Trods en betydelig efterspørgsel på saltvandfisk, er det kun 3,5 procent af de fisk, der dyrkes i aquakulturer, der opdrættes i saltvand.
Saltvandsfisk i opdræt dør nemlig som fluer i de tidlige stadier.
Det skyldes ifølge direktør i Akva Group Bent Højgaard, at det er svært at få de nyudklækkede saltvandsfisk til at tage føde til sig. Sammen med forskere og studerende fra RUC og DTU, har Akva Group udviklet et nyt fiskefoder.
»Havfiskenes naturlige føde er vandlopper, og derfor håber vi, at vi med vandlopper for alvor kan sparke gang i havbaseret aquakultur,« siger Bent Højgaard, hvis firma netop har lanceret produktet Acartia - vandloppeæg på dåse.
Hvis man formår at effektivisere havbrugene ved at nedsætte fiskedødeligheden, vil man verden over kunne producere mere fiskekød, som overordnet set er godt ernæringsmæssigt, og på en række punkter belaster miljøet mindre end andre kødtyper.
Havbrug kan ifølge seniorkonsulent hos Agrotech Anders Iversen forårsage massiv forurening, hvis man bruger kemikalier i produktionen, for eksempel til aflusning.
Ikke desto mindre viser en rapport som Agrotech har udarbejdet, at det kræver betydeligt mindre CO2 at producere et kilo fisk sammenlignet med andre kødtyper som kylling, svin og oksekød.
Derudover skal der langt færre liter ferskvand til at producere et kilo fisk sammenlignet med de landgående husdyr. Det skyldes især at de planter, de landgående dyr spiser, kræver meget ferskvand.
I lyset af det seneste klimatopmøde kan der derfor være en vis mening i at udvide produktionen af fisk til havs - men det kræver, at de små havfisk kan overleve deres første dage i det blå. Eventuelt ved at æde sig mætte i loppeyngel.
Selve produktionen af loppeæg er ikke let. Før lopperne lægger æg, skal de være fuldvoksne og trives.
Alene det at finde en alge, som lopperne kan leve af fra de er unge, til de er fuldvoksne, skulle vise sig at være et problem, som det tog en række forskere fra RUC flere år at løse.
»Nu står vi endelig med en alge, som kan brødføde loppen i alle stadier, og som vi kan modificere på og dermed skrue op og ned på indholdet af både fedt og aminosyrer,« siger professor i miljødynamik på Roskilde Universitet, Benni Winding Hansen.
Da algen var udvalgt, skulle produktionen opskaleres.
»Det har krævet en del forsøg. Kommer der for høj en koncentration af alger, træffer de en kollektiv beslutning og begår selvmord natten over. Det er en ret ærgerlig fornemmelse man får, når man møder ind dagen efter,« siger Benni Winding Hansen.
Herefter skulle man udvikle en metode, der kunne trække de 80 μ små loppeæg ud af avlstankene. En metode, man ikke ønsker at dele, før den er patenteret.
Når loppeæggene er trukket ud, lægges de i dvale. Det gør man blandt andet ved at køle dem ned.
Ifølge sekretariatschef i Aqua Circle Jesper Heldbo, håber man, at det nye foderprodukt kan bidrage til at løse ‘ålens gåde’.
Man ved nemlig ikke hvad ålelarverne spiser, når der ikke er føde tilbage i ægget og før man ved mere om ålens kostvaner og kan få den til at æde i fangenskab, kan man ikke avle på den truede fisk.
»Det er endnu fuldstændig uvist, om man ved at fodre loppeyngel i forskellige vækststadier kan få ålen til at trives i fangenskab, men vi håber, at vi har knækket gåden om, hvad de helt unge ål lever af,« siger Jesper Heldbo.
