Vandmiljøplaner er ikke nok: Danske fjorde har fået varige skader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vandmiljøplaner er ikke nok: Danske fjorde har fået varige skader

Skru ned for udledningen af næringsstoffer og plant ålegræs, hvis danske fjorde skal være som da mor var barn, lyder det fra Syddansk Universitet. Illustration: DMU

Der var flere fisk og renere vand i de danske fjorde, da dine forældre var børn, og sådan bliver det sandsynligvis ved med at være, advarer forskere fra Syddansk Universitet.

De danske fjorde indeholder enorme mængder af organisk stof, især i form af døde alger, fra tiden op til vandmiljøplanen i 1985, da industrien, husholdninger og landbruget sendte store mængder næringsstoffer ud i fjordene, der fik alger til at blomstre, og iltsvind til at brede sig.

Forskere har traditionelt opfattet organisk materiale som nemt at nedbryde, f.eks. af bakterier. De nye undersøgelser i laboratorier viser imidlertid, at det er overraskende svært at nedbryde. Undersøgelsen er offentliggjort i Marine Ecology Progress Series.

»Det foregår uhyggeligt langsomt, og vores laboratorie-sediments høje indhold af organisk stof kan ikke ad naturlig vej nå tilbage til niveauet fra før de store tilførsler af næringsstoffer,« forklarer Thomas Bruun Valdemarsen, der er post.doc. ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og har udført undersøgelsen sammen med en række kolleger, herunder gæsteforsker Cintia Quintana.

»Fjordene vil være skadet for altid«

Danske forskere har de seneste år undret sig over, at de mange vandmiljøplaner ikke har haft større effekt de seneste 30 år.

Ifølge Thomas Bruun Valdemarsen er det uomtvisteligt, at bunden i f.eks. Odense Fjord ikke kan regenerere med et indhold af organisk stof på mellem 2,5 og 4,4 procent, som er tilfældet i dag. Indholdet skal ned på under 1 procent. Der skyller stadig for mange næringsstoffer ud i fjordene til, at det mål kan nås, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

»Vores undersøgelser tyder på, at fjordene vil være skadet for altid, med mindre vi griber drastisk ind,« siger han.

Ifølge Thomas Bruun Valdemarsen kan vi mennesker forsøge at skrue endnu mere ned for udledningerne og så håbe på, at naturen danner et nyt lag som en slags låg oven på det gamle næringsrige. En anden løsning er at sætte ålegræs ud på lavt vand for at stabilisere fjordbunden og filtrere vandet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er meget interessant bidrag til løsningen af mysteriet, hvorfor får vores vandmiljø det ikke bedre.
Umiddelbart tænker jeg, at der ikke er brug for mere af det samme, men derimod nye løsninger.
Man er vel nødt til lave en decideret oprensning i værst ramte områder f.eks. med sandsugere eller ny teknologi?

Link til artiklen:

http://www.int-res.com/articles/meps_oa/m5...

  • 13
  • 1

Man er vel nødt til lave en decideret oprensning i værst ramte områder f.eks. med sandsugere eller ny teknologi?

Det der er svært at få bugt med er vel fosfor, der jo er kendt for at have lang omsætningstid.
Her er lidt om fjernelse af P:
www.michigan.gov/documents/deq/wrd-ot-basi...

Andre mindre drastiske metoder er også brugbare:
http://www.wateronline.com/doc/alternative...

At bruge naturlige metoder til fjernelse af fosfor vil sikkert nedbringe algemængderne.

  • 4
  • 0

kommer der indlæg der fordeler skylden.
The usual suspects
landbrug,de få rige etc og ikke de almindelige nulliteter ,der har ædt som grever og baroner,en del af på ferie udenlands sågar.
I øvrigt er løsningen ,ligesom med energi,forstærkede forbindelser til Norge ,der har så mange fjorde.

  • 4
  • 14

@Niels A:
Istedet for at at på forkant negativ kunne det være en ide at være konstruktiv i debatten.
Det er helt sikkert min skyld - en del af det. Men det hjælper ikke så meget og er vel også irrelevant lige nu.

  • 4
  • 1

Det der er svært at få bugt med er vel fosfor, der jo er kendt for at have lang omsætningstid.

Uden at forklejne fosforproblematikken, så handler studiet om kulstofforbindelser.

Som jeg har forstået det, så er der ophobet svært nedbrydelig biomasse i sedimentet. Velsagtens en lille fraktion af den store omsætninger af alger der har været i nogle årtier.
Denne biomasse bliver ved med at skabe problemer med sigtbarheden i vandet og dermed en masse afledte problemer.

Man kan ikke løse dette problem blot ved yderligere restriktioner på næringstoffer.

  • 2
  • 3

Fra på lynettens hjemmeside kan findes rensningsanlæggets egenkontrol af udledninger her fra 2010-rapporten fra side 27 se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... F.eks. den 23/11/2010 ledes der 378.000 ton vand gennem anlægget og hver liter vand indeholder 14,14 mg fosfor… Eller ca 5,3 ton ren fosfor ud i vandmiljø den dag, fra København!

Herunder København og Lynettens påvirkning af vandmiljøet over de sidste 25 år!

Op gennem 80'erne udledes alene fra Lynettet 1 mio ton slam årligt til Øresund og anlægget er først i ordentlig drift op i 90'erne hvor der altså i den mellemliggende tid er ledt enorme mængder slam ud i Øresund, og det alt imens exorbitant bekostelige vandmiljøplander som skal minimere iltsvind og fiskedød de iværksættes, som i praksis har været nyttesløse...

  • 6
  • 3

Fra artiklen:

da industrien, husholdninger og landbruget sendte store mængder næringsstoffer ud i fjordene, der fik alger til at blomstre, og iltsvind til at brede sig

Landbrugets udledninger kendes ret præcist - blot ikke af vore universiteter?
Det var især fosfor, der fik algeopblomstringen i gang, landbrugets P-udledninger har gennem tiderne være meget små - i nærheden af ca. 50 g/ha/år (Aslyng)
Et lille N:P forhold begunstiger opblomstring af blågrønalger, der er usiselige, de havner derfor på bunden som døds, organisk materiale.
Den effekt er velkendt udenfor Danmark (Se Redfields konstant)
http://da.wikipedia.org/wiki/Redfieldforho...
Redfield-forholdet tages meget seriøst i udlandet, men er tilsyneladende ikke noget man beskæftiger sig med i dansk miljøundervisning? På Jans links til Michigan er de inspiration!
Eksempler er der nok af. I Ringkøbing Fjord er der sjældens iltsvindsproblemer, på trods af en voldsom tilførsel af kvælstof fra især Skjern Å. Årsagen er den ringe fosfortilledning, da fosforet bindes af okker, der især stammer fra Søby brunkulslejer.

Ser man på historiske iltsvindsforkomster, vil man opdage, at det er en hyppig tilbagevendende historie, som intet har med kvælstofgødskning at gøre, men bysamfundenes massive udledninger af organisk materiale har øget problemerne meget væsentligt - også i Odense Fjord.

Problemet er en massiv fosforforurening fra især fortidens udledninger fra vaskemidler med forsfor.
Løsningen er at finde en billig og effektiv metode til af fjerne fosfor fra vandmiljøet.
Vi har mange yngre og meget dygtige forskere, som sikkert kunne finde løsninger, hvis man ellers ville omprioritere lidt - mindre fokus på kvælstof og mere på fosfor.

  • 5
  • 7

Det er da bemærkelsesværdigt, at vi som færdes ved fjord og kystnært miljø, efter hvert vinterhalvår med megen nedbør kan registrere en tydelig forskel i algevæksten netop de år. Og hvor mange drænrør har mon fået lukket udløbet til fjord og hav, siden de første miljøplaner blev iværksat?

I de vandmiljøer hvor der ses megen algevækst, ses ringe vækst af ålegræs og blæretang. Det skyldes at algevæksten fortrænger de planter som er bedst for vandmiljøet. De brune alger omklamrer så at sige ålegræsset og blæretangen, så disse planter mistrives.

Det er de brune forårsalger, som dør ved Sankt-hans tid, og som reagerer med kraftigt vækst, på for megen næringsstof. Det er disse alger som på varme somre skaber iltsvind ved forrådnelsesprocessen! Derfor vil stenrev, etableret på ringe vandstand, modsat gængs opfattelse, medvirke til en forøget algevækst, og blot forværre problemet.

Ålegræs og blæretang som tidligere var meget udbredt i de danske fjorde og kystnære områder, er mange steder vendt tilbage i ubetydeligt omfang, så i takt med, at der tilføres mindre næringsstof til vandmiljøet, forbedres forholdene for disse vigtige tangplanter, og de kan uden problemer genetablere sig selv når forholdene er til det!

  • 3
  • 2

Så skal man ikke være hydrogeolog for at regne ud hvor dét havner.

Selv om du ikke er hydrogeolog, kan du vel godt forstå, at gylle med meget små mængder af fosfor ikke giver noget bidrag til fosforforurening.
Fosforforurening og algevækst kommer primært fra byerne. Det er selvfølgeligt meget dyrt at bekæmpe, så ved at lægge skylden på landbruget, kan byboerne undgå store udgifter, og samtidigt klappe sig selv på ryggen, og påstå det er ikke os.
Besynderligt så beskidte kanalerne i København var, før man begyndte at bygge rensningsanlæg, men det har jo helt sikkert været kolonihaverne uhæmmede brug af gødning og sprøjtemidler. Den almindelige byboers kolossale forurening med fosfor fra vaskemidler har man altid ønsket at se bort fra.
Et eklatant eksempel på dobbeltmoral, både fra politikere, forskere og byboer.

  • 5
  • 7

Niels Hansen siger: "VI må vist hellere lukke københavn ned hurtigst mulig af hensyn til miljøet".

  • Ja, det ville være et effektivt tiltag!
    Men det ville også hjælpe med en mere afbalanceret diskussion om kvælstof og fosfor.
    I tre årtier har miljømyndighederne forsøgt at reparere for store fosforudslip med kostbare og helt urealistiske begrænsninger af kvælstofudledningen. Dette lader sig ikke gøre. Strategien virker ikke. Og det har den ikke gjort noget sted i hele verden!
    Hver gang det konstateres, at vandmiljøplanerne ikke har hjulpet, siger de forskere, der har designet vandmiljøpolitikken i 30 år, at vi bare skal vente og se - måske 30 år endnu.
    Gennem alle årene har tanken end ikke strejfet dem, at hvis det er for store fosforudslip, der er ansvarlig for problemerne, så er det fosfor, man skal gøre noget ved - og ikke kvælstof.
  • 6
  • 5

Hvorfor ikke omdirigere samtlige bundtrawlere i DK til at rense op i fjordene? Det ville være at slå 2 fluer med ét smæk. Ja faktisk mange:

  • Vi slipper for de ødelæggende bundtrawl på vores rev.
  • Arbejdsløse fiskere fik noget fornuftigt og samfundsgavnligt at tage sig til.
  • Vi får renset fjordene op for det organiske slam-lag.
  • Vi får skabt fundamentet for et bæredygtigt fiskeri i Danmark i fremtiden.
  • Livet og ikke mindst fiskene i vores have (og fjorde) får en chance for at vende tilbage.

På med vanten!

  • 0
  • 2

Det er simpelthen forkert det du skriver. I samtlige restaureringer af vandløb og søer, indgår BÅDE Kvælstof OG fosfor i strategierne. Du kunne starte med at læse lidt om Brabrand Sø f.eks.

Det er dog rigtigt at man (nogle steder) ikke ser de resultater man havde håbet på. Det tilskrives netop ofte slam-lag som dem der beskrives her i artiklen. De ligger og frigiver fosfor over mange mange år. Det gælder også anden forurening som f.eks. arsen. Jeg tror alle er interesseret i at finde metoder til at accelerere oprydningen og restaureringernes målsætninger. Har du nogle metoder du vil bidrage med, eller er du bare en brokker*v?

  • 3
  • 5

plus:

  • Vi kunne udvinde bio-diesel eller energi af alge-slammet. det har mange anvendelses muligheder og der er rigtig meget af det.
  • 1
  • 0

Selvfølgelig anerkender jeg da, at der er grebet ing for både kvælstof og fosfor i restaureringer - lige som der også er grebet ing for begge i vandmiljøplanerne. Oprindeligt mål var endda 80% begrænsning af fosfor og 50% af kvælstof.
Fosfor, som er lettest og billigst at reducere, er man ikke nået i mål med. Men for kvælstofs vedkommende er målet nået. Men så er det, at der kræves endnu mere.
Min kritiske bemærkning gik på, at overalt i fjordene / de kystnære vande, hvor N/P-forholdet er under Redfield, da opprioriteres kvælstofrestriktionerne temmelig ensidigt. Det betyder, at jo mere det er lykkedes at begrænse kvælstofindholdet i vandet, jo mere kriminaliseres kvælstof, og det er en systemfejl. Som jag skrev før: INTET sted i verden har denne strategi hjulpet.

