Atacama-ørkenen er ét af de tørreste egne i verden og deles af Chile, Argentina og Bolivia.
En anden ting disse tre lande også har til fælles er Lithium-trekanten, et område i ørkenen der udgør måske den største koncentration på Jorden af det sølvhvide alkalimetal.
Men et nyt studie indikerer en sammenhæng mellem den vandkrævende lithium-udvinding og et fald i bestanden af lokale flamingoer, der er afhængige af føden i de sparsomme, saltholdige vandhuller i ørkenen, kendt som Salar de Atacama.
Studiet har fundet en tæt sammenhæng mellem vandniveauet i de salte oasesøer og bestanden af tre flamingo-arter i ørkenen, hvoraf to er truede. Samlet udgør de halvdelen af verdens flamingoer.
Læs også: IPCC: Kun to graders opvarmning får store konsekvenser for natur og samfund
Vandniveau og fuglebestand målt over 30 år
Studiet tager udgangspunkt i satellitbilleder af vandstanden og målinger af mængden af cyanobakterier i vandhullerne, der sammen med lokale alger udgør flamingoernes mad.
Sammenlignet med data på flamingobestanden indikerer studiet en stærk sammenhæng mellem antallet af fugle og den mængde vand, de har til rådighed.
Vandhullerne har alle mistet 30 procent af deres overfladeareal siden 1984, og selvom klimaforandringer sandsynligvis har spillet deres rolle, mener forskerne ikke, at lithium-anlæggenes forbrug af det lokale vand skal undervurderes.
Anlæggene bruger 400.000 liter vand per ton produceret lithium, og da ørkenen bogstaveligt er den tørreste i verden, er der grænser for, hvor meget af grundvandet man kan bruge, før effekten viser sig på omgivelserne.
Studiet indikerer også en stærk sammenhæng mellem flamingobestanden og pumpning af grundvand, der fra 1986 til 2018 steg fra 0 til 1,8 kubikmeter i sekundet på egnen.
Læs også: Ny forklaring på eksplosion i klodens biodiversitet
Sagen er lidt af et miljøparadoks
De to flamingoarter hedder andesflamingo (Phoenicoparrus andinus) og punaflamingo (P. jamesi), og det nye studie er ikke det eneste, der har forsøgt at måle forholdet mellem deres overlevelse og lithium-udvinding i området.
Flamingoernes situation er ikke kun slem, fordi de er truede arter. Netop disse to arter eksisterer ikke andetsteds i verden, og er derfor dybt afhængige af livet i de salte vandhuller.
Givet at lithium i hverdagen bruges blandt andet genopladelige batterier til el-biler og mobiltelefoner, kan det betragtes som én del af den grønne omstilling.
Situationen i Chiles ørken giver altså et billede af klimaforandringer og ét af menneskets forsøg på at undgå dem, der i fællesskab skader biodiversiteten i et område.
»Det er et ægte dilemma, for der er jo ingen, der ville sige, at klimaforandringerne ikke er et stort problem, der skal tackles,« udtaler Nathan R. Senner, professor i økologi ved University of South Carolina i en artikel fra Science News:
»Men som studiet indikerer, kan en del teknologier, der kan hjælpe os mod klimaforandringerne, også have negative effekter på miljøet, så det er vigtigt at kende konsekvenserne ved dem og afveje nøje.«
