Vandloppeæg på dåse kan sætte fart på havdambrug

Trods en betydelig efterspørgsel på saltvandfisk, er det kun 3,5 procent af de fisk, der dyrkes i aquakulturer, der opdrættes i saltvand.

Saltvandsfisk i opdræt dør nemlig som fluer i de tidlige stadier.

Det skyldes ifølge direktør i Akva Group Bent Højgaard, at det er svært at få de nyudklækkede saltvandsfisk til at tage føde til sig. Sammen med forskere og studerende fra RUC og DTU, har Akva Group udviklet et nyt fiskefoder.

»Havfiskenes naturlige føde er vandlopper, og derfor håber vi, at vi med vandlopper for alvor kan sparke gang i havbaseret aquakultur,« siger Bent Højgaard, hvis firma netop har lanceret produktet Acartia - vandloppeæg på dåse.

Læs også: Biprodukt fra havbrug kan give svin skaldyr på menuen

Hvis man formår at effektivisere havbrugene ved at nedsætte fiskedødeligheden, vil man verden over kunne producere mere fiskekød, som overordnet set er godt ernæringsmæssigt, og på en række punkter belaster miljøet mindre end andre kødtyper.

Effektiv kødkilde

Havbrug kan ifølge seniorkonsulent hos Agrotech Anders Iversen forårsage massiv forurening, hvis man bruger kemikalier i produktionen, for eksempel til aflusning.

Ikke desto mindre viser en rapport som Agrotech har udarbejdet, at det kræver betydeligt mindre CO2 at producere et kilo fisk sammenlignet med andre kødtyper som kylling, svin og oksekød.

Derudover skal der langt færre liter ferskvand til at producere et kilo fisk sammenlignet med de landgående husdyr. Det skyldes især at de planter, de landgående dyr spiser, kræver meget ferskvand.

I lyset af det seneste klimatopmøde kan der derfor være en vis mening i at udvide produktionen af fisk til havs - men det kræver, at de små havfisk kan overleve deres første dage i det blå. Eventuelt ved at æde sig mætte i loppeyngel.

Djævelen i alge-detaljen

Selve produktionen af loppeæg er ikke let. Før lopperne lægger æg, skal de være fuldvoksne og trives.

Alene det at finde en alge, som lopperne kan leve af fra de er unge, til de er fuldvoksne, skulle vise sig at være et problem, som det tog en række forskere fra RUC flere år at løse.

»Nu står vi endelig med en alge, som kan brødføde loppen i alle stadier, og som vi kan modificere på og dermed skrue op og ned på indholdet af både fedt og aminosyrer,« siger professor i miljødynamik på Roskilde Universitet, Benni Winding Hansen.

Læs også: Hawaiianere vil opdrætte tun i fiskefarm 20 meter under overfladen

Da algen var udvalgt, skulle produktionen opskaleres.

»Det har krævet en del forsøg. Kommer der for høj en koncentration af alger, træffer de en kollektiv beslutning og begår selvmord natten over. Det er en ret ærgerlig fornemmelse man får, når man møder ind dagen efter,« siger Benni Winding Hansen.

Herefter skulle man udvikle en metode, der kunne trække de 80 μ små loppeæg ud af avlstankene. En metode, man ikke ønsker at dele, før den er patenteret.

Når loppeæggene er trukket ud, lægges de i dvale. Det gør man blandt andet ved at køle dem ned.

Kan løse ålens gåde

Ifølge sekretariatschef i Aqua Circle Jesper Heldbo, håber man, at det nye foderprodukt kan bidrage til at løse ‘ålens gåde’.

Læs også: »Om ti år kan vi producere ål midt i Herning, hvis vi vil«

Man ved nemlig ikke hvad ålelarverne spiser, når der ikke er føde tilbage i ægget og før man ved mere om ålens kostvaner og kan få den til at æde i fangenskab, kan man ikke avle på den truede fisk.

»Det er endnu fuldstændig uvist, om man ved at fodre loppeyngel i forskellige vækststadier kan få ålen til at trives i fangenskab, men vi håber, at vi har knækket gåden om, hvad de helt unge ål lever af,« siger Jesper Heldbo.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Åleæggene klækkes vel inde i moderen, som så bliver spist (ål er jo ådselædere). Hvad levede der i den tang, som tidligere flød rundt i Sargassohavet? (Det var vel det, ålelarverne steg op til efter at have spist moderen? - Er der mon stadig denne sammenhængende dyne af tang, som kan være beskyttelse af åleynglen?)

  • 0
  • 0

Jeg lavede mange vandlopper, Brachionus, til opdræt af rødspætter, torsk og andre marine fisk, ved DIFTA i Aabenraa, let og god effekt, vandlopperne havde jeg i en kontinuert produktion, men det var for mange år siden, i 90'erne. Min kollega arbejdede dengang med opdræt af ål. Finn Colmorn

  • 2
  • 0

Det gjorde jeg med mine avlstorsk, de hørte, når jeg kom ind i hallen, og begyndte så at smaske, dem håndfodrede jeg med krabber og sild, de blev helt tamme, så jeg kunne klø dem på ryggen, men fingrene beholdt jeg, der er grænser for håndfodringen, det samme skete med mine store ciklider, hjemme i akvariet, rejer og regnorme var det store hit, gerne fra hånden ;o)

  • 1
  • 0

Billedet af opdrættede regnbueørreder, er vildledende, de er ikke afhængige af småt levende foder i noget livsstadie, de starter fint på fiskemel, yngel af de marine fisk starter med alger, gerne via de yngste udviklingstrin af copepoder, vandlopper, der virker som en spiselig "madkasse". Jeg har brugt levende foder til ørredyngel, der skulle sættes ud i vandløb, men det var for at vænne dem til en tilværelse i det fri, hvor hovedparten af foderet ikke bliver tildelt via overfladen.

  • 0
  • 0

Til generel orientering, så har vandlopper/copepoder af familien Acartia været anvendt i mange år til commercial produktion af marine fiskelarver. På virksomheden Maximus A/S har vi siden 1990 produceret copepoder og anvendt disse til produktion af en række fiske arter. Tidligere var det primært pighvar yngel, samt lidt tunger, nu satser vi på Kingfish, der er en af de meget lovende arter i fiskeopdræt. Copepoderne kan producere to forskellige typer af æg, det er hvile æggene der bedst kan anvendes til opbevaring. Vi producerer copepoder til vore fisk hele året, og har en produktionskapacitet på ca. 400 millioner copepod æg/ nauplier per dag. Strategien på Maximus har hidtil været, at sælge fiskeyngel produceret på forskellige stadier af copepoder, fremfor at sælge copepod æg, uanset at vi har teknologien. Men det er da spændende og fint, at der er andre der satser på kommercielt at kunne levere disse æg til Industrien. Der er klart et potentiale i at producere marine fisk, især de dyre arter, der kan dække omkostningerne til produktion på land i dyre lukkede anlæg, hvor miljø problematikken ved fiskeopdræt kan håndteres.

Bent Urup Direktør, Cand. Scient., PhD, Maximus A/S

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten