Vandkraft udleder store mængder klimaskadelig methan

Allerede nu udleder vandkraftværker verden over 1,3 procent af de menneskeskabte CO2-ækvivalenter. Illustration: Wikimedia Commons

Vandkraft er indtil nu blevet opfattet som ren energi på niveau med vind og sol. Men noget tyder på, at den opfattelse skal revideres, skriver sciencemag.org.

For der er en nagende mistanke til de store vandreservoirer, der fodrer vandkraftværkerne med vand.

Mistanken går på, at der i reservoirerne dannes CO2, methan og andre drivhusgasser i rå mængder. Og den er nu blevet bekræftet af biokemiker ved Washington State University John Harrison og hans team, der ud over egne nye målinger har sammenholdt 100 studier af 250 vandreservoirer rundt omkring i verden.

»Den bekræftede mistanke bør gøre, at man fremover medregner vandkraftværker, når lande skal opgøre, hvor mange CO2-ækvivalenter, de udleder,« siger John Harrison til sciencemag.org. Han mener, at det er en stor fejl, at landene ikke allerede medregner det.

Alt i alt har forskerne opgraderet methanudslippet pr. kvadratmeter reservoir med 25 procent i gennemsnit. Deres resultater er blevet sammenfattet i en videnskabelig rapport, der udkommer i tidsskriftet BioScience i næste uge.

Samtidig er der ifølge sciencemag.org allerede er 847 vandkraftværker i drift verden over. Yderligere 3.700 er enten planlagt eller under konstruktion.

Udledninger er blevet påpeget før og allerede tilbage i år 2000 blev der rejst mistanke om, at de store reservoirer fungerer som arnested for mikroorganismer, der blandt andet producerer methan. Methan er 34 gange så kraftig som CO2 som klimagas.

Methanbobler

De nye resultater skyldes blandt andet nye muligheder for at måle mere præcist på de mange gasbobler i vandet med sonar-udstyr.

»Vores resultater om methanudslippet fra dæmninger og vandkraft skal forhåbentlig være med til at forme beslutningerne omkring, hvor man placerer vandkraftværker fremover,« siger John Harrison til sciencemag.org. Han forklarer også, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvor man placerer dæmningerne.

»Placerer man eksempelvis dæmningerne så man oversvømme områder, der før var tørlagt, vil man sandsynligvis skabe et større udslip,« siger John Harrison, der også mener, man bør undgå at placere dæmninger i floder, der har et højt næringsindhold.

FN’s klimaorganisation, IPCC, overvejer allerede, om man fra 2019 skal kræve at lande medregner deres vandkraftværker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er klart, at metanen kommer fra organisk materiale, der bliver nedbrudt, men dette materiale ville jo uden alle omstændigheder bliver nedbrudt. Hvorfor er det værre, at nedbrydningen sker i forbindelse med vandkraftværker?

  • 46
  • 2

Ligesom med træpiller, halm osv., så er det vel belejligt fra politisk side, at kalde det klimagas neutralt. Optaget må jo være, lige så stort som udslippet?

  • 8
  • 4

Har de også målt hvor meget metan, der dannes i havet. En del af det dannes sikkert fra det som skyller med floderne ud, og som de nu finder i reservoirerne. Og har de så regnet på hvor meget klimagas produktionen fra vandkraftværkerne sparer? Vi må også hellere regne på CO2 udledningen det koster at stille en vindmølle op og blive meget bekymrede.

  • 21
  • 9

Vi må også hellere regne på CO2 udledningen det koster at stille en vindmølle op og blive meget bekymrede.

Den har man nu regnet på, og det skaber ikke bekymring. Efter 4-7 mdr. har den sparet sit bidrag til CO2 under produktionen.

Svend, kan du forøvrigt blive enig med dig selv om hvorvidt CO2 er skadeligt eller ej? Du kan ikke både påstå det ikke skader miljøet, og bruge det som argument mod vedvarende energi via underlige antagelser.

  • 20
  • 2

Dræn alle ferskvandssøer i verden, og spar klimaet enorme mængder metan. NOT.

Kan vi ikke blive enig om at der ikke findes forureningsfri energi. Det er kun et spørgsmål om typen og graden af forurening der skabes.

  • 11
  • 3

Der opstilles tre møller i Danmark,som når det blæser ,sender to møllers strøm til Norge og Sverrig,hvor det giver øget Methanudslip for at mindske CO2 hertillands. Logik for velmenende damer.

  • 4
  • 25

Jeg fandt svaret på nettet. Nedbrydningen i vandreservoirne skal anaerobt. Hvis nedbrydningen sker aerobt, så dannes der CO2 i stedet for CH4, og CH4 er en kraftigere drivhusgas end CO2.

Til gengæld sker nedbrydningen kun een gang. Vandkræftværket derimod kan producere C02 fri strøm de næste hundrede år. De to ting det giver mening at holde op mod hinanden er CO2 sparet ved elproduktionen versus CH4 frigivet ved nedbrydningen (hvis altså ikke lige reservoiret ligger i et ørkenområde!).

At planterne nedbrydes i en sø skabt ved oversvømmelse overrasker nok ikke nogen. Iøvrigt skover man vel før man oversvømmer. da det er dumt at spilde tømmeret ved at lade det oversvømme.

  • 12
  • 2

På bunden af de opdæmmede søer kan der opstå iltfrit miljø. Det sker ikke i en elv pga. strømmen.

Nu er det jo underordnet hvad der sker i elve, for så finder det organiske materiale frem til fjordene(og havet på dybere vand). på hvilket niveau er vi så på? Noget omdannes aerobt pga. havstrømme, mens andet omdannes til mathanhydrat mens en del alligevel omdannes til methan. Så hvilket forhold er det? Desuden i forhold til alle kilder: https://en.wikipedia.org/wiki/Atmospheric_...

  • 3
  • 3

Hvor kommer den methan fra - det er ikke oplyst i artiklen så indtil videre er konklusionen ikke mulig.

Det dannes således:

Wikipedia: Anaerobic digestion: Citat: "... The digestion process begins with bacterial hydrolysis of the input materials. Insoluble organic polymers, such as carbohydrates, are broken down to soluble derivatives that become available for other bacteria. [] Acidogenic bacteria then convert the sugars and amino acids into carbon dioxide, hydrogen, ammonia, and organic acids. [] These bacteria convert these resulting organic acids into acetic acid, along with additional ammonia, hydrogen, and carbon dioxide. [] Finally, methanogens convert these products to methane and carbon dioxide.[6] The methanogenic archaea populations play an indispensable role in anaerobic wastewater treatments.[7] ... [ Uddybende: https://en.wikipedia.org/wiki/Anaerobic_di... ] ..."

Hvis det organiske materiale i stedet var ført ud på store dybder af floderne, var en stor del kulstoffet i stedet blevet "begravet" i havbunden/dybhavet - fx:

University of Southern California (2008, July 22). Amazon River Powers Tropical Ocean's Carbon Sink. ScienceDaily: Citat: "... Nutrients from the Amazon River spread well beyond the continental shelf and drive carbon capture in the deep ocean. This new finding does not change estimates of the oceans' total carbon uptake, but it reveals the surprisingly large role of tropical oceans and major rivers. ..."

-

Jeg kan dog ikke få det til at hænge sammen med følgende - hvorfor danner søer og damme ikke CH4?:

Iowa State University. (2008, May 8). Ponds Found To Take Up Carbon Like World's Oceans. ScienceDaily: Citat: "... Professor Downing found that constructed ponds and lakes on farmland in the United States bury carbon at a much higher rate than expected; as much as 20-50 times the rate at which trees trap carbon. In addition, ponds were found to take up carbon at a higher rate than larger lakes. ... "Aquatic ecosystems play a disproportionately large role in the global carbon budget," Downing said. ... The combined effect is that farm ponds could be burying as much carbon as the world's oceans, each year. ... It may be that ponds will be the modern equivalent of the swamps that formed coal in the past. But before we all rush into making ponds to trap carbon we need to do some basic research here in the UK ..."

  • 6
  • 1

Øh, er det så godt eller skidt?

Det er skidt - såfremt man ønsker at reducere drivhuseffekten. Det er faktisk chokerende, lige meget hvad vi gør skyder vi os selv i foden. Det understreger at vi er nødt til at udvikle bæredygtige lagringsteknologier for at få dette her til at lykkes. Og det haster.

Vi må og skal lægge afgift på kulstof. og det skal omfatte alt kulstof i depot dvs. også biomasse i jorden.

  • 8
  • 6

Spørgsmålet er at gøre det på en måde der giver færrest konsekvenser. Og det kan meget vel være afbrændring I vor lille by opsamler vi solens varme via solpaneler og forvarmer vort fjernvarmevand. Derefter "videreopvarmer" vi med varmepumper hvortil vi selv leverer varmen fra gasgeneratorers kølevand. Gasgeneratorerne leverer så også strømmen til varmepumperne og øvrige pumper i fjernvarmenettet. Vi udnytter også varmen fra et køle- og spildevand fra et fabriksanlæg her i byen. Efter udnyttelse af spildevandets varmeindhold bliver spildevandet fordelt på markerne i området til gødning så ingen mineraler går tabt. Det sparer også på mængden af kunstvanding. Jeg glemmer næsten at solvarmen gemmes i et større damanlæg indtil behovet for fjernvarme er stort nok. Derfor har vi billig fjernvarme, og det vil blive endnu bedre når anlæggene er betalte.

  • 6
  • 0

Vi må og skal lægge afgift på kulstof. og det skal omfatte alt kulstof i depot dvs. også biomasse i jorden.

Hej Søren

Præcisering?:

Vi må og skal lægge afgift på [fossil] kulstof. og det skal omfatte alt [fossilt] kulstof i depot dvs. også [fossilt] biomasse i jorden.

Jeg kan ikke se noget problem ved at brænde (affalds)træ af - medmindre det er transporteret langt og der er brændt fossilt kulstof af for at transportere det.

  • 2
  • 0

At planterne nedbrydes i en sø skabt ved oversvømmelse overrasker nok ikke nogen. Iøvrigt skover man vel før man oversvømmer. da det er dumt at spilde tømmeret ved at lade det oversvømme.

Det ligger typisk store mængder organisk materiale unde vand efter etablering oaf bassinet. I steder for aerob kompostering (Co2) dannes der metan. Det lyder som et stort overset problem. Det hjælper ikke at det nedbrydes med tiden når det er nu vi har problemet.

  • 2
  • 2

Hvorfor er det at metan er blevet den store klimasynder, hvis det er væk efter 10år?. Jeg forstår godt at metan svarer til mangle flere co2 ækvivalenter, men hvis co2 bliver hængende i 1000 år, så er det vel meget værre?

Håber nogle kan forklare mig hvorfor.

  • 5
  • 7

Apropos CO2, nitrogen, floder og havet.

Man har opdaget at ørred/laks er en vigtig kvælstofgødning for skove:

October 29, 2012, davidsuzuki.org: Pacific Underwater: Salmon don't grow on trees, but trees grow on salmon: Citat: "... October's Pacific rains create prime spawning conditions for wild Pacific salmon. It's also a banner month for the towering trees of British Columbia's coastal temperate rainforests. However, you might be surprised that it's the salmon, not the rain, that make it such a great month for the trees. This story of salmon, bears and trees illustrates the interconnected web of life, and has aptly spawned the name "The Pacific salmon forest". ... Each bear carries hundreds of kilos of fish out of the streams and into the forest to consume. With the abundance of fish, the bears can afford to selectively gorge on their favourite parts of the fish, the eggs (or roe), brain, skin and back muscles, before they move on to the next fish. Sometimes they eat as little as five per cent of the fish, leaving the rest to decompose on the forest floor. That's where the relationship between the bears and the fish connects to the trees. ... Reimchen's team discovered peak years where individual Sitka spruce derived 80 per cent of their nitrogen from the isotope found in ocean-going salmon. ..."

mhhe.com: Environmental Case Study. Why Trees Need Salmon: Citat: "... For more information, see Helfield, J. M., and R. J. Naiman. 2001. Effects of salmon-derived nitrogen on riparian forest growth and implications for stream productivity. Ecology 82(9):2403–9. Reimchen, T., et al. 2003. Isotopic evidence for enrichment of salmon-derived nutrients in vegetation, soil and insects in riparian zones in coastal British Columbia. American Fisheries Society Symposium 34:59– 69. ..."

  • 2
  • 0

Jeg kan ikke se noget problem ved at brænde (affalds)træ af - medmindre det er transporteret langt og der er brændt fossilt kulstof af for at transportere det.

Glenn: Kulstof findes i en række mere eller mindre stabile depoter. F.eks. stenkul, mineralolie, naturgas. Disse depoter er uhyre stabile medmindre man bringer dem op til overfladen for at brænde dem af. Men der er andre mere ustabile depoter herunder tørv, muld og biomasse der repræsenterer kemisk bunden energi. Biomasse komposterer relativt hurtigt men specielt træ repræsenterer dog et væsentligt depot - medmindre der bliver brændt af som vi gør i kraftværker som "grøn" erstatning for kul i stedet for lade det kompostere naturligt eller blive brugt til bygningsmaterialer eller møbler. Netto resultatet er at vi ved at bruge biomasse som brændsel reducerer kulstof bundet i depot og tilsvarende øger kulstof i atmosfæren i form af CO2. Derfor er biomasse ikke CO2 neutral på kort sigt. Og det er nu vi har brug for at nedbringe CO2 udledningerne - ikke om 50 eller 100 år.

Igen. Vi har brug for bæredygtige lagrings teknologier som f.eks. Siemens stenlagre. Det andet duer ikke. Men så længe det er gratis at forurene med drivhusgasser vil folk som Svend kunne fornøje og gnide sig i hænderne og give os andre kvalme.

  • 5
  • 3

Det må være på tide at få slagtet indernes hellige køer Med den kost de får, må de udlede enorme mængder methan. Og hvad med inderne selv. Dem er der blevet en 5-6 gange flere af siden 1950, for slet ikke at tale om Bangla Desh, Pakistan og hele resten af islams store hus. Og alle drøvtyggerne i Østafrika kan vi nok heller ikke have gående og prutte methan.

Konklusion: Vind og sol dur kun så langt opbakningen rækker. Den bedste form for opbakning er vandkraft. Dur vandkraft ikke, så dur vind og sol heller ikke.

Biomassen rækker ikke.

Tilbage står der kun to muligheder: 1. Atomkraft i rå mængder. 2. Drastisk reduktion af befolkningstallet.

  • 9
  • 8

Igen. Vi har brug for bæredygtige lagrings teknologier som f.eks. Siemens stenlagre. Det andet duer ikke. Men så længe det er gratis at forurene med drivhusgasser vil folk som Svend kunne fornøje og gnide sig i hænderne og give os andre kvalme.

Hvad med et træ, svampe og bakterier, som producerer kalksten (=langtidstidslagring af kulstof)? - det er super CO2-negativt :-) :

University of Edinburgh (2012, June 15). Bugs have key role in farming approach to storing CO2 emissions. ScienceDaily: Citat: "... Researchers have found that when the Iroko tree is grown in dry, acidic soil and treated with a combination of natural fungus and bacteria, not only does the tree flourish, it also produces the mineral limestone in the soil around its roots. The Iroko tree makes a mineral by combining calcium from Earth with CO2 from the atmosphere. The bacteria then create the conditions under which this mineral turns into limestone. The discovery offers a novel way to lock carbon into the soil, keeping it out of the atmosphere. ..."

  • 3
  • 0

Hvorfor er det at metan er blevet den store klimasynder,

Metan er ikke "blevet" den store klimasynder. Metan har altid været en varm kartoffel. Det er bare blevet tid til at gøre opmærksom på metan nu.

Ja metan har hele tiden være en klimasynder, men det har været besværligt nok for verdenssamfundet (takket være mennesker som Svend) overhovedet at anerkende klimavidenskaben UDEN at blive mindet om hvor skadelige vore spisevaner er for klimaet. Og det republikanske parti anerkender som bekendt stadig ikke klimavidenskab.

"Der globale mittlere Methan-Gehalt der Atmosphäre hat sich seit vorindustriellen Zeiten (1750) von rund 700 ppb auf 1.750 ppb im Jahr 1999 erhöht.[15] Im Zeitraum von 1999 bis 2006 blieb der Methan-Gehalt der Atmosphäre weitgehend konstant, steigt aber seit 2007 wieder signifikant auf über 1800 ppb.[16] Es ist damit weit mehr Methan in der Atmosphäre, als jemals während der letzten 650.000 Jahre" (kilde: wiki)

  • 6
  • 2

"Udledninger er blevet påpeget før og allerede tilbage i år 2000 blev der rejst mistanke om, at de store reservoirer fungerer som arnested for mikroorganismer, der blandt andet producerer methan."

Det kan jo så ikke komme af ingenting. Reservoirerne, som i ganske mange tilfælde består af naturlige bjergsøer, må jo generere næring til mikroorganismerne, i form af det kulstof som f.eks. alger optager fra atmosfæren - i lighed med enhver anden ferskvandssø, med eller uden tilsluttet elturbine.

Det er i så fald kulstofkredsløb vi taler om, og ikke kulstofudledning.

Omdannelsen fra CO2 til CH4 giver dog en årrække med øget drivhuseffekt, som bør modregnes i reservoirets CO2-optag, og naturligvis i fortrængning af CO2-udledning fra de energikilder, der skulle være benyttet i stedet.

Det næste spørgsmål må så være;

Skal vi begynde at tørlægge moser, søer og vandhuller - naturlige såvel som menneskeskabte - eller alternativt medregne deres methan-udledning i de nationale CO2-regnskaber?

For det er jo som nævnt ikke fordi der er tilsluttet en elgenerator, at vandhullet udleder methan.

  • 7
  • 0

Omdannelsen fra CO2 til CH4 giver dog en årrække med øget drivhuseffekt, som bør modregnes i reservoirets CO2-optag, og naturligvis i fortrængning af CO2-udledning fra de energikilder, der skulle være benyttet i stedet.

Vi er enige. Og pointen er at vi ved at lægge områder under vand som ellers ville være tørlagte ændrer den aerobe kompostering (udledning CO2) området til anerob forgæring (Udledning metan). Og det øger drivhuseffekten i forhold til hvis vil ikke havde sat området undet vand. Vi skal ikke tørlægge noget. Men vi skal holde øje med om vi foretager netto ændringer som resultat af vores aktiviteter. Og det er jo lidt paradoksalt hvis vi bygger hydroanlæg som grøn teknologi hvis effekten er det modsatte. Ligesom når vi støtter biogasanlæg som grøn trknologi hvis de lækker metan. Under alle omstændigheder og uanset metanproduktion er hydro med bassiner meget miljøskadeligt og bør begrænses mest muligt. Hydro uden bassiner - son i Bhutan - er nok meget bedre men kræver kraftig vandstrøm.

  • 3
  • 2

At planterne nedbrydes i en sø skabt ved oversvømmelse overrasker nok ikke nogen. Iøvrigt skover man vel før man oversvømmer. da det er dumt at spilde tømmeret ved at lade det oversvømme.

Det er ikke de planter, der blev oversvømmede ved anlægget af dæmningen, der er problemet. I flodvand er der naturlig algevækst, og algerne bundfælder, når de kommer til det stillestående vand. Bakterierne lever af disse alger. Derfor er problemet også størst, når floden afvander landbrugsarealer, som gødskes.

  • 7
  • 0

Netto resultatet er at vi ved at bruge biomasse som brændsel reducerer kulstof bundet i depot og tilsvarende øger kulstof i atmosfæren i form af CO2. Derfor er biomasse ikke CO2 neutral på kort sigt. Og det er nu vi har brug for at nedbringe CO2 udledningerne - ikke om 50 eller 100 år.

@Søren Fosberg Hvad går der lige galt for dig her. Jeg bliver nød til at gentage mig selv fra en anden tråd. Måske skulle du komme igen efter at have været en tur i skole i skoven http://www.skoven-i-skolen.dk/content/skov... Men når træer fældes i danske skove og de lande vi normalt modtager biomasse fra, så anvender man altså træerne til det formål der giver størst indtjening. Og stammer giver bedst indtjening ved afsætning til konstruktionstræ. Flis laves primært af topender, grene og hegn, og kun i mindre omfang af stammer. En meget stor del af den biomasse der bliver til flis ville altså alligevel ligge tilbage i skovbunden og forrådne med deraf følgende frigivelse af metan.

  • 7
  • 1

Den biomasse der kommer tilstrømmende med vandet og falder til bunds må være mulig at suge op med en slamsuger og benyttes som biomasse i bio-gas anlæg.

Eller hvis der virkeligt er tale om "Store mængder metan" så er det vel kun er spørgsmål om tid for nogen finder det guldkorn der gør opsamling og forbrænding af metanen mulig, en kloning af denne ide: https://www.technologyreview.com/s/536656/...

Skal metanen fra vandkraft betragtes som et problem, eller som potentiale for fremtidig energikilde?

  • 3
  • 0

SÅ BRUG DA DIESEL ISTEDET..DET ER RENERE IFØLGE WOLKSVAGENS COMPUTER

  • 2
  • 9

Fra artiklen siges dammene at udlede 1,3% af den årlige CO2 ækvivalent udledning, som er på ca. 10GT omregnet til rent C. Dammene skulle så udlede 130MT rent C (ækvivalenter). Kapaciteten for hydro er vurderet til 900GW, så lad os sige de kører med 500GW i middel. Afhængigt af brændstof så regner jeg med 400g CO2/kWh, eller 110gC/kWh (110T/GWh). For hver time disse kraftværker kører så sparer de 55000T C, og på et år bliver det til 500MT C. Selv med disse forsigtige beregninger sparer hydro altså 350 til 400MT C årligt.

Det svarer til at argumentere imod konvertering af et kulkraftværk til gas, fordi gassen også udleder CO2.

P.S. De 130MT C svarer til 14MT CH4 med omregning til CO2 og faktoren 34 for effekten af CH4. I øvrigt består det meste af gassen fra dammene af CO2, lidt ligesom i biogas, så hvor meget af det der reelt er metan svæver i det uvisse.

  • 11
  • 0

På længere sigt omdannes CH4 + 3xO2 til CO2 + 2xH2O, så på den lange bane er CH4 ikke værre end CO2.

Hvor mange gange værre CH4 er end CO2 afhænger af den tidshorisont man ser over. CH4 har en vis levetid i atmosfæren inden det (spontant, under de rette omstændigheder) omdannes til CO2. Så længe det er CH4, blokerer det ca. 100 gange så meget infrarød stråling som CO2. Over en tidshorisont på 100 år er faktoren 21. (mangler information om disse tal er på masse- eller molbasis. Der er en faktor 2,75 til forskel!)

Altså, en mængde (et kg eller 1 m3 ?) CH4, som har en vis levetid og herefter bliver omdannet til CO2 med en levetid på århundreder, har over 100 år blokeret 21 gange så meget infrarød stråling som en tilsvarende mængde CO2.

Mange forskere advokerer for at anvende en noget højere faktor for, hvor meget værre methan er, da det giver et stort bidrag til temperaturstigningen her og nu, hvor man frygter accelererende opvarmning pga. feed-forward mekanismer, så som optøning af permafrost og yderligere udslip af CH4.

Jeg er faktisk rimelig fortrøstningsfuld for, at CO2-emissionen fra elproduktion vil peake og falde inden for en relativt kort periode, og transportsektoren vil følge efter med lidt forsinkelse. Til gengæld har transportsektoren en kortere levetid (USA og England har mange kulfyrede værker kørende, som er >50 år, men de færreste biler kører mere end 12-15 år og mange endnu mindre). Det betyder, iflg mig, at man godt allerede nu kan begynde at jagte andre gasser i større omfang end hidtil. Og det kan endda give endnu højere udbytte, som forklaret i dette citat fra nedenstående link:

This means that policies targeting short-lived gases, such as methane, will rapidly lead to tangible atmospheric concentration reductions. Gases with a longer lifetime reach higher atmospheric concentrations and experience a longer lag between emissions reduction and atmospheric concentration reductions. Reducing emissions of short-lifetime potent gases such as methane is therefore a valuable means of rapidly slowing global temperature rise.

http://www.onegreenplanet.org/animalsandna...

  • 2
  • 0

I øvrigt består det meste af gassen fra dammene af CO2, lidt ligesom i biogas, så hvor meget af det der reelt er metan svæver i det uvisse.

Svend, denne slags kommentar er altså trættende i længden.

Mener du virkelig, at artiklens forfattere ikke har overvejet at skelne mellem CH4 og CO2 i den gas, der bobler op fra reservoiret?

Du burde stoppe her på ing.dk og blive uber-peer-reviewer, for du finder åbentlyse fejl i alle studier. Hvadenten fejlen er omtalt i artiklen på ing.dk, eller man skal helt ind til originalen for at finde problemstillingen omtalt.

Dette studie, som artiklen refererer, går netop ud på at skelne mellem emission af CH2, CO2 og N2O (en anden kraftig klimagas) fra reservoir.

Hrrmmppff!

  • 5
  • 2

En meget stor del af den biomasse der bliver til flis ville altså alligevel ligge tilbage i skovbunden og forrådne med deraf følgende frigivelse af metan.

Jeg lige minde om at metan ikke kommer fra skovbunden. Metanudvikling kræver et iltfrit miljø.

Uanset det har du ikke forstået min pointe - at der er en tidsfaktor til forskel hvis biomasse får lov til at forrådne eller bliver brændt af med det samme. Det gælder også resttræ fra fældning af træ til konstruktion. Dertil kommer naturligvis at systematisk fjernelse af biomasse kræver at man gøder efterfølgende hvilket typisk kræver brug af fossile brændsler.

NB: Din henvisning til skole virker ikke. Men tak for din interesse for at være belærende.

  • 2
  • 1

Jeg lige minde om at metan ikke kommer fra skovbunden.

Det sker kun hvis skovbunden står under vand, men det er nok mere det organiske materiale (blade, nåle, mm.) der flyder til. En lille mængde stammer nok fra lokal algeproduktion, men er vi nøjeregnende. For at se hvor der kan måles noget, så ser vi på Rio de la Plata. http://www.atmos.umd.edu/~berbery/lpb/scie... Her er kilderne til methan https://en.wikipedia.org/wiki/File:Atmosph...

Som det ses er det nok ikke den Norske vandkraft, der kan ses. Naturgas er et problem, der endnu er fossilt methan.

  • 3
  • 0

Drastisk reduktion af befolkningstallet.

Det er ikke befolkningstallet der er problemet. Det er energi / ressource forbruget. Når forbruget stiger er det ikke i hovedsag på grund af flere mennesker men især fordi der er ved at udvikle sig en ny 'mellemklasse' i verden der ønsker et bedre liv. Det er f.eks. tilfældet i Kina. En bedre levestandard kræver et meget større energiforbrug. En kraftig reduktion i forbruget af kød i den udviklede verden kunne være en af måderne til reduceret energi / ressourceforbrug. Måske ikke det vi ønsker men det kunne måske oven i købet forbedre folkesundheden.Misforstå mig ikke, jeg nyder absolut en god bøf, men den behøver jo ikke at have amerikanske dimensioner. På en restaurant jeg var inviteret ud på i Texas var den mindste bøf man kunne få 280 g rent filet, den største 1,4 kg, dog med ben.

  • 4
  • 3

Uanset det har du ikke forstået min pointe - at der er en tidsfaktor til forskel hvis biomasse får lov til at forrådne eller bliver brændt af med det samme.

@Søren Fosberg Øjensynlig forstod du heller ikke min pointe. Men fordelen for klimaet kommer netop når træet bliver brændt i stedet for at rådne. For derved kan man jo udnytte træets energi og fortrænger typisk kul, olie og gas. Og man undgår at belaste atmosfæren med CO2 som ikke allerede indgår i planternes CO2-kredsløb.

Selvfølgelig under en grundlæggende forudsætning om at træets CO2-neutralitet kun er mulig hvis skovarealet bevares, og at der ikke fældes mere træ i skovene end den løbende tilvækst. Denne forudsætning er så rigelig opfyldt i skovdriften i fx Danmark, Europa og Nordamerika, hvor vedtilvæksten er meget højere end hugsten. Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal og omkring 15 % af landet er allerede nu dækket af skov http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark...

  • 7
  • 0

Det er ikke befolkningstallet der er problemet. Det er energi / ressource forbruget.

Spot on. Men mange sætter lighedstegn mellem antal mennesker og forbrug (=forurening) og ser befolkningsvækst som det centrale problem. Dvs det er afrikanernes skyld det hele. Befolkningsvækst er selvfølgelig et problem, fordi det sandsynligvis fører til øget forbrug af energi og ressourcer. Men i vores del af verden hvor vi har konstant befolkning har vi også øget forbrug og har gjort øget forbrug til en økonomisk succesparameter - uden hensyn til om det øgede forbrug fører til øget forurening eller naturbelastning. Vækst er Gud. Miljø er til festtaler.

