Vandværker kan nu fjerne orm i filtrene uden brug af klor

Orm i badekarret er ikke den mest ønskværdige situation, når man gør sig klar til at hoppe i vandet, og heldigvis sker det da også yderst sjældent i Danmark. Men fænomenet eksisterer, og det kan have store konsekvenser for vandværkerne, når de vil af med ormene.

Det fortæller vandkvalitetsspecialist, Sarah C. B. Christensen, som i et nu afsluttet forskningsprojekt på DTU Miljø kortlagde problemet med smådyr i vandværkernes sandfiltre.

»Hvis først ormene kommer ind i filtrene og begynder at formere sig, kan det betyde, at et vandværk må lukke helt eller delvist ned i op mod et halvt år. Alternativt har små vandværker måttet leve med, at vandet ikke er blevet renset så godt som ønsket,« fortæller hun.

Selv om ormene ikke er sundhedsskadelige, men mere et spørgsmål om, at det ikke ser særlig lækkert ud, hvis de kommer ud af vandhanen, har vandværkerne nemlig måttet ty til drastiske metoder for at komme af med dem.

Det mest effektive værktøj har været at give dem en omgang klor, men det har samtidig haft den konsekvens, at kloren også dræber de gode bakterier i sandfiltrene, som sørger for at holde ammonium-niveauet nede.

Og det kan altså tage op mod et halvt år, før bakteriepopulationen, der kommer naturligt ind med grundvandet, igen har vokset sig stor nok til at tage nok fat om det uønskede kvælstof.

Test med danskvand og brintoverilte

Forskningsprojektet fra DTU Miljø, som Sarah C.B. Christensen igangsatte i 2014 med støtte fra Naturstyrelsen, havde netop som fokus at finde løsninger på smådyrsproblemerne uden at ødelægge muligheden for den biologiske vandrensning efterfølgende.

Efter i første omgang at have undersøgt effekten af danskvand – som ifølge Sarah C.B. Christensen altid har været et godt gammeldags trick i laboratorierne, når der skulle tages billeder, fordi kulsyren simpelthen bedøvede smådyrene til at ligge stille – gik hun videre til andre metoder.

Effekten af danskvand var ikke helt stor nok, og forsøg med nitrogen og brintoverilte viste heller ikke gode resultater. Men en gennempustning af sandfiltrene med CO2 fra en flaske viste sig uhyre effektivt.

»Vandværkerne renser normalt filtrene ved at blæse almindelig skylleluft eller vand gennem systemet, og i forsøget koblede vi simpelthen en flaske CO2 til systemet. Vi fandt, at én omgang var nok til at fjerne alle levende orm, men proceduren bør dog gentages med et par måneders mellemrum, da æggene stadig kan overleve,« understreger hun.

Som sagt er ormene ikke det helt store problem i Danmark, og i Sarah C.B. Christensens niårige karriere inden for vandkvalitet har hun kun oplevet problemet ca. 10 gange. Men i udlandet er ormene et langt større problem, og derfor ser hun muligheder på eksportområdet.

»I f.eks. USA er man blevet meget mere opmærksomme på fordelene ved biologisk frem for kemisk rensning, og der kan også være større problemer i især Kina med forekomst af orm, fordi der i højere grad kommer overfladevand med ind på vandværkerne,« siger hun og understreger, at hun gerne rådgiver vandværkerne om brug af CO2, hvis de støder på orm i anlægget.

Studiet er udført på DTU Miljø i samarbejde med Krüger A/S og to danske vandforsyningsselskaber i perioden 2014 til 2015, og Naturstyrelsen har udgivet denne rapport om resultaterne. Sarah C.B. Christensen er nu ansat hos Hofor.