Vandværk på Lolland var invaderet af biller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vandværk på Lolland var invaderet af biller

En redegørelse, som vandforsyningschef Per Jensen, Lolland Kommune, onsdag fremlagde på et pressemøde, viser, at der har været to forskellige problemer med kommunens drikkevand.

Vandværket i Rødby måtte 29. maj kæmpe med en sand invasion af biller. Lag af de små kryb på mellem tre og fem millimeter var sluppet ind i både iltningsanlægget og i et af filtrene gennem et hul i muren, som ikke sådan kan overses.

Hullet er tre gange 12 meter stort og var kun beskyttet af lameller, som skulle tage den værste sne og regn. Men billerne kunne blot flyve mellem.

Mens vandværket i al hast murede hullet til, viste prøver, at drikkevandet havde et forhøjet kim- og bakterietal. Det var dog ikke i et omfang, der gjorde vandet farligt at drikke.

Billeinvasionen fik vandværket til at bestille en række prøver af drikkevandet i de følgende uger. De afslørede, hvad der skulle vise sig at være et alvorligere problem.

Fredag modtog Lolland Kommune et brev med beskeden om, at der var fundet E. coli i to prøver. Det er et tegn på, at der kan være bakterier, som gør vandet farligt at drikke.

Derfor udstedte Lolland Kommune påbud om, at 3.600 husstande i det berørte område skulle koge vandet, hvorfor også tankvogne kørte ud med rent vand.

Senere har to prøver vist, at drikkevandet nu ikke længere indeholder de farlige bakterier, og borgerne kan igen fylde glas og flasker med vand fra hanen.

Per Jensen og hans medarbejdere mener også at have sporet årsagen til forureningen, og den har ikke noget med biller at gøre. Den skyldes derimod en luftudledervetil, som blev oversvømmet under sidste uges kraftige regnskyld.

På grund af oversvømmelsen har ventilen lukket regnvand ind i drikkevandet. Regnvandet kan være forurenet af mange kilder, men dyreafføring er den mest udbredte.

Dokumentation

Redegørelsen fra vandforsyningschef Per Jensen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten