Vandmiljøplanen dumper på kvælstof
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vandmiljøplanen dumper på kvælstof

Regeringen får hug for den vandmiljøplan, som den sammen med DF og Kristendemokraterne fik igennem i 2004, og som løber frem til 2015.

Den første evaluering af vandmiljøplan III, som er foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser under Århus Universitet, er barsk i sin kritik:

"Vandmiljøplanen når ikke den ønskede reduktion i kvælstofudvaskningen fra landbruget i 2015. Planen har således hidtil ingen sikker effekt haft i form af en mindre kvælstofudvaskning til vandmiljøet," står der i undersøgelsen.

Og selv om det ser ud til, at den ønskede halvering af landbrugets fosforoverskud nås, vil vandmiljøplanens mål om at etablere 50.000 hektar dyrkningsfrie randzoner langt fra blive opfyldt. Tværtimod er arealet med dyrkningsfrie randzoner faldende, noterer evalueringsrapporten.

Vandmiljøplan III skulle som de to tidligere vandmiljøplaner og handlingsplanen for bæredygtigt landbrug nedbringe mængden af landbrugets overskydende næringsstoffer, der ender i vore vandområder og fører til algeopblomstringer, uklart vand og i sidste ende iltsvind og fiskedød.

Vandmiljøplan III indeholder målsætninger for såvel kvælstof- som fosforudledninger fra landbruget:

1) 13 % reduktion i kvælstofudvaskningen i 2015 i forhold til udvaskningen i 2003
2) Halvering af fosforoverskuddet i 2015 i forhold til overskuddet i 2001/02
3) Etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.

DJF og DMU vurderer imidlertid, at kvælstofudvaskningen i 2015 kun vil være nedbragt med 2-3 procent. Målet for etablering af 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner nås ikke.

DJF's og DMU's evaluering bygger dels på en analyse af landbrugets udvikling i perioden 2004-2007 og på en prognose for landbrugets fremtidige udvikling, dels på tre forskellige, databaserede modelberegninger af kvælstofudvaskningen for perioden 2003-2007.

Dokumentation

DMU om vandmiljøplan III

Jeg kom tilfældigvis forbi artiklen og vil gerne bidrage med et par kommentarer.
Det er en kendt sag, at DMU (og andre) har et manisk forhold til kvælstof som roden til al ondt i det marine miljø, men de har hidtil ikke haft held til at bevise deres teorier, selv egfter mange års intense anstrengelser.
I følge kritikken fra evalueringspanelet i 2002 har DMU ikke styr på kilderne til kvælstfudledningerne, de har ikke styr på N-kredsløbet - og det har de efter 7 år stadig ikke styr på, de fortsætter uanfægtet ud af det forkerte spor!
Den anden kritik fra evalueringen var, at DMU ikke samarbejdede med andre forskningskredse, på det punkt er der ikke sket det store fremskridt - desværre, det medfører forskningsmæssig indavl ikke at benytte sig af landbrugsforskningens ekspertise på dette vigtige område.
Ren kontant er DMU og Miljøstyrelsen på vildspor i N-spørgsmålet, som al erfaring har vist.
Den store effekt af vandmiljøplanerne skyldes alene, at man fik styr på de massive fosforudledninger fra de private husholdningers brug af vaskemidler med fosfor. Kvælstofudledningerne har stort set ikke nogen sammenhæng til de tilførte mængder af N til afgrøderne, men til nedbøren.
På trods af mange års utallige opfordringer til at på kortlagt størrelsen af blågrønalgernes N-samlende effekt, er der intet sket. De ca. 30% af den totale N-omsætning i det marine miljø bliver ignoreret af DMU - man har jo fundet hovedsynderen - landbruget - som leverer ca. 10 % af det totale bidrag, som endda hurtigt forsvinder op i atmosfæren.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0