Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid
Fortidens synder er igen ved at indhente den danske forsyning af rent drikkevand. Mindst tre steder i landet er der fundet rester af ukrudtsmidlet chloridazon, der blev brugt til at bekæmpe ukrudt i marker med roer, rødbeder og løg.
Chloridozan blev forbudt i 1996, og siden har der været søgt efter stoffet hundredvis af gange i drikkevandsboringer. Uden resultat.
Nu viser det sig, at et nedbrydningsprodukt, desphenyl-chloridazon, måske alligevel udgør en trussel for mange vandværker landet over. Danskerne kan uvidende have drukket vand med nedbrydningsproduktet i årevis, fordi ingen tidligere har analyseret for det.
Læs også: Grænsen for rent drikkevand er under pres
Desphenyl-chloridazon er heldigvis ikke sundhedsskadeligt i de koncentrationer, som stoffet hidtil er fundet i på vandværkerne. Det fastslår et notat fra Miljøstyelsen.
44 pct af prøverne indeholdt for mange pesticid-rester
Ikke desto mindre kan det blive vandværkernes næste mareridt på linje med BAM, et andet nedbrydningsprodukt efter et ukrudtsmiddel (Prefix), som blev forbudt i 1997.
Region Syddanmark har fundet desphenyl-chloridazon over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter i hele 44 procent af de 87 prøver, som regionen har taget. Derfor opfordrede regionen ifølge en pressemeddelelse allerede sidste år Miljøstyrelsen til at sætte nedbrydningsproduktet på listen over de kemikalier, som vandværkerne hvert år skal analysere for.
Regionerne har ikke ansvaret for grundvandet generelt, men måler kun i nærheden af forurenede grunde, også kaldet punktkilder. Men den viden, som regionerne har opbygget om stoffet, har gennem det seneste år spredt sig til vandforsyningerne.
Læs også: Fynboer fik pesticider i drikkevandet syv gange
Det har ført til, at de kommunale forsyningsselskaber i Odense, Esbjerg og Slagelse har fundet desphenyl-chloridazon. På et vandværk i Odense var grænseværdien overskredet fem gange, så det måtte lukkes.
»Det er lige så slemt som eller værre, end da vi startede med BAM-sagen,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva.
Han understreger, at der er tale om absurd høje fundprocenter, når næsten halvdelen af prøverne i Region Syddanmark indeholder desphenyl-chloridazon over grænseværdien.
»Vi frygter, at det bliver fundet alle de steder, hvor der tidligere blev dyrket roer.«
Læs også: Ingeniøren fandt fejl i pesticid-opgørelse: Ingen tør garantere kvaliteten
De danske landmænd har stort set droppet at dyrke roer til foder i dag og er gået over til majs i stedet. Mange af de steder, hvor der i dag vokser majs, var der indtil for 25 år siden roer på markerne. Derfor begrænser forureningen med desphenyl-chloridazon sig sandsynligvis ikke til Lolland-Falster og de dele af Fyn, hvor der vokser sukkerroer.
Op til 1.000 gange over grænseværdien
Seniorprojektleder Søren Rygaard Lenschow fra Niras har for både Region Syd og andre steder i landet ledt efter stoffet. Den højeste koncentration, han har fundet, er cirka 1.000 gange over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.
Han oplyser, at regionerne begyndte at analysere for desphenyl-chloridazon, fordi der er gjort mange fund i grundvandet i Tyskland.
»Det er svært nedbrydeligt, og det er meget mobilt i grundvandsmagasiner. Det optræder i høje koncentrationer, også langt fra kilderne,« forklarer han og tegner dermed billedet af et mareridtsstof for vandværkerne.
Søren Rygaard Lenschow har med egne ord selv tændt en advarselslampe og på møder og i artikler gjort opmærksom på, at også vandværkerne burde analysere for desphenyl-chloridazon.
Også han frygter, at der kan blive tale om en gentagelse af BAM.
Forhåbentlig kun fra punktkilder og ikke fra roemarkerne
Niras har ikke undersøgt, om stoffet også findes i grund- og drikkevand under marker, hvor der blot er blevet sprøjtet med det. Han forventer det dog ikke, men tror, at forureningen kommer fra vaskepladser, oplag, deponering og opblanding.
Men det er ikke så forskelligt fra Prefix, som heller ikke blev brugt i selve landbrugsproduktionen af den simple grund, at det også slog afgrøderne ihjel. I stedet blev det benyttet til at slå ukrudt ihjel på gårdspladser, offentlige arealer, hos DSB og i nogle tilfælde sågar omkring vandboringer.
»Hvis vi tager desphenyl-chloridazon ind i vandværkernes generelle målinger, så vil vi finde det på flere værker,« forudser Søren Rygaard Lenschow.
Som Ingeniøren tidligere har afdækket, har de danske vandværker sendt vand med pesticidrester over grænseværdien ud til de danske forbrugere 87 gange de seneste fem år.
Læs også: 87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner
I den opgørelse tæller desphenyl-chloridazon dog ikke med, da fundene er for nye.
Til gengæld er også to ukrudtsmidler, som stadig er tilladt, bentazon og glyphosat, fundet i for høje koncentrationer i drikkevandet.
