Vandværker på spring til online-måling drikkevandet

Forurenet vand fra hanen driver hvert år mange danskere i sengen og på toilettet. Men på trods af jævnlige forureninger fandt vandværkerne kun årsagen til forureningen i 46 ud af de 122 sager, som embedslægerne blev kaldt ud til fra midten af 2006 til midten af 2007.

Nu er flere vandværker imidlertid i gang med at forebygge forureninger og opbygge overvågningssystemer, der kan advare om forureninger, før forbrugerne bliver ramt.

Århus Vand og Spildevand har indført egenkontrolsystemet Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS) - en samlet plan fra branche og eksperter for, hvordan drikkevandets kvalitet kan sikres systematisk. Det har ført til en skærpet opmærksomhed på risici, forklarer afdelingsingeniør Ole Texel fra Vand Drift.

»Vi lavede en seriøs kortlægning af alle processer fra grundvand til forbruger og så på, hvor det kunne gå galt. Siden har vi ændret arbejdsprocedurer en del steder. Blandt andet er vandværkerne nu inddelt i tre zoner, og vi stiller forskellige krav til, hvem der må komme i hver zone, og hvilken slags tøj de må have på,« siger han.

Desuden laver Århus en helt ny inddeling af deres ledningsnet, så det fremover bliver inddelt i 60 små geografiske områder i stedet for 14 store.

»Ind til hvert område sætter vi brønde op med udstyr, der konstant måler temperatur, flow og tryk. Formålet er at reducere opholdstider i ledningsnettet, sikre at forureninger inde i et område ikke spreder sig, og gøre det lettere at opdage lækager i ledningsnettet.«

Den østjyske vandforsyning deltager også i afprøvningen af forskellige sensorteknologier og er parat til at købe udstyr til online-måling af vandkvaliteten, lover Ole Texel.

»Vi har store planer om online-overvågning. Men der findes ikke en chip på markedet i dag, der kan måle på de kvalitetsparametre, der er defineret i EU's drikkevandsdirektiv,« siger han.

Tager vandets fingeraftryk

I Københavns Energi, der også har indført DDS, venter sektionsleder i vandkvalitet, Søren Lind, ligeledes spændt på de nye bakteriemålere, men KE har også gang i sine egne forsøg, der skal ruste vandforsyningen til at forstå og håndtere forurening meget bedre. Sammen med rådgivningsvirksomheden DHI er KE i gang med at tage "fingeraftryk" af vandet fra forsyningens syv vandværker.

»Vi vil måle vandværkernes leverancer på forskellige kvalitetsparametre, og når vi har dem på plads, tager vi måleudstyr med ud i ledningsnettet, så vi kan fastslå, hvor vandet forskellige steder i byen kommer fra. Når vi har de resultater, kan vi meget bedre vurdere, hvor meget en eventuel forurening fra én kilde vil påvirke forskellige dele af byen,« siger Søren Lind.

Forsøget skal evalueres til foråret, og hvis det er en succes, vil KE købe mere udstyr, så det kan komme op flere steder i forsyningen.

Men selv om vandværkerne allerede har installeret online-måleudstyr, så kan de ifølge professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø blive meget bedre til at bruge det.

»Problemet med online-målinger er, at man ser store udsving, og der er ikke nogen retningslinjer eller standarder for, hvornår man skal reagere. Desuden har nogle vandværker ikke udstyr til at gemme de store mængder data, der registreres, så man kan ikke bruge tidligere hændelser som reference, hvis der kommer et udsving. Så onlinemålinger alene er ikke nok,« siger han.

Det skal et etårigt projekt, som Albrechtsen leder, nu råde bod på.

»Vi skal fastslå, hvad de ændringer, man måler, faktisk betyder for de kvalitetsparametre, som vandværkerne vurderes på.«

Skal beskytte boringer bedre

Lige nu ligger vandværkernes fokus i høj grad på at opdage forureninger tidligere, men vandværkerne er også nødt til at arbejde mere på at forhindre, at forureningerne opstår, understreger professor Erik Arvin fra DTU Miljø.

»Der er ingen tvivl om, at vandforsyninger skal være mere opmærksomme på deres boringer. Det er min fornemmelse, at der er stor forskel på, hvor meget vandforsyninger går op i at sikre deres boringer mod oversvømmelser,« siger han, men understreger dog, at der ikke er lavet nærmere kortlægning af problemets omfang.

Nye EU-krav tvinger dog også myndighederne til at forebygge konsekvenser af oversvømmelser. Ifølge det såkaldte oversvømmelsesdirektiv skal medlemslandene over de næste seks år kortlægge områder med risiko for oversvømmelse - herunder kigge på klimaforandringer - og lave planer for at undgå farer for befolkningens sundhed.