Vandselskaber: Forbyd sprøjtegift i private haver
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vandselskaber: Forbyd sprøjtegift i private haver

Roundup er det mest solgte sprøjtemiddel, både i verden og herhjemme. Illustration: Casper Dalhoff

Når danskere bruger sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse i deres haver eller på fliserne omkring huset, risikerer de at medvirke til, at den lokale vandboring må lukke.

Det vil Danmarks tre største vandselskaber, Hofor, Vandcenter Syd og Aarhus Vand, nu gøre op med. De opfordrer de danske politikere til at stoppe salg af ukrudtsmiddel til den almindelige forbruger og forbyde brugen af det i private husstande.

Danskere forurener mere end landmænd

Ifølge de tre vandselskaber lukker omkring 100 drikkevandsboringer om året i Danmark. Det skyldes blandt andet, at de bliver forurenet med sprøjtegift.

»Faktisk ligger 16 procent af de områder, hvor vi henter vand fra i Aarhus Kommune, i byområder. Ved et generelt forbud mod privat brug af sprøjtegift vil vi få grundvandet i disse områder beskyttet mod forurening,« siger geolog og ansvarlig for grundvandsbeskyttelse i Aarhus Vand Bo Vægter i en pressemeddelelse.

Forureningsrisikoen er større i private haver end fra landbrug, fordi private ikke er uddannet til at bruge sprøjtegift og ofte overdoserer. Derudover bliver sprøjtegiften brugt i indkørsler, havegange og på flisearealer, hvor den ikke bliver nedbrudt, før den siver ned i jorden.

Ingen regler for privat brug

Coop i Danmark har siden 1. marts 2014 standset alt salg af sprøjtemidler mod ukrudt, og ifølge de danske vandselskaber overvejer Holland at forbyde ukrudtsmidlet glyphosat til privat brug ved udgangen af 2015.

I kommunerne bliver der da også arbejdet for at sænke brugen af sprøjtegifte. I Aarhus bruger kommunen miljølovningen til at give landbrug og erhverv påbud om ikke at bruge sprøjtegift på sårbare områder med særlige drikkevandsinteresser, men forbuddet gælder ikke privat brug. Samme tendens ser man i Odense:

»I samarbejde med Naturstyrelsen og Odense Kommune gennemfører vi lige nu et at de største skovrejsningsprojekter i Danmark for at beskytte grundvandet mod sprøjtegift. Men inden for bygrænsen kan private fortsat bruge sprøjtegift i haver og indkørsler. Det hænger ikke sammen,« siger projektchef Christian Ammitsøe, Vandcenter Syd, i pressemeddelelsen.

Grundvandet skades af alle

Hofor, der står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, rejser også skov flere steder i samarbejde med Naturstyrelsen og kommunerne. Her siger leder for vandressourcer og miljø Anne Scherfig Kruse, at alle love bør gælde både for landbrug og private.

»Grundvandet mærker med garanti ikke forskel på, hvem der sprøjter,« konstaterer hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fint nok at fokusere på privates ofte fejlagtige brug af glyphosat.
Men glem nu ikke de titusindvis af hektar landbrugsjord, hvor enhver plantevækst hvert år bliver fjernet med dette sprøjtemiddel. Selv med korrekt dosering må denne brug stadig udgøre langt den største glyphosat-risiko for vort grundvand.

  • 6
  • 9

Men glem nu ikke de titusindvis af hektar landbrugsjord, hvor enhver plantevækst hvert år bliver fjernet med dette sprøjtemiddel


Betingelsen for at ikke at glemmer er, at man ved det i forvejen!

Landbruget kan selvfølgelig ikke leve af at sprøjte al plantevækst ned.
I følge GEUS målinger stammer rester fra sprøjtemidler kun i ringe grad fra midler,
der anvendes i landbruget. Den overvejende del af lukkede vandboringer skyldes kilder
udenfor landbruget, hvilket er let at konstatere, hvis man ved, hvilke midler der anvendes
i landbrusbedrifter. Glyphosat/AMPA hører absolut til i den lave ende!
Men forslaget er godt og burde for længst være implementeret. Hvad skal haveejere
med en sprøjte, når de ikke kan blande korrekte - eller kender karenstiden?