Danmark forbruger og forurener lige så meget som 3-400 millioner afrikanere. Vores politikere råber på vækst vækst og vækst og vil ikke for alvor reducere forureningen (dvs ændre teknologi gennem afgifter på forurening). Bæredygtig vækst - hvis det overhovedet er muligt - betyder vækst uden øget forurening. Men 2025 planen regner med 10% mere CO2 udledning. Gør alle andre rige lande som os er vi fortabt. Og det kan faldende fødselstal i Afrika ikke redde os fra.

  • 9
  • 2

Overdæk reservoirerne og opsaml methanet, det er brændbart og desuden kan det bruges i den kemiske industri.

Denne ide er frigivet til enhver som vil realisere den.

  • 0
  • 2

Overdæk reservoirerne og opsaml methanet, det er brændbart og desuden kan det bruges i den kemiske industri.

Der hvor det "batter", så er det meget store arealer! Her bare for Itaipu: "The dam's reservoir, which covers an area of 1,350km², is the seventh-largest reservoir in Brazil, with a best coefficient of water utilisation of 10.4MW/km²." http://www.power-technology.com/projects/i...

Det er som at overdække halvdelen af københavn, bare for dette værk. Se bare på den installerede effekt i verden, Kina er godt med. https://no.wikipedia.org/wiki/Vannkraft

Der er nok mere at hente ved at overdække tundra, sumpe og moser. For ikke at nævne renseanlæg.

  • 5
  • 1

Lige et spørgsmål til dig og Chris Bagge; Hvad er jeres holdning til hvorvidt det er den enkeltes ansvar at bidrage til et bedre klima?

Det kommer an på hvad du mener med ansvar. Efter min mening kan det kun lykkes ved at vi tager et kollektivt ansvar dvs forsøger at styre udviklingen gennem fælles politiske beslutninger. Men fælles beslutninger - i hvert fald i demokratiske systemer - et resultat af hvad de enkelte borgere gør og ønsker. Så det r ikke et enten eller men et både og.

Det andet er om ansvar betyder hvordan den enkelte levet sit liv. Den gamle finansminister Thor Petersen markerede sin holdning ved at lade lyse brænde i hele huset, hele døgnet. Andre viser hensyn til fællesskabet og forsøger at begrænse deres belastning på naturen gennem det de spiser, valg af transport og ferier osv og fravælger dermed bevidst den mest forurenende adfærd. Det er også vigtigt men slet ikke nok. Medmindre vi kollektivt ændrer på hvad der motiverer til valg af teknologier (økonomiske betingelser) vil det ikke være muligt at vælge at leve bæredygtigt.

  • 3
  • 2

Det er måske sandt nok at metan kan være 34 gange værre end CO2, når man ser på kilo til kilo ekstra udledning. Godt nok maskeres det af vanddamp, men det gør CO2 også. Det man overser er hvor meget af de vi udleder der reelt giver en stigning i luftens metanindhold. For CO2 siges det kun at være halvdelen der ses i luften, men for metan er det 1/30. https://en.wikipedia.org/wiki/Atmospheric_... http://www.grida.no/publications/other/ipc...

De bedste vurderinger af årlig udledning er 600MT, men indholdet i luften stiger kun med 20MT. Det betyder at udledniing af 1kg metan kun får indholdet i luften til at stige med 33g, og med korrektion for at 1kg CO2 kun bidrager med 0,5kg i luften, så bliver metans GWP til mellem 2 og 3. Det er værd at huske på, når metan nu er blevet det nye sort i klimadebatten. Jeg mener ikke det er forkert at se på det som jeg her har gjort, for det væsentlige må være hvor meget indholdet i luften stiger relativt til udledningerne.

  • 4
  • 7
Strax efter methan-udledning til atmosfæren starter en iltning til CO2, og den gennemsnitlige levetid for et methan-molekyle påstås på nettet at være 12 år.

Ifølge Wiki er atmosfærens methanindhold gennem de seneste 200 år steget fra 0,8 ppm til 1,7 ppm (hvor de så ellers har tallet fra år 1816 fra ???).

Ifølge Wiki er drivhuseffekten for methan 22 cange større end for CO2.
PS. HVOR MANGE GANGE STØRRE END EFFEKTEN AF VANDDAMP ???

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 2
  • 4

Det er ikke befolkningstallet der er problemet. Det er energi / ressource forbruget.

Man skal ikke overse, at stigende befolkningstal kan spille den dominerende rolle, i visse lande/verdensdele i visse faser, og andre faktorer spiller en større rolle i andre lande i den samme periode.

Det kan ikke nægtes, at Afrikas befolkningstal udvikler sig kraftigt: Fra 600 mio. i 1990 til knap 1200 mio. i 2014, så man er ved at nå op til både Kina (1,4 mia.) og Indien (1,3 mia.).

Men 'fodaftrykket', både hvad angår stigning i bruttoenergiforbrug og CO2-udledninger er altså også stort, når man kigger på, hvad der sker i Mellemøsten, hvor befolkningsudviklingen er næsten lige så stor som i Afrika, men hvor andre faktorer alligevel spiller en større rolle.

I 2014 var bruttoenergiforbruget i Mellemøsten 721 Mtoe, mens det i Afrika var 772 Mtoe. Det svarer til, at de 1,2 milliarder afrikanere hver kun brugte 1/5 så meget energi (brutto) som hver af de godt 200 mio. indbyggere i Mellemøsten. Bruttoenergiforbruget pr. afrikaner er kun steget fra 625 kg oe i 1990 til 668 kg oe. Til gengæld er det næsten fordoblet i Mellemøsten, fra 1,7 toe til 3,2 toe. (tons of oil equivalent).

CO2/indb. i Mellemøsten er også steget kraftigt, fra 7,7 ton i 2014 mod 4,3 ton i 1990, fordi andelen af CO2-fri energi endnu er ganske begrænset i denne del af verden.

Til gengæld spiller biomasse fortsat en stor rolle næsten overalt i Afrika. Følgelig steg hver afrikaners CO2-udledning kun fra beskedne 842 kg i 1990 til ligeså beskedne 956 kg i 2014, altså kun 14 pct. mere på 25 år.

I 2014 udledte Mellemøsten 1,7 Gton CO2 (+81 pct. ift. 1990), som især er drevet af det næsten fordoblede energiforbrug/indb. I Afrika er det derimod selve befolkningstilvæksten, der bestemmer udviklingen: Afrika udledte i 2014 1,1 Gton CO2, eller +110 pct. ift. 1990.

I modsætning til hvad der efterhånden gælder i de fleste OECD-lande, er udviklingen i energiforbruget hverken i Afrika eller i særdeleshed i Mellemøsten ikke afkoblet fra den økonomiske udvikling/vækst. Tværtimod: Hver gang det årlige energiforbrug, fra 1990 til 2014, i Mellemøsten steg med 1 procent-point, steg energiforbruget med 1.6 procent! Der er dog tegn på, at sammenkoblingen svækkes en smule: Fra 2000 til 2014 steg energiforbruget kun med 1,3 procent for hver procents vækst i BNP. I Afrika går tendensen tilsyneladende i modsat retning: Mellem 1990 og 2014 betød en 1 pct. vækst i BNP, 2/10 procent vækst i energiforbruget. Mellem 2000 og 2014 var 'elasticiteten' steget til +3/10. Men dette hænger sikkert godt sammen med den økonomiske udvikling i Afrika overvejende er drevet af industrialisering i 'gammeldags forstand', uden større skelen til energieffektivitet.

(Kilde: IEA)

  • 3
  • 0

Svend, du glemmer vist, at CO2 absorberes i havene (de forsures) - det gør methan ikke! Så din udregning forekommer at være helt hen i det blå.

Har du set på de to referencer. I dem står hvor det bliver af. Ja, det er voldsomt, og der er sikkert en del usikkerhed, men metanindholdet i luften stiger altså meget langsommere end udledningen burde medføre. Omkring år 2000 faldt indholdet ligefrem, så mange forskere rev sig i håret. I det tidsrum ville ekstra udledning altså give mindre metan i luften!

  • 3
  • 3

Og jo det er den enkeltes ansvar. Det er næsten synonymt med at tage ansvar for næste generation. Men jeg ville nu foretrække at kalde det at bidrage til beskyttelse af naturgrundlaget mod overbelastning eller noget i den retning. Bedre klima - hvad er det?

Det sidste først - bedre klima. Når man læser med på disse debatfora, så skorter det jo ikke på definitioner på hvad der er godt, og ikke mindst skidt.

Grunden til at jeg spurgte til den enkeltes ansvar for klimaet skyldes din udmelding med hensyn til afrikanerne og deres angiveligt relativ ubetydelige aftryk på det kære klima, og så kan jeg ikke dy mig for følgende:

Europa er i disse år udsat for et massivt pres fra krigsområderne i Mellemøsten, men også fra forskellige afrikanske lande. Her lever mange under primitive forhold, men bidrager stort set ikke til klimaets forurening. Til gengæld har de også hørt om den - - dekadente vestlige livsførelse, som bliver klandret for at det hele går sin skæve gang. DET vil mange afrikanere også gerne have del i. De vil have del i festen og trodser derfor alskens forhindringer, nogle af dem regulært livsfarlige, for at komme til Europa.

Kan vi regne med at du gerne ser det forhindret, så de ikke også bidrager til klimaets undergang? Selv en fattig afrikaner bør tage et ansvar for klimaet og bevare sit svage aftryk, - ikk'` Har du sympati for Dansk Folkeparti, som helst ser de synkefærdige både blive slæbt tilbage til Nordafrikas kyster???

  • 1
  • 5

Bedre klima - hvad er det?

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over dette spørgsmål fra dig Søren. Mit indtryk er ellers normalt, at det nuværende klima, eller det for nogle år siden, er det allerbedste overhovedet, hvorfor vi med alle midler bør bevare det. Du skulle vel ikke være en skabsbenægter? :-)

  • 4
  • 8

Jeg er fuldt ud klar over skalaen for det projekt... ...hvis man er bange for at tænke stort så får man ikke gjort noget, for 70 år siden var en tunnel under Den Engelske kanal også ren sci-fi og det var Storbæltsbroen også.

  • 0
  • 1

Det er som at overdække halvdelen af københavn, bare for dette værk. Se bare på den installerede effekt i verden, Kina er godt med.

Kan overdækningen måske laves flydende og under overfladen en simpel "plastik pose" ?

Den behøver ikke styrke til at kunne klare vind og vejr da den kan placeres x meter under overfladen. Den behøver heller ikke styrke til at holde gasserne indespærret, men bare være stærk nok til at kunne lede gasserne hen til et aftapningsrør.

Tilstrømmende biomasse vil antageligvis samle sig de dybeste steder så "posen" behøver måske kun at dække en del af arealet.

  • 0
  • 0

Med 14MT totalt udledt fra kraftværksdamme (eller søer med kraftværk), så vil et 1000MW kraftværk udlede 14000T årligt, men jeg har ikke lige fundet dammens areal. Dog lyder det ret voldsomt.

  • 0
  • 1

Bedre klima - hvad er det?

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over dette spørgsmål fra dig Søren. Mit indtryk er ellers normalt, at det nuværende klima, eller det for nogle år siden, er det allerbedste overhovedet, hvorfor vi med alle midler bør bevare det.

Det bedste klima er naturligvis et stabilt klima. Jordens klima har i de sidste 10.000-15.000 år været ufatteligt stabilt set i geologisk perspektiv. "Sjovt" nok er det lige netop i denne stabile periode, at vores civilisation er opstået og har bredt sig ud over hele kloden. Et stabilt klima er en forudsætning for vores priviligerede levevis i dag. Og det er dette stabile klima, vi i fulde firspring er gevaldigt i gang med at sætte over styr.

  • 0
  • 0

Tilstrømmende biomasse vil antageligvis samle sig de dybeste steder så "posen" behøver måske kun at dække en del af arealet.

Problemet er ikke de dybe bassiner, de har typisk et lille areal og formodentlig et mindre samling af organisk materiale. En udfordring er dog løsrevne træer der vil perforere poserne. Der er store gitre foran indtaget til turbinerne for at undgå ødelæggelser. De arealer der danner meget metan er f.eks. de flade vådområder i oplandet til Rio de la Plata. Om det også er tilfældet med Churchill Falls kan diskuteres. https://en.wikipedia.org/wiki/R%C3%ADo_de_... https://en.wikipedia.org/wiki/Churchill_Fa... desuden er der et længere nedstrøms https://en.wikipedia.org/wiki/Lower_Church...

Der er forskellige problemer med træer ved de forskellige værker, men der skal nogle målinger til der også afgør om der er metan eller andre gasser der stiger op.

En bedre ide, er at fange det organiske materiale før opstemningen, men det vil være et gigantisk projekt.

  • 0
  • 0

men jeg har ikke lige fundet dammens areal. Dog lyder det ret voldsomt.

Det er måske 100km2, også er det ikke så voldsomt. I øvrigt så er det ikke en pludselig ny udledning, bare fordi man har set det og målt det. Det har jo foregået hele tiden, hvorfor denne sammenligning af en ekstra udledning ikke gælder. Det der kommer fra dammene er hvad der altid er kommet fra dem, målingen ændrer ikke ved udledningen, det ændrer blot lidt på fordelingen mellem de forskellige kilder.

  • 0
  • 1

Lige et spørgsmål til dig og Chris Bagge; Hvad er jeres holdning til hvorvidt det er den enkeltes ansvar at bidrage til et bedre klima?

Her er en uddybning af spørgsmålet:

"Is there anything I can do?

Fly less, drive less, waste less.

You can reduce your own carbon footprint in lots of simple ways, and most of them will save you money. You can plug leaks in your home insulation to save power, install a smart thermostat, switch to more efficient light bulbs, turn off the lights in any room where you are not using them, drive fewer miles by consolidating trips or taking public transit, waste less food, and eat less meat.

Perhaps the biggest single thing individuals can do on their own is to take fewer airplane trips; just one or two fewer plane rides per year can save as much in emissions as all the other actions combined. If you want to be at the cutting edge, you can look at buying an electric or hybrid car, putting solar panels on your roof, or both.

If you want to offset your emissions, you can buy certificates, with the money going to projects that protect forests, capture greenhouse gases and so forth. Some airlines sell these to offset emissions from their flights, and after some scandals in the early days, they started to scrutinize the projects closely, so the offsets can now be bought in good conscience. You can also buy offset certificates in a private marketplace, from companies such as TerraPass in San Francisco that follow strict rules set up by the state of California; some people even give these as holiday gifts. Yet another way: In states that allow you to choose your own electricity supplier, you can often elect to buy green electricity; you pay slightly more, with the money going into a fund that helps finance projects like wind farms.

In the end, though, experts do not believe the needed transformation in the energy system can happen without strong state and national policies. So speaking up and exercising your rights as a citizen matters as much as anything else you can do."

http://www.nytimes.com/interactive/2015/11...

Specielt flyvning er et godt eksempel på at individuel holdning til ansvar ikke flytter noget. Ingen kan få nok af flyving men skal partout rundt på hele Jorden på ferie - når det nu er så billigt. De store turist magneter er ved at blive kvalt i turister - fra Island til Venedig til Barcelona og snart er New Zealand et stort mylder af europæere.

Der er kun en vej - at gøre det dyrere, meget dyrere at flyve. Og det er jo næsten lige så umuligt at gennemføre som at lægge forureningsskat på argentinske bøffer. Nok er man bekymret for forureningen, men der må være grænser.

Bemærk at forslagene til begrænsning af den personlige forureningsbelastning ikke bare vil spare den enkelte penge - men også reducere BNP medmindre de sparede penge bliver brugt til noget andet - med risiko for at det forurener lige så meget. Og det kan være svært udover cykelferier og kanoture. Og at undlade at bruge sine besparelser og dermed reducere BNP er da nærmest landsforræderi. Spørg bare finansministeren og DA og alle de andre BNP bekymrede. Det er ikke nemt.

  • 1
  • 0

Det må være længe siden du har været på en turistmagnet/fælde Søren. Jeg har konstateret her inden for de sidste tre uger at i Firenze, Rom, Bologna og Pisa skal man passe meget på ikke at blive vadet ned af kinesere og japanere i store flokke med rullekufferter og øjnene stift rettet mod deres iPhoner. Mine venner der bor i Barcelona har også bemærket at der er langt flere gule dernede end sorte.

Og Ja gå ud til den lille havfrue og vurder asiat procenten der.

  • 0
  • 2

Danmark planlægger at have 20 GW vindmøller og så sende de 13 til Norge og Sverrige når det blæser. Derved forsinkes eller bremses nedbørens naturlige løb mod havet. Det har to skadevirkninger: Jordens omdrejningstal sænkes ved at noget masse lagres højt og desuden rådner vandet med methan udslip til følge. I stedet tordner de, som befinder sig mentalt mellem DDR og Korea ,mod flyvning ,der flytter et menneske ca 80 km per kg jetfuel. Det er bedre at at lave jefuel fra vindmøller. Så har I også noget at sælge når KKens klare lys stråler i klogere egne.

  • 0
  • 6

Det jeg savnede var netop at relatere disse udledninger med det som vandkraften sparer.

Hej Svend,

Du starter med at citere fra artiklen, at vandkraft bidrager med 1,3% af menneskeskabt emission af drivhusgasser. Produktion af elektricitet (og varme!) udgør dog kun 25% af den menneskeskabte emission af drivhusgasser, så de 1,3 bliver til 5,2% af emissionerne fra elproduktion. Men iflg. IEA, udgør vandkraft 16% af elproduktionen, så umiddelbart ser det ud til, at vandkraft stadig bidrager mere positivt end negativt. Og det er helt uden antagelser om brændselsforbrug eller driftstimer.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten