Vandmiljø-rapport: Alle andre faktorer end kvælstof har kun minimal betydning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vandmiljø-rapport: Alle andre faktorer end kvælstof har kun minimal betydning

Forsidefotoet fra rapporten 'Menneskeskabte påvirkninger af havet – Andre presfaktorer end kvælstof og klimaforandringer' Illustration: Aarhus Universitet/DTU

Ingen andre faktorer end udledningen af næringsstoffer, som for næsten 90 pct. vedkommende stammer fra landbruget, har afgørende betydning for det dårlige miljø i de kystnære farvande og fjordene.

En ny rapport fra DTU og Aarhus Universitet har undersøgt, om 23 forskellige faktorer kan medvirke til, at vi stadig har grumset vand med for mange alger og hyppige iltsvind. Svaret fra professor Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua lyder:

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

»Det er min umiddelbare vurdering, at andre faktorer har en minimal betydning i forhold til udledningen af næringsstoffer.«

»På nationalt plan er det ikke afgørende, men på lokalt plan kan det måske have en betydning.«

17 ud af 23 faktorer helt frikendt for at skade vandmiljø

Professorens forbehold skyldes, at undersøgelsen i første omgang ikke har forsøgt at kvantificere, hvor stor en miljøpåvirkning de forskellige faktorer er. Deres studier bygger udelukkende på den eksisterende, videnskabelige litteratur.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Derfor indeholder rapporten heller ingen forsøg på at kvantificere effekterne af de forskellige faktorer, som kan presse vandmiljøet. Det arbejde skal først nu i gang.

Når Jens Kjerulf Petersen alligevel kommer med en overordnet vurdering, så skyldes det, at 17 ud af de 23 forhold, som forskerne har undersøgt, bliver fuldstændig frikendt. De har ikke betydning for den måde, som EU's vandrammedirektiv opgør tilstanden i vores vandmiljø, nemlig ved at se på ålegræs, bundfauna, tang og planteplankton.

Umuligt at vurdere betydningen af invasiv kutling og gople

Halvdelen af de resterende seks faktorer er invasive arter, sargassotang, amerikansk ribbegople og sortmundet kutling, og for så vidt angår de to sidste konkluderer forskerne på forhånd, at det bliver umuligt at fastslå deres nøjagtige påvirkning af vandmiljøet.

Læs også: Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Tilbage er sluser og dæmninger, udgravning af sejlrender og fiskeri med bundslæbende redskaber, som ifølge Jens Kjerulf Petersen altså kun har minimal betydning sammenlignet med udledning af kvælstof på nationalt plan.

Men som professoren påpeger, så kan det naturligvis have ganske stor betydning for vandmiljøet lokalt, hvis man f.eks. skraber hen over ålegræsset med fiskeredskaber, så dør det med massiv forringelse af vandkvaliteten til følge.

En af Landbrug & Fødevarers '7 synder'

Forskerne blev sat til at grave i andre presfaktorer end landbrugets kvælstofudvaskning i kølvandet på den lange debat om den kontroversielle landbrugspakke. Daværende miljøminister Esben Lunde Larsen (V) hyrede i 2017 bl.a. et internationalt ekspertpanel til at gennemgå de modeller, som forskere fra Aarhus Universitet beregner konsekvenserne af udledningen af kvælstof ud fra.

Det skete bl.a. efter massiv kritik fra landbrugets organisationer, men resultatet af den internationale udredning var en blåstempling af forskernes arbejde.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Samtidig lancerede Landbrug & Fødevarer i 2017 kampagnen 'De 7 Synder: Kampen for rimelige vandplaner'. Den skulle som navnet antyder give landbruget mulighed for at benytte mere kvælstof.


Den ene af synderne er ifølge landbrugsorganisationen, at presfaktorer ignoreres.

»Kvælstof langt fra er det eneste, der påvirker vandmiljøet. Men politikerne blev givet et andet indtryk, da de vedtog vandplanerne,« skriver Landbrug & Fødevarer på sin kampagne-hjemmeside.

Læs også: Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl

Professor: Jeg er ingen villig stik-i-rend-dreng

Nu viser den første rapport om de andre presfaktorer altså, at de har minimal betydning i forhold til kvælstof. Ingeniøren spørger derfor Jens Kjerulf Petersen, om ikke han er med til at fjerne fokus fra det væsentligste problem for vandmiljøet, når undersøgelserne af fire resterende presfaktorer skal fortsætte.

»Jeg er ikke bare en villig stik-i-rend-dreng. Vi er blevet bedt om at udføre et stykke arbejde, og det vil jeg for mit vedkommende gøre grundigt,« svarer han.

Læs også: Forsker-kolleger med hård kritik: Aarhus-forskere hvidvaskede regeringens landsbrugspakke

»Hvis en faktor som fiskeri betyder noget i fem vandområder (ud af 119, red.), så er det vigtigt, at vi får det med, når vi skal i gang med den målrettede regulering,« tilføjer professoren.

Målrettet regulering er et udtryk for, at landbrugets brug af gødning fremover skal fastsættes ud fra, hvor meget de vandområder, som næringsstofferne fra markerne bliver udledt til, kan tåle.

Arbejdet med de mange presfaktorer skal indgå i de vandplaner, som fra 2021 skal afløse de nuværende planer, som bl.a. er en konsekvens af Landbrugspakken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen som vurdere om alt kvælsfot i de danske farvande kommer fra dansk landbrug, ellerkan kommer fra nogle de mange floder som udmunder i østersøen ?
Kunne man få nogle tal på det ?

  • 13
  • 6

Jeg arbejder med vandmiljø, og jeg undres over man ikke har undersøgt sediment og erosions betydning for vandmiljøet.
Det jeg ser ude i marken er, at det vælter ud med jord fra oplandet ved overfladeafstrømning. Ved landbrugsjord er det sand, organisk materiale fra nedbrudt materiale til gylle - især majsmarker er slemme om sommeren.
I sommerhusområder er det sand fra især veje. I byen var der før store problemer med alt fra fælgrens til sand og dækfnuller, men det er der ved at være styr på.

