Det omstridte byggeri af boliger, daginstitutioner, butikker og mere på i alt 219.000 kvadratmeter på Lærkesletten på Amager Fælled i København skal standses øjeblikkeligt. Det har Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemt, efter en række organisationer, blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner, har klaget over byggeriet.
Begge nævn traf onsdag afgørelse om at tillægge klagerne opsættende virkning, hvilket betyder, at byggeriet ikke må fortsætte, før nævnene har truffet endelig afgørelse om blandt andet »klagepunktet om påvirkningen af stor vandsalamander«, fremgår det af en meddelelse fra Nævnenes Hus.
»Afgørelserne er begrundet med, at der efter oplysningerne i sagerne er et rasteområde for stor vandsalamander, som bliver fjernet ved realiseringen af projektet. Nævnene finder, at der i tilfælde, hvor der sker en nedlæggelse af et rasteområde for en bilag IV-art, må forudsættes nærmere oplysninger om beliggenhed, størrelse, kvalitet og funktion af de rasteområder, som nedlægges, set i forhold til omkringliggende raste- og yngleområder,« fremgår det.
Såkaldte bilag IV-arter er beskyttet af EU’s Habitatdirektiv og er omfattet af en streng beskyttelse. 39 danske dyrearter er klassificeret som bilag IV-arter, og de må ikke slås ihjel, og der er forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde.
Læs også: Nyt københavnerkvarter bygges på forurenet losseplads med methan 'over eksplosionsgrænsen'
WaterTech, der er Ingeniørens medie for vandsektoren, har tidligere omtalt, at projektselskabet Fælledby P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PensionDanmark, har fået dispensation fra den såkaldte artsfredningsbekendtgørelse af Miljøstyrelsen.
Afgørelsen, som WaterTech har fået aktindsigt i, blev truffet, fordi der er »indbygget en række afværgetiltag i projektet for på den måde at begrænse de afledte påvirkninger på miljø og omgivelser ved anlæg og drift«, og styrelsen vurderer, at med de afværgeforanstaltninger »vil levevilkårene for stor vandsalamander forbedres.«
Ifølge Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet er det imidlertid ikke tilstrækkeligt belyst i København Kommunes såkaldte § 25-tilladelse, der er en tilladelse til projekter omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering, »hvordan de konkret fastsatte afværgeforanstaltninger effektivt kan sikre, at den økologiske funktionalitet opretholdes på mindst samme niveau som hidtil«.
»Nævnene har endvidere lagt vægt på, at en realisering af projektet kan medføre uoprettelig skade på den økologiske funktionalitet af rasteområder for stor vandsalamander,« skriver Nævnenes Hus, der forventer, at begge nævn vil kunne træffe afgørelse i sagerne inden udgangen af januar 2022.
Indtil da er byggeriet af Fælledby, som byggeprojektet nu kaldes efter tidligere at have haft navnet Vejlands Kvarter, altså sat på pause. Det vækker glæde hos organisationen Amager Fælleds Venner, der ønsker at få stoppet alt byggeri på Fælleden.
»Det er fantastisk, at vi oplever det her. Vi havde selvfølgelig håbet på, at man havde reageret hurtigere på vores klage, hvor vi netop søgte om den her opsættende virkning, men nu hvor den er kommet, så er vi selvfølgelig lykkelige, for det er hårdt at være inde i sådan en her kamp år efter år og føle, at det går den forkerte vej,« siger Steffen Rasmussen, der er talsperson for Amager Fælleds Venner, til Ingeniøren.
»Det her viser virkelig, at vi har fat i noget, og det skal vi arbejde videre med. Vi prøver at arbejde med det her på mange forskellige måder - ikke kun det juridiske - vi forsøger også at overbevise politikerne om, at det her er en dårlig ide.«
Professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, fortæller til TV 2 Lorry, at sagen er ganske opsigtsvækkende, og at det ikke tidligere er sket i Danmark, at man har stoppet byggeri efter at have tillagt klager opsættende virkning.
»Det, som afgørelsen siger, er, at man ikke har forholdt sig aktivt til, at der er beskyttede dyrearter, som der skal tages hensyn til i byggeriet. Så det er et meget stort slag og et kæmpe økonomisk tab,« siger han til TV 2 Lorry og tilføjer, at afgørelsen læner sig op ad de seneste års domme fra EU, men at de danske domstole indtil nu ikke har fulgt en praksis.
By & Havn og PensionDanmark, der er projektets bygherrer, oplyser begge til Ingeniøren, at de ikke ønsker at udtale sig omkring sagen, før de har undersøgt nævnenes afgørelser nærmere. Heller ikke Københavns Kommune, der modtog afgørelsen i går, ønsker på nuværende tidspunkt at kommentere på, hvad afgørelsen kan have af konsekvenser.
»Vi er i gang med at vurdere rækkevidden af afgørelsen i samarbejde med vores eksterne advokat og kan derfor ikke sige mere på nuværende tidspunkt,« oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune i en mail til Ingeniøren.
Byggeriet på Amager Fælled har været stærkt kritiseret af en række miljøorganisationer. Området har tidligere været fredet, men blev i foråret 2019 affredet som en ud af tre naturgrunde. Det var ifølge Danmarks Naturfredningsforening »helt uden fortilfælde, at fredninger ophæves med det formål, at kommunen kan få en økonomisk gevinst ud af at sælge grundene til boligbyggeri«.
»Som naturorganisation finder vi det fuldstændigt uacceptabelt. Det er et opgør med mere end 100 års fredningstradition, at Folketinget nu begynder at sælge ud af vores fredede natur udelukkende med det formål at sikre profit til kommunen,« lød det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, efter Folketinget ophævede fredningen i marts 2019.
Efter affredningen vedtog et flertal på Københavns Rådhus den 4. februar i år en ny lokalplan, der gjorde det muligt, at naturområdet Lærkesletten kan sælges til private investorer med henblik på byudvikling af 2.000 boliger.
Baggrunden for at ophæve fredningen af Lærkesletten og de to andre naturområdet er, at Borgerrepræsentationen i København har indgået en politisk aftale for at sikre, at der er penge til metrobyggeriet.
