Valgløfter om dyr medicin pumper priserne i vejret

Hverken Helle Thorning Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V) tør prioritere i brugen af dyr medicin, der i øjeblikket koster hospitalerne over syv milliarder kroner - dobbelt så meget som sidste år.

Det fremgik af den første duel på TV2 mellem de to partiformænd i går, hvor de gentagne gange blev spurgt, om de virkelig mente, at der ikke skulle prioriteres. Helle Thorning Schmidt blev f.eks. spurgt: Skal det være gratis? Skal det være muligt at få et hvilket som helst lægemiddel, ligegyldigt hvor dyrt det er? Og svarede:

»Jeg kan ikke se for mig en situation, hvor vi skal til at prioritere. Borgerne forventer verdensklasse, når de møder det danske sundhedsvæsen.«

Men den slags udmeldinger er direkte med til at drive priserne på medicin i vejret, lyder det fra blandt andre hendes egen partifælle og formand for Danske Regioner Bent Hansen (S):

»Der er ingen tvivl om, at når man står og viser en åben pengekasse, så driver det prisen i vejret. Industrien lytter jo også med, og de fastsætter priserne efter betalingsvillighed,« siger Bent Hansen.

Han har de seneste år advaret gentagne gange mod de eksploderende medicinpriser, der blandt andet har den konsekvens på hospitalerne, at man må skære i medarbejderstaben for at indkøbe den bedst mulig medicin.

Læs også: Personlig medicin skal bremse medicinudgifters himmelflugt

Også sundhedsøkonom, professor og intitutleder på Syddanske Universitet Mickael Bech advarer mod partiformændenes udmeldinger. Især kalder han det naivt, at begge formænd giver udtryk for, at de ikke kan se en situation for sig, hvor man fravælger medicin, fordi det er for dyrt.

»Det er helt urealistisk, og begge lukker øjnene for udviklingen, hvor vi hele tiden får nye præparater, der presser os på prisen,« siger Mickael Bech.

Ifølge ham er udmeldingerne heller ikke i tråd med Danske Regioners strategi om at frigøre en milliard kroner frem mod 2020 på indkøbsområdet.

»Hvis vi bare lukker øjnene, så bliver konsekvensen en skævvredet prioritering, hvor man skærer voldsomt på personalesiden for at få råd til medicin,« siger Mickael Bech.

I Norge er medicin langt billigere

Flere af vores nabolande, som f.eks. Norge og Storbritannien har taget konsekvensen af de høje medicinudgifter og taget økonomiske hensyn med i valget af medicin. Det betyder, at særlige former for dyr medicin - f.eks. visse slags livsforlængende kræftmedicin - ikke bruges længere.

Til gengæld er priserne på lignende medicintyper faldet til et niveau under indkøbsprisen i Danmark, og det har givet besparelser på sygehusene.

I 2014 kunne en lang række medicin mod kræft, gigt og sclerose købes til en en pris i Norge, der var 22 procent lavere end i Danmark, viser tal fra Danske Regioner. Årsagen var, at medicinalvirksomhederne var bange for at blive udelukket fra markedet.

I Danmark er det dog en direkte ordre, at økonomiske hensyn ikke må spille ind på valg af medicin. Det såkaldte Koordineringsrådet for ibrugtagen af sygehusmedicin (KRIS) må altså kun vurdere et lægemiddel med faglige briller.

Storbritannien har derimod et prioriteringsinstitut, som vurderer lægemidlets effekt i forhold til prisen, inden myndighederne siger ja eller nej til at indkøbe det. Storbritannien har klart den mest kontroversielle indkøbspolitik, hvor man simpelthen har prissat et kvalitetsleveår, fortæller Bent Hansen.

»Den britiske model er stærk kontroversiel, og de løber også ind i nogle svære diskussioner hele tiden. Men vi - ja, det gælder hele vejen rundt i Europa - er nødt til at turde diskutere prisen,« siger han.

Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling mener også, at sagen er klar, hvis politikerne til enhver tid er klar til at betale for dyr medicin:

»Så må politikerne enten tilføre flere penge, eller nedprioritere noget andet,« siger han.

Dokumentation: Det sagde de to partiformænd i debatten på TV2:

Thorning: Vi skal ikke være blinde for, at sundhedsvæsnet er en af vores allerstørste udfordringer over de kommende år. 140.000 flere ældre over 70 år over de kommende år. De skal have ny medicin … Vi har sagt tydeligt, meget tydeligt, at f.eks. fra 2016 har vi 1,9 mia. kroner, som vi skal bruge til bedre sundhed, blandt andet den her dyre sygehusmedicin, som alle taler om.
Vi har pengene til det. Det har Lars ikke.

Skal det være gratis= Skal det være muligt at få et hvilket som helst lægemiddel, ligegyldig hvor dyrt det er?

Thorning: Jeg kan ikke se for mig en situation, hvor vi skal til at prioritere. Borgerne forventer verdensklasse, når de møder det danske sundhedsvæsen.

Du siger ingen prioritering?

Thorning: Ja, men der skal også afsættes penge til det. Ellers lyder det lidt hult.
.....
Løkke: Vi skal finde pengene til det, for vi må aldrig komme i en situation, hvor en patient har et behandlingsbehov, hvor en læge siger til patienten: Vi kan løse din sygdom det på den og den måde. Det ville være den bedste behandling, men jeg er ked af det, for vi har ikke pengene.

Ingen prioritering?
Løkke: Jo, der prioriteres jo i dialogen mellem patienten og lægen om, hvad er bivirkningerne ved den her medicin, og hvad får du ud af det. Det skal vi overlade til det fortrolige møde mellem læge og patient, men vi må aldrig skabe en situation, hvor lægen vil skrive en seddel om, at det er det her, som du har brug for, og så skal putte kuglepennen tilbage i lommen, for han har ikke penge til det.

Så uanset hvem af jer der bliver statsminister, så får vi ikke en prioritering, hvor vi f.eks siger, at en-million-præparatet vil vi ikke give, for det er for dyrt?

Helle: Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved. For når Lars Løkke ikke har pengene …

Så du vil stille spørgsmålstegn ved, om han kan love det?

Helle: Ja, Løkke har ikke pengene, og man kan ikke få mere sundhed for nul kroner …
(Politikerne vendte aldrig tilbage og svarede på spørgsmålet)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...eller skal vi bare svare "ja", når nogen kommer med en pille, som de vil have 1 milliard kroner om dagen for? Nej vel?

Selvfølgelig skal vi sammenholde pris og virkning og vælge "størst virkning til rimelig pris". Hvordan vi får det til at ske, uden at der kommer en avisforside hver gang noget afvises, som politikerne ikke kan lade være med at blande sig i, det er så udfordringen...

  • 18
  • 0

Jeg er enig. Men det bliver ærgeligt den dag jeg selv ligger der, og véd at der findes noget bedre derude. Det er bare for dyrt for den stat, jeg ellers har forsødet i mange år! Etik og moral er en svære størrelse. Det er hardcore sager at prissætte et menneskeliv, eller 2-3 år for den sags skyld. Hvordan presser man medicinal industrien til holde prisen på at spiseligt niveau?

/Martin

  • 5
  • 1

Hvordan presser man medicinal industrien til holde prisen på at spiseligt niveau?

Der er kun en vej, og det er at sige "Nej tak" til de behandlinger, der er "for dyre". Uden fravalg er det et tag-selv-bord for producenterne.

Vi skal jo huske, at hvor gang vi bruger 1 krone på medicin, så vælger vi atbruge en krone mindre på noget andet, som også er vigtigt.

Jeg tror, det er vigtigt at vi får begyndt på den prioritering. Ellers kommer vi til at se store besparelser hvert år på personalet på sygehusene. Og det giver næppe bedre behandling, nok tværtimod.

  • 17
  • 0

Man har i DK ganske god viden om virkning målt på bl.a. forlænget levetid, følgevirkninger mv og pris er også velkendt for de forskellige præparater. Få har imidlertid forsøgt (læs: Fået lov til) at koble de to ting - men i en verden, hvor alle sundhedsydelser i princippet er gratis, må der andre hårde kriterier ind end at bede medicinindustrien sænke priserne - fx vise virkningen pr. krone. Hvad grænen så er for det, bliver utvivlsomt et politisk overbudsemne!

  • 4
  • 0

Hvordan det kan fixes? Fjern privatiseringen på det. Lav et statsejet firma der producere medicinen.

@ Rasmus Pedersen

Og hvad så med patenterne? Hvis et amerikansk selskab har dem, vil du så kopiere deres medicin som kineserne kopieren danske møbler og lave social dumpning af bagvejen?

Hvis vi kopieren amerikansk medicin, tror du så vi får lov at importere anden billigere amerikansk medicin?

Medicin er dyr fordi den er dyr at udvikle. Hvis du lægger den opgave over på det offentlige bliver det bare endnu dyrere.

  • 2
  • 6

Jeg prøvede for sjov skyld at finde lidt info på et præparat jeg selv har haft inde på livet, nemlig Zytega.

Den prostatapatient som har været på TV2 en del gange ifm. denne sag får Zytega. Det er et middel der gives efter at kemoterapi ikke mere virker og er groft set det eneste middel der så er til rådighed. Det har en dokumenteret virkning, som giver den type patienter godt 50-100% længere liv end hvis de ikke fik det, hvoraf de fleste fungere nogenlunde normalt. Det er altså ikke patienter, der er bundet til sengen og sondemad. Det koster så også ca 500.000 kr per år og helbreder ingen.

Det er stort set det som det norske bedømmelsesinstitut kom frem til: Zytega er klart dokumenteret kvalitetsjusteret livstidsforlængende, er klart et lægemiddel som vil være det mest naturlige at give efter kemoterapi har mistet sin virkning, men pris per kvalitetsjusteret forlænget leveår er for høj, så det er ikke et præparat, som er frigivet til almindeligt brug i det norske sundhedsvæsen.

Grunden til at jeg kender det er fordi min far brugte det efter at kemoterapi ikke var virkningsfuldt imod hans prostatakræft. Min far var ved sin fulde fem og i fuld vigør, selv efter at kræften havde gjort ham lam fra livet og nedefter og to efterfølgende behandlingsforløb med kemoterapi (som var bemærkelsesværdigt skånsom ved hans generelle helbred). Jeg gik tre gange længere ture med ham hvor han trænede op og ned af stejle bakker i nærheden af mine forældres hjem og andre øvelser i kørestolen. Han tænkte meget over kosten og alle tal, med undtagelse af de prostatakræftspecifikke viste at han var en yderst sund mand. Han havde for alvor taget kampen op imod kræften og lige til det sidste kæmpede for den lille chance for at han kunne overleve nok til at en form for "helbredelse" var mulig.

Da han fik adgang til Zytega efter kemoterapien var det som om han havde fået en anden chance i den kamp, især efter de første resultater viste midlets virkning. Der er ikke meget jeg ikke ville have givet afkald på for at han skulle have fået det middel, selv med den viden jeg har i dag om at det måske "kun" gav ham 6 måneder mere.

Når jeg så læser norske Zytegabrugeres historier, hvor de selv køber midlet, så kan jeg ikke lade være med at tænke på at hvis min far havde boet i Norge og ikke selv havde haft råd til midlet, hvor frygteligt det ville have været: At have haft viden om et middel der kunne have givet ham en sommer mere med sin familie, men som var udenfor økonomisk rækkevidde. Det er en ubærlig tanke og en meget svært en at skulle tilbyde andre fædre og deres familie.

Min far ville sagtens kunne have betalt selv og på en måde ville det også have været rimeligt. Men jeg har svært ved at accepterer at hans medpatienter, som havde været mindre heldig i livets lotteri, ikke skulle have samme adgang. ja, det er et problem at vi kommer til at betale mere for dyr medicin fordi vi er så "blødsødne", men så må vi være kreative: F.eks. gør den gratis kun for dem, som ikke selv er i stand til at betale, så min far skulle slippe slanterne (som i praksis alligevel kun kommer mig til glæde), mens bryggeriarbejderen i den sociale boligbyggeri uden formue eller friværdi får bevilget den.

