Vanddreven boremaskine skal slukke skibsbrande

18. januar 2018 kl. 11:04
Vanddreven boremaskine skal slukke skibsbrande
Førsteprisen i året Danish Tech Challenge, blev overrakt af kronprins Frederik Illustration: Danish Tech Challenge.
For fjerde år i træk uddeler Industriens Fond iværksætterprisen 2017, også kaldet Danish Tech Challenge. Vinderen blev Rosenby Engineering fra Læsø, der har opfundet en boremaskine, der kan slukke brand i skibscontainere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Nye virksomheder har brug for råd og vejledning. Det er velkendt viden, men hvor får man de råd og den vejledning, hvis man har en god idé til en virksomhed og ambitionerne til at skabe en virksomhed?

En af mulighederne er Danish Tech Chanllenge. 20 virksomheder har hen over efteråret 2017 deltaget i konkurrencen og hovedprisen på 500.000 kroner. Det bliver kaldt et acceleratorprogram for hardware-startups, men fra deltagerne lyder det, at det nærmest er en uddannelse baseret på 20 virksomheder, der alle har de samme udfordringer, plus coaching fra en række vejledere.

Illustration: Hydropen.

Læs også: Techtopia #28: Danish Tech Challenge

Eller som en af deltagerne fra sidste år sagde, så er det som at køre en virksomhed, mens bestyrelsen følger med fra et lokale ved siden af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var glæde blandt ledelsen hos Rosenby Engineering, da det blev afsløret, at de vinder årets iværksætterpris. Illustration: Danish Tech Challenge.

»Hardwarevirksomheder har helt andre udfordringer end mange andre, når de skal gå fra iværksættervirksomheder til vækstvirksomheder,« sagde bestyrelsesformand for Industriens Fond Sten Scheibye. Det handler om alt fra patenter til det at opbygge en virksomhed.

Fem finalister kæmpede om 500.000 kroner

Sidste år vandt Bifrost Communication, som har specialiseret sig i avanceret signalbehandling til at øge kapaciteten i fibernetværk.

Læs også: De valgte at se fiaskoen i øjnene

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets finalister var:
* Aerofit - et device til respiratorisk muskeltræning
* Heliac - koncentreret solenergi ved hjælp af fokuserende plastlinser
* Peefence - et mobilt skalerbart urinal der er nemt at installere
* Rosenby Engineering - effektiv brandslukning af containere
* Sensomind - visionløsning baseret på kunstig intelligens til fødevareindustrien
* SIOx - overfladebehandling af varmevekslere

Vinderen af årets iværksætterpris blev uddelt af kronprins Frederik og gik i år til Rosenby Engineering for opfindelsen af en automatisk vanddreven boremaskine, som effektivt kan slukke brande i skibscontainere.

Boremaskinen kaldes for Hydropen, og er designet således, at den hurtigt kan sættes på en brændende container. Hvis containeren er for varm til at man kan nærme sig den, kan den påsættes via en op til 16 meter lang stang. Hydropen er direkte koblet til brandslukningsslangen.

Læs også: Studerende vil bruge røgdetektor til at afsløre fordærvet fisk

Når Hydropen sidder fast på containeren, borer den automatisk hul ved hjælp af vandtrykket fra slangen. Når boret er kommet gennem containervæggen skaber vandtrykket en tåge, som hurtigt slukker branden, som man kender det fra et almindeligt tågestrålerør.

»Vi er super glade og havde slet ikke regnet med, at vores forholdsvis simple produkt kunne konkurrere med de andre meget avancerede produkter i Danish Tech Challenge. Det har været en fantastisk oplevelse, og vi er taknemmelige over, at vi fik muligheden for at bevæge os fra værkstedet på Læsø og ind i dette forløb. Vi er blevet udfordret og har fået en masse konstruktive ’tæsk’, som har gjort, at vi har kunnet udvikle vores virksomhed«, siger Jesper Rosenfeldt Hansen, administrerende direktør i Rosenby Engineering i forbindelse med overrækkelsen.

Læs også: Livreddende radioaktivt vand strålede i Danish Tech Challenge

Ren mekanik vinder

Juryen bag finalen i Danish Tech Challenge siger omkring valget af Rosenby Engineering:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Rosenby Engineering løser et vigtigt problem på en simpel måde. De har udviklet et produkt som er ren mekanik, og som tager udgangspunkt i et reelt problem på skibe. Deres produkt er både robust og gennemtestet. Det har også haft betydning for vores valg, at virksomheden er markedsdrevet, samtidig med at de har været gode at coache, har lyttet og udviklet sig imponerende i løbet af programmet. Vi ser klart, at Rosenby Engineering har lovende fremtidsudsigter«.

Danish Tech Challenge har fået lovning på yderligere støtte fra Industriens Fond for de kommende tre år.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger