Vandbranchen efter ’tilfældigt’ pesticidfund: Miljøstyrelsen bør tage teten

Alt tyder på, at forsyningsselskaberne fra 1. juli skal tjekke drikkevandet for pesticidet dimethylsulfamid, DMS. Stoffet kan være et nedbrydningsprodukt fra det nu forbudte svampemiddel tolylfluanid til frugt- og bæravl eller stamme fra stoffet dichlofluanid, der indgik i træimprægnering.

Stoffet er netop blevet hastet ind på listen over problematiske stoffer, som forsyningsselskaber skal tjekke drikkevandet for, og som Miljøstyrelsen har i høring.

I mandags kom det frem, at Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) har fundet DMS i drikkevandet fra Dragør Vandværk og Hvidovre Vandværk i en mængde, der overstiger grænseværdien. Og Trefor Vand i Trekantsområdet har også fundet DMS, dog under grænseværdien. Det er undersøgelser, som selskaberne selv har sat i søen, og det er de fund, som er medvirkende til, at Miljøstyrelsen har sat stoffet på listen.

Nu kritiserer både Hofor, Trefor Vand og drikkevands- og spildevandsselskabernes interesseorganisation, Danva, Miljøstyrelsen for ikke at tage roret og udpege alle relevante stoffer.

Miljøstyrelsen bør tage teten

»Det er lidt problematisk, at det ikke er noget, der kommer fra myndighederne, for det er jo myndighederne, der historisk har givet tilladelse til at bruge forskellige pesticider, så det er jo også dem, der ved, hvilke stoffer vi i givet fald skal lede efter,« siger Lars Skjerning, vandforsyningschef i Trefor Vand til Ingeniøren.

»Miljøstyrelsen bør sætte dagsordenen for, hvad forsyningsselskaberne skal undersøge for,« siger han.

Hos Hofor er sektionsleder i Vandkvalitet Ann-Katrin Pedersen enig:

»Vi vil gerne kontrollere vores vand for alt dét, der kan være relevant. Og vi vil gerne have nogen til at hjælpe med at sige, hvad der er relevant, altså Miljøstyrelsen.«

Hun peger på, at Hofor ofte selv sætter undersøgelser i gang.

»Det må vi selvfølgelig gøre sommetider. Men det er vigtigt for vandforsyningerne, at den liste over stoffer, vi skal kontrollere vandet for, løbende bliver opdateret, så vi kan kontrollere for de relevante stoffer,« siger Ann-Katrin Pedersen.

Danva: Vi kigger efter kendte - men ikke nye - trusler

Hos drikkevands- og spildevandsselskabernes interesseorganisation Danva er biolog og seniorkonsulent Claus Vangsgård klar i mælet:

»Tilbage i 00’erne fik vi en voldsom nedskæring af hele grundvandsovervågningen. Og det lider vi stadig under. Populært sagt kigger vi i dag efter dét, som vi ved er der. Vi kigger ikke efter nye trusler.«

»Danva synes, at alle de pesticider, der er anvendt i Danmark, skal moniteres, og ikke kun dem, der er anvendt i landbruget,« siger han.

Han peger på, at man kunne gøre det forholdsvis billigt gennem regionernes store analysepakker, som bliver brugt til undersøgelser af mulig forurening ved depotoprydning på jordforureningsområdet. Det var gennem sådan en analysepakke, at man i første omgang fandt både desphenyl-chloridazon sidste sommer og nu dimethylsulfamid, DMS.

Miljøstyrelsen: Vi har handlet – men endnu ikke konkluderet

I Miljøstyrelsen forsikrer kontorchef i Vandforsyning Rasmus Moes, at styrelsen tager både kritikken og fundene meget seriøst. Da desphenyl-chloridazon dukkede op i vandprøver sidste sommer, indkaldte Miljøstyrelsen vandpanelet, som består af branchen, blandt andet Danva, sundhedsmyndighederne og kommunerne, der sammen diskuterer forureningsspørgsmål.

Styrelsen besluttede samtidig at nedsætte en arbejdsgruppe med samme repræsentanter og med regionerne, der også ved en masse om det her område, og med Geus som faglig rådgiver.

»Og der er vi i gang med et forløb, hvor vi netop kigger på, om reguleringen på dette område er tilstrækkeligt i lyset af desphenyl-chloridazon-sagen. Vi har ikke afsluttet det her forløb. Det forventer vi at gøre i oktober. Men vi sidder rundt om det samme bord og drøfter tingene grundigt, netop med henblik på at se, om der eventuelt er behov for at ændre reglerne,« siger Rasmus Moes.

»Hvis der er behov for det, og for at stille obligatoriske krav om analyse for flere stoffer, så er vi ikke blege for at gøre det. Eller indstille til vores minister om at gøre det. Men vi er først nødt til at finde ud helt præcist, hvad der er sagens kerne her. Så jeg synes, at vi tager det meget seriøst. Vi har handlet på det – men endnu ikke konkluderet på det,« siger Rasmus Moes til Ingeniøren.

Også et lokalt ansvar

Kontorchefen pointerer dog, at alle stoffer ikke nødvendigvis skal fremgå af Miljøstyrelsens bekendtgørelse og dermed obligatorisk skal være et krav til vandforsyningerne.

»Sådan fungerer det ikke. Det er også sådan, at vandforsyningerne har et ansvar sammen med kommunerne til at tage stilling til, om der er behov for at vurdere for andre stoffer i lokalområdet,« siger Rasmus Moes.

Muligvis burde styrelsen have reageret anderledes

Set i bagspejlet var det dog forkert, at Miljøstyrelsen først nu tager stoffet med i overvågningen, for man fik en advarsel fra EU-Kommissionen tilbage i 2007 om stoffet, hvor det også blev forbudt i Danmark, mener Rasmus Moes.

Men eftersom advarslen gik på, at DMS var medvirkende til at danne meget giftige stoffer, hvis man rensede vandet kemisk gennem ozonering, og Danmark baserer drikkevandet på grundvand og ikke kemisk rensning, gjorde man ikke mere ved stoffet.

»Jeg synes, at det er svært helt at afvise, at man ikke ville have ønsket, at det var gjort anderledes, når nu Hofor har fundet det over grænseværdierne, selv om stoffet sundhedsmæssigt vurderes til at være relativt ufarligt. Der skal meget højere værdier til, før det kan blive sundhedsskadeligt,« erkender Rasmus Moes.

»Men alene det, at vi har fundet det over grænseværdien, gør selvfølgelig, at man godt kan tænke, at det muligvis havde været fornuftigt, hvis vi havde reageret anderledes,« siger han.