Eller klar det over arveafgiften: den livsforlængende medicin for terminale patienter bliver trukket per efterbevilling fra arven inden den udbetales op til maks. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at 99% i min fars situation selvfølgelig ville vælge behandling med deres families velsignelse. Så er spørgsmålet jo blot om de fattige lige som de rige skal have adgang til behandlingen.

  • 4
  • 1

Indien har patent love som giver mulighed for at kopiere den dyre medicin, måske gå den vej. Vi kan ikke forhindre virksomheder i at maximere indtjeningen, men vi kan justere lidt på lovgivningen.

http://www.nytimes.com/2014/12/12/opinion/...

"Michael B. Froman, the United States trade representative, was in India to demand reform of its patent laws. Those laws are friendly to generic medicines and public health, and the United States wants them restructured to favor American pharmaceutical corporations, often called Big Pharma."

  • 1
  • 0

For mig og især min hustru (i starten af fyrrene), er dyr medicin vigtigt.

PT får hun en medicin som koster staten 15.000 kr. hver måned, en medicin der er med til at forbedre eller faktisk formindske hendes sclerose aktivitet med op til 66 %. Dertil er der halvårlige MR/CT skanninger, og specielle blodprøver, der kræves for at holde øje med bivirkningerne på medicinen (hjernebetændelse).

Men det er en livskvalitet der er meget mere værd end de 15000 kr + behandlingerne som sikkert er dyrere end selve medicinen. Og hvis staten ikke brugte de penge på hende, ville hun blive en langt større udgift på længere sigt, sådan rent kynisk set.

Og ja de penge bliver brugt på en førtidspensionist, så hun kan ej heller ikke bidrage til samfundsøkonomien.

Med denne her medicin kan hun i værste fald skubbe kørestols stadiet 5-10 år frem i tiden, bedstefald undgå den som fast følgesvend, og forhåbentligt på længere sigt, måske undgå at ende med et velfungerende sind lukket inde i en krop der ikke kan kommunikere.

Andre alternativer og måske billigere medicin har kun en statistisk set virkningsgrad på 30-50% så reelt set er der ikke et godt alternativ, taget livskvaliteten på den lange bane i betragtning.

Det er en svær én at vælge model for hvor og hvordan man skal skære på dyr medicin. Helt enig i at medicinbranchen tager ublu priser, og at de bør presses, men kan ikke se hvordan. Måske dele medicin op i livskvalitet, på kort og lang sigt, selvforskyldt og ....? Det sku svært.

Alternativt, kan man lave metoden om hvordan vi behandler, dvs, først åbne/klargøre/blande diverse medicin når brugeren rent faktisk er mødt op til konsultationen, på den måde går der mindst muligt til spilde ved udeblivelser. (har hørt rygter om at dette faktisk sker i nogen grad.)

  • 4
  • 0

hvis priserne stiger , så tag stigningen fra de milliardstore forskningstilskud som vi hælder i medicinalindustrien. de stjæler med arme og ben , der er ikke noget at sige til at de er nogle givtige firmaer. Med fede "feed backs" til lægerne som ordinere deres produkter. få m nu renset op i det plat...................

  • 0
  • 3

Har tænkt lidt mere over det, og tror vores anke her består i at se det som enkelt sager. Hvis man istedet ser på den samlede udgift, som f.eks.

Udgift pr sclerose x antal patienter = beløb 1 Udgift pr prostata x antal patienter = beløb 2 Udgift pr ben brud x antal patienter = beløb 3 etc

På den måde kan man bedre forsvare at bruge en masse midler på en sjælden sygdom, da total omkostningerne stadig er lave.

Det er dog klart at summen af alle beløbene skal passe med et budget. Hvis 1,25 % procent af befolkningen får den dødelige prostata kræft, og de overlever i 3 år a 500000 kr pr år, så koster det ca 1 mia pr år. 1 mia er så 0,05% af BNP. Vi har 6% at gøre godt med.

  • 0
  • 0

Istedet for at skrue på medicin indkøbet. Så læg en del større afgift på usunde fødevare, eks fedt indholdende, sukkerindholdende & især syntetiske. Og giv lidt af afgiften tilbage som tilskud til økologiske produkter/producenter for at fremme disse.

Resten af afgiftsindtægten kan gå til hospitalerne. Hvis der er "overskud" af afgift indtægten, kan det prioriteres til motionsinitiativer.

På længere sigt vil jeg tro det har en virkning på mange forklarlige og uforkarlige sygdomme vi danskere oplever.

  • 3
  • 2

Vi bruger hvert år ca. 100 milliarder kr. på vores sundhedsvæsen. Det er jeg rigtigt glad for og synes så absolut vi skal fortsætte med at have et sundhedsvæsen i verdensklasse - men stigningen i udgifterne til medicin truer det.

Jeg kan ikke se hvordan vi skal foretage en prioritering. På den anden side, så kan man ikke lade være med at foretage en prioritering - hvis ikke på medicin, så er vi nødt til det på andre punkter. I dag bruger vi 7 milliarder kr. og i 2020 vil tallet være 14 milliarder - det vil sige at vi over de næste 5 år skal finde besparelser (eller finansiering) svarende til 7 milliarder pr. år.

Hvis vi laver en lidt grov beregning, blot for at sætte lidt perspektiv på hvad 7 milliarder egentlig er, så svarer 1 milliard til ca. 2000 mandeårs arbejde. Det vil sige at hvis vi "bare" lader medicinen stige uden at tilføje yderligere finansiering, så vil vi skulle spare hvad der svarer til 14000 varme hænder. Det er klart at en del af denne finansiering også vil komme fra lukning af hospitaler og lignende og vil derfor ikke resultere i 14000 nedlagte stillinger - men det er ret sigende for hvor mange penge vi faktisk snakker om.

Selv hvis vi ikke ønsker at foretage en prioritering på medicinen, så ender vi med at foretage en alligevel - så vi ender med at skulle vælge hvilke andre dele af sundhedsvæsnet skal spare eller spare et helt 3. sted i samfundet f.eks. ældreomsorgen eller lignende.

7 milliarder er ikke et tal vi bare kan feje ind under gulvtæppet.

  • 1
  • 0

Jeg lider af primær progressiv sclerose, og får, og har aldrig fået, medicin, turen ned af rutchebanen går stille, roligt og sikkert, det er især hukommelsen, der rammes, jeg har kunnet arbejde som ferskvandsbiolog til jeg blev 64 år, da manglende balance gjorde det for spændende at gå langs og i vandløbene. Mit tidligere job, som produktionshøjskolelærer, måtte jeg stoppe, da god undervisning, er afhængig af, at man kan huske alle elevers navne. Finn

  • 0
  • 0

Den norske/engelske pointe at at ved at give sig selv muligheden for at fravælge de allerdyreste mediciner får man resten af sortimentet billigere. "... de fastsætter priserne efter betalingsvillighed,« siger Bent Hansen."

Der er 7000-14000 sklerosediagnosedisrede i Danmark. Hvis vi forudsætter at 70% af den får medicin for 15000 kr/måned kan vi spare 200-400 mio/år hvis vi kan få samme pris som nordmændene. Disse penge skal vi så ikke ud og spare andre steder i sundhedsvæsnet. Vi få både i pose og sæk.

Prøv ar overveje hvad det gør ved de psykiske syge i Region Midt at der skal spares 130-140 mio i årene 2016-2019 (hhv 28, 31, 35 og 45 mio) Vi sætter til på gyngerne hvad vi taber på karrusellen.

http://www.rm.dk/siteassets/forside/spar-2...

Og læs videre her http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/sp...

Akut: 427 mio Planlagte patienter: 380 mio Praksis: 100 mio Klinisk service: 220 mio Ikke klinisk: 606 mio Medicin: 80 mio Arbejdsgange: 225 mio

Disse penge skal over 4 år spares pga. dyrere medicin! Der skal spares større og større beløb for hver år.

Som samfund giver det vældig god mening at give sig muligheden for at kunne sige "nejtak" til de allerdyreste mediciner. Det vil komme til at gå ud over medicinalindustrien og nogle få patienter som får de allerdyreste mediciner. Men til gengæld er der ganske mange der får fordele af det.

  • 3
  • 0

Dette illustrerer et andet problem: hvis man kan sælge medicin til løbende forbrug til 500.000 kr/år, hvordan får man så nogensinde udviklet en helbredende medicin?

Nu er det frit efter hukommelsen, men jeg mener at medianlevetiden for Zytegabrugere vs placebo var ca 15 vs 10 måneder. Så den enkelte patient er ikke nogen cash cow man kan malke i mange år. Og at Zytega selv ikke er helbredende betyder ikke at det ikke kan udvikles til at blive et middel der gør resistent prostatakræft til en slags alvorlig kronisk sygdom a la AIDS.

Men derudover, så er der hård kamp om at færdigudvikle the next great thing, som er immunterapi. Herunder Prostvac fra Bavarian Nordic, som var det min far håbede på han kunne overleve længe og rask nok til at blive tilbudt. Immunterapi er firkantet sagt en slags vaccination, som gør kroppen i stand til at se kræften som noget skidt der skal bekæmpes og det giver jo helt andre perspektiver.

  • 1
  • 0

Istedet for at skrue på medicin indkøbet. Så læg en del større afgift på usunde fødevare, eks fedt indholdende, sukkerindholdende & især syntetiske.

Det ville givetvis have en positiv indflydelse på folkesundheden; herunder også at hæve afgifterne på tobaksvarer - da det er hos de unge (med høj priselasticitet), det giver størst virkning at sætte ind.

Det faldt blot ikke i god jord hos den sidste borgerlige regering - og mig bekendt har den nuværende heller ikke ændret noget. Start med at fritage grøntsager for moms.

  • 2
  • 0

Her er et eksempel hvor galt det kan gå når man ikke regulerer medicinprisen

http://www.wired.com/2015/02/us-healthcare...

Forfatteren har Tourette's syndrom, og er afhængig af en medicin der hedder Abilify.

Pris pr måned:

USA 720$ Canada 78 $ Mexico 65 $

Hvad hedder 'Profeteering' på dansk?

  • 2
  • 0

Ny medicin tager typisk mange års udvikling, og er dermed kostbar. Samlet set må producenterne derfor have store, langsigtede budgetter. Disse skal understøtte en forretningsmodel med succesfuld udvikling, fejlslagne udvikling, forskning og vel et afkast som sikrer virksomhedens beståen.

Hvis afkastet er eksorbitant, så kan det skyldes held i udviklingen, produktets kvalitet (succesfuld virkning) eller prissætningen. Der er næppe nogen gylden regel som alle skal følge.

Tænk på en virksomhed med et "godt produkt" til en høj pris. Virksomheden forsøger at udvikle et andet super produkt, og dette stjæler hele afkastet. Kan vi sige det er en dårlig model og det dyre produkt er uacceptabelt ? Hvis ja, så kom vi aldrig videre fra albyl og kosalve.

Man kan have meninger og medicinvirksomhederne, men indtil videre er der ikke eksempler på en bedre forretningsmodel end fri konkurrence - og dermed financierer vi alle forskning og udvikling af nye mediciner.

  • 2
  • 0

I TV har vi alle kunnet se data for historiske og forventede medicinudgifter.

Selv en skoleelev kan tolke de historiske data og se en årlig stigning på omkring 1 mia. kr. Hvor naivt, tossedumt, er det så når regionerne IKKE indregner dette i budgetterne, men istedet stikker hovedet i busken og med stor forundring "opdager" den potentielle budgetoverskridelse og "forlanger" modsvarede besparelser (= personale, sengepladser).

Mon ikke vi er vidner til en bevidst kampagne, i valgåret, for at få flere penge ? Og jfr. TVA så lykkes det at få løfterne !

Begrebet "benchmarking" dækker over sammenligning med andre. Hvad gør de ? Er de bedre end vi er ? Mon ikke regionerne for år tilbage skulle have set på hinanden og på andre lande (især Norge, Sverige). Mon ikke der var dukket ideer op - ideer vi først hører om nu. Men selvfølgelig: hvis ideen ikke en vores egen, så er den nok dårlig ...... Eller hvad ?

