Vandværker knokler løs for at sænke arsenforurening af drikkevandet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vandværker knokler løs for at sænke arsenforurening af drikkevandet

Man kan jo ikke bare lukke for vandet på et vand-værk, indtil man har fået sænket arsen-indholdet.

Sådan forklarer geolog i Skanderborg Kommune, Carsten Vigen Hansen, at tre arsen-ramte vandværker i hans kommune har leveret vand med arsenindhold over grænseværdien helt frem til 2007.

Nu er de alle godt på vej med rense-foranstaltninger eller i gang med at flytte deres boringer. Den nu gældende grænseværdi blev meldt ud i 2001 og gjort gældende i december 2003.

»Da grænseværdien blev sænket i 2003, fandtes der ikke valide metoder til at rense drikkevandet med, så det skulle værkerne først i gang med at finde frem til. Det tager tid, og man kan jo ikke bare nedlægge værket så længe,« siger han og tilføjer, at metoderne også skal testes, så man er helt sikker på, at de virker hele tiden. Ifølge Carsten Vigen Hansen findes der nemlig i dag rense-metoder på markedet, som slet ikke er videnskabeligt dokumenterede.

Tilsætning af jernklorid fjerner arsen

Galten Vandværk er et af de vandværker i Skanderborg Kommune, hvis råvand er forurenet med det kræftfremkaldende stof arsen, som er et naturligt forekommende giftstof dybt nede i undergrunden i blandt andet Østjylland.

Siden 2007 har Galten vandværk deltaget i forsøg med at rense arsen ud af vandet ved at tilsætte jernklorid i forbindelse med det eksisterende sand-filter, fordi arsen binder sig til jern. Forsøget var en succes og skal nu gøres permanent. Men tilsætning af ekstra jernklorid kræver dog en tilladelse til vandrensning, og sådan én har værket fået af Skanderborg Kommune.

Den løber frem til 2011, og man er nu, ifølge driftsleder Nis Erichsen, ved at søge om byggetilladelse til at ombygge værket, så man kan indføre et ekstra filtrerings-trin. Dermed hindrer man, at den ekstra tilsætning af jernklorid kommer til at forstyrre den del af filtreringsprocessen, hvor jern og mangan fjernes fra vandet.

»Det nye anlæg skal gøre jernklorid-doseringen lettere og mere effektiv, og vi regner med at kunne komme ned på en arsen-indhold på bare 1-2 mikrogram pr liter,« siger Nis Erichsen.

Grænseværdien ligger på 5 mikrogram pr liter ved vandværket og Galten Vandværk forsyner 2400 husstande med vand.

Ud over tilsætning af jernforbindelser i forbindelse med sandfiltrering kan værkerne også vælge at anvende en type granulatfilter, hvor arsen sætter sig på filtermediet.

Ifølge en ikke offentliggjort undersøgelse overholder 50-100 vandværker rundt om i Danmark endnu ikke grænseværdien for arsen i det drikkevand, som de sender ud - eller er på vej med foranstaltninger til at klare problemet.

Kommentarer (2)

Nu vi er i færd med at forbyde alting der forurener over en grænseværdi, så lad os forbyde vandværker helt. Så slipper vi for at holde styr på hvem der forurener og hvem der ikke gør.

  • 0
  • 0