Vandkrævende udvinding af grundstof: To flamingoarter i Lithium-trekanten truet af udryddelse

17. marts 2022 kl. 12:126
flamingo atacama ørken saltslette sydamerika punaflamingo
Studiet tegner en sammenhæng mellem lithium-udvindingens store vandforbrug og faldet i størrelsen på fuglenes vandhuller. Illustration: Pixabay.
Hovedingrediensen i blandt andet el-bilbatterier, skader biodiversiteten i Atacama-ørkenen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Atacama-ørkenen er ét af de tørreste egne i verden og deles af Chile, Argentina og Bolivia.

En anden ting disse tre lande også har til fælles er Lithium-trekanten, et område i ørkenen der udgør måske den største koncentration på Jorden af det sølvhvide alkalimetal.

Men et nyt studie indikerer en sammenhæng mellem den vandkrævende lithium-udvinding og et fald i bestanden af lokale flamingoer, der er afhængige af føden i de sparsomme, saltholdige vandhuller i ørkenen, kendt som Salar de Atacama.

Studiet har fundet en tæt sammenhæng mellem vandniveauet i de salte oasesøer og bestanden af tre flamingo-arter i ørkenen, hvoraf to er truede. Samlet udgør de halvdelen af verdens flamingoer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: IPCC: Kun to graders opvarmning får store konsekvenser for natur og samfund

Vandniveau og fuglebestand målt over 30 år

Studiet tager udgangspunkt i satellitbilleder af vandstanden og målinger af mængden af cyanobakterier i vandhullerne, der sammen med lokale alger udgør flamingoernes mad.

Sammenlignet med data på flamingobestanden indikerer studiet en stærk sammenhæng mellem antallet af fugle og den mængde vand, de har til rådighed.

Vandhullerne har alle mistet 30 procent af deres overfladeareal siden 1984, og selvom klimaforandringer sandsynligvis har spillet deres rolle, mener forskerne ikke, at lithium-anlæggenes forbrug af det lokale vand skal undervurderes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlæggene bruger 400.000 liter vand per ton produceret lithium, og da ørkenen bogstaveligt er den tørreste i verden, er der grænser for, hvor meget af grundvandet man kan bruge, før effekten viser sig på omgivelserne.

Studiet indikerer også en stærk sammenhæng mellem flamingobestanden og pumpning af grundvand, der fra 1986 til 2018 steg fra 0 til 1,8 kubikmeter i sekundet på egnen.

Læs også: Ny forklaring på eksplosion i klodens biodiversitet

Sagen er lidt af et miljøparadoks

De to flamingoarter hedder andesflamingo (Phoenicoparrus andinus) og punaflamingo (P. jamesi), og det nye studie er ikke det eneste, der har forsøgt at måle forholdet mellem deres overlevelse og lithium-udvinding i området.

Flamingoernes situation er ikke kun slem, fordi de er truede arter. Netop disse to arter eksisterer ikke andetsteds i verden, og er derfor dybt afhængige af livet i de salte vandhuller.

Givet at lithium i hverdagen bruges blandt andet genopladelige batterier til el-biler og mobiltelefoner, kan det betragtes som én del af den grønne omstilling.

Situationen i Chiles ørken giver altså et billede af klimaforandringer og ét af menneskets forsøg på at undgå dem, der i fællesskab skader biodiversiteten i et område.

»Det er et ægte dilemma, for der er jo ingen, der ville sige, at klimaforandringerne ikke er et stort problem, der skal tackles,« udtaler Nathan R. Senner, professor i økologi ved University of South Carolina i en artikel fra Science News:

»Men som studiet indikerer, kan en del teknologier, der kan hjælpe os mod klimaforandringerne, også have negative effekter på miljøet, så det er vigtigt at kende konsekvenserne ved dem og afveje nøje.«

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
18. marts 2022 kl. 10:16

Eller bør vi finde en anden løsning ?

Spørgsmålet er stadig det samme - hvis du sigter til atomkraft, så skal du sammenligne med minedrift til indvinding af uran, samt oparbejdning og fremstilling af brændsstave og efterfølgende håndtering og deponering af radioaktivt affald. Hertil kommer naturligvis transport af hele balladen fra indvinding til deponering.

4
17. marts 2022 kl. 16:07

Jeg synes det er en rar fremstilling av vannbruken (sitat fra arrikkelen): "Anlæggene bruger 400.000 liter vand per ton produceret lithium, og da ørkenen bogstaveligt er den tørreste i verden, er der grænser for, hvor meget af grundvandet man kan bruge, før effekten viser sig på omgivelserne".

Så vidt jeg vet så tas det ikke vann ut av sjøen. Saltlaken det lages litium har en liten andel litium (ca 0,15%) og mesteparten er vann (la oss si 70%). Saltlaken tørkes av solen slik at en står tilbake med en mye sterkere konsentrasjon av litium (meget klimavennlig posess!). Om en har ett tonn saltlake så fordampes (av solen) 700 liter vann og en får til slutt 1,5 kg litium (altså her 467 liter vann per kg litium som stemmer bra med tallet som oppgis i artikkelen, 400 liter vann per kg litium).

Så får vi håpe at vanndampen går opp i luften og kommer tilbake til bakken om natten (eller av og til over tid)!

3
17. marts 2022 kl. 15:01

Man er ihvertfald nød til at have alle omkostninger med på klima og miljø samt sikkerhedspolitik, når man implementerer fremtidens energisystemer.

2
17. marts 2022 kl. 13:56

Grøn omstilling kommer med en pris.

Men er den større eller mindre end prisen vi betaler hvis vi ikke gør noget - det er det der er spørgsmålet? Fx knytter der sig meget betydelige miljøeffekter til fortsat indvinding, transport, raffinering og brug af fossile brændsler. Den grønne omstilling vil i sagens mindske disse betydeligt.