  • 0
  • 0

Gang på gang står de danske læger op og forsvarer de høje medicinpriser vi har i Danmark med argumentet om at forskningen i den danske medicinalindustri skal støttes. Nu er det bare det at der ikke er nogen af de ekstremt dyre mediciner, som er produceret eller udviklet i Danmark. De danske læger vil altså støtte medicinalforskningen i udlandet. Hvad er det for en holdning og hvordan stemmer den med "lægeløftet", som der så tit henvises til? Det ville være klædeligt, hvis de danske læger en gang for alle kunne tage skridt til at frigøre sig for det korrupte samarbejde med lægemiddelsindustrien, som gang på gang afsløres! En ting er at man som dansk læge synes at det er relevant at støtte den danske lægemiddelsindustri, men hvorfor skal man støtte medicinalindustrien i USA, Storbritannien, Tyskland og Schweitz?

I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor man ikke bare parallelimporterer medicin fra de lande, hvor den er billig? Hvis den skal sælges til forbrugerne fra apotekerne, skal der selvfølgelig være en dansksproget "indlægsseddel", men der hvor sygehusene står for anvendelsen, må dette jo være et minimalt problem!

John Larsson

  • 0
  • 4

Placeboeffekten er en velkendt forstyrrende faktor når medicin testes på mennesker. Der kan være tale om meget store procentsatser - f.eks. 25% effekt - mens medicinen kan have samme effekt ( altså 25%).

Tanken her er helt enkelt, at placeboeffekten i princippet burde kunne udnyttes til at helbrede personer. Hvis 25% helbredes med kalktabletter (placebo) spares jo effektivt på medicinkontoen. De 75% af tilfældende, hvor placeboen ikke virker får efter kort tid den dyre medicin, (som jo heller ikke virker på alle).

NB! Ideen kan nok gennemtænkes og kun anvendes i visse tilfælde, men alligevel - måske en tanke.

  • 0
  • 4

Som teknokrat / økonom er placebo en nærliggende løsning, men den vil straks blive forkastet af etiske grunde.

Omend anderledes, så findes et tilsvarende etisk dilemma i forbindelse med blindforsøg med ny medicin (alvorlige, livstruende lidelser). Dilemmaet opstår hvis medicinen påviseligt virker. Skal forsøget så fortsættes med virkningsløs placebo, eller skal det afbrydes for kontrolgruppen ("informed consent" løser ikke det etiske dilemma).

Jeg tror ikke det er let at lave sådanne forsøg.

  • 0
  • 0

I Danmark er det dog en direkte ordre, at økonomiske hensyn ikke må spille ind på valg af medicin. Det såkaldte Koordineringsrådet for ibrugtagen af sygehusmedicin (KRIS) må altså kun vurdere et lægemiddel med faglige briller. <<

Sådan kan man ikke uden videre konkludere!

Koordineringsudvalget, som består af terapeutiske fagpersoner, altså læger og evt. farmaceuter. bestemmer hvilke terapier man kan bruge i de offentlige sygehuse. En terapi forusætter som regel en eller anden anvendelse af godkendte medikamenter, men for mange terapier er det centrale anvendelsen af fx. en bestemt strålebehandling. Der er mange eksempler på at Koordineringsudvalget i lang tid har vægret at godkende nye ikke-medicinske terapier som fx. bestemte strålebehandlinger. I nogle tilfælde har man i Danmark anset at bestemte nye ikke-terapeutiske behandlinger kun kan bruges "eksperimentelt", selv om de længe har været brugt som standardbehandling i lande som vi plejer at sammenligne os med! Der er ingen som helst tvivl om at den reelle grund til at Koordineringsudvalget kalder en terapi "eksperimentel" (eller slet ikke godkender den!), ofte har været rent ressourcemæssige, altså at Koordineringsudvalget har vurderet at den pågældende terapi har været for dyr!

Derfor er det noget vrøvl når Koordineringsudvalget hævder at man aldrig prioriterer ud fra økonomiske hensyn!

John Larsson

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten