

Opdateret d. 25/8 kl. 11.42 efter henvendelse fra RGS Nordic. Se specificering i bunden af artiklen
17 ud af 24 stoffer i RGS Nordics rensede spildevand på virksomhedens anlæg på Stigsnæs overskrider miljøkvalitetskravene for det kystvand, som spildevandet udledes til.
Det viser et udkast til en miljøgodkendelse, som Slagelse Kommune har indsendt til Miljøstyrelsen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Barium er ikke så almindeligt, men det er ikke dyrt.
@Finn: De informationer jeg har angivet er afrundede tal fra RGS Nordics egen Miljøredegørelse fra 2019 (se link i forrige kommentar). Der nævnes også flere inputs, blandt andet en del slam der skal renses. Og der er også flere outputs end selve spildevandet. I tillæg vil jeg tro, at der sker en del fordampning til atmosfæren fra selve anlægget. Det virker ikke til at samtlige tanke er lukkede.
Hvad var så de sidste 2000m3?
Det er et lidt underligt princip, at det skulle hjælpe meget at fortynde en forurening inden udslip. Det er måske blot kvaliteten af badevandet tæt optil udløbsrøret, man tænker på? For totalbelastning af økosystemer er det vel den totale masse af de forskellige (gift)stoffer man bør kigge på? I følge RGS-Nordics egen miljøredegørelse fra 2019 var input ca 450 000 m3 spildevand, som så blev iblandet ca 621 000 m3 grundvand, ca 125 000 m3 regnvand samt flere tons slam og hjælpestoffer. Output var ca 1 198 000 m3 udgående spildevand.https://www.rgsnordic.com/media/2229/rgs-nordic_miljoeredegoerelse_2019_dk.pdfEr sådan en fortyndelse nødvendig for de forskellige renseprocesser? Eller er det blot for at få den relative koncentration af skadelige stoffer ned under grænseverdierne?
Barium er det ikke et sjældent metal man burde udvinde i stedet for at lægge det på havets bund?
50 år siden kunne Cheminova og Grindstedværket også fortynde sig ud af problemet.
Problemstillingen forværres af at virksomheden også har tilladelse til at foretage opblanding med grundvand - inde i anlægget. Dette er ikke berørt i Ingeniøren, men det kunne være interessant at se en artikel på. Hvis man tilfører grundvand i en proces, så sker der også fortynding inde i anlægget og ng/l måleenheden vil dermed vise anderledes resultater end hvis der ikke var tilført grundvand.
Nu er der jo ikke tale om små mængder grundvand, men fx. i 2019 om 800.000 kubikmeter på bare 1 år. Det svarer ca. 10.000 husstandes forbrug pr. år.
Andre spildevandsvirksomheder i Danmark mener at de behandles konkurrenceforvridende, fordi andre virksomheder ikke må tilføre grundvand som fortynding i processen.
Hvis der igen i miljøgodkendelsen gives tilladelse til tilførsel af grundvand/fortynding inde i anlægget, så vil andre virksomheder som behandler farligt affald også have lov - det vil påvirke vores grundvandsressource her i Danmark.
"Fortynding i havet løser problemet" NEJ, det løser ikke problemet! Det flytter det bare, så er giften i havet og hvad skal det dér?
Kilden til giften må betale for nedbrydelse/omdannelse, ikke noget med at tørre opgaven af på fremtidige generationer.
(og så skal samfundet organiseres således at det i praksis ikke er mulligt for en gift-producerende enhed at snyde/snige sig udenom, og der sker KUN ved meget skarp kontol og MEGET hård straf for at bryde reglerne.....ikke som i dag, hvor det er meget nemt at snige sig udenom. Og bliver man taget i at bryde reglerne er straffen himmelråbende lav)