  • 9
  • 4

Måske bor jeg i et atypisk område af Dannmark, nemlig på Als. Her henligger i hvert fald efter høst fra efterår til forår kæmpestore markarealer som ørkener efter nedvisning af al plantevækst med - går jeg ud fra - glyphosatbaserede sprøjtemidler.
Men jeg lader mig selvfølgelig gerne overbevise af fornuftige undersøgelser der viser, at private haver/arealer er den væsentligste kilde til glyphosat/AMBA i grundvandet.
For min skyld gerne forbud der, hvor det batter mest. Men principielt kunne effektiv brugeroplysning inklusive objektiv oplysning om sprøjtemidlers gavn- og skadevirkninger måske have nok så god effekt. Forbud er sjældent elegante virkemidler.

  • 4
  • 5

Endnu en god grund til indkøbsture i Tyskland.

Husker for øvrigt stadig da de på Fyn gang på gang med 100% sikkerhed påviste restprodukter fra Roundup i vandprøver. Desværre faldt alle deres sensationer til jorden, når der blev foretaget korrekte vandmålinger. Som regel var prøverne udført så "sløset", at det var overfladevand, de målte på. Det mest latterlige var dog, da det blev afsløret, at de i nogle tilfælde havde renset prøveglassene med et middel, der indeholdt netop det stof, de forsøgte at finde.

  • 6
  • 6

Måske bor jeg i et atypisk område af Dannmark, nemlig på Als. Her henligger i hvert fald efter høst fra efterår til forår kæmpestore markarealer som ørkener efter nedvisning af al plantevækst med - går jeg ud fra - glyphosatbaserede sprøjtemidler.
Men jeg lader mig selvfølgelig gerne overbevise af fornuftige undersøgelser der viser, at private haver/arealer er den væsentligste kilde til glyphosat/AMBA i grundvandet.


- det er sikkert glyphosat, der anvendes, det bedste middel mod f.eks. kvik.
Der er en udbredt misforståelse af, at glyphosat forurener grundvandet i stor stil, derfor reagerer
en stor del negativt når man fortæller realiteterne - der er tilsyneladende en stor modvilje mod at høre realiteterne!
Roundup/AMPA/Glyphosat udvaskes ikke til grundvandet - som GEUS nævner, er det et af de mest immobile stoffer, der kendes. Glyphosat bindes meget stærkt til små jordpartikler, og udvaskes sammen med disse. Derfor er der meget få fund af glyphosat i drikkevandet. Mange af fundene stammer fra sprøjtning på vandværksgrunden, hvor jordpartikler let skylles ned langs borehullet.

Hvad gør man så? Man kalder al vand under plovfuren for "grundvand", som mange så forbinder med drikkevand. Her bliver det normalt liggende i mange år - fast bundet til jordpartiklerne.

At AMPA/Gylphosat er et harmløst stof har ingen betydning, man skal naturligvis overholde de gældende regler, hvor der må være mere arsenik i drikkevandet end AMPA.
Men kort og godt - der er kun ganske få eksempler på AMPA/glyphosat i drikkevandet over de gældende grænseværdier, det kan undre lidt, at man kaster sig over et af de mere sjældne stoffer, der er ugiftig, men er trygge ved lagt større mængder arsenik i drikkevandet!.
-

  • 10
  • 9

Citat:Forureningsrisikoen er større i private haver end fra landbrug, fordi private ikke er uddannet til at bruge sprøjtegift og ofte overdoserer. Citat slut.

Udsagnet er ikke selvforklarende hvad er grunden? punktforurening?

Private oplyses flere steder at forbruge knap 100 ton, landbruget ca 1500 ton, skulle private kunne forurene mere?

Det er logisk at enhver der spreder gift bør uddannes løbende.
Den mærkværdige forskel stammer fra en tid hvor alle troede at sprøjtegift var helt uproblematisk.
Vi kræver som en selvfølge også kørekort til billister med et lille kørselsbehov.

  • 2
  • 2

Den mærkværdige forskel stammer fra en tid hvor alle troede at sprøjtegift var helt uproblematisk.
Vi kræver som en selvfølge også kørekort til billister med et lille kørselsbehov


Jan har ret, der sker en klar forskelsbehandling.
Ingen landmand må sprøjte uden et sprøjtebevis - alle private haveejere kan
købe midler i byggemarkedet og sprøjte dem ud over fortov, fliser m.v. uden bevis, uddannelse eller viden om pesticider.
Man kan endda i det lokale byggemarked købe pesticider, som er forbudt at bruge i landbruget!
Dine bemærkninger må derfor betegnes som regulær misinformation, du har fået det at vide i tidligere debatter. Det ville højne niveauet, hvis du ville læse andres indlæg - spørg hvis der er ting, du ikke forstår.

Jeg har medvirket ved sprøjtekurser for kommunale ansatte, som var aktive sprøjtefolk.

Et af de største problemer var at lære dem at læse og forstå brugsanvisningen - og at blande midlerne i rette forhold, hvilket var en del af pensum.

Et andet problem som man støder på - bl.a. i debatterne - er at få ikke-faguddannede til at lære og forstå, hvilke midler der anvendes af landbruget - og specielt - hvilke der ikke anvendes af landbruget.
Det er meget svært - måske pga. manglende evne eller vilje til at sætte sig ind i nogle få stoffer med lidt måske svære navne.
Et stof (metabolit) som BAM er f.eks aldrig anvendt i landbruget. Stoffet tegner sig for hovedparten
af lukke vandboringer pga pesticidrester - landbruget får skylden.
Hvis man ikke kan forstå det, så er man ikke egnet til at føre en debat om emnet.
Måske vil du forklare, hvorfor landbruget skal tage skylden for andres forureninger?

Jamen det er da ikke svært - vel - det bør alle kunne forstå. Landbruget kan da ikke leve af at totalsprøjte ukrudt og afgrøder, som mange i debatterne åbenbart mener?
Af andre stoffer, som landbruget stort set ikke har anvendt er Atraziner og Simazin, som stammer fra totalmidler, som er anvendt af bl.a. private haveejere, stat, amter, kommuner og DSB - men ikke landbruget, de nøjes blot med at få skylden, det er det letteste og man bliver populær her i debatterne at rakke ned på landbruget.

At så mange ikke vil/kan forstå en så enkelt ting skyldes sikkert ikke dumhed, men manglende vilje til at sætte sig nødtørftigt ind i emnet og nøjes med misinformationerne fra medierne.

Et par facts, som en del debattører ikke kan lide - men her er de:

Private haveejere kan købe (evt. i Tyskland) pesticider og sprøjte uden sprøjtebevis, anvender en alt for stærk opløsning og overholder ikke karenstiden.

Landbrugere må ikke sprøjte uden sprøjtebevis - og får bøder hvis karenstiden oma. ikke overholdes, de bliver retsforfulgt, hvis der sker skader på andres afgrøder eller bier etc.

Pesticidrester i fødevarer og drikkevand er en luksusdebat i den overmætte del af Verden.
Erik Bresler, du brokker dig sikkert ikke over at spise udenlandsk importere frugt - vel?

Æblerne her sprøjtes hver 10-14 dages mellemrum, uden sprøjtninger er æblerne usælgelige.

Jeg har nævnt det før - du har ikke forstået det - eller vil ikke.
Global anvendelse af pesticider/planteværnsmidler betyder et merudbytte på ca. 1/3 - dvs. ekstra mad til ca. 2000.000.000 mennesker. Jamen lad os da høre, hvad du vil gøre ved det - eller er du kun bekymret over din egen situation?

  • 3
  • 6

Tak Per A Hansen
Det var en lang historie, du kunne blot have svaret, de bestemmer selv.
Det vil ikke vare længe før private selvfølgelig også skal have samme tilladelse som landmanden, heldigvis.

At kommunernes medarbejdere angives at have det svært med brugsanvisninger løses efterhånden. Det glædelige er at kommunerne allerede har skåret 90 procent ned for kemien.

Din gamle sult krikke som du er så glad for gider jeg ikke være med på, jeg stoler på WHO der meddeler der ikke er fødevaremangel men distributionsproblemer.
De imponerende tal du har om giftbrug giver jeg ikke meget for, de er sikkert fra kemiindustrien og en del af deres markedsføring.

Hvem der end har brug for at dulme samvittigheden over brug af stadig mere sprøjtemiddel, i et land der reservere 80 procent af jorden til dyrefoder, må finde på noget andet, sult er ikke et problemet

  • 6
  • 1

At kommunernes medarbejdere angives at have det svært med brugsanvisninger løses efterhånden. Det glædelige er at kommunerne allerede har skåret 90 procent ned for kemien.

At lade stå til er heller ikke nogen løsning, blot udskydelse af problemet. De alternative metoder kan have andre konsekvenser som dette:
http://ballerupbladet.dk/node/7928

Tænk over det når du ser kommunens folk forkulle ukrudt rundt omkring. Kemi der bruges korrekt i kombination med anden vedligehold vil også være en besparelse i kemi-forbruget og få en synlig effekt.