Jeg har nok 100 billeder liggende der viser voldsom erosion fra marker. Noget er så slemt at erosionskraterne kan ses på arealinformations luftfoto - kig eksempelvis hvor Kjul å krydser Hirtshals motorvejen mod øst omkring år 2006-12. Der kan man tydeligt se hvordan vandet samles i hjulspor og er væltet ud i vandløbet flere gange årligt i alle årene.
Det materiale er rigt på næringsstoffer, især fosfor er bundet deri - det gør skade ved recipienten oftest en fjord. Sandet er et problem for vandløbet, bunden bliver til en ørken, og det nødvendiggøre oprensning - der ødelægger det meste liv og flereårige plantesamfunds evne til at rense og stabilisere miljøet.

Det der skete ved Filsø er også et eksempel på problemet, her faldt sigtbarheden pga. udvasket sediment - resultatet var mærkbart iltniveauet faldt og økosystemet kollapsede over natten. Ved vandløbene er det et skjult og langvarigt miljøproblem.

Jeg forstår simpelthen ikke det generelt manglende fokus på denne problemstilling.

  • 24
  • 5

Til Henning Larsen
Det er velundersøgt prøv Google, jeg fandt det her fra DTU https://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer...

Ikke sammenlign æbler med pærer.
Det kvælstof der kommer fra andre lande, det har enormt svært ved at finde vej ind i eksempelvis Mariagerfjord. På de større dybder hvor dette kvælstof transporteres, der er det svært for en algevælst i overfladen, at skygge livet væk på bunden. Dertil at det transportesers omkring strømfyldte områder hvor døde alger ikke kan synke ned og hvor liglagen vil få svært ved at opstå.

Vores lavvandet kystområder er vores indre havområder lunger - derfor skal vi sænke vores egen udledning.

  • 31
  • 3

I forbindelse med vedtagelsen af "pakken", hvor landmændene fik lov til at gøde op til det økonomisk optimale, lovede de frivilligt at begrænse udslippet via andre initiativer.

Man har ikke leveret en eneste promille, af det som landbruget lovede: https://www.dr.dk/nyheder/politik/landbrug...

Jacob Ellemann Jensen lader som om, at han er overrasket over tallene for, hvad landbruget har leveret.

Men samtlige partier, der står bag landbrugspakken, er til stadighed og siden blevet informeret om, at grundlaget for den pakke var manipuleret, lige som det er væltet frem med belastende oplysninger om landbrugets forfærdelige betydning for vandmiljøet.

I det hele taget, så har landbrugets dysfuntionelle rolle i samfundet været kendt længe.

Alligevel fortsætter alle partierne med at beskrive dette topsubsidierede og belastende erhverv, som om det havde en afgørende positiv betydning for samfundets økonomi. Det har det ikke, det koster på en lang række parametre, som politikerne systematisk og bevidst lukker øjnene for:
https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...

Men hvad er det så, der bestemmer over det politiske systems svigt på dette område.

Det kan kun forklares ud fra en lidt mere indgående fortolkning af sammenhængen mellem pengeskabelse og landbrugets kreditorer. Det handler om den liberale finanssektors skabelse af lånepenge. De hedder markedsendogent skabte penge, det er den slags penge, som foreningen Gode penge har fået øje på og som denne forening kalder kontopenge.

Med forklaringen på, hvordan uproduktive og dysfunktionelle kapitalværdier skydes op med falsk efterspørgsel, med finanssektorens egne penge, lånepenge, kontopenge, finder vi årsagerne til, at det pengeøkonomiske system er blevet præget af bobler og non produktive kapitalværdier, fx dem man finder i verdens mest kapitaltunge landbrug, det danske, som alligevel giver underskud, og som koster på miljøets, samfundets, havets, biodiversitetens konti:

https://www.google.dk/search?ei=VpBeXNryJc...

  • 22
  • 6

Kan nogen give en nogenlunde ædruelig forklaring på at hvad problemet er at der alger i vore fjorde. Det er en evigheds diskussion om hvem der er den skyldige, hvor det fra politisk hold er lettest at give landbruget skylden, for noget som absolut ingen betydning har overhovedet.
Der er nitrat i alle vore fødevarer, specielt er alle de flotte bøffer røde fordi de er behandlet med nitrat, ellers ville de være grå. Prøv at sammenligne "økologiske" spegepølser med den almindelige trestjernede :)
Landbrugets personantal udgør idag så få stemmer at politikerne ikke behøver at være "bange" for deres stemmeantal, men omvendt udgør bønder et segment som alle venstreorienterede elsker at udstille som miljøsvin.

Det kan gøres fordi den danske skoleundevisning vælger viden fra, så påstande let kan forvekles med facts. Den økologiske bølge kan kun forklares med manglende viden inden for kemi og regning.

  • 11
  • 36

Jeg synes da netop din anbefalede video understreger Bjarkes pointe omkring påstand og fakta, politik og videnskab gennem fortolkningen af alt for få data (kort tid). Politiseringen af videnskaben rammer os som en boomerang på flere og flere områder og er resultatet af devalueringen af den generelle naturvidenskabelige forståelse og kvalitet i vores uddannelsessystem gennem årtier.

  • 7
  • 7

Der er nitrat i alle vore fødevarer, specielt er alle de flotte bøffer røde fordi de er behandlet med nitrat,

Måske er det en af grundene til at kvægbestanden er halveret på 40 år ifølge Danmarks Statistik.

Beskyldninger om at aftagere af økologisk/giftfri landbrugsvare er dumme venstreorienterede eller begge dele høre ikke hjemme på ing.dk, prøv eventuelt Ekstrabladets nationen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtm...

  • 22
  • 3

Sediment og diffuse vandstrømme i umættet zone er rigtig interessante problemer da opslemmet sediment kan indeholde en del næringssalte. Tidligere har bevoksning de sidste meter imod overflade-recipienter, været foreslået, men der var problemer i forhold til kortlægning og definitioner og det blev politisk.

Man kunne også lytte til Torben Larsens "Ceterum censeo Carthaginem esse delendam" og bygge en dæmning/sluse mellem Thyborøn og Agger Tange for at reducere dannelse af salinitets-baserede spring-lag. Det ville kunne forbedre livsforholdene i Limfjorden meget drastisk.