  • 4
  • 4

manden brokker sig jo bare og jeg sviner ikke nogen til ved at påpege det. Har han noget at bidrage med? Næh....og så kan Poul da være konge af Sverige hvis det skal være.

Tror nu iøvrigt du hidser dig mere op end der er grund til og mere end Poul selv gør. Tror godt han kan håndtere noget modspil selv?

  • 2
  • 5

Hej Poul.

"Hvem" er det du snakker om? Er det medierne? Er det Miljøministeriet? Er det miljøforkæmperne? Hvem er det der "ensidigt fokuserer på kvælstof"? Hvis din kritik skal forstås og give mening, må du forklare hvem det er du mener der kriminaliserer kvælstof så entydigt.

Jeg ved, at samtlige miljøplaner netop fokuserer på begge (og flere) stoffer end kun kvælstof. Og de behandler også stofferne forskelligt, fordi de opfører sig forskelligt i naturen. Kvælstof er det nemmeste og billigste at reducere og det viser hurtigst en effekt. Er det det forhold som du mener masse-medierne formidler forkert? Jeg gætter bare ud i det blå...

  • 3
  • 4

Til samtlige kommentatorer:

Man kan ikke gøre rigtigt til forkert eller forkert til rigtigt med "like" knapper... det virker kun på Facebook...

  • 1
  • 0

Lasse: Som jeg allerede har skrevet, er det "miljømyndighederne", der doserer miljøpolitikken. Det burde være klart for enhver. Selvfølgelig bliver der truffet politiske beslutninger, men altsammen efter Miljøministeriets indstilling, der som oftest følges, fordi der ikke indhentes "second opinions".
Hvis ikke du kan anerkende "miljømyndighederne", kan jeg fortælle dig, at det drejer sig om Naturstyrelsen m.fl. institutioner henhørende under Miljøministeriet. Og de indhenter store dele af deres rådgivning i DCE/AU - tidligere DMU.
Det er ikke dig, jeg skyder på.

  • 2
  • 4

Min kritiske bemærkning gik på, at overalt i fjordene / de kystnære vande, hvor N/P-forholdet er under Redfield, da opprioriteres kvælstofrestriktionerne temmelig ensidigt.

Hvad der sker i små flasker på et laboratorium og så ude i den fri natur, hvor ilten kan få forbindelse med vandets omsætning, og luftens turbolens kan ruske i fjordvandet, det er noget helt andet, end de ofte håbløse laboratorieforsøg der laves, og som lægger til grund for den eviggyldige sandhed om iltsvind mm.

  • 3
  • 2

Ok, så giver det lidt mere mening. Omend det står en smule uklart hvorfor det du forklarer så ikke afspejles i de målsætninger der bliver sat i de konkrete kommuner? Er det mere stemningen og kulturen i bl.a. Naturstyrelsen du forsøger at beskrive? Jeg kunne da godt forestille mig nogen der kunne finde på at opprioritere kvælstoffet, for at skabe hurtige blikfangs-resultater. Det ville være ærgerligt. Men jeg har svært ved at se det afspejlet i målsætningerne må jeg sige.

Jeg forstår det kan være svært at tale åbent og frit fra leveren om sit arbejde i offentligheden. Det er en forfærdelig syge der har ramt os (ja måske hele kloden). Noget der virkelig burde tages hånd om. Vi har alle et arbejde, hvor vi er offentlige personer og vi har alle en fritid hvor vi er borgere og personer i et demokrati. Den sidste del bliver underkuet i disse år.

...og nej, det er ikke mig du skyder på, det forstår jeg. Det ville da også være spild af krudt.

  • 1
  • 1

Lynetten se http://www.lyn-is.dk/Lynetten/Kravoverhold...

Der renses vel omkring 30.000 ton/time.

Hvis det gennemsnitlige udledte fosfor, antages for hele året 1,2 g/l, så udledes der 900 kg fosfor i døgnet eller 310 ton om året, bare fra et rensningsanlæg i StorKøbenhavn..

Men det er jo altså når alt virker optimalt. Når der er nedbrud eller store regnmængder så ledes spildevandet direkte ud i havet.

  • 4
  • 1

900 kg fosfor i døgnet? Det er nogle voldsomme tal. Ikke at jeg mistror dem, men for at sætte det i perspektiv, så kan jeg da lige dele noget info fra Brabrand Sø, som jeg selv nævnte som eksempel tidligere:

"Brabrand Sø blev i 1990’erne restaureret ved oppumpning af fosforholdigt sediment. I alt blev godt
500.000 m^3 sediment fjernet indeholdende omkring 300 tons fosfor. Søen blev uddybet ca. 0,5 meter
og frigivelsen af fosfor væsentlig reduceret. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (0,306 mg P/l i 2003), men dog markant lavere end omkring 1990,...Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 1088 kg årligt."

Fra udgivelsen "Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt" ( http://naturstyrelsen.dk/media/nst/70919/1... )

  • 2
  • 1

Til folk der er nye i debatten om eutrofiering og forurening med næringsstoffer, vil jeg bare lige orientere om at der som regel står to parter overfor hinanden og forsøger hvad de kan for at give modparten skylden for misæren. De to parter er A: landbruget og deres interesseorganisationer vs. B: det offentlige (kommuner og stat).

A mener at det hovedsageligt skyldes spildevand fra husholdninger, afløb fra byer osv.

B mener at det hovedsageligt skyldes udvaskning fra marker (fortrinsvist pga. gødning)

Begge har ret, i og med at begge dele er store problemer. De skændes fordi det handler om penge og hvem der skal gøre en indsats og de bliver ved fordi der ikke forelægger tilstrækkeligt klare tal. I de senere år er der kommet bedre tal for spildevandet. Der er samtid sket en stor indsats fra landbrugets side omkring en reduktion.

Som part C i det hele ligger industrien. Dem hører man ikke så meget fra i lige denne debat. Det kan der være mange grunde til. Industriens bidrag er fortrinsvis punktkilder, men kan være/har været meget slemme. eksempel er Søbygård Sø i Midtjylland. Som noget nyt er der ved at dukke en part D op:gamle lossepladser.

Så det var bare en kort vejledning med tilstræbt objektivitet.

  • 4
  • 1

Lasse skriver; "Så det var bare en kort vejledning med tilstræbt objektivitet.". Jo, det gå også fremad!

Men sagen er ikke så enkel, at parterne A, B og C står over for hinanden i diskussionen om, hvem der udleder flest "næringsstoffer". A, B og C udleder jo ikke de samme ting. B (fortrinsvis landbruget) udleder hovedsagelig kvælstof i form af nitrat i mængder, der har vist sig harmløse. A og C (rensningsanlæg / byspildevand fra husholdninger, industri og bl.a. hospitaler) udleder fosfor fra husholdninger, men også giftstoffer, tungmetaller og hormonlignende stoffer i ret upåagtede mængder.
Det er nødvendigt at skelne mellem forskellige stoffer og forholdet imellem hovednæringsstofferne kvælstof og fosfor.
De naturfremmede giftstoffer og tungmetallerne burde Miljøministeriet for længst have interesseret sig mere indgående for. For slet ikke at tale om de hormonlignende stoffer, der måske ikke kan kaldes naturfremmede, men har specialiserede og stærkt indgribende virkninger for levende væsener i vandmiljøet.
Punkt D (de gamle lossepladser) er et kapitel for sig. Herfra udledes foruden de mere problematiske ammoniumforbindelser lidt af hvert i ukontrolleret omfang. Det skandaløst, at der ikke er grebet ind for længe siden.

  • 5
  • 4

Når ministerne rådgives om at vandløb(grøfter), der af alle implicerede ved ofte udtørrer eller har stillestående lille vandmængde med et ringe fald, kan bruges af fisk til at gyde og være levested for fiskeyngel. Så forklar mig lige hvad dette yngel skal leve af og hvor de skal leve, det er jo ikke lungefisk.

Så enten er ministeren dårligt klædt på eller ministeren overhører faglig information. Begge dele er utilgiveligt.

Forsøg at luske uklare vandplaner igennem og omdefinere vandløb med randzonelov, er begge eksempler på makværk og lovsjusk. Hvis vandplaner skal redes må vi gøre som vore naboer mens randzonerne skrottes. Når først der er klare definitioner (der også er forståelige for vore naboer), kan vi gøre os håb om at vandplanerne kan godkendes af EU.

Når forskerne skriver at ålegræs gror dårligt, grundet uklart grumset vand. Er det kontraproduktivt at foreslå udplantning af netop ålegræs. Det bliver et sisyfosarbejde og spild af penge. I nordtyskland har de specialister i netop den type fladbundede fjorde og søer, som ligner dem vi har flere steder i Danmark. Det er ingen skam at spørge dem til råds.

  • 2
  • 4

Jeg studser lidt over at den unedbrydelige fraktion af det organiske materiale skulle være et problem .. for at være et kemisk problem kan det vel ikke samtidigt være unedbrydeligt. Anyway .. ingen af jer har noteret sammenhængen mellem fosfor og organisk materiale: Den kan vist forstås på samme måde som Fe .. vand-opløselig når reduceret, og ellers ikke. Så jeg har aldrig hørt andet end at fosfor transporteres partikulært (evt fra landmandens mark). Det forhold bør farve overvejelser mht hvordan man vil takle problemet. De største problemer er historiske: manglende kendskab til, hvordan fosfor reagerer i jorden .. visse jorde vil altid være i underskud på fosfor, uanset hvor meget man pøser på. Det går blot over i en plante-utilgængelig form. Det er vist gået op for de implicerede parter, at fosfor er en endelig ressource og at den fremtidig vil blive eftertragtet. (Strengt taget burde den vel kunne iltes og bundfælles på rensningsanlægene .. og sælges)
Jeg er ikke biolog, men et af mine bud på ålegræs's misvækst kan være at de i roligt vand overbevokses med alger (både i fjorden og i åen). Her i den lavvandede dele af fjorden trives ålegræsset fint men er overhængt med alger.
Det har ligget lige for at bruge overgødskede sedimenter/affald som jordforbedringsmiddel .. men alt for meget har 'lige' en lille smule miljøfremmede forbindelser (tungmetaller) som gør det uanvendeligt. Surt, men nu er det for sent .. landmanden mangler IKKE næring til sine marker. Den konstatering fører osse til det lidt betimelige ved at fjerne organisk stof fra fjordene ved simplethen at gafle det op på stranden når den tid af året kommer, hvor ålegræsset er drevet i land. Rent og tørt kan det måske brændes .. eller puttes i et biogas-anlæg ligesom gylle. Men det kan nok ikke betale sig ;o/

  • 3
  • 0

Hvad med den begroningshæmmende bundmaling der benyttes på armadaen af fritids- og andre fartøjer? Er det kun på fartøjerne, den forhindrer begroning ?

  • 0
  • 0

Roskilde Fjord er så klart blevet renere. Og de organiske aflejringer er 50m tykke uden dette er et problem.

Mange lavvande fjorde og vige har det problem at om sommeren at vandet bliver varmt og derved fordamper der mere vand end der løber til. Forureningen bliver derfor koncentreret. Samtidig med at ilt indholdet falder fordi varmt vand ikke kan rumme så meget ilt.

Løsningen er at man i udvalgte områder indføre samme regler for landbruget som for den øvrige Industri. Dels er det vigtigt at stoppe grundvands indvindingen i disse områder, så der kan blive mere vand udskifting.

  • 2
  • 2

Nu tabte jeg godt nok kæben: Vil du i ramme alvor sammenligne de ekstemt (flere hundrede meter) dybe fjorde i Norge med de danske?

De danske fjorde er ifht de nosrke som et soppebassin ifht Øresund.

Mvh
Tine

Der er vokset op ved en af Danmarks dybeste søer, og et renseanlæg opsat tilbage i -70'erne gjorde meget stor forskel.

  • 4
  • 0

"Danske forskere har de seneste år undret sig over, at de mange vandmiljøplaner ikke har haft større effekt de seneste 30 år", hedder det i artiklen.

Det hænger efter min mening sammen med vandmiljøets påståede årsagssammenhæng - såkaldte kobling - til kvælstof, som Miljøministeriet proklamerede i slutningen af 1980'erne - i strid med den tidligere opfattelse af, at fosfor var skurken.
Siden har ministeriet og skiftende miljøministre betragtet denne opfattelse som evig gyldig, fordi den var vedtaget på en konsensuskonference i 1987 (hvor dog økosystemets stemme ikke var repræsenteret). - Og siden har ministeriet undladt at inddrage betydelige mængder ny viden fra verden omkring os - selv fra Sverige.
Må jeg henvise til min kronik fra 25. april

  • 4
  • 2

Thomas Drursing, du må have lavet en sætte fejl i nr. 2 linie i artiklen, der mangler vist et ikke?

  • jeg tror nu ikke meget på det manglende(?) 'ikke'! :)

Meningen synes at være, at der er færre (fisk) nu end tilforn...og sålunde vil det fortfarende være!(?).

(Og så hedder han iøvrigt Djursing).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten