vi mangler det menneskelige aspekt. Vi udnytter ikke medarbejdernes kompetencer til fulde. Så det er det, jeg ser som den næste industrielle revolution,« sagde Esben Østergaard ved den lejlighed.

Også han ser mobile, samarbejdende robotter som afgørende forudsætninger for at bringe den vision til live.

Har vi udnyttet mulighederne?

Og så er det, vi er tilbage ved Ole Madsens synspunkt: at det snarere er vane- og kassetænkning end teknologi, der bremser udviklingen.

»Det er det måske allermest spændende ved det hele. I dag substituerer vi typisk robotter for noget andet. Jeg har også svært ved at tænke ud af boksen på det punkt. Men noget, jeg personligt har observeret, er, at vi måske nu snakker en anelse mindre om automation og i stedet mere om at give medarbejderne muligheder. Vi sætter robotter ind for at reducere lønomkostninger – men det kan være, vi i stedet skal tænke: ‘Hvordan kan jeg øge medarbejderens fleksibilitet med en faktor 10 og lade robotten klare det kedelige’,« foreslår Ole Madsen.

Spørger man ham, om han – når han tænker tilbage på robotteknologien i 2006 – er skuffet eller imponeret over de teknologiske spring, vi har taget de seneste ti år, er der længe tavshed på linjen.

»Dengang snakkede vi om computer-integrated manufacturing og sluk-lys-fabrikken, hvor vi i dag taler mere om samarbejdet mellem robotter og mennesker. Og jeg kan i hvert fald konstatere, at vi på en række områder har fået hurtigere heste i form af for eksempel 3D-kameraer, der har en helt anden tilgængelighed i dag,« siger Ole Madsen til sidst og tilføjer så:

»Men det, man kan spørge sig selv om, er, om vi har formået at udnytte det helt – er vi fulgt med teknologien? For det er der, jeg kan mærke, man bliver fanget i vanetænkning og i, hvordan man gjorde for ti år siden.«