Vandet på Mars kan være ophobet i mineraler

Illustration: ESA/Hubble

Mars er tør, bundfrossen og ubeboelig, og de eneste synlige beviser på vand er iskapper og isområder på planetens poler.

Men for milliarder af år siden menes planeten at have været oversvømmet med vand. Gennem tiden har teorierne om, hvor vandet er forsvundet hen, været mange.

Den mest udbredte antagelse har været, at størstedelen af vandet er forsvundet ud i rummet, da planeten mistede sit magnetfelt og atmosfæren forsvandt.

Nu peger et nyt studie, der er finansieret af NASA, på, at meget af planetens vand kan være fanget i vand-bærende mineraler i planetens skorpe.

Det skriver Deutsche Welle.

Man mener, at Mars tidligere har haft nok vand til at dække hele planeten i en dybde på mellem 100 og 1500 meter. I undersøgelsen peger forskerne på, at et sted mellem 30 og 99 procent af vandet potentielt kan være at finde i mineralerne i planetens yderste faste lag.

Vand i krystalstrukturen

Forskernes simulationer anslår, at Mars mistede sit vand for mellem 3,7 og 4 milliarder år siden.

“Det vi siger er, at skorpen danner det, vi kalder hydrerede mineraler, som er mineraler, der faktisk har vand i deres krystalstruktur,” siger Eva Scheller, der er hovedforfatter bag undersøgelsen til nyhedsbureauet AFP.

Læs også: Mars-helikopter leder efter fladt område til første tur

Forskergruppen, der består af geologer og atmosfæreforskere, har undersøgt meteoritter fra planeten og benyttet observationer fra NASA’s Mars Rover.

Har undersøgt brint

Forskerne har især undersøgt brint. Hvor de fleste brintatomers kun består af en proton, har en lille andel af brint-atomerne, som kaldes tung brint, både en proton og en neutron, som gør dem tungere.

Læs også: Efter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest

Derfor argumenterer forskerne for, at der ville have været en relativt større forekomst af tung brint på planeten, hvis vandet alene var forsvundet ud i rummet.

Forskerne mener derfor, at vandet formentlig både er forsvundet ud i rummet og er ophobet i mineralerne.

Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet Science i denne uge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forskerartiklens sidste afsnit "Comparative planetary evolution" mener, at der på planeter med oprindeligt vandindhold vil ske løbende vandtab enten ud i rummet eller ved hydrering af planetens bjergarter. Men på planeter med pladetektonk vil vandet i de hydrerede bjergarter blive recirkuleret til atmosfæren, fx ved vulkanisme. Så vi er ret heldige hernede.

  • 1
  • 0

@Svend:

Venus er så et bevis på det modsatte. Venus har meget lille magnetfelt men en solid atmosfære, og er meget tættere på Solen.

@Jens:

Så det er ikke tyngdekraften, men det magnetiske felt, der holder på atmosfæren?

Når man vurderer muligheden for liv i rummet - skal planeternes magnetiske felt så også være i samme størrelse som jordens?

Det er faktisk ikke så svært at forstå.

Solen udsender en strøm af ladede partikler. Nogle med så høj energi at de kan spalte H2O. Pga. jordens magnetfelt indfanges de fleste i Van Allen bælterne og når derfor ikke atmosfæren. Venus har intet magnetfelt, og derfor ingen Van Allen bælter. Konsekvensen er at solvinden rammer Venus øvre atmosfære, og hvis denne indeholder H2O vil nogle af vandmolekylerne blive spaltet.

H har en atomvægt på 1, O ca. 16. H2 derfor molekylvægt 2 og H2O 18. Både Venus og jorden kan gravitionelt holde på H2O, men pga. H2's lavere molekylvægt ikke på H2, som derfor mistes hvis den forekommer.

Når Venus på den måde mister H2 (eller bare H) bliver O2 tilbage i atmosfæren. Men O2 er reaktivt og vil over tid indgå i kemiske forbindelser, f.eks. C + O2 med CO2 som resultat. Og Venus kan gravitionelt sagtens holde på CO2. På den måde kan evt. tidlige oceaner være tabt.

Note: solvinden danner et magnetfelt omkring Venus. Når H2O spaltes er det meget sandsynligt at H bliver ioniseret, og dermed påvirkes af magnetfeltet. Det kan være en væsentlig del af forklaringen på tabet af H.

Note2: deuterium (D), H med atomvægt 2 er opkoncentreret i Venus atmosfære, sammenlignet med jordens D/H forhold. H vil lettere undslippe tyngdekraften end D, hvilket kraftigt indikerer at det netop er ovenstående proces som har formet Venus nuværende atmosfære.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten