Vand trænger ind i tunnelerne under Øresund og Storebælt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vand trænger ind i tunnelerne under Øresund og Storebælt

Vandet trænger ind i en samling mellem to tunnelelementer på bunden af Øresund. Lækagen har et omfang, så den generer trafikken og gør bilisterne nervøse. Men den er ikke farlig, forsikrer Øresundsbroens anlægsdirektør, Bengt Hergart:

»Der drypper lidt vand nu. Det er første gang, der kommer så meget, at trafikanterne bliver nervøse. Men det er overhovedet ikke kritisk for anlægget,« siger han.

Der er tale om så små mængder vand, at det tager 15 minutter at fylde en spand.

(Foto: Øresundsbron, Steen Brogaard) Illustration: Øresundsbron, Steen Brogaard

Utætheden, der befinder sig langt nede i sænketunnelens motorvejsrør mod Danmark, har stået på i mere end en måned, og teknikerne mener, at forklaringen er kulden:

»Vi har haft flere mikrolækager denne vinter end normalt. Årsagen er, at det har været usædvanligt koldt. Både stål og beton trækker sig jo sammen i kulde. De 20 meter lange tunnelsegmenter trækker sig lidt sammen i kulden, og den bevægelse kan resultere i små lækager i fugerne imellem tunnelelementerne,« forklarer den teknisk ansvarlige, Lennart Emanuelsson.

»Når foråret så kommer, skulle det bevæge sig tilbage, men det bliver ikke altid helt tæt. Derfor forsøger vi at tætne ved at injicere en slags skum, som hærder i kontakt med vand.«

Teknikerne spærrer ikke tunnelen af, men tætner, når de kan komme til det.

»Men så begynder det at lække et andet sted i den samme samling, så vi har lidt at gøre,« siger Bengt Hergart.

For at finde det rigtige redskab, er han også nødt til at kende årsagen. Derfor er Øresundsforbindelsens teknikere i kontakt med både folk fra tunnel-entreprenøren, Øresund Tunnel Contractors, og fra bygherren, Øresundskonsortiet.

»Men selv om årsagen er kulden, burde der ikke ske en lækage,« siger Bengt Hergart, der imidlertid er taknemmelig for, at vandet trænger ind i motorvejstunnelen og ikke ind i servicetunnelen, hvor el-installationerne befinder sig.

Storebæltstunnelen er dynamisk

Selv om Storebæltsforbindelsens tekniske direktør, Leif Vincentsen, karakteriserer storebæltstunnelen som "meget tør", opstår der revner:

»Det er umuligt at konstruere en helt tæt tunnel. Det er jo en dynamisk konstruktion. Sådan et rør er en lang bjælke på et elastisk underlag, hvor der kører tog. Den bevæger sig, men det skal den også.«

»Selv om tunnelens mere end 60.000 elementer er boltet sammen under udførelsen, så den er rigtig tæt, opstår der ind imellem utætheder i overgangen mellem hoved- og tværtunnel. Dér bliver vi nødt til med jævne mellemrum at injicere eller aflede vandet, så det ikke løber ned på skinner eller køreledning,« forklarer Leif Vincentsen.

Mens øresundstunnelen er en sænketunnel, er tunnelen under Storebælt boret i undergrunden og dækket af mindst ti meter jord. Først blev hovedtunnelen boret igennem. Bagefter gravede irske minearbejdere på tværs af tunnelen.

»Og når man på den måde støber ting sammen, er konstruktionen nærmest født til at danne revner,« forklarer Leif Vincentsen. Derfor blev der lavet "tagrender" over dørene. Og så bliver der injiceret efter behov.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der trænger vand ind mange steder under bygningerne i København og under motorvejen til Kastrup. Det koster en formue at holde pumperne i gang, men dette er nu engang betingelserne når man bygger imod naturens kræfter.

  • 0
  • 0

Det koster en formue at holde pumperne i gang, men dette er nu engang betingelserne når man bygger imod naturens kræfter.

Nu står der i artiklen, at der er tale om en "spandfuld vand" på 15 minutter - nu kender jeg godt nok ikke DIN normen for en spand, men hvis vi regner med 10 liter, får vi 40 liter vand i timen. Disse skal hæves de ca 30 meter op til overfladen. Selv med en ret ringe virkningsgrad på pumperne, tror jeg ikke, elregningen til dette koster "en formue" ?

Jeg synes, det er usagligt at dødsdømme alt byggeri under grundvandsspejlet på det grundlag..

  • 0
  • 0