  • 0
  • 5

At lade stå til??
Kommunerne har skåret giftsprøjtningen ned med 90 procent kan næppe betegnes som at lade stå til!
Hvis dansk landbrug skar ned i samme målestok ville vi få ekstraudsendelser på TV.

  • 3
  • 2

Hvis pappet er produceret bæredygtigt har jeg ingen indvendinger hr Damgaard!

I øvrigt kan det undre hvor al det ukrudt dog får sit kvælstof fra når det mangler så frygteligt på markerne?
Er der nogen som omgås kvælstof letsindigt?

  • 2
  • 2

Når der står:
I øvrigt kan det undre hvor al det ukrudt dog får sit kvælstof fra når det mangler så frygteligt på markerne?

Henviser ordet (Det) til kommunens ukrudt, prøv at læse linjen en gang til, og gerne også min undren over hvor kvælstoffet mon kan komme fra.

M.h.t at borttage fra kommunens arealer er du galt afmarcheret, det foregår i stor stil, i mit og tilstødende sogne, og er efter medierne at dømme et udbredt fænomen.
.
Der bliver kørt med fingerklipper, grønthøster og alt derimellem, fra maj til august, 3 -4 -5 gange, og det er ikke villaejere der køre rundt i det åbne land.

Vejkanterne, - kommunens sidste "vilde" natur ligner putting green på en femstjernet golfbane, og Kun Told og Skat ved hvordan dette pirateri bliver moms afregnet på hæderlig vis.

  • 2
  • 1

@E. Bresler.

Tak Per A Hansen
Det var en lang historie, du kunne blot have svaret, de bestemmer selv.
Det vil ikke vare længe før private selvfølgelig også skal have samme tilladelse som landmanden, heldigvis.


I vanlig stil lukker du helt af for alle facts og køre videre af den golde NGO-blindvej.

Hvor er dine kommentarer til, at den ovevejende del af lukke boringer skyldes pesticider, som landbruget ikke har anvendt, men som du og andre stadig læsser ovenpå landbruget?
Og dyb tavshed om den kendsgerning, at 1/3 af klodens udbytter af fødevarer skyldes kemisk planteværn - en luksusholdning i den overmætte del af kloden.
I stedet fyrer du påstand om at det er kemikalieindustrien, der lyver om tallene.

Det er egentlig ganske pudsigt, for det foregår faktisk omvendt. Landbruget bygger på egne forsøg, som firmaerne så anvender.

Du henviser til WHO - tilsyneladende uden at læse, hvad de og FAO skriver. Sult er ikke er problem mener du. verdens ende er ikke Kruså - se her:

http://da.wfp.org/sult/sp%C3%B8rgsm%C3%A5l...
http://da.wfp.org/sult/sp%C3%B8rgsm%C3%A5l...
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/13-01-09/fa...
http://www.b.dk/verden/fao-en-milliard-sulter

Hvordan du kan undgå at se realiteterne må guderne vide.

Du mener at husdyr er problemet
Så må du lade være med at agitere for økologisk drift, den er baseret på husdyr. Uden husdyr har de
ingen gødning til afgrøderne.
Husdyr udnytter en masse afgrøder og restprodukter som ikke er menneskeføde.
Men spis endelig "bøffer" af græs, halm, melasse m.v.
- velkommen til perioden før Istiden, du tænker kun i bøffer. Husdyr leverer et utal af produkter - se bare på dit fodtøj, det er ikke sivsko vel?
-
Vi bruger stadig mere sprøjtemidler mener du - intet er mere forkert, vi bruger mindre.
Men hvad er problemet egentlig? Danske produkter har det laveste pesticidindhold, danske forbrugere brokker sig mest med.
Tak for dine indlæg, der bekræfter mine fordomme overfor årsagen til de mange brokkerier om landbruget.

  • 2
  • 2

@Erik

Kommunerne har skåret giftsprøjtningen ned med 90 procent kan næppe betegnes som at lade stå til!
Hvis dansk landbrug skar ned i samme målestok ville vi få ekstraudsendelser på TV.


Kommunernes (Amter, DSB, private) gifte (BAM, atraziner) siver stadig nedad mod vandreserverne de næste 50 år.
Landbruget leverer ikke BAM, så hvor er ekstraudsendelserne i TV, som tydeligvis er din leverandør af landbrugsekspertise.

Kvælstoffet til landbrugsplanter gives efter planternes behov - næsten. Politisk er der vedtaget, at planterne skal sultes lidt - ingen kan dokumentere hvorfor.

Det er ingen hemmelighed hvorledes landbruget så ud inden pesticiderne - gule kornmarker (agerkål, agersennep), tidsler etc.
Se her:
Kornmark anno 1950:

https://www.dropbox.com/s/ct7erdbidlp38ej/...

Et år blev alle hvedemarker ødelagt af "sortrust", kartoffelmarker med skimmel m.v.
Dengang brugte man arsenik, nikotin, strykning mfl. for at holde skadedyr væk.
Folk døde af svampeforgiftninger (meldrøjer, toksiner).
Velkommen til fortidens lyksaligheder.

  • 2
  • 3

I vanlig stil lukker du helt af for alle facts og køre videre af den golde NGO-blindvej.

Det lyder lidt underligt men jeg mener nu alligevel stadig alle skal have undervisning før sprøjtningen starter, og privat sprøjtning enten forbydes eller tilses med egenbetalt kontrol, betaler landbruget ikke også selv for sin kontrol, og den statslige reguleringer? det kan ikke være billigt.

I øvrigt har jeg respekt for NGOer, de belyser mange alvorlige problemer som stater og industrier hellere så gemt af vejen.

Vil du venligst udpege hvor jeg beskylder landbruget for at have brugt mere prefix end villaejere?

Det er et etableret faktum at farlighed af sprøjtemidler nedtones både af leverandører og storforbrugere, til stor skade for forbrugertilliden.

Du skriver jeg kun tænker i bøffer, Intet kan være mere forkert.
For mange bøffer tilstopper blodåre, med kostbare bypass operationer til følge, foruden gigt, nedsat potens, arbejdsevne og øget forurening.
Bøffer, er ligesom alkohol, det er usundt og skal spares til festlige lejligheder, derfor skal bøfferne være produceret i topkvalitet, ikke ringe kvalitet for at kunne levere meget af et ringe produkt .

Min kommentar om sult læser du ligesom fanden læser bibel, jeg fastholder at WHO oplyser der ikke er fødevaremangel men distributionsproblemer, altså der forekommer megen uacceptabel sult men det er ikke på grund af fødevaremangel. De giver grund til eftertanke når vi ved hvor meget regnskov der ryddes til dyrefoder. olien som er et biprodukt kan mageligt produceres på nuværende landbrugsarealer.

Citat: Men hvad er problemet egentlig? Danske produkter har det laveste pesticidindhold Citat slut.
Den har vi haft før.
Det kan vel være pesticidindholdet er lavere, men prøv at spørge forbrugere hvor stort pesticidindhold de mener er rimeligt, både det danske og det udenlandske.
På forhånd vil jeg godt love at et overvældende flertal mener intet pesticidindhold er det rigtige, og modsat din mening så er det kunden der har ret. Han bestemmer stadigvæk hvor han vil lægge sine penge. Også selv om dine bemærkninger giver indtryk af folk bare skulle klappe i og være tilfredse med hvad du finder godt nok, der er for ringe imødekommelse af forbrugerønsker.

Du læser min kommentar om sult ligesom fanden læser bibelen. WHO siger der er distributionsproblemer ikke fødevaremangel.
Det betyder der stadig er megen sult men ikke på grund af mangel.
Sulten trækkes ideligt frem, for at legitimere unødvendig kemi og forurening, det er uhæderligt og fundamentalt forkert.

Der er ingen problemer med husdyr, problemerne opstår når produktionen skaleres op 1000 gange eller mere, det er industri og skal følgelig foregå efter industristandarder, hvor nul emission er grundregelen.

  • 1
  • 1

Vil du venligst udpege hvor jeg beskylder landbruget for at have brugt mere prefix end villaejere?


Det gør du de steder, hvor du beskylder landbrugets sprøjtninger for at lukke vandboringer.
Trods utallige dokumentationer fortsætter du med at læsse ansvaret over på landbrugets pesticider, men du kan åbenbart ikke forstå, at BAM tegner sig for de fleste lukninger, det stammer fra et stof, der ikke er anvendt af landbruget.
Hvorfor skal det være nødvendigt at gentage det gang efter gang? Det er da ikke specielt svært stor.

De næste store syndere - Atraziner, simaziner, er stort set ikke anvendt af landbruget.
Du har ikke med et eneste indlæg accepteret denne kendsgerning, men fortsætter på bedste NGO-stil ud af sidevejen.

Du læser åbenlyst ikke hverken dokumentationer eller indlæg, der ikke passer til dine fordomme.

Jeg har f.eks. leveret en række referencer til FAO/WHO om sultproblemerne på kloden, som du affejer med den sædvanlige bortforklaring - der er ingen sult - der er distribueringsproblemer.

Du er ikke en seriøs debattør så længe du lukker af for fakta. Befolkningstallet stiger årligt med en størrelse svarende til Frankrigs befolkning. Hvert år.
Det lukker du øjnene for og vil have pesticiderne væk - de står globalt for ca. 1/3 af de producerede fødevarer. Det har jeg nævnt før, men det lukker du af for, hvorfor? Læs feks. Bichel-rapporten.

Jeg har intet set af blot en antydning af, hvordan man skal takle disse problemer, hverken nu eller i fremtiden.

  • 1
  • 3

Spørgsmål:
Vil du venligst udpege hvor jeg beskylder landbruget for at have brugt mere Prefix end villaejere?

Svar:
Det gør du de steder, hvor du beskylder landbrugets sprøjtninger for at lukke vandboringer.

Overfor en sådan overvældende seriøsitet giver jeg op, beklager, jeg kan ikke følge med længere!
Venligst Erik Bresler

  • 1
  • 1

@Erik,

Overfor en sådan overvældende seriøsitet giver jeg op, beklager, jeg kan ikke følge med længere!
Venligst Erik Bresler


Det skyldes alene at du ikke ved ret meget om det, du debatterer, og ikke læser/forstår forklaringerne.
Du har gennem mange indlæg klandret landbruget for at være skyld i at vandboringer er lukkede - uden at undtage de tilfælde, hvor lukningerne skyldes BAM.
Jeg har påpeget, at de fleste lukkede vandboringer skyldes BAM, som skyldes et totalmiddel - Prefix.
Jeg har forgæves forsøgt at forklare dig, at landbruget ikke har anvendt dette middel, du fortsætter uanfægtet med at læsse skylden over på landbruget, der kun har ansvaret for en mindre del af disse lukninger - jeg har spurgt hvorfor, men du ignorerer dette spørgsmål.
Ved at fastholde dine postulater må du indirekte beskylde landbruget for at have brugt Prefix - ellers er der ingen mening i dine indlæg - vi taler jo om mere end halvdelen af lukkede boringer. Måske kan du pege på indlæg, hvor du peger på privates og det offentliges pesticidforbrug som årsag til lukningerne - jeg har ikke fundet nogen, men jeg kan jo have overset noget?

Det er useriøst at ignorere FAO/WHOs henstillinger om enorme sultproblemer med at affeje disse som alene skyldes distributionsproblemer. Jeg skal gerne post nogle flere skrifter fra FAO, der i øvrigt peget på pesticider som et middel til at bevare mere natur.

Du har ignoreret alle spørgsmål om at antyde løsninger på fremtidens fødevareforsyning - hidtil har du plæderet for driftsformer, der formindsker udbytterne. Det er en typisk holdning i den overmætte del af kloden.

  • 2
  • 5

Det er lang tid siden, at der har været en så solid udryddelse af arter på jordkloden som på nuværende tidspunkt. Vi danskere biddrager desværre til dette og uhæmmet brug af sprøjtemidler til private har en del af denne ære.

Men det er sjovt så lidt folk generelt går op i hvordan naturen klarer sig. Sandsynligvis da det jo sjældent påvirker folk direkte, men mere indirekte over lang lang tid for det meste.

De fleste har til den tid allerede glemt eller lever i komplet lykkelig uvidenhed omkring, hvor mangfoldig og ressourcerig naturen plejede at være.

Der er ikke noget spørgsmålstegn ved at Roundup er ekstremt giftig over for både planter og dyr, inklusiv mennesker. Dette ses tydeligt i øjeblikket i sydamerika med deres GMO sojabønner som bliver sprøjtet med mere og mere Roundup (da ukrudt efterhånden bliver mere modstandsdygtige). De lokale landsbyer har lidt med store tragedier siden dette landbrug startede op i form af utallige tilfælde af kræft, aborter og mange andre sygdomme relateret til ekspotition over for Roundup. Men da det er en kæmpe indtægtskilde bliver der jo ikke fortaget flere tiltag en nødvendigt, som f.eks. der bliver kun sprøjtet når vinden vender væk fra landsbyen... Vi er jo desværre ikke meget bedre i Danmark mht. dette i forhold til disse U-lande.

Vær med til at ændre denne tendens og skab et varieret miljø i din have som giver mulighed for større biodiversitet, og grobund for en flot og spændende have med spændende planter og dyr. Ved ikke kun at have en nærmest steril og monoton græsplæne skaber du bedre levevilkår til f.eks. frøer, tudser, salamandre, som dermed f.eks. kan komme og spise dine dræbersnegle. Eller give forbedre levevilkår for forskellige mariehøns, rovbiller og deres larver (løbebillelarver er især sjove at følge i haven), som kan komme og spise bladlus og andre skadedyr.

Disse haver kræver ofte meget lidt vedligehold og du får en spændende og varieret natur tæt på.

Det allerførste folk må indse er, at der findes ingen pæn monoton græsplæne i naturen. De fleste flotte græsplæner er gamle (dette er selvfølgelig en smagsag) og indeholder blomster (ukrudt) af forskellige slags (tusindfryd, mælkebøtter, kløver, blåklokke blomster, kamille blomster, valmuer, violer osv.). Disse græsplæner kommer virkeligt til sin ret, når de forskellige planter blomstrer.

Fra naturens side findes der masser af måder at holde bladlus, ukrudt osv. i skak, hvis blot haven indeholder de rigtige miljøer og IKKE bliver sprøjtet. Dette skabes nemmest ved en divers have med mange forskellige danske planter, jordtyper og gerne suppleret af en kompostbunke eller spredning af f.eks. kaffegrums i dit surbundsbed.

  • 3
  • 0

@Luke,

Der er ikke noget spørgsmålstegn ved at Roundup er ekstremt giftig over for både planter og dyr, inklusiv mennesker.


Jeg er enig i en par punkter - bla. pesticider er for professionelle, ikke for haveejere. Her hører de ikke hjemme - måske med undtagelse af svampebekæmpelse i frugtavlen aht. de farlige svampetoksiner.

Men bortset fra det så er der en række misforståelser og fejlagtige oplysninger i indlægget - det er nævnt masser af gange, men fejlene bliver ved at poppe op. Endnu en gang:

  1. Roundup er et af de mindst giftige midler på markedet. Giftigheden afprøves på dyr og
    angives med et tal - LD-50 værdien - her angives glyphosat som ugiftige (LD-50 over 2700 mg stof/kg legemsvægt).
    Bag testen bla. WHO der har en stab af folk med specialviden på mange felter.

  2. Sojabønner indeholder et naturlige giftstoffer ligesom adskille bælgplanter gør det.
    De sojaprodukter, der anvendes til dyrefoder er testet i tusindvis af dyreforsøg der viser, at sojaskrå er et fortrinligt foder. Sojamel og sojaolie benytter i utallige fødemidler, bla. i "kunstigt kød", som anvendes meget i USA - feks. i burgere. Der er ingen steder fundet blot antydningen af de skræmmebilleder, du maler frem overhovedet.

  3. GMO-soja sprøjtes ikke ekstremt meget, tværtimod kan man nøjes med en enkelt ukrudtsmiddel, hvis der er tale om GM-soja med "Roundup-tolerence". Man erstatter flere sprøjtemidler med et enkelt, der har mindre miljøeffekt. En gevinst for miljøet!

  4. Den rørende beretning om de mange syge, der findes i vindretningen i Sydamerika er falsk - vi har i DK sprøjtet med Roundup i mange år uden at der er fundet blot et enkelt eksempel på skader.

    Måske forveksler du det med Betel, Coke eller noget andet? Det er i hvert fald ikke glyphosat, der er skyld i helbredsproblemer. Alle sprøjtemidler er under en meget skarp kontrol, hvis der er antydning af problemer bliver vedkommende middel taget ud af markedet.

    Det er ikke godt man fælder tropisk skov og regnskov for at dyrke fødevarer. Det sker dels for at tjene lidt penge og for at få noget at spise. Jeg ser intet i dine indlæg, der hjælper de sultne.

  • 1
  • 4

Vær med til at ændre denne tendens og skab et varieret miljø i din have som giver mulighed for større biodiversitet, og grobund for en flot og spændende have med spændende planter og dyr. Ved ikke kun at have en nærmest steril og monoton græsplæne skaber du bedre levevilkår til f.eks. frøer, tudser, salamandre, som dermed f.eks. kan komme og spise dine dræbersnegle. Eller give forbedre levevilkår for forskellige mariehøns, rovbiller og deres larver (løbebillelarver er især sjove at følge i haven), som kan komme og spise bladlus og andre skadedyr.

Disse haver kræver ofte meget lidt vedligehold og du får en spændende og varieret natur tæt på.

Det allerførste folk må indse er, at der findes ingen pæn monoton græsplæne i naturen. De fleste flotte græsplæner er gamle (dette er selvfølgelig en smagsag) og indeholder blomster (ukrudt) af forskellige slags (tusindfryd, mælkebøtter, kløver, blåklokke blomster, kamille blomster, valmuer, violer osv.). Disse græsplæner kommer virkeligt til sin ret, når de forskellige planter blomstrer.

Det er godt med en varieret flora i plænen for mange insektarter (inkl. bier), men det er ikke round-up men et ukrudtsmiddel der bekæmper to-kimbladet "ukrudt". Har selv en varieret plæne med indslag af årstidbestemte blomstrene urter og løg. Ved at styre plæneklipperen(tilbageholdenhed) opnås også en varieret plæne.

Igen: det har ikke meget med round-up at gøre. Mange ønsker kun en grøn monokultur plænegræs.
Så man kan opfordre plænefolket der ikke dyrker sport på plænerne, om at tillade flere løg og blomster.

  • 0
  • 0

I Per A. Hansens svar til Luke Demosthenes forekommer uheldigvis flere fejl.

Det starter med at angive enighed på to punkter men nævner kun et. Efterfølgende ridder Per A. Hansen næsten samtlige konventionelt landbrugs mest bovlamme kæpheste hvoraf størstedelen for længst er kvalt under bunker af dokumentation. Selv svampetoxiner, som kun er et problem for udygtige landmænd, er nævnt.

Sætningen der begynder med Roundup og uden forklaring fortsætter med betegnelsen Glyphosat skyldes formodentlig at selv Per A. Hansen godt ved Glyphosat måske er mindre giftig end de tilsatte og nødvendige hjælpestoffer, men at hjælpestofferne til gengæld bredt mistænkes for alvorlige miljø og sundhedsskader.

Det ville være fejlagtigt at betegne det som en nederdrægtig løgn når det hævdes at sojaprodukter ikke sprøjtes ekstremt, det skyldes betegnelsen: Ekstremt, er en variabel ikke en definition. Et faktum er derimod at GMO afgrøder, efterhånden som der udvikles og påvises resistens, sprøjtes mere end ikke GMO.

Påstanden at Roundup produkter ikke har skadet mennesker fremsættes mod bedre viden. Blandt mange andre har DR uden skygge af tvivl påvist skader.

Bemærkningen "hvis der er antydning af problemer bliver vedkommende middel taget ud af markedet" er det man populært kalder en gratis omgang. Der er tidligere påvist mange skader uden myndigheder og producenter har grebet ind.

Sidestilling af sprøjte regler i Sydamerika med danske er på baggrund af hvad PAH tidligere har hævdet selvmodsigende. PAH har tidligere hævdet forholdene i udlandet er væsentligt ringere end her hjemme. PAHs argumentation er derfor inkonsekvent.

Slutbemærkningen om fældning af regnskov i Sydamerika indeholder den overraskende meddelelse at fældning af regnskov ikke er godt. Vi er rigtig mange der er enig med Per A. Hansen!
Rydning af regnskov er bestemt ikke godt.
Tak for den klare tilkendegivelse.
Forhåbentlig kan stadig stigende modstand mod regnskovs rydning også fornemmes af berørte beslutningstagere.

For god ordens skyld skal det præciseres at omtalte rydning af regnskov ikke, som man kunne forledes til at tro, gælder menneskeføde men skyldes svineindustriens jagt på billigste foder, uanset miljø konsekvens.
Følgeligt medvirker rydning af regnskov ikke til løsning af menneskelige sultproblemer. Per A. Hansen har således endnu engang trukket sultkortet på falsk præmis.

Hvor mange sultne grise der skal være bestemmer menneskene, forhåbentlig efter grundig afvejning af miljø kontra overskud.
Fordi der er et længerevarende bredt flertal blandt politikere og borgere for støtte til landbrug der levere sunde bæredygtige fødevare, skulle det være en let sag at tilgodese miljøet som der også er bred enighed om skal fremmes mere end tidligere. Miljø synes at have mere fremtrædende plads end profit i den politiske debat
Alle ville have gavn af det klart fremgik samfundets bidrag også anvendes til miljøforbedringer og ikke kun forringelser og regnskovs rydning.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten