menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Flere brag kunne høres for nylig fra Krim-halvøens militærhavn Sevastopol, hvor den russiske sortehavs-flåde hører til.
Bragene viste sig at have deres oprindelse i en ny krigsteknologi, som Ukrainerne har taget i brug: Dronebåde.
Meldingen om angreb med dronebåde kom dog slet ikke fra ukrainsk side, men fra russisk side, hvor forsvarsministeriet kunne meddele, at syv ubemandede både (og flere droner i luften) havde angrebet havnen.
Til den russiske udmelding hører, at der kun var mindre skader på en minestryger, mens alle droner blev effektivt elimineret.
Men noget tyder på, at det ikke er hele sandheden. Det vender vi tilbage til.
For et af de helt store spørgsmål er, hvad det er for dronebåde, som er taget i brug.
Videoer lækket kort efter angrebet på Sevastopol giver måske en del af svaret. For en af videoerne, der er angiveligt er optaget fra dronebåd på vej mod russiske skibe, viser, hvordan den sejler gennem byger af kugler fra en helikopter.
En video fra ukrainsk militær viser angiveligt en dronebåd på vej mod det russiske flagskib Admiral Makarov.
Militæreksperter i flere internationale medier som New York Times og The Guardian peger på, at dronen er identisk med den, som skyllede op på kysten ved Omega Bey nær Sevastopol en måned forinden.
Ud fra de billeder har militæreksperterne givet en ret enslydende analyse af dronebåden:
Den er usædvanlig lille og smal. Den er kun 3,5 meter lang, mørk med en svag radar-signatur og kan øjensynligt styres fra en meget stor afstand. Den er lavet af aluminium, og minder på nogle måder om en kajak med inspektionsluger i kajak-stil.
Flere analytikere peger på, at motoren på dronebåden er helt magen til motorer på traditionelle vandscootere.
En analytiker ved nyhedstjenesten USNI under det uafhængige amerikanske flådeinstitut har også gransket billederne og kan konstatere, at motoren er af mærket Sea-Doo, der bliver produceret i Canada.
Han hæfter sig ved, at man ovenikøbet kan se mærket “No Step” på motoren.
Med kun den ydre dele af motoren synlig er det svært at sige noget om kræfterne bag, men Sea-Doo laver lignende modeller med trecylindrede benzinmotorer, der kan sejle op til 112 km/t.
Flere eksperter har også hæftet sig ved, at der befinder sig en mærkværdig firkantet plade på toppen af båden - og den har en form, der er fuldkommen identisk med traditionelle Starlink-antenner, der også vinder udbredelse blandt sejlere.
På en minimast midtskibs lidt foran ses også kameraudstyr med infrarødt sigte.
Hvor meget sprængstof, dronebåden kan medbringe, er uklart, men fortil ses tydeligt to rørformede detonatorer stikke frem.
Flere iagttagere peger på, at de er identiske med gamle sovjetiske FAB-500 detonatorer, der er udbredt på luftbomber og stadig bruges i dag.
Militærforsker Sidharth Kausal fra den britiske tænketank Royal United Service Institute (RUSI) kalder dronebåden for en fjernstyret torpedo, som kan vise sig yderst billig og effektiv i Sortehavet.
Et af de store spørgsmål er, hvordan ukrainerne styrer dronebådene.
Journalisterne på militærmediet The Drive’s War Zone har fulgt sagen den sidste uge og hæfter sig ved, at dronebådene må være sendt afsted fra land, da russerne holder skarpt øje med al sejlads i Sortehavet. I så fald må dronebåden have sejlet mindst 200 kilometer, lyder vurderingen.
Dermed er der tale om BLOS-styring (beyond-line-of-sight).
Det rejser spørgsmålet om, hvem der styrer båden på den sidste del af rejsen.
Gps-styring kan virke fint indtil kort før detonationen, men for at ramme skibe i bevægelse er der brug for mere aktiv styring i de sidste minutter af angrebet, og det ser også ud til at være tilfældet på de lækkede videoer.
Spørgsmålet er, om Ukraine har droneførere skjult i området med kikkerter for at styre båden den sidste del af vejen, eller om de har fundet en anden metode.
Ubemandede angrebsbåde er på ingen måde et nyt koncept. Man kan hævde, at det kan spores helt tilbage til første verdenskrig, og i 1941 blev en italiensk dronebåd brugt til at sænke det britiske krigsskib HMS York.
Hos det uafhængige amerikanske flådeinstitut USNI har en af reporterne lavet en fin grafik af dronebåde gennem tiden - og her ser man tydeligt, hvordan dronebåden i Ukraine markerer et udviklingsskridt især i sin stealth-form og sofistikerede BLOS-styring.
Et andet åbent spørgsmål er, om det i virkeligheden er USA, der har leveret dronebådene.
I april fortalte USA nemlig åbent, at de var på vej til at levere fjernstyrede dronebåde til Ukrainerne. De blev omtalt som forsvarsdroner. Og i en pressebriefing den 14. april blev talsmand John Kirkby spurgt ind til netop dronebådene.
Han undlod at komme med detaljer, men sagde blot:
»Jeg kan forsikre dig, at den pokkers tingest virker«.
Efter drone-angrebet på Sevastopol er Pentagon igen blevet bombarderet med spørgsmål om dronebådene, og især om de var amerikanske. Svaret lyder igen og igen: »Ingen kommentarer,« fremgår det af New York Times.
Heller ikke Ukraine har udtalt sig om hverken angrebet eller dronebådene, men blot startet en crowdfunding-kampagne for at få støttet til... ja, dronebåde.
Og det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt russerne har ret i, at dronebådene kun gav mindre skader på en minestryger under angrebet 29. oktober.
Flere informationskilder peger nemlig i retning af, at der var større skader på flere skibe i Sevastopol.
For det første viser videoen fra en dronebåd nemlig, at den kommer meget tæt på, hvad der ligner det russiske flagskib Admiral Makarov. Det tog pladsen fra det tidligere flagskib Moskva, som det lykkedes ukrainerne at sænke tidligere i krigen.
Trods at flere militæreksperter og frivillige researchgrupper som GeoConfirmed mener, at videoen er ægte, så kender vi ikke dens egentlige kilde, optagelse eller redigering, så indtil videre er den endnu et stykke ubekræftet information i krigens røgslør.
Måske det er mere interessant, at det russiske forsvarsministerium selv har fortalt, at dronebådene lykkedes med at komme ind i både yder- og inderhavnen i Sevastopol.
Ministeriet beskylder den britiske efterretningstjeneste for at bistå med drone-angrebet og have trænet ukrainere til angrebet siden i sommers.
Beskyldningen er blevet gentaget i russiske NTV.
Det britiske forsvarsministerium afviser dog beskyldningerne, som »falske beskyldninger af en episk størrelse«.
Forsvarsministeriet kalder det: »En opfundet historie, der siger mere om, hvilke argumenter man bruger i den russiske regering, end det siger noget om Vesten,« lyder det.
