Vandselskaber: Håbløst at borgerne ikke kan tjekke os

Skal borgerne kunne tjekke deres spildevandsselskab og se, om oversvømmede ejendomme hænger sammen med skrabede investeringer i kommunens kloakker?

Og skal samme borgere kunne sammenligne niveauet af vedligeholdelse med andre selskaber?

Det er spildevandsselskaberne nu åbne over for, men siger samtidig, at det ikke er helt så enkelt, for det vil kræve nogle fælles standarder for at gøre niveauet op.

Hidtil har selskaberne helt afvist, at det overhovedet er muligt at regne ud, fordi udfordringerne for de enkelte selskaber er så forskellige. Og det har fået husejere til at ane en sammenhæng mellem nedslidte kloakker og manglende åbenhed om, hvor lidt eller meget selskaberne investerer i deres afløbssystemer.

Det gælder eksempelvis Bruno Juel Pedersen, der på fjerde år er husvild, efter at vandet for fire år siden strømmede ind i hans hus på Rørmosen i Allerød.

Sandheden om Allerøds spildevandssystem viste sig at være katastrofal, siger han, og hvis han havde vidst, at kloaksystemet var underdimensioneret, havde han nok haft betænkeligheder ved at flytte ind på Rørmosen.

»Det ville klart have betydet noget, hvis jeg havde vidst det. Men jeg tror, at sandheden for mange spildevandsselskaber er så graverende, at de hemmeligstempler den, som de har gjort her i Allerød,« sagde han forleden til ing.dk.

Men nu åbner Carl-Emil Larsen, direktør for Danva, der er spildevandsselskabernes interesseorganisation, for, at selskaberne måske alligevel kan lade sig sammenligne på nøgletal:

»Det kunne være interessant, hvis vi kan blive enige om en måde at gøre vedligeholdelsesniveauet op. Det er håbløst, at borgerne ikke kan få svar. Det burde egentlig være ret simpelt for borgerne at vurdere tilstanden af deres kloaknet. Men der er mange måder. Måske kunne vi operere med et renoveringsindeks, baseret på de fejl og mangler, der opdages via tv-inspektioner,« foreslår Carl-Emil Larsen.

»Det vil være en god måde, fordi det ikke handler om kloakkernes alder, men giver et billede af, hvordan de rent faktisk ser ud,« siger Carl-Emil Larsen.

Og en af kritikkerne af spildevandsselskabernes lukkethed, Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi, der er brancheforening for landets miljøteknologiske virksomheder, er enig.

»Det er et fornuftigt forslag at skabe fælles standarder og regler, der gør, at efterslæbet på vedligeholdelsen af spildevandssystemet bliver ensartet opgjort, så der er sammenlignelighed,« siger Jørn Jespersen.

Han mener imidlertid, at politikerne i det kommende folketing må tage et ansvar for at kræve sådanne fælles standarder.

»Ellers bliver det et system, hvor nogle tilmelder sig en benchmark-ordning, og andre ikke gør det, og hvor man opgør efter egne systemer. Og så får det ikke den værdi, det skal have,« vurderer Jørn Jespersen.