Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid

25. august 2017 kl. 16:1611
Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid
Illustration: 4028mdk09 / Wikimedia Commons.
Et pesticid til at bekæmpe ukrudt i roemarker, der blev forbudt for 21 år siden, dukker nu op grundvand og drikkevand i foruroligende mængder, fordi regioner og vandværker er begyndt at lede efter et persistent nedbrydningsprodukt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Fortidens synder er igen ved at indhente den danske forsyning af rent drikkevand. Mindst tre steder i landet er der fundet rester af ukrudtsmidlet chloridazon, der blev brugt til at bekæmpe ukrudt i marker med roer, rødbeder og løg.

Chloridozan blev forbudt i 1996, og siden har der været søgt efter stoffet hundredvis af gange i drikkevandsboringer. Uden resultat.

Nu viser det sig, at et nedbrydningsprodukt, desphenyl-chloridazon, måske alligevel udgør en trussel for mange vandværker landet over. Danskerne kan uvidende have drukket vand med nedbrydningsproduktet i årevis, fordi ingen tidligere har analyseret for det.

Læs også: Grænsen for rent drikkevand er under pres

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desphenyl-chloridazon er heldigvis ikke sundhedsskadeligt i de koncentrationer, som stoffet hidtil er fundet i på vandværkerne. Det fastslår et notat fra Miljøstyelsen.

44 pct af prøverne indeholdt for mange pesticid-rester

Ikke desto mindre kan det blive vandværkernes næste mareridt på linje med BAM, et andet nedbrydningsprodukt efter et ukrudtsmiddel (Prefix), som blev forbudt i 1997.

Region Syddanmark har fundet desphenyl-chloridazon over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter i hele 44 procent af de 87 prøver, som regionen har taget. Derfor opfordrede regionen ifølge en pressemeddelelse allerede sidste år Miljøstyrelsen til at sætte nedbrydningsproduktet på listen over de kemikalier, som vandværkerne hvert år skal analysere for.

Regionerne har ikke ansvaret for grundvandet generelt, men måler kun i nærheden af forurenede grunde, også kaldet punktkilder. Men den viden, som regionerne har opbygget om stoffet, har gennem det seneste år spredt sig til vandforsyningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Fynboer fik pesticider i drikkevandet syv gange

Det har ført til, at de kommunale forsyningsselskaber i Odense, Esbjerg og Slagelse har fundet desphenyl-chloridazon. På et vandværk i Odense var grænseværdien overskredet fem gange, så det måtte lukkes.

»Det er lige så slemt som eller værre, end da vi startede med BAM-sagen,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva.

Han understreger, at der er tale om absurd høje fundprocenter, når næsten halvdelen af prøverne i Region Syddanmark indeholder desphenyl-chloridazon over grænseværdien.

»Vi frygter, at det bliver fundet alle de steder, hvor der tidligere blev dyrket roer.«

Læs også: Ingeniøren fandt fejl i pesticid-opgørelse: Ingen tør garantere kvaliteten

De danske landmænd har stort set droppet at dyrke roer til foder i dag og er gået over til majs i stedet. Mange af de steder, hvor der i dag vokser majs, var der indtil for 25 år siden roer på markerne. Derfor begrænser forureningen med desphenyl-chloridazon sig sandsynligvis ikke til Lolland-Falster og de dele af Fyn, hvor der vokser sukkerroer.

Op til 1.000 gange over grænseværdien

Seniorprojektleder Søren Rygaard Lenschow fra Niras har for både Region Syd og andre steder i landet ledt efter stoffet. Den højeste koncentration, han har fundet, er cirka 1.000 gange over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oplyser, at regionerne begyndte at analysere for desphenyl-chloridazon, fordi der er gjort mange fund i grundvandet i Tyskland.

»Det er svært nedbrydeligt, og det er meget mobilt i grundvandsmagasiner. Det optræder i høje koncentrationer, også langt fra kilderne,« forklarer han og tegner dermed billedet af et mareridtsstof for vandværkerne.

Søren Rygaard Lenschow har med egne ord selv tændt en advarselslampe og på møder og i artikler gjort opmærksom på, at også vandværkerne burde analysere for desphenyl-chloridazon.

Også han frygter, at der kan blive tale om en gentagelse af BAM.

Forhåbentlig kun fra punktkilder og ikke fra roemarkerne

Niras har ikke undersøgt, om stoffet også findes i grund- og drikkevand under marker, hvor der blot er blevet sprøjtet med det. Han forventer det dog ikke, men tror, at forureningen kommer fra vaskepladser, oplag, deponering og opblanding.

Men det er ikke så forskelligt fra Prefix, som heller ikke blev brugt i selve landbrugsproduktionen af den simple grund, at det også slog afgrøderne ihjel. I stedet blev det benyttet til at slå ukrudt ihjel på gårdspladser, offentlige arealer, hos DSB og i nogle tilfælde sågar omkring vandboringer.

»Hvis vi tager desphenyl-chloridazon ind i vandværkernes generelle målinger, så vil vi finde det på flere værker,« forudser Søren Rygaard Lenschow.

Som Ingeniøren tidligere har afdækket, har de danske vandværker sendt vand med pesticidrester over grænseværdien ud til de danske forbrugere 87 gange de seneste fem år.

Læs også: 87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

I den opgørelse tæller desphenyl-chloridazon dog ikke med, da fundene er for nye.

Til gengæld er også to ukrudtsmidler, som stadig er tilladt, bentazon og glyphosat, fundet i for høje koncentrationer i drikkevandet.

Læs også: Måling: Også nye pesticider havner i drikkevandet

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
27. august 2017 kl. 12:10

Jeg har forstået det sådan, at man kun undersøger for bestemte stoffer, hvad med at lave en bredspektret analyse af hvad der vitterligt er i vandet i stedet?

10
27. august 2017 kl. 07:34

En af årsagerne til problemet er, at så godt som alt vand bliver hentet op gennem et yderst begrenset antal boringer. Under dække af at disse relativt få boringer bliver ordentligt kontrollerede af det offentlig (!), er vandpriserne skruet i vejret og vandledninger lagt overalt for at få kontrol over en økonomisk givtig ressource. Suger man alt vand op af nogle relativt få brønde er det for mig indlysende, at man får en hurtigere nedsivning i de pågældende områder, og dermed en større risiko for at brøndene bliver forurenet. Selv har jeg en 40 m dyb boring langt ude på landet, men med en kommunal vandledning løbende over grunden. Konsekvensen er at jeg forsyner mig selv med vand, men skal betale vand afgift som en standard familie med vandforbrugende teenagere, selv om vi bare er to personer i pensionsalderen!

9
26. august 2017 kl. 10:01

Der er også ulemper ved flaskevandet, både mikrobielt og kemisk.

For 50 øre per kubikmeter så kan det ikke gå at lave en rensning kun på drikkevandsdelen, og så lade bade og toiletvand være for sig. Hverken på husstandsniveau eller fra vandværket.

Det kan ikke komme nede fra forbrugerne til det enkelte vandværk, det er lovgivningen der skal ændres først.

8
26. august 2017 kl. 08:07

Jeg synes altid vi miljømæssigt betaler for fortidens synder.

7
26. august 2017 kl. 00:34

MAn kan naturligvis beklage, at det lykkedes Haber og Bosch at udvikle ammoniaksyntesen nogle år før 1. Verdenskrig, for uden denne havde Tyskland ikke kunnet fremstille sprængstoffer i nævneværdige mængder. Til gengæld havde man med sikkerhed heller ikke kunnet ernære nær så mange mennesker uden agrokemikalier. Haldor Topsøe var således en højt anset mand i Indien.

Økologernes primitive og vulgære udfald mod moderniteten undrer mig. Men jeg er selvfølgelig også nogenlunde orienteret om sygdomme og tidlige dødsfald i min slægt godt 100 år tilbage i tiden. Min morfars tuberkulose, mine to morbrødre, der døde som børn, min farmor, der døde som godt 50 årig af lungebetændelse for at nævne nogle få.

6
26. august 2017 kl. 00:24

Jeg undersøgte sagen for omtrent 20 år siden. Dengang kostede det 25-50 øre at kulfiltrere 1 kubikmeter vand. Alt inklusive. Hvad koster 1000 liter vand på flaske?

5
25. august 2017 kl. 23:56

Den del af vandet fra vandværket som konsumeres er ret lille. Personligt ville jeg være tryggere ved flaskevand som blev kontrolleret. Og det er langt lettere at gennemføre, set fra vandværkernes side.

4
25. august 2017 kl. 20:42

Dette er eksempel nummer 37 i rækken af grunde til at indføre rensning af drikkevandet i Danmark.

Teknologien med aktivt kul er simpel, billig og effektiv, og den har den fordel at den både fjerner kendte og ukendte pesticidrester.

Dogmet omkring at rensning af drikkevand er en glidebane til mere forurening holdt måske for 30 år siden, men den er blevet en af Danmarks Naturfredningsforenings store pengemaskiner. Det holder efter min mening ikke længere. Der er ikke nogle sundhedsmæssige argumenter for at urenset drikkevand er sundere, så fordi DN holder fast i dogmet må vi, vores børn og alle andre leve med øgede omkostninger til nye vandboringer og en masse pesticidrester, både kendte og ukendte samt de tilhørende cocktaileffekter...

3
25. august 2017 kl. 18:40

Det vil de også hellere, fordi en roemark lugter bedre end det LORT som kemiingeniører fremstiller, og som sælges dyrt i farvestrålende pakker. Men bankerne bestemmer den fart som arbejdet skal gøres med, og der kan lugejernet ikke følge med.

1
25. august 2017 kl. 17:29

Konventionelle landmænd og aftagere af deres afgrøder burde sendes ud i roemarkerne med et lugejern. Det kan kaldes ukrudtsbekæmpelse med dobbelt betydning.