Jeg har bemærket at vand smager af mere, når det drikkes af et metal-krus !
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det har længe været diskuteret, hvorvidt vand rent faktisk har en smag i sig selv eller ej. Men svaret er 'ja', hvis man spørger en gruppe forskere fra Caltech, der har påvist, at smagsløg reagerer på vand, ligesom på sødt, surt, salt, bittert og umami.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af en række forsøg med knockoutmus, hvor man testede, hvordan musenes smagsløg reagerede på vand. De såkaldte knockoutmus er genmodificerede på en sådan måde, at man ‘slukker’ eller fjerner forskellige genetiske evner.
Læs også: Umami: Mekanismen bag velsmag er fundet
På den måde kunne forskerne slukke for smagsløgenes evne til at reagere på eksempelvis salt, surt, sødt, bittert eller umami og derved få et klart billede af, hvordan de forskellige smagsløg reagerede på vand.
»Den mest overraskende del af projektet var, at de velkendte, syrefølsomme smagsløg reagerede kraftigt, når de blev udsat for vand,« fortæller Yuki Oka, der er neuroforsker ved Caltech, til tidsskriftet Science.
Musene uden de syrefølsomme smagsløg var også langsommere end de andre mus til at kende forskel på vand og en klar, lugtfri silikoneolie, der skulle imitere vand. Det tyder ifølge forskerne på, at smagsløgene hjælper med at adskille vand fra andre væsker.
Smagsløgene spiller dog ikke nogen rolle i forhold til at afgøre, hvornår man ikke er tørstig længere.
Ved hjælp af optogenetik testede forskerne, om de kunne anspore musene til at drikke vand ved kunstigt at aktivere smagscellerne.
Nogle af musene blev modificeret til også at have lysfølsomme proteiner i deres syrlige smagsløg, så de reagerede på lys på samme måde som på vand. Først blev musene trænet til at drikke fra en hane med vand, som senere blev udskiftet med blåt lys.
»Når musene ‘drak’ det blå lys, opførte de sig, som om de smagte vand,« forklarer Yuki Oka. Nogle af musene slikkede hanen med det blå lys så meget som 2000 gange på ti minutter - altså væsentligt mere end hvis en mus rent faktisk havde drukket vand.
»Det tyder på, at selvom signaler fra tungens smagsløg kan udløse tørst, så spiller de ikke nogen rolle i at fortælle hjernen, hvornår den skal stoppe,« siger Yuki Oka til Science.
Meget tyder dog på, at munden og tungen har en eller anden betydning i forhold til at registrere, hvornår tørsten er slukket.
»Dyr stopper med at drikke, længe før signaler fra mavesækken eller blodet kan nå at informere hjernen om, at man ikke er tørstig længere. Derfor må signalerne komme fra tungen eller munden,« forklarer Zachary Knight, neuroforsker ved California University, til magasinet Science. Meget klogere end det er man dog ikke, understreger han.
»Man ved stort set ingenting, om hvordan vand opfattes i mund og hals, og hvordan signalet videreføres til hjernen.«
Det er da også stadig usikkert, hvordan de syrefølsomme smagsløg præcist reagerer på vand. Forskerne arbejder dog ud fra en formodning om, at det hænger sammen med, at vandet skyller munden fra savl, som er salt og syrligt, og derved ændrer cellernes pH-værdi, så de nemmere reagerer.
»Det giver god mening, at vand bliver opfattet igennem manglen på spyt. Men det er stadig kun en ud af mange sandsynlige måder at mærke vand på, heriblandt temperatur og tryk,« siger Zachary Knight til Science.
