Vandmiljøplan i uredeligt lys
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vandmiljøplan i uredeligt lys

Mens de politiske forhandlinger om en ny vandmiljøplan III er gået ind i slutfasen, og kan være afsluttet om få uger, bliver Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) nu inddraget i i forbindelse med den afsluttende evaluering af
Vandmiljøplan II, der udkom fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning i december.
Én direktør og to vicedirektører ved henholdsvis Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DjF) er indklaget. Det drejer sig om direktør ved DMU, Henrik Sandbech, vicedirektør Torben Moth Iversen, DMU i Silkeborg og vicedirektør
på DjF, Søren A. Mikkelsen.

De angribes for at forvride det videnskabeligE budskab i den såkaldte slutevaluering af Vandmiljøplan II (VMP II) fra december, som DMU og DjF står bag. Og de angribes specifikt for at undertrykke og fortie den usikkerhed
ved beregningsmetoder og prognoser i evalueringen, som ellers klart kommer til udtryk i den 30 sider lange rapport. Gentagne gange hedder det her, at der er "stor usikkerhed", "meget usikkerhed", "væsentlig usikkerhed" og lignende i forbindelse med de
prognoser og beregninger, evalueringen er baseret på.

Alligevel sammenfattes rapporten til, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen vil være reduceret med 48 procent, når effekten af VMP II er slået helt igennem om få år. Og tallet er baseret på
robuste og pålidelige vurderinger, hedder det i den medfølgende pressemeddelelse.

De 48 procent er meget tæt på målsætningen for VMP II, nemlig en halvering af kvælstofudvaskningen fra rodzonen på de dyrkede arealer. Herom hedder det i rapporten -
med en for sagen vistnok typisk sprogbrug.

"Målsætningen ligger inden for den usikkerhed, beregningerne er forbundet med."

Den afgørende brik til forståelse af denne historie er, at undervejs i vandmiljøplanens lange liv har man skiftet fokus fra
udledningen af kvælstof til vandmiljøet (i den første plan) til udvaskningen fra rodzonen (i den anden plan).

Og evalueringsrapporten for VMP II ser ikke på udledningen, fordi det aldrig har været meningen med Vandmiljøplan II.

Schrøder igen

Bag klagen til UVVU står civilingeniør og miljøkonsulent Hans Schrøder. Dét er ikke overraskende, for Schrøder har i mere end 20 år sunget den samme melodi om, at naturvidenskaberne i forbindelse med vandmiljøplanerne politiseres af de ledende
embedsmænd i miljøadministrationen.

"Der er tale om videnskabelig fusk og svindel, for hvordan kan 15 gange usikkerhed pludselig blive til noget robust og pålideligt?" spørger han.

Han har tidligere forsøgt at fremprovokere en injuriesag imod DMU,
som skulle have været anledning til at diskutere vandmiljøplaner i en retssal - men uden held. Og nu prøver han så UVVU, som vil behandle sagen på et møde i begyndelsen af marts.

Fronterne er således hårdt kørt op. Men netop det slagsmål kan komme
til at overskygge det, der virkelig tæller, nemlig at der fortsat ikke er styr på kvælstofudslippene fra landbruget.

Et generelt problem

Ingeniøren har spurgt en række af Danmarks mest erfarne aktører i vandmiljødebatten og vandmiljøforskningen,
hvordan de vurderer den diskussion, som Schrøder forsøger at rejse.

Vi starter i forskningsinstitutionen DHI - Vand & Miljø i Hørsholm, hvor civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen sidder. Han har selv deltaget i dele af sidste års evalueringsproces og
har i 33 år beskæftiget sig med modellering af vandmiljø, beregningsmetoder og prognoser.

"Det bliver let så ulideligt skingert, når Hans Schrøder begynder at tale om videnskabeligt fusk og alt det der, som han har talt om i årevis i forbindelse med
vandmiljøplaner. Jeg orker det næsten ikke, og det peger slet ikke fremad," siger Dahl-Madsen.

Han vejer sine ord meget omhyggeligt, i respekt for DHI's princip om at tale pænt om andre forskningsinstitutioner og undgå mudderkastning. Men han vil
dog ikke bagatellisere sagen:

"Det er da et problem, at der i pressemeddelelser er et misforhold imellem, hvad der står i baggrundsrapporter og selve pressemeddelelsen. Stor usikkerhed ved beregninger og prognoser bør afspejle sig klart i
pressemeddelelser om sagen."

Han mener, at det er en generel problemstilling i Danmark, at formidlingen af dansk miljøforskning ikke afspejler den virkelighed, man finder i de faglige rapporter, der ligger bag ved de officielle udtalelser som f.eks.
pressemeddelelser.

Fyn er ikke fin

På Fyn har man nogle af landets bedste data for udledning af kvælstof til vandmiljøet, og amtet er særdeles politisk aktiv i den igangværende debat om vandmiljøet. Og da Amtsrådsforeningen i en udtalelse i
december i forbindelse med afrapporteringen tog forbehold over for beslutningsgrundlaget til VMP III, var det ikke mindst på grund af Fyns Amts benarbejde.

Alligevel vækker Schrøders klage nærmest irritation amtets vandmiljøafdeling. Vicedirektør
Jørgen Dan Petersen vil overhovedet ingen opbakning give til den sag, og han nægter helt at vurdere, om Schrøders diskussion er vigtig eller ej.

"Jeg gider ikke deltage i den mudderkastning. Det ender med, at politikerne siger, at nu skændes
eksperterne igen, og det fører ingen steder hen. Tværtimod så risikerer vi at få opmærksomheden ledt bort fra det væsentlige nu, nemlig udledningen af kvælstof til vandmiljøet," siger han.

For ham er det afgørende, hvordan "recipienterne" har det, og
han henviser til DMU's Havrapport 2003, hvoraf det fremgår, at to tredjedele af søerne og næsten alle fjordene ikke lever op til de eksisterende målsætninger. Men det står der ikke noget om i slutevalueringen.

Og Fyns Amts egne målinger af
udledningen af kvælstof til Odense Fjord viser et fald på 25 procent siden midten af firserne, og det stemmer slet ikke med de 48 procent fra DMU og DjF.

"Slutevalueringen har slet ikke det væsentlige med, og derfor er den komplet uegnet som
beslutningsgrundlag for politikerne. Det er ikke nok at lave modelberegninger, og jeg vil ikke nøjes med at diskutere modeller. Jeg vil diskutere virkeligheden," lyder det fra Jørgen Dan Petersen.

Og som om det ikke var nok, forudser han, at Danmark
får meget store problemer i løbet af få år, når det viser sig, at vi slet ikke kan leve op til indholdet i EU's nye vandrammedirektiv. Ikke mindst hvis vandmiljøplan III ender med ikke at reducere udledningen af kvælstof.

En vred økologiprofessor

En tredje iagttager og deltager i debatten om vandmiljøplanerne er økologiprofessor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitets Ferskvandsbiologiske Laboratorium. Også han er lidenskabeligt optaget af vandmiljøet, og var blandt de mest oprørte, da det
største iltsvind forrige år hærgede.

Han siger, at "det er et stort problem, hvis pressemeddelelser til oplysning af offentligheden og politikerne ikke klart afspejler det udredningsarbejde, som ligger bag". Og det mener han ikke er tilfældet med den
aktuelle pressemeddelelse fra DMU og DjF.

Men han roser de menige forskere fra DMU og DjF og siger, at de har været berettiget forsigtige og understreget usikkerhederne i deres vurderinger af kvælstofudvaskningen, men "disse forbehold er helt
forsvundet i oplæggene til den nye vandmiljøplan, som forudsætter at reduktionsmålene for kvælstof er nået."

"Sagen er, at det er upræcist og ikke operationelt at måle udvaskningen. Det er mig uforståeligt, hvorfor man ikke i stedet benytter de meget
sikrere tal i massebalancen for dansk landbrug og de faktiske målte kvælstoftransporter i vandløbene. De viser reduktioner på omkring 30-35 procent over de sidste 20 år."

Ingeniøren har også talt med lektor på DTU's institut for miljø og ressourcer,
Jens Chr. Tjell. Han anslår usikkerheden ved beregningerne til at være i størrelsesordenen 20 pct. og er dybt skeptisk over for pressemeddelelsen.

"Regeringen bruger evalueringen til at sige, at nu har vi nået målet på kvælstofområdet, men ærlig
talt: De 48 procent virker lusket på mig," siger Tjell. j