Men det kræver vist både betydelige lokale hensyn og at Christiansborg er parat til at støtte et kæmpeprojekt der ikke vil være specielt populært eller betydningsfuldt på kort sigt.

  • 6
  • 1

Jeg har endnu engang set vidioen og heller ikke den svarer på mit spørgsmål, men istedet understreger, at det er kocentrationen der har betydning i fjordene for ålegræsset.

Godt så. Det vil så sige at man(politikerne) ikke vil beskytte vort landbrug, ved at rette bager for smed, frem for at lave de tiltag der ville medføre at koncentrationerne ikke bliver så høje at ålegræsset ikke tager skade.

Hvordan har man klaret det rene vand i københavns havn, der ret beset er en fjord idag.
Ved at lede kloak og vandløb ud i havet gennem Lynetten eller gennem Vestvoldgraven ved Avedøre.

Man kunne så let som en svedske, lave lignende tiltag i de jydske fjorde fremfor at genere vore bønder med begrænsninger som "skrivebordsfolket" de såkaldte "regnedrenges" resultater belemrer politikerne med, fordi de argumenterer med at begrænse bønderne er den billigste løsning .

Bevares det er dyrt at anlægge en rørledning der fører ud i Kattegat fra den inderste del af de jydske fjorde , men det er endnu dyrere, at miste den produktion af landbrugsvarer, som bliver resultatet af undergødskning.

Her skal man huske at økologiske landbrug vil få endnu større problemer hvis man måler på de vandløb der afvander deres jorde da deres nitrat stammer fra den husdyrs gødning som de gøder deres jorde med. De kan ikke nedsætte deres nitratudledning uden at have meget færre dyr.

Det derfor undre at det kun jydske fjorde der har de helt store problemer
når man betragter Roskilde Fjords vandkvalitet
www.frederikssund1.dk/roskildefjord/vandkv...
Hvis der bliver for lidt ilt til, at fisk og bunddyr kan overleve, taler vi om iltsvind. Dette er meget sjældent i Roskilde Fjord bortset fra i nogle få dybe huller.

Bemærk! Masser af nitrat giver alger der forbruger ilten!

  • 6
  • 20

Man kunne så let som en svedske, lave lignende tiltag i de jydske fjorde fremfor at genere vore bønder med begrænsninger som "skrivebordsfolket" de såkaldte "regnedrenges" resultater belemrer politikerne med, fordi de argumenterer med at begrænse bønderne er den billigste løsning

Bjarke - udledning fra byer og rensningsanlæg bærer kun skylden for udledning af 8-10% af den samlede kvælstofsmængde - resten kommer fra landbruget.

"Miljøstyrelsen pointerer i sin pressemeddelelse, at i de seneste fem år er mellem 5.800 og 6.500 tons kvælstof hvert år blevet udledt sammen med spildevand fra land. Den øvrige udvaskning, altså ca. 90 procent, stemmer fra, hvad styrelsen kalder »diffuse bidrag fra det åbne land«"

https://ing.dk/artikel/efter-analyse-skand...

  • 17
  • 3

Karsten skriver jeg andet ?
De jydske fjorde fodres med vandet fra de store åer i Jylland der afvander store landbrugsområder, hvorfra nitraten jo givet kommer fra.

Det er så åbenbart logik for høns og molboer, at hvis åvandets høje nitrat indholdgenerer store ånder og ålegræs, så skal bønderne indskrænke deres virke, fremfor at vi som ingeniører tænker og sorterer lidt i i argumentationen.
Hvad er vigtigst for vort land. Produktion eller ålegræs....hvis svaret ikke er ligetil, skal jeg gerne hjælpe lidt.

Formindskelse af nitratprocenten kan ske på to måder. Man kan som nu udnævne bønderne til at være nogle miljøsvin, og forlange at de holder op med at gøde og finde sig i at dø af sult, da man på alle måder generer dem hvor man kan finde lejlighed til det. Ligesom Vejen kommune der bare laver en vej tværs over en bondes jord. Det er jo ulideligt at der findes personer der gider at arbejde røven ud af bukserne frem for at gå på støtten.

Den anden måde ligger lige til højrebenet for IDA medlemmer. Man leder det nitrat holdige vand i en kanal eller rørlægning, så langt ud i fjorden, eller bedre helt ud i Kattegat, hvor den smule mere nitrat som Kattegat så belemres med, næppe kan skelnes fra kontigentet fra Østersølandenes og Holland- Belgiens nitrat bidrag, samme steds.

  • 9
  • 19

Dansk landbrug tilhører ca 16% af det tilgængelige kvælstof i Bælthavet og Øresund. Resten kommer fra andre kilder. Men landbruget skal være prygel-knabe. Suk.

Det suverænt største vandmiljø problem er udledning af coliforme bakterier. Og det kan man takke rensningsanlæg for. Eller rettere når de ikke renser fordi det regner lidt. Det gør folk akut syge. Ikke landbruget.

  • 7
  • 20

Det korte karsten svar er JA!

Selv om Randers fjord er ca. 30 km lang er det ikke nitrat alene i Gudenåens ferske vande der er ålegræssets fjende, men i brakområdet hvor ferskvandet blander sig kan græsset have svære tider, alene af den grund at det foretrækker meget salt vand. Ålegræsset optager både nitrat og fosfor.
Nitrat er ikke ålegræssets fjende nr et. Den ære skal tildeles slæbetrawlerne der ødelægger havbundene med deres fiskeredskaber. Nr 2 er en svamp der udryddede ålegræsset helt i Østersøen i 1930-40 og forøvrigt flere steder i verden. Ålegræsset er ved at vende tilbage til Østersøen.

Gudenåens vandmængde kommer fra et areal på cirka 2.643 km² og har en middelvandføring på 32,4 m³/s.

http://stoet.dn.dk/Default.aspx?ID=26131

  • 4
  • 16

Til orientering så er næsten alt spildevand fra Mariagerfjord kommune idag ført til et centralt renseanlæg beliggende i Hadsund. Derfra ledes det rensede vand ud i Kattegat. Fjorden er således fri for bidrag fra hele kommunens husstandsspildevand.
Det har dog ikke været tilstrækkeligt til at fjorden er blevet ren og klar.
Der er fortsat sæsonvis iltsvind i områder af fjorden.
Uanset allehånde obskure bortforklaringer så er og bliver problemet kvælstofudvaskning fra de omliggende arealer. Herunder specielt landbrugsarealer.
Løsningen er naturligvis begrænsning af udvaskningen enten ved opkøb af belastede jorder der afleder til fjorden, eller ved aftaler om begrænsning af dyrkning af kvælstofintensive afgrøder.

  • 21
  • 3

Eller at man lod folk der har praktisk viden om at løse opgaverne og ikke skrivebords generaler hvis kendskab til virkeligheden kommer fra kolonihaver og altankasser. Et stort problem er at landbruget styres af en kalender på et skrivebord på slotsholmen og ikke af praktiske og virklige forhold ude i marken. En masse "kloge" hoveder der har læst sig "dumme" mener at de ved bedst for alle uden hensyn til virkeligheden ude lokalt. De har så overbevist folk og politikere der ikke har viden, erfaring eller interesen i at lytte til folk med reel praktisk viden i hvordan verden ser ud uden for beton og asfalt verden de lever i.

Fakta er jo netop at vi i årtier har udpint jorden ved at gøde for lidt og forkert( i forhold til hvad og hvornår afgrøderne kan optage) og fjerne for meget fra markerne alt sammen fordi de "kloge" har sagt at det er det korrekte imens de har slået befolkninger i ulandende for at udpine jorden)..

  • 5
  • 20

Jesper Jepsen

Udpint jorden?
På mit eget landbrug har jeg stadig udbytter som ligger langt over hvad man præsterer de fleste steder på denne klode. Prøv f.eks at se på en amerikansk eller canadisk bedrift. Påstanden om udpint jord er en myte, men den klinger selvfølgelig godt i en ophedet diskussion.

Udfordringen er at i Danmark er der ikke ret langt til en kystlinje. Afgrøderne er ikke titilstrækkeligt effektive til at optage det kvælstof vi gøder med, og med den korte afstand til vandmiljøet kan de naturlige systemer i jordbunden der omsætter kvælstof ikke følge med. Løsningen er bl.a at tage de våde/organiske jorde ud af drift og øge deres kapacitet til at omsætte kvælstof, og det er netop det vi er igang med. Det tager bare lidt længere tid end en valgperiode.

Diverse forslag om at føre overfladeafstrømning m.m. ud i Kattegat er forhåbentlig bare en spøg. Hvis ikke, vil jeg anbefale at man tilegner sig lidt mere viden og måske en smule erfaring inden man deltager i diskussionen.

  • 19
  • 2

....hos mig idag, da avisbudet fejlleverede søndags Politiken hos mig. Bondehadet hos de Radikale gennemsyrer denne avis. Jeg forstår nu bedre og bedre hvorfor Sosserne vil lave en et partiregering. Læs "Læserne mener"!
Det er ærgerligt, at denne avis med den utålmodige redaktør, der ikke kan forstå at statshemligheder ikke passerer hans skrivebord før end de forelægges for modtageren og hans ligeså utilgiveligt utålmodelige journalister der ikke forstår at ting tager tid.
De glemmer i deres iver, i at være de sidstedages hellige, glemmer at nævne de ting, som der er igang med at teknisk at forbedre og mindske nitrat udslippet som bønderne frivilligt er gået med til at frembringe. Den slags koster og tager tid, men her skriges NU,,,NU...inden imorgen.

Med hensyn til Mariagers kommune rensning af spildevand der ledes ud i Kattegat ved Hadsund gennem rør, må det da være ligeså let at lede Gudenåens "nitratvand" i rør ud i Kattegat, så man kunne få hele Mariager fjords bund dækket med ålegræs :)

  • 3
  • 20

"Ingen andre faktorer end udledningen af næringsstoffer, som for næsten 90 pct. vedkommende stammer fra landbruget, har afgørende betydning for det dårlige miljø i de kystnære farvande og fjordene."

Senere i artiklen tales om kvælstof specifikt, ligesom i overskriften.
Lidt mere konsekvens ville være rart.

  • 4
  • 6

OK fint det er mange ting som er udelukket.
Men hvad med fosfor? Det nævnes ikke i artiklen, og er da netop et af de interessante faktorer at undersøge.

Man kan jage kvælstof nok så meget, men hvis man glemmer fosfor, så kan det være spildte milliarder.

  • 7
  • 11

Tænk hvis man kunne have en reel diskussion og ikke straks trække "os" og "dem" kortet.... De Radikale er ikke "bondehadere" ligesom Venstre heller ikke er "miljøhadere".
De fleste politikere arbejder af et godt hjerte for deres overbevisning, men det er ikke nemt for dem med den diskussion der føres i det offentlige rum.

  • 12
  • 2

Er der nogen som vurdere om alt kvælsfot i de danske farvande kommer fra dansk landbrug, ellerkan kommer fra nogle de mange floder som udmunder i østersøen ?
Kunne man få nogle tal på det ?


@Henning,
du stiller nogle relevante spørgsmå, som forventet er der mange, der ikke synes om det.
Det er sikkert fordi de kender kilderne til N-udledningen, der har været kendt i mange år.
Siden 2001 har man fundet, at landbrugets N-udledninger omfatter ca. 5-10% at de totale N-udledninger til de indre danske farvande.
De ca. 5% er nok til ay man falder over landbruget, mens de 90-95% af udledningerne er fredet?
Landbrugets udledninger er specielle, for de forekommer i det tidlige forår, hvor de sætter gang i fødekæden - N --> alger --> vandlopper etc. --> fisk.
Derefter afgasser kvælstoffet fra udledningerne fra land så de ropstår N-mangel i vandmiljøet, hvilket fremmer udviklingen af algetyper, der kan optage kvælstof fra luften, de er forresten spiselige og bruger en masse ilt ved omsætningen på bunden.
Udledningerne kvælstof fra andre kilder fortætter, men det er i virkeligheden ikke kvælstoffet, men fosfor, der styrer hvilke algetyper, der optræder.
Det forhold kendes i udlandets lærebøger som Redfields tal, der er bestemmende for, hvilke algetyper, der findes.
Det e ren skam at "Ingeniøren" pt. kun interesserer sig for den brøkdel af N-udledningen, der stammer fra landbruget. At ubevoksende arealer og naturarealer bidrager med en del kvælstof ser man helt bort fra.

  • 11
  • 15

"... men resultatet af den internationale udredning var en blåstempling af forskernes arbejde". *
Hvis man læser dette af den internationale evaluering, er det enten fordi man kun har læst nogle af de positive budskaber, eller fordi det har været et vilkår ved opgaveformuleringen.
Måske ligger det i den nærmere definition af *"et stykke arbejde"
i følgende udtalelse: »Jeg er ikke bare en villig stik-i-rend-dreng. Vi er blevet bedt om at udføre et stykke arbejde, og det vil jeg for mit vedkommende gøre grundigt«.

Det er her kæden er hoppet af: "Målrettet regulering er et udtryk for, at landbrugets brug af gødning fremover skal fastsættes ud fra, hvor meget de vandområder, som næringsstofferne fra markerne bliver udledt til, kan tåle".
Landbrugets brug af gødning skal tilpasses, hvor meget vandområderne kan tåle. Professoren og Magnus Bredsdorff "glemmer", at fortælle, at den faktor, der alt overskyggende bestemmer, hvad et vandområde kan tåle, er mængden af udledt fosfor, mere præcist områdets N:P ratio.
Det er derfor eutrofieringsproblemerne findes i fjorde præget af byspildevand (f.eks. de sydøstjyske fjorde med høj andel af byspildevand, fordi landbrugsoplandet hovedsagelig afvander mod vest og Odense Fjord), men ikke i mere landbrugsprægede fjorde (f.eks. Randers og Nakskov).
Danske renseanlæg renser meget dårligere for fosfor end tyske og svenske. Derfor holdes N:P i danske fjorde nede, så kvælstofmodellerne straffer landbruget for renseanlæggenes dårlige funktion - herunder 1000-vis af overløb med kloakvand.
Det er i overensstemmelse hermed, at det internationale evalueringspanel har kritiseret manglende hensyn til fosfor.
Men disse kritiske passager er ikke særligt eksponeret i Aarhus Universitets opfattelse af evalueringen.

  • 9
  • 13

Det jeg ser ude i marken er, at det vælter ud med jord fra oplandet ved overfladeafstrømning. Ved landbrugsjord er det sand, organisk materiale fra nedbrudt materiale til gylle - især majsmarker er slemme om sommeren.


Mikkel, du har reti betydningen af erosion.
DMU undersøgte erosioner fra brinkene og fandt, at landbrugets udledning var stort, idet de fejlagtigt tillagde denne erosion som værende landbruets skyld.
I det meget våde 2018 var der mere end normal erosion fra landbrugsarealer, som unde tvivl har medført unormal megen fosforudvaskning, som reelt styrer algeevæksten.
Fosforudvaskningen fra rene landbrugsarealer er meget lille, den er målt til 40-50 gram P/ha/år.
Erosion og overløb fra urenset spildevand tilfører vandmiljøet den overvejende del af fosfor.

  • 7
  • 12

Hvis man kigger på selve rapporten ses titlen på forsiden: "Menneskeskabte påvirkninger af havet -andre presfaktorer end kvælstof og klimaforandringer"
Men allerede på side 2 af rapporten er overskriften ændret til
"Menneskabte påvirkninger af havet -andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer."
Ved nærlæsning ses det også, at rapporten netop er afgrænset til at undersøge andre faktorer end næringsstofferne, og den bringer ikke noget nyt mht. kvælstof vs. fosfor. Så det undrer mig at man har valgt ordet kvælstof på forsiden. Politisk vinkling fra Aarhus forskerne?

  • 11
  • 9

Landbrug&Fødevarer lancerede i sommeren 2017: ”De 7 Synder: Kampen for rimelige vandplaner”. Se:
https://lf.dk/aktuelt/de-syv-synder
Læs især: ”Synd nr. 7: Årsager ignoreres – Kvælstof er langt fra det eneste, der påvirker vandmiljøet”. Se:
https://lf.dk/aktuelt/de-syv-synder/de-syv...
Her fremgår det, at kvælstof udgør 20 procent, og andre faktorer de resterende 80 procent af påvirkningen af vandmiljøet.
Se også NIVA-rapporten, der ligger bag disse udsagn: ”Under the surface:
A gradient study of human impacts in Danish marine waters”.

Link til denne rapport findes i en ramme om analysen ved synd nr. 7.

  • 5
  • 9

”Til orientering så er næsten alt spildevand fra Mariagerfjord kommune idag ført til et centralt renseanlæg beliggende i Hadsund. Derfra ledes det rensede vand ud i Kattegat. Fjorden er således fri for bidrag fra hele kommunens husstandsspildevand.”

Det er helt korrekt. Men Morten Thomsen, du kunne også tilføje, at alle dambrug ved åer og bække, der har tilløb til Mariager Fjord, er blevet nedlagt siden 1997. Og at der er et helt nyt projekt i gang omkring Glenstrup Sø syd for Hobro.

Men du forbigår helt, at Mariager Fjord næsten er som et nor, meget smal ved Hadsund og med en meget dyb inderfjord fra Dania til Mariager – og dermed med et meget lille vandskifte.

Ingen véd, hvor meget fosforholdigt slam, der ligger på bunden af fjorden i den dybe del. Men det er givet ganske meget efter 100 år med træk og slip og med betydelige industrielle forureninger af fjorden.

F. L. Smidth & Co. A/S fik i 1972 udarbejdet en diger rapport på næsten 200 sider: ”Mariager fjord Vandkvalitet 1971”.

Rapporten viser, at industriernes samlede årlige forurening var på godt 3 millioner kg BI5 svarende til 143.000 personækvivalenter a 21,9 kg BI5 om året heraf 120.000 personækvivalenter alene fra De danske Spritfabrikkers produktion af sprit på fabrikken i Hobro.

Allerede i den rapport bliver det foreslået at føre alt spildevand fra området omkring fjorden uden om fjorde og ud i Kattegat. Det blev først sat i værk i indeværende årti.
Det bliver også foreslået at fjerne bundsedimentet. Men det er aldrig sket.

Så længe bundsedimentet ligger der, vil fjorden være meget belastet – uanset om man får nedlagt al landbrug langs fjorden.

  • 10
  • 5

Bare for at følge op på rapporten fra 1970, som også tilhørte tidsperioden “Ude af syne, ude af sind” -princippet.
Så for i lige anbefalingerne fra 1999 https://www.geus.dk/media/16733/nr-4-1999.pdf

  • Amterne har lavet en regionplan, med målsætning og kvalitetskrav for fjorden. Målene er langt fra opfyldt. For at miljøtil- standen skal blive bedre, er det nødven- digt at nedbringe både tilførslen af kvæls- tof og fosfor. Dels ved at omlægge inten- sivt drevet landbrugsjord til våde enge el- ler skov. Dels ved at mindske udvasknin- gen af nitrat fra de dyrkede arealer ved at nedsætte tilførslen af kvælstof og undgå overgødskning. Endvidere er der stillet krav om yderligere reduktion af udlednin- gerne af fosfor fra rensningsanlæg.
  • 7
  • 0

Re: Mariager Fjord

Jeg nævnte rapporten om Mariager Fjord i svar til Morten Thomassen, som mener, at ”løsningen – ”på det sæsonvise iltsvind i områder af fjorden” - naturligvis er begrænsning af udvaskningen (af kvælstof) enten ved opkøb af belastede jorder, der afleder til fjorden, eller ved aftaler om begrænsning af dyrkning af kvælstofintensive afgrøder.”

Der er formentlig altid iltsvind i den dybe del af fjorden, og stort set hver sommer stinker fjorden af svovlbrinter ved Fladbjerg mellem Mariager og Assens - netop ud for den dybeste del af fjorden som rummer uanede mængder af slam fra fortidens udledninger.

Så længe det slam ligger der, vil fjorden formentlig være ekstra belastet. Det problem løses ikke ved en ensidig yderligere reduktion af kvælstofgødning i det omgivende landbrug.

Lars Christensen, jeg synes, at du nedgør rapporten fra 1972 ved at skrive, at den tilhører en tidsperiode ”Ude af syne, ude af sind – princippet”.

Har du set eller læst den rapport?? Den er nærmest en lokal forgænger til tidens Novana-rapporter.

Jeg mener, der er grund til at rose dem, der tog initiativ til og gennemførte rapporten fra 1972. Det var Mariager Fjords Erhvervssamarbejde, som tog spørgsmålet om fjordens forurening op allerede omkring 1970. Gennem cementfabrikken Dania nord for Assens fik de F. L. Smidths miljøtekniske afdeling til at udarbejde forslag til undersøgelsen i 1971, som er omtalt i rapporten fra 1972.

Dette lokale og private initiativ er vel gennemført længe før det offentlige gik i gang med tilsvarende arbejder.

  • 6
  • 1

Enig i at kvælstofreduktion ikke alene kan løse problemet med miljøtilstanden i Mariager Fjord. Men der skal gøres flere ting som nævnt, men det siger du selvfølgelig også med hensyn til bundfældet fosfor i fjorden. Det er så vidt mine erfaringer dog en meget dyr løsning, og så til en fjord, hvis man vil opsamle det.. desværre..
Her er vandplanen for Mariager Fjord: https://mst.dk/media/121386/1_3_-mariager_...
Hvis man vil se kildefordeling til næringstofudledelse, så se Side 83.
(Man kan også se i virkemiddelkataloget for andre tiltag, som blev planlagt for forbedring af vandmiljøet i DK, hvis man synes der KUN gøres 1 ting https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66504/...
Eller på de nuværende vandforvaltningsmæssige opgaver: https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/vando...
Overordnet er det jo ikke fordi man kun prøver at nedsætte næringsstoffer.

Pointen med at der mest nævnes kvælstof, - nu siger jeg nævnes, fordi der også udføres og er blevet udført en lang række andre ting for, at forbedre vandmiljøet på mange forskellige emner - er at det udgør den største faktor, som også nævnes i rapporten Under the surface: A gradient study of human impacts bestilt af Landbrug & Fødevarer (link til rapport nederest i indlægget)
https://lf.dk/aktuelt/de-syv-synder/de-syv...

Nu skriver L&B dog
*Ifølge rapporten står kvælstof kun for ca. 20 procent af den menneskeskabte miljøpåvirkning i de danske farvande samlet set og for ca. 30 procent af påvirkningen i de danske kystvande inden for 1-sømilegrænsen, som Vandrammedirektivet omhandler.

*Og det er vel at mærke alt kvælstof – både det der udledes fra Danmark, og det der kommer til os udefra.

*Det resultat er Breaking News! Og det er med til at forklare, hvorfor 30 års massive indsatser mod næringsstoffer ikke har ført til de forventede forbedringer i vandmiljøets tilstand. *

Synes måske deres kommentering er lidt voldsom, men okay. Dog synes jeg den sidste nævnelse skal kommenteres på.. fordi.. hold da op.. Det passer da overhovedet ikke at vandmiljøets tilstand ikke er blevet bedre siden 1987 - heller ikke hvis man bare ser på de umiddelbare påvirkninger af et højt indhold af hvad næringsstoffer forårsager.

Hvis man vil se mere på næringsstoffer kan jeg anbefale denne her: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/19...
Men for at gøre det klart - Nej jeg mener ikke at kvælstof, og heller fosfor er den eneste måde at forbedre miljøtilstanden. Men det er bare en betydelig faktor, hvorfor der især skal handles på disse. Mener tiltag som nævnt, og som også nævnes i Landbrugspakken, kan gøre en forskel på dette næringsstofudledningen. Håber hertil at investering i præcisionsteknologi også oppiroteres mere, og dette gælder jo heller ikke kun for gødskning.

  • 4
  • 2

I forhold til rapporten lavet af F. L. Smidth & Co. A/S i 1972 ”Mariager fjord Vandkvalitet 1971. Så siger jeg tidsperioden fordi man på det tidspunkt havde store erfaringer med bare at lede udledninger længere væk end synet. Men har ikke læst rapporten (den er ikke tilgængelig nogen steder desværre så jeg kan læse den ). Så om de siger at der skal biologisk rensning på også, end at det bare skal udledes til Kattegat, så er det nok super. Men flot initativ da.

Din sidste bemærkning er dog ikke rigtig:
Dette lokale og private initiativ er vel gennemført længe før det offentlige gik i gang med tilsvarende arbejder.

Medmindre Miljøbeskyttelsesloven i 1973 er længe efter, som meget givende eksempel.
Men hvis man har lyst til lidt historie om spildevandsrensing kan jeg anbeflae en kort udgave her: http://www.kruger.dk/krugeras/ressources/d...

  • 0
  • 2

DMU undersøgte erosioner fra brinkene og fandt, at landbrugets udledning var stort, idet de fejlagtigt tillagde denne erosion som værende landbruets skyld.


Jeg var lige omkring min far i går, og mit blik fald på luftfotoet af mit fødehjem, hvilket også inkluderer 1100 meter af Karup Å. Alene på de vel 20 år der var gået fra jeg var barn, til billedet blev tager, kunne jeg tydeligt se at store arealer af åen var flyttet fra den ene side til den anden. Det betyder at alle næringsstoffer i den jord som åen har flyttet, må være udvasket til limfjorden.

Sådan en å, slynger sig, og den flytter sig. Det er naturligt. Kun hvis man retter den ud, vil man kunne stoppe den udvaskning der kommer derfra, men det er jo ikke naturligt.

  • 3
  • 7

Det burde være simpelt at måle mængden af kvælstof i nogle vandløb, og så gange med den mængde vand der løber.
For alle vandløb er størrelsen på deres affvandingsområde kendt, så man kan med måling i få store vandløb beregne den samlede udledning.
Og hel optimalt ville det være om man kunne finde vandløb der kun afvander områder uden landbrug, de ville være en værdifuld reference.
I følge de målemetoder der anvendes, er udledningen faldet fra næsten 120.000 ton til 60.000 over de sidste 30 år, men det er som om det nærmest ikke har hjulpet på vandmiljøet, er det målemetoden der er forkert?

  • 3
  • 4

Som om det hele er
et spørgsmål om at
lukke for en vandhane

Det er yderst tankevækkende og forstemmende, at ministeren og andre politikere samt journalister og kommentatorer behandler dette emne, som om man kan reducere udledninger af kvælstof med matematisk præcision fra år til år – som om det hele er et spørgsmål om at lukke for en vandhane.

Det er det selvfølgelig ikke. Vind og vejr er afgørende, og det véd enhver i landbruget. Men dem, som bestemmer dansk landbrugs vilkår – rent politisk – aner tilsyneladende ikke noget om dette. De burde alle have et grundlæggende kursus på en landbrugsskole.

Hele den aktuelle debat om, at landbruget ikke lever op til de lovede reduktioner af udledningerne, har kørt de seneste tre uger. Den debat er vel baseret på en Novana rapport for 2017, som må være lækket til politikere og redaktioner længe før den bliver offentliggjort, og det er den tilsyneladende ikke endnu.

På Plantekongressen i januar blev det offentliggjort, at afgrøderne på danske marker i efteråret 2018 har optaget 40.000 tons kvælstof mere end i efteråret 2017. Det er jo et helt andet tal, end dem der kommer frem i den aktuelle debat.

Der går jo mindst et år, før disse 40.000 tons er blevet ”tygget og fordøjet” af de forskere, som skal udarbejde en Novana rapport for 2018. Og først til den tid kan politikerne reagere på, at udledningerne for 2018 må være langt mindre end i det kolde og våde 2017, hvor det var vanskeligt at få sået vinterafgrøder og efterafgrøder.

  • 8
  • 4

Henning Therkildsen:" I følge de målemetoder der anvendes, er udledningen faldet fra næsten 120.000 ton til 60.000 over de sidste 30 år, men det er som om det nærmest ikke har hjulpet på vandmiljøet, er det målemetoden der er forkert?"

Nej, det er stratigen, der er forkert. I 30 år har myndighederne fokuseret enøjet på kvælstofbegrænsning og tilladt forsorudledninger i spildevand langt større end vore nabolande.

Fosfor skal have en større plads i myndighedernes bevidsthed, for den er roden til meget ondt, som uden større held søges repareret med indgreb mod kvælstof.
Der er tale om en mangeårig systemfejl i dansk miljøpolitik.

  • 7
  • 7

HER er et link til hvordan der måles: https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-...

Og her forklares det at der blev udledt 40.000 tons mere kvælstof, hvorfor at selvom der siges der blev optaget
40.000 tons mere ikke ville ske en reduktion (særlig ikke når kun under 1 % af tiltagene mod øget udledning er blevet udført - Ja jeg ved godt det tager tid at lave anlæggene samt få dem godkendt & før der kan måles et klart resultat til sidst i recipienterne.. Men når det er så tydeligt at man er så langt bagefter + de målinger man har foretaget, så skal der altså handles. thttps://landbrugsavisen.dk/g%C3%B8dningsfo...

Og nu siger jeg det lige igen. Der er ikke og har heller aldrig været KUN ET ENKELT FOLUS PÅ KVÆLSTOF og så kun fra landbruget.

Og det dér med vandhanen. Prøv nu lige. Det ligger flere beregninger (og ja, det er inklusiv klimamodeller (vind og vejr)) samt empirisk viden bag, hvor det er bedst at ligge forskellige anlæg som rodzoner & vådzoner. De blir jo ikke lagt på toppen af bakken og så er det dét.

Nu der hele tiden også stilles spørgsmål til modeller, så synes jeg man skal læse denne her - Alt er jo ikke relativt. Og nej man behøves jo ikke altid modeller, det er der ingen der siger. Jeg behøves ikke kende en model for vand fysiske struktur og sammensætning for at kunne koge det uden videre. Det er jo ofte en empirisk erfaring man erfarer sig og ikke det andet man lærer først: http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer...

  • 3
  • 2

https://landbrugsavisen.dk/merrild-om-kv%C...

Jakob Ellemann har ellers besluttet sig for, at give de trængte bønder endnu en chance for at vise, hvad de kan gøre. Men de kan altså ikke gøre mere.

Så er der vel egentlig kun en ting at gøre for samfundet, at tage det op til fornyet overvejelse, hvad samfundet bør gøre for landbruget.

Bør man ikke trække landbrugsstøtten tilbage!

Bør man ikke kræve erstatning for alle de værdier, som landbruget har ødelagt: Grundvandsressourcer, vandmiljø på land og til havs, (ødelagte herlighedsværdier og fiskemuligheder, aktiver for turismen og borgere), udgifter påført sundhedssektoren i forbindelse med multiresistente bakterier osv.

Det hovmod, den tilbalænede selvfede indstilling som Merrild og BLs proselytter står for, burde have et skud for boven.

Desværre har alle de traditionelle partier tungen helt oppe i finanssektoren og erhvervets bosser selv. Så intet af det, som burde ske, vil ske.

  • 6
  • 10

Der er gode grunde til, at det er under landbrugsarealerne og ikke under byerne, man henter drikkevand. Der er også en god grund til, at det er i fjordene lige uden for kloakudløbene (via dårligt fungerende renseanlæg), der er de største vandmiljøproblemer.

Men det afholder ikke de mere holdningsprægede debattører uden faglig indsigt fra at skælde ud på det landbrug, der leverer deres kvalitetsmad og sikrer deres rene drikkevand.

  • 9
  • 9

Poul Vejlby, nu snakker du selvom “det afholder ikke de mere holdningsprægede debattører uden faglig indsigt fra at skælde ud”.

Din udledning, at såkaldte dårlige rensningsanlæg er årsag til dårlig miljøtilstand i danske fjorde, er vist heller ikke under faglig kategori.

  • 8
  • 3

Din udledning, at såkaldte dårlige rensningsanlæg er årsag til dårlig miljøtilstand i danske fjorde, er vist heller ikke under faglig kategori.

Nej ikke i Danmark men i Canada er man på højde med virkeligeheden i naturen..

En Canadisk skovsø se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... den har over 25 år været delt og i den ene halvdel tilføres en stor dosis fosfor og stor dosis kvælstof løbende gennem årerne, og i den anden tilføres kun fosfor.

I halvdelen hvor Kvælstofmængden og fosformængden følges ad op, er vandmiljøet sundt og uden bundvenderinger og iltsvind. Hvorimod i halvdelen hvor kvælstofmængden minimeres ødeslægges vandmiljøet med algevækst og iltsvind tilfølge.

Så konklussionen er altså, at når man i Danmark ønsker at byerne via overløb og gamle rensningsanlæg tilfører store mængder fosfor til vandmiljøet, så skulle man for 20 år siden ikke reducerer de 120.000 ton kvælstof men øge mængden. Man har derimod reduceret mængden af kvælstof med fatale miljøpåvirkninger til følge.

  • 3
  • 8

Niels - læs og forstå lige dette link fra Anton Eliassen:

Schindler-tesen er forlængst skudt ned, når det gælder marine miljøer, som det fremgår af denne artikel (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...) fra det anerkendte
PNAS (https://en.wikipedia.org/wiki/Proceedings_...). Her står blandt andet:

Unfortunately, Schindler et al. (1) generalize their lake results to estuarine and coastal ecosystems, suggesting that the controls on eutrophication in lakes and coastal waters are the same. If this is true, reducing nitrogen in coastal systems could cause blooms of nitrogen-fixing cyanobacteria, as occurs in many lakes. Substantial research over 2 decades demonstrates that this premise is wrong, and in most estuaries and coastal waters worldwide with salinities exceeding 6–8‰, planktonic, nitrogen-fixing cyanobacteria do not occur because their growth is controlled by factors other than phosphorus supply (2–4).

Som Thyge Nygaard så rigtigt fremfører i sin henvisning til "The European Nitrogen Assessment", er der absolut ingen tvivl om hvor den internationale konsensus ligger på det her område.

For lige yderligere at underbygge dette, er her et par citater fra et par særdeles vægtige kilder:

Et citat fra en artikel i Science: (http://science.sciencemag.org/content/357/...):
Nitrogen input from river runoff is a major cause of eutrophication in estuaries and coastal waters.

Og fra ASLO: (https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...)
Over the past two decades, a strong consensus has evolved among the scientific community that N is the primary cause of eutrophication in many coastal ecosystems.

Jeg synes i øvrigt, at strategien for BL og deres medtrolle er ganske besynderlig. De absurde påstande og konspirationsteorier de kommer med, kan sikkert vinde gehør i de snævre ekkokamre, men når de lanceres på et sted som ing.dk bidrager de kun til at køre landbrugets image helt ned under gulvet.
Det synes jeg i grunden er synd for landbruget som helhed.

  • 5
  • 3

Der er ikke ret meget styr på spildevandsudledninger, medmindre der pludselig opstår tillid til egenkontrol.

EU har lavet en sammenligning:

Her er udledningstallene for 2013, mg P/l:
Stockholm 0,14.
Malmö 0,27.
Kiel 0,11.
Lübeck 0,18.
Rostock 0,18.
Gdansk 0,38.
Osv.
København 1,81.
Kilde: Revisionsretten.
Her ses, at vi ligger ca. en faktor 10 over vore naboer, når det gælder fosforudledning.
Og overløbene af urenset spildevand (RBU) blev for et par år siden opjusteret med ca. 50%. Det havde været for lavt ansat i tiden før.
Sammenhold så dette med, at kvælstofudledningen er halveret over nogle årtier.
Og sammenhold med, at eutrofieringsproblemerne fortrinsvis findes i fjorde med relativt stor spildevandsudledning, som genererer lav N:P ratio og dermed fysiologisk kvælstofbegrænsning.
Drag selv konklusionen på basis af danske forhold.
Det er unødvendigt at inddrage canadiske søer, selv om disse forsøg er ganske interessante og nyttige også for danske forhold.

  • 8
  • 8

Niels - de står alle under Anton Eliassen i dette indlæg

https://ing.dk/artikel/kronik-farvande-ove...

Karsten

Jeg forstår ikke rigtig dit argument.

Schindler-tesen er underbygget fakuel og sand: hvis ikke P/N forholdet er indtakt i færskvandsområder så sker der en opblomstring, bundvenderinger mm. Eller forholdet er gældende for f.eks. Mariager Fjord hvor problemet kan tilskrives for meget P og for lidt N.

Mht. saltholdige vandområder har N en påvirkning på samme måde som P

  • 3